Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren er berettiget til skattefri kompensation (grøn check) efter § 1, stk. 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har nægtet klageren ret til skattefri kompensation.

Landsskatteretten har anset klageren for berettiget til skattefri kompensation.

Sagens oplysninger
Klageren var i indkomståret 2010 udstationeret i Polen, men har i perioden beholdt sin lejlighed i Danmark. Klageren har således i 2010 været fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Klagerens skattepligtige indkomst i Danmark omfatter derfor kun de indkomster med kilde i Danmark, som Danmark i henhold til den dansk/polske dobbeltbeskatning kan beskatte. Indkomster med kilde i Polen indgår ikke i klagerens skattepligtige indkomst og dermed ikke i grundlaget for beregning af topskat efter personskattelovens § 7.

SKAT Kundecenters afgørelse
SKAT har fastholdt fjernelsen af den grønne check på klagerens årsopgørelse for indkomståret 2010.

SKAT har fjernet den grønne check under henvisning til § 2 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, idet klageren ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret, at hun er under den i loven nævnte indkomstgrænse, der gør, at hun kan få eller har krav på checken

SKAT er af den opfattelse, at indkomstgrænsekravet også er gældende for personer med dobbeltdomicil, idet kompensationen er målrettet personer med lav- og mellemindkomster i Danmark, der ikke er omfattet af ophævelsen af mellemskatten og den forhøjede indkomstgrænse for topskatten.

Der er ikke i forarbejderne eller betænkningen til lov om "Grøn check" forudsat, at indkomsten skal være selvangivet i den danske indkomst eller indgå i den danske skatteansættelse i øvrigt for at indgå i "grundbeløbet".

Kompensationen aftrappes med 7,5 pct. af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 362.800kr. (2010-niveau), som det blev formuleret af daværende skatteminister Kristian Jensen den 22. april 2009 i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til den grønne check for indkomståret 2010.

Indledningsvist skal det fastslås, at klageren er omfattet af den personkreds, der i henhold til § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (kompensationsloven) opfylder betingelserne for at modtage den grønne check, da hun er fyldt 18 år og omfattet af fuld dansk skattepligt den 1. januar 2010.

Ud fra en formålsbetragtning om, at kompensationsloven er målrettet personer med lav- og mellemindkomster, fortolker SKAT i deres afgørelse kompensationslovens § 2, stk. 1, således, at også indkomster, som Danmark som kildeland ikke kan medtage i skatteyders indkomstopgørelse, skal indgå i nedtrapningsgrundlaget.

Repræsentanten er enig i, at kompensationsloven er målrettet personer med lavindkomst, og at den grønne check skal kompensere denne persongruppe for de afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og varer med sundhedsrisiko, som direkte påhviler husholdningerne. Dette fremgår af lovforslaget. Repræsentanten har således forståelse for SKATs fortolkning af kompensationslovens § 2, stk. 1, men det er repræsentantens og klagerens opfattelse, at denne fortolkning mangler lovhjemmel.

Det fremgår af kompensationslovens § 2, stk. 1, at der sker aftrapning, hvis personens topskattegrundlag overstiger et nærmere fastsat bundfradrag, og at topskattegrundlaget opgøres efter personskattelovens § 7, stk. 1. Begrebet "personlig indkomst" omfatter ifølge personskattelovens § 7, stk. 1 alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Ved opgørelsen efter personskattelovens § 7, stk. 1, kan der kun indgå indkomster, der skal beskattes i Danmark og dermed skal indgå i den danske skatteansættelse. Dette gælder, uanset at SKAT har anført:
"at der ikke i forarbejderne eller betænkningen til lov om grøn check er forudsat, at indkomsten skal være selvangivet i den danske indkomst eller indgå i den danske skatteansættelse i øvrigt for at indgå i grundbeløbet".

I den situation, hvor Danmark i henhold til internationale aftaler har givet afkald på en global beskatningsret, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder beregning af topskattegrundlaget i henhold til personskattelovens § 7, kun medtages de indkomster, som Danmark kan beskatte.

Såfremt en indkomst, som Danmark i henhold til internationale aftaler ikke kan beskatte, og som derfor ikke indgår i den skattepligtige indkomst, skal indgå i aftrapningsgrundlaget efter kompensationslovens § 2, stk. 1, skal dette efter repræsentantens opfattelse direkte fremgå af loven eller i det mindste af forarbejderne hertil. En fortolkning af formålet med loven eller en fortolkning af lovgivers intentioner med loven er ikke tilstrækkelig.

At der ikke er hjemmel til at medtage indkomster, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, i aftrapningsgrundlaget efter kompensationslovens § 2, kan også støttes på den kendsgerning, at man har fundet det nødvendigt udtrykkeligt at undtage forskere og nøglemedarbejdere, der beskattes efter de særlige regler i kildeskattelovens §§ 48 E og F, fra bestemmelserne. Undtagelsen fremgår direkte af kompensationslovens § 1, stk. 4., og er således ikke - som anført af SKAT - udtryk for lovgivers eksempel på en situation, hvor betingelserne ikke er opfyldt.

For forskere og nøglemedarbejdere gælder, at deres indkomst, omfattet af den særlige bruttoskatteordning, ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Som det står anført i bemærkningerne, vil:
"en biindkomst derfor i de fleste tilfælde teknisk set være "lav" eller "mellem" for en sådan skatteyder og vil ikke afspejle den pågældendes reelle indkomstforhold. Hvis man valgte at give den grønne check til personer, omfattet af bruttoskatteordningen, ville man således give den til en personkreds, som den ikke var tiltænkt".

Havde det - ud fra en formålsbetragtning - været muligt at lade en "ikke skattepligtig" indkomst indgå i aftrapningsgrundlaget efter § 2, havde det ikke været nødvendigt udtrykkeligt at undtage forskere fra reglen.

Det samme er gældende for fuldt skattepligtige personer, der i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, men som eventuelt har en mindre indkomst til beskatning i Danmark. Også for disse personer gælder, at opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke afspejler den pågældendes reelle indkomstforhold.

For på tilsvarende måde at undgå at den grønne check gives til denne personkreds, skulle også denne personkreds have været undtaget i loven, eller der skulle have været fastsat regler om, i hvilket omfang den udenlandske indkomst skal indgå i beregningen efter kompensationslovens § 2, stk. 1.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens afsnit 1A den første dag i indkomståret, er også berettiget til grøn check. Reglerne i kildeskattelovens afsnit I A kan anvendes af personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark eller efter en dobbeltbeskatningsaftale er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, såfremt deres indkomst til beskatning i Danmark udgør mindst 75 % af deres samlede globale indkomst. For disse personer gælder ligeledes, at den del af deres indkomst, som skal beskattes i Danmark, og som derfor indgår i opgørelsen efter personskattelovens § 7, stk. 1, ikke nødvendigvis afspejler deres reelle indkomst.

I SKATs bemærkninger til repræsentantens brev af 14. december 2011 anføres det, at en grundlæggende forudsætning for og intentionerne for at tildele en grøn check er, at persongrupper med lavindkomst har og afholder de grønne afgifter, der forhøjes i forbindelse med forårspakken 2.0. Loven går således ud på at kompensere disse persongrupper for de afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og varer med sundhedsrisiko, som direkte påhviler husholdningerne. Allerede fordi disse udgifter ikke påhviler klagerens familie/husholdning, anser SKAT hende ikke for omfattet af den persongruppe, der er tiltænkt kompensation.

Repræsentanten er ikke enig, når SKAT anfører, at allerede fordi afgifterne ikke direkte påhviler klageren i og med, at hun og hendes familie ikke er bosat i Danmark, anser de hende ikke for omfattet af den persongruppe, der er tiltænkt kompensation.

Omfattet af kompensationsloven er personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit 1A den første dag i indkomståret. Der stilles således ikke krav om, at man skal være bosat i Danmark, i og med blandt andet grænsegængerreglerne som tidligere nævnt kan anvendes af personer, der er bosat i et andet land. Den grønne check kan således udbetales til personer, selvom de afgiftsforhøjelser, der kompenseres for, ikke direkte påhviler disse personer, i og med at de ikke bor i Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ifølge lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 1, stk. 1, ydes en skattefri kompensation på 1.300 kr. årligt til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A den første dag i indkomståret.

I § 1, stk. 2 og 3, er der fastsat regler om supplerende kompensation til personer med børn.

§ 1, stk. 4, indeholder en undtagelsesbestemmelse, idet det her bestemmes, at stk.1 og stk. 2 ikke finder anvendelse på personer, der har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F.

Ifølge lovens § 2, nedsættes den i § 1, stk. 1, nævnte kompensation med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010 niveau).

Det fremgår af personskattelovens § 7, stk.1, at grundlaget for topskat udgøres af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb. Topskatten udgør 15 pct. heraf, i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget i personskattelovens § 7, stk. 2.

Ifølge personskattelovens § 3 omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Der er i sagen ubestridt, at klageren i det pågældende indkomstår er fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun er skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Hun er derfor kun skattepligtig til Danmark af de indtægter, som Danmark i henhold til den med Polen indgåede dobbeltbeskatningsaftale har beskatningsretten til. Da Danmark ikke har beskatningsretten til indtægterne fra Polen, indgår disse ikke i den skattepligtige indkomst og dermed heller ikke i den indkomst, der indgår i grundlaget for beregning af topskat i personskattelovens § 7.

Retten må herefter være enig med repræsentanten i, at klageren efter det i øvrigt oplyste om hendes skattepligtige indkomster er berettiget til det fulde kompensationsbeløb efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, idet der ikke ses at være hjemmel til at reducere dette efter § 2.

Det forhold, at kompensationen ifølge lovens forarbejder har til formål at tilgodese lav- og mellemindkomstgrupper, kan ikke tillægges nogen afgørende betydning. Det bemærkes herved, at der i lovens § 1, stk. 4, udtrykkelig er gjort undtagelse for personer, der beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F og ikke for andre persongrupper.

Den påklagede afgørelse ændres således, at klageren er berettiget til skattefri kompensation for indkomståret 2010.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.