Indhold

Dette afsnit omtaler og henviser til de materielle regler for leverancer af ydelser, hvor leveringsstedet kan bestemmes til at være et andet EU-land efter den danske momslov ML § 16, stk. 1, og som medfører, at leverancerne skal angives efter ML § 54.

Afsnittet indeholder:

  • Angivelsespligten for leverancer af ydelser til andre EU-lande
  • Hovedkriterier for afgrænsning af angivelsespligten for ydelser 
  • Afgrænsning af angivelsespligten for ydelser i særlige tilfælde.

Angivelsespligten for leverancer af ydelser til andre EU-lande 

En dansk leverandør af ydelser til et andet EU-land har pligt til at angive leverancerne af ydelserne, hvis begge nedenstående betingelser er opfyldt:

Hovedkriterier for afgrænsning af angivelsespligten for ydelser

Leveringsstedet skal fastlægges før omvendt betalingspligt for moms og angivelsespligt

For at kunne fastslå, om en dansk leverandør af visse ydelser til et andet EU-land skal angive leverancerne af ydelserne efter ML § 54, skal leveringsstedet fastlægges først.

Reglerne om leveringsstedet afgør, om det er Danmark eller et andet EU-land, der har retten til at opkræve moms af ydelserne eller ej.

Reglerne om omvendt betalingspligt for moms afgør hvilken person, der skal betale eller er fritaget for at betale momsen af ydelserne, når leveringsstedet er fastlagt til enten Danmark eller til et andet EU-land.

Hvis leveringsstedet er i et andet EU-land, skal det dernæst undersøges, om den, der som kunde i det andet EU-land aftager ydelserne, er omvendt betalingspligtig for moms eller er fritaget for moms af ydelserne efter lovgivningen i det andet EU-land.

Hvis kunden i det andet EU-land er omvendt betalingspligtig for moms af ydelserne, har den danske leverandør pligt til at angive leverancerne af ydelserne efter ML § 54.

I den sammenhæng tales der om "hovedreglen" for grænseoverskridende leverancer af ydelser inden for EU.

Udtrykket Business-to-Business, forkortet B2B, anvendes også til at karakterisere forholdet som handel mellem virksomheder.

Se om formålet med - og anvendelsen af - leveringsstedsreglerne for ydelser: Afsnit D.A.6.2.1.1.

Se om leveringsstedet efter hovedreglen for grænseoverskrivende leverancer af ydelser inden for EU:

  • Afsnit D.A.6.2.4.1
    • med eksempler på ydelser, der efter deres karakter og praksis er omfattet af reglen.

Bemærk

  • Udtrykket leveringsstedet "bestemt efter" den danske momslov ML § 16, stk. 1,
  • er nøgleord til, at leveringsstedet i negativ forstand er bestemt til at være et andet EU-land,
  • idet leveringsstedet ikke positivt kan bestemmes til at være Danmark. 

Omvendt betalingspligt for moms eller momsfritagelse for ydelser i leveringsstedslandet

Selv hvis leveringsstedet er i et andet EU-land, skal en dansk leverandør af ydelser kun angive leverancerne af ydelserne efter ML § 54, hvis   

  • kunden i det andet EU-land positivt er omvendt betalingspligtig for moms af ydelserne efter lovgivningen i det andet EU-land,
  • og
  • kunden i det andet EU-land positivt ikke er fritaget for moms af de leverede ydelser efter lovgivningen det andet EU-land,
    • hvor ydelserne har leveringssted.

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., og momsbekendtgørelsens § 99, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.

For at en dansk leverandør kan fastslå, om en kunde i et andet EU-land er omvendt betalingspligtig for moms af ydelserne i det andet EU-land, eller om ydelserne er fritaget for moms i det andet EU-land, skal den danske leverandør sætte sig ind i lovgivningen om omvendt betalingspligt for moms og momsfritagelse ved leverancer af ydelser i de EU-lande, som kunderne er etableret i.

Danske leverandører kan indhente de fornødne oplysninger fra kunderne selv eller fra skattemyndighederne i det eller de relevante andre EU-lande.

Hvis en dansk leverandør af hensyn til tvivl om fritagelsesreglerne i andre EU-lande angiver samtlige leverancer af ydelser til andre EU-lande, og en ydelse er fritaget for moms i et andet EU-land, overtræder leverandøren pligten til ikke at angive leverancer af ydelser til andre EU-lande under hensyn til momsbekendtgørelsens § 99, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. 

Og uanset om en leverandør overtræder pligten til at angive eller pligten til ikke at angive: Hvis overtrædelsen kan tilregnes leverandøren som forsætlig eller groft uagtsom, kan det føre til pålæg af ordensbøder efter momsbekendtgørelsens § 139.

En dansk leverandørs angivelse af leverancer af ydelser til et andet EU-land, hvor ydelsen er fritaget for moms, vil også medføre, at skattemyndighederne i det andet EU-land vil få forkerte oplysninger om, at afgiftspligtige personer i det andet EU-land aftager momspligtige leverancer af ydelser fra Danmark.

Bemærk

  • Dog skal leverancer af momsfritagne ydelser ikke angives i momsangivelsens rubrik C,
    • hvis ydelserne ved levering i Danmark ville være momsfritagne efter ML § 13.

Se også

Se også om leverandørens undersøgelse af kundens status og egenskab ved grænseoverskridende leverancer af ydelser for at fastlægge leveringsstedet og omvendt betalingspligt for moms af ydelserne:

Se også om EU-reglerne for omvendt betalingspligt for moms af ydelser efter hovedreglen for grænseoverskrivende leverancer af ydelser inden for EU og angivelsespligten for ydelserne: Momssystemdirektivets artikel 196 og artikel 262, litra c.

Afgrænsning af angivelsespligten for ydelser i særlige tilfælde

Levering af ydelser til afgiftspligtige personer med ikke momsmæssig aktivitet eller til ikke afgiftspligtige, momsregistrerede juridiske personer

En dansk leverandørs pligt til at angive leverancer af "hovedregelydelser" til et andet EU-land, hvor kunden er betalingspligtig for moms af ydelsen, omfatter tilfælde, hvor kunden er

  • en afgiftspligtig person, der også udøver ikke aktiviteter, der falder uden for momssystemdirektivets anvendelsesområde,
  • eller
  • en ikke-afgiftspligtig, momsregistreret juridisk person.

Se afsnit D.A.6.2.2.2 og D.A.6.2.2.3 samt momssystemdirektivets artikel 43.

Levering af ydelser inden for kultur og lignende, der ikke er adgang til arrangementer mv.

En dansk leverandørs pligt til at angive leverancer af "hovedregelydelser" til et andet EU-land, hvor kunden er betalingspligtig for moms af ydelsen, omfatter tilfælde, hvor den danske leverandør leverer ydelser, der ikke består i adgang til arrangementer samt dertil knyttede ydelser ved aktiviteter inden for

  • kunst,
  • kultur,
  • sport,
  • videnskab,
  • undervisning,
  • underholdning og lignende.

Eksempel 1

Ydelser, der består i adgang til arrangementer samt dertil knyttede ydelser ved aktiviteter inden for kultur og lignende:

Entrébilletter samt særskilt betaling for garderobe og sanitære installationer.

Eksempel 2

Ydelser, der ikke består i adgang til arrangementer samt dertil knyttede ydelser ved aktiviteter inden for kultur og lignende:

Opsætning af lyd- og lysanlæg samt efterfølgende oprydning og rengøring.

Se afsnit D.A.6.2.8.10 og momssystemdirektivets artikel 54, stk. 1.

Levering af ydelser til udelukkende privat brug eller til delvis erhvervsmæssig og privat brug

  • En dansk leverandør 
  • skal ikke angive leverancer af "hovedregelydelser" til et andet EU-land,
    • hvis ydelserne udelukkende er til kundens private brug eller udelukkende til privat brug for de ansatte i kundens virksomhed,
  • men skal angive leverancer af "hovedregelydelser" til et andet EU-land,
    • hvis ydelserne delvist er til erhvervsmæssigt brug, delvist til privat brug.

Se afsnit D.A.6.2.2.4 og betragtning nr. 4, sidste pkt., i RDIR 2008/8/EF.