Dato for udgivelse
27 aug 2013 12:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 jul 2013 13:10
SKM-nummer
SKM2013.575.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS R5-1148/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Ekstra Bladet, massage, forskningscenter, velfærd
Resumé

Sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skønsmæssigt ansat. Der var enighed mellem parterne om, at regnskabsgrundlaget for indkomstårene var tilsidesætteligt.

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at indkomsten skulle nedsættes som følge af, at sagsøgeren ikke havde arbejdet som prostitueret i det omfang, som myndighederne havde lagt til grund, ligesom indtjeningen var ansat for højt. Sagsøgeren støttede bl.a. synspunktet på en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om prostitution i Danmark, der indeholdt statistik for indtjening i prostitutionsbranchen.

Skatteansættelserne var foretaget på baggrund af tilgængelige oplysninger i sagsøgerens annoncer fra 2010 og 2011 om priser og træffetider.

Sagsøgeren havde i indkomstårene 2008 selvangivet et mindre overskud af virksomhed, mens der for indkomståret 2009 var selvangivet et lille underskud. I indkomståret 2010 var der ikke selvangivet et resultat for virksomheden.

Det var ubestridt, at sagsøgeren havde drevet virksomhed som prostitueret fra den 23. april 2008 og frem til august 2009 og igen fra januar 2011, mens sagsøgeren gjorde gældende, at hun ikke havde drevet virksomhed fra august 2009 til udgangen af 2010, hvor hun ikke havde været momsregistreret.

Retten fandt ikke, at sagsøgerens forklaring om antallet af arbejdsdage og indtjening var tilstrækkeligt underbygget eller støttet af den fremlagte rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Retten fandt videre, at det ud fra karakteren af sagsøgerens arbejde som prostitueret havde formodningen mod sig, at virksomheden var blevet drevet med et underskudsgivende resultat som selvangivet i 2009. Sagsøgerens forklaring om baggrunden for, at virksomheden gav underskud, var ikke støttet af objektive forhold, og skattemyndighederne var på denne baggrund berettiget til at gå ud fra, at hun ved den fortsatte virksomhed havde opnået en fortjeneste.

Under hensyn hertil, og til at sagsøgeren såvel i 2008 og 2011 først lod sig momsregistrere efter et kontrolbesøg fra skattemyndighederne, samt at der navnlig i 2010 og 2011 var annonceret for virksomheden, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det udøvede skøn var sket på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.4.2

Parter

A
(Advokat Jan Moosmand)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Kristian Hartmann)

Afsagt af kst. byretsdommer

Kim Ottesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 9. november 2012 vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 og af sagsøgerens momsansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 skal tilsidesættes.

Sagsøgerens påstand 1:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, principalt at der ikke har været grundlag for at forhøje hendes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, subsidiært at skatteansættelser nedsættes med et af retten fastsat beløb.

Sagsøgerens påstand 2:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, principalt at der ikke har været grundlag for at forhøje hendes momstilsvar for indkomstårene 2009 og 2010, subsidiært at momstilsvaret nedsættes med et af retten fastsat beløb.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Subsidiært at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 og momsansættelser for 2009, og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

SKAT har i sin afgørelse af den 2. december 2011 forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med 500.000 i hvert af indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Landsskatteretten traf i kendelse af den 10. oktober 2012 afgørelse om, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst skulle nedsættes til 300.000 kr. i hvert af de nævnte år. I Landsskatterettens afgørelse hedder det bl.a.:

"...

Sagens oplysninger

Klageren driver virksomhed som prostitueret. Derudover arbejder klageren som ..., ligesom hun har modtaget dagpenge.

Der er ikke indgivet regnskab for den selvstændige virksomhed. I indkomstårene 2008 og 2009 har klageren selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 25.350 kr. og -960 kr. I indkomståret 2010 er der ikke selvangivet overskud af virksomhed.

I indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har klageren haft lønindkomst med henholdsvis 158.349 kr., 111.024 kr. og 82.799 kr. Klageren har modtaget dagpenge med henholdsvis 39.353 kr., 76.799 kr. og 68.469 kr.

Klageren har arbejdssted på ...1 i ...2. I forbindelse med kontrolaktioner i prostitutionsmiljøet i byen, har SKAT truffet klageren under navnene "TM" og "IL".

SKAT har truffet klageren på ...1 den 23. april 2008, den 2. juni 2008, den 15. juni 2011 og den 7. september 2011. Den 30. november 2011 har SKAT truffet klageren hos G1 i ...3 i ...2.

Det er oplyst til SKAT, at klageren har betalt 600 kr. i husleje inklusiv en annonce til ejeren af bordellet. Desuden har klageren betalt 600 kr. til en vagtpige, som bl.a. tager imod tidsbestillinger. Derudover har klageren selv annonceret i Ekstra Bladet og på www. ...massage....dk . Det fremgår af annoncerne, at klageren tilbyder ydelser for en betaling på mellem 900 kr. og 9.000 kr. Ligeledes fremgår det, at klageren fast i lige uger kan træffes mandag i ...4, onsdag i ...2 og torsdag i ...5, samt onsdag i ulige uger i ...5.

Efter kontrolaktionen i september 2011 har klageren henvendt sig til SKAT og meddelt, at hun i 2011 i alt har haft indtjening på 56.225 kr.

Klageren har fremlagt en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vedrørende "Prostitution i Danmark". Heraf fremgår, at centeret på baggrund af angivelser fra de deltagende i undersøgelsen konkluderer, at indkomsten for en fuldtidsprostitueret er ca. 24.000 kr. om måneden, mens den for en deltids er ca. 11.000 kr.

SKAT har oplyst, at klageren i 2008 har købt en VW, årgang 2002. I 2010 har klageren købt en Ford, årgang 1993. Denne bil kan tilhøre en hjemmeboende søn.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til 321.855 kr. for indkomståret 2008, 141.380 kr. for indkomståret 2009 og 35.092 kr. for indkomståret 2010.

SKATs afgørelse

Der skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 500.000 kr. for indkomstårene 2008, 2009 og 2010

I forbindelse med kontrolaktioner er klageren flere gange truffet på adressen ...1, hvor der ligger et bordel. Klageren har arbejdet som prostitueret under navnene "IL" og "TM".

Klageren har ved en kontrolaktion i 2011 oplyst, at hun har været en del ude i 2011, men under hensyntagen til, at klageren er blevet antruffet allerede i 2008 på bordellet i ...1, samt da klageren ved en kontrolaktion i 2011 har oplyst, at hun allerede i 2008 arbejdede på bordeller i ...1 og ...6, har SKAT antaget, at klageren har arbejdet som prostitueret allerede fra 2008.

Klageren har ikke indsendt regnskab vedrørende erhvervsvirksomheden, idet der kun er indsendt en uspecificeret oplysning om, at hun har tjent 56.225 kr. i 2011, hvilken under hensyntagen til de mange annoncer i Ekstra Bladet ikke virker sandsynligt.

Klagerens resultater ved prostitution er anslået til 5 arbejdsdage pr. 14. dage, svarende til ca. 130 dage om året. Omsætningen pr. arbejdsdag er ansat til ca. 5.000 kr. i gennemsnit. Den samlede omsætning er ansat til 5.000 kr. gange 130 svarende til 650.000 kr.

Under hensyntagen til, at der kan være perioder, hvor der har været afholdt ferier mv., samt at det er antaget, at der er udgifter forbundet med erhvervet, et nettoresultatet pr. år skønsmæssigt ansat til 500.000 kr.

Der er ikke lagt vægt på det beregnede privatforbrug, idet der er lagt på vægt på det resultat, der er beregnet ud fra ovenstående oplysninger sammenholdt med, at det er konstateret, at klageren har arbejdet som selvstændig.

Der er henvist til skattelovens § 4.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabslovens (lov nr. 448 af 7. juni 2001).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klageren har ikke ført et regnskab over sin virksomhed som prostitueret. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Det udøvede skøn over klagerens indkomst er foretaget på baggrund af en vurdering af klagerens aktivitetsniveau sammenholdt med de priser, som klageren selv har angivet i sine annoncer.

Landsskatteretten nærer betænkelighed ved at anse klageren for at være i stand til at oppebære en bruttoomsætning på 650.000 kr. Henset til klagerens prisleje i øvrigt sammenholdt med, at klageren sideløbende med virksomheden har haft lønindtægt, skønner Landsskatteretten klagerens årlige indkomst til 300.000 kr. Den skønnede indkomst medfører et fornuftigt privatforbrug for en husstand som klagerens og supplerer klagerens selvangivne lønindkomst.

Det bemærkes, at klagerens påstand om, at hun ikke har drevet virksomhed i hele den påklagede periode, ikke støttes af faktum i sagen.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af klagerens indkomst til 300.000 kr. for hvert af de pågældende indkomstår.

..."

SKAT traf den 20. april 2012 afgørelse om at forhøje sagsøgerens momstilsvar med 125.000 kr. i årene 2009 og 2010. Ved kendelse af den 10. oktober 2012 nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen til 75.000 kr. i hvert af de to nævnte år. Sagsfremstillingen i Landsskatterettens afgørelse er identisk med sagsfremstillingen i afgørelsen vedrørende forhøjelsen af den personlige indkomst.

Det hedder i Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

"...

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 488 af 7. juni 2001).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Klageren har ikke ført et regnskab over sin virksomhed som prostitueret, herunder et behørigt momsregnskab. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt. Det udøvede skøn over klagerens indkomst og momstilsvar er foretaget på baggrund af en vurdering af klagerens aktivitetsniveau sammenholdt med de priser, som klageren selv har angivet i sine annoncer.

Landsskatteretten nærer betænkelighed ved at anse klageren for at være i stand til at oppebære en årlig bruttoomsætning på 650.000 kr. Henset til klagerens prisleje i øvrigt sammenholdt med, at klageren sideløbende med virksomheden har haft lønindtægt, skønner Landsskatteretten klagerens årlige indkomst til 300.000 kr. Den skønnede indkomst medfører et fornuftigt privatforbrug for en husstand som klagerens og supplerer klagerens selvangivne lønindkomst.

Det bemærkes, at klagerens påstand om, at hun ikke har drevet virksomhed i hele den påklagede periode, ikke støttes af faktum i sagen.

På baggrund af det foretagne skøn over klagerens virksomhedsindkomst fastsættes skønnet over klagerens momstilsvar tilsvarende.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af klagerens momstilsvar til 75.000 kr. for hver af de påklagede afgiftsperioder.

..."

Af en rapport udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med titlen "Prostitution i Danmark" hedder det bl.a.:

"...

Hvor meget tjener de prostituerede, og hvilke udgifter har de?

I alle arenaer har vi fået kvalitative indikationer på, at finanskrisen har en negativ indflydelse på indtjeningen, at finanskrisen er meget svingende, og at der derfor kan være lange perioder uden kunder. For de prostituerede, hvis primære beskæftigelse er prostitution, angives indkomst til ca. 24.000 kr. om måneden (22.048 kr. for klinikprostituerede, 24.118 kr. for kvindelige escortprostituerede, 23.143 kr. for mandlige escortprostituerede og 34.814 kr. for gadeprostituerede). For den gruppe, som ikke har prostitution som sin primære indtægtskilde, er indkomsten ca. 11.000 kr. om måneden (12.570 kr. klinikprostituerede, 12.922 kr. for kvindelige escortprostituerede, 6.368 kr. for mandlige escortprostituerede og 26.333 kr. for gadeprostituerede).

..."

Parterne er enige om, at hvis retten tager sagsøgerens påstand til følge for så vidt angår forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst medfører dette, at sagsøgerens påstand for så vidt angår forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar ligeledes skal tages til følge, ligesom en frifindelse af sagsøgte for så vidt angår forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst medfører, at sagsøgte skal frifindes for så vidt angår forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar.

Der er ligeledes enighed mellem parterne om, at sagsøgte har været berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar i den omhandlede periode.

Forklaringer

A har forklaret, at hun er uddannet ... og har arbejdet som sådan fast i de sidste 4 år. Det er forskelligt hvor mange timer hun har. Hun er fast vikar og har som minimum 20 timer om ugen, men kan blive tilkaldt i et større omfang. Hun er prostitueret som et bijob. I juni 2011 blev hun antruffet på kontrolbesøg af SKAT. Det er korrekt, at hun har arbejdet i foråret 2011. Baggrunden for at hun ikke registrerede sig med et CVR nr. med det samme, da hun begyndte at arbejde som prostitueret i 2011, er, at hun af S10 (sexarbejdernes interesseorganisation) havde fået at vide, at hun først havde pligt til at registrere sig, når hun havde en indkomst på over 50.000 kr. om året. Baggrunden for at hun ikke har udarbejdet et regnskab var til at starte med, at hun ikke havde tjent over de nævnte 50.000 kr. Under kontrolbesøget modtog hun en blanket fra en ansat ved SKAT, som hun udfyldte og hun tilmeldte sig CVR. Hun har tidligere arbejdet som prostitueret, og var også tilmeldt CVR-registeret i 2007 eller 2008. Hun stoppede som prostitueret i august 2009 fordi hun fik en kæreste, og der var efterfølgende en lang periode, hvor hun ikke arbejdede som prostitueret.

Hun har således ikke arbejdet som prostitueret fra august måned 2009 og til og med hele 2010. De annoncer sagsøgte har fremlagt i bilag C er ikke kun hendes annoncer. Der er også andre piger, der har brugt hendes annoncer, hvilket er normalt. Det er ligeledes almindeligt, at de ikke bruger deres egne navne. Der kan således være flere piger bag den samme annonce, hvilket også var tilfældet med mange af de annoncer, hun var med til at indrykke.

De var således flere piger der gik sammen om at indrykke den samme annonce, således at det ikke altid var den samme pige, man mødte hvis man reagerede på en annonce. Dette er også baggrunden for, at beskrivelsen er formuleret så bredt, at den passer på flere forskellige piger. Dette medførte, at de kunne dele udgifterne til annoncerne. Det er korrekt, at hun ikke har lavet bogholderi fra dag til dag. Hun har skrevet ned, når hun har været på arbejde. Hun kunne i sin pung se hvor mange penge, der var tilbage, når hun var færdig på arbejde, idet hun modtog betaling kontant og ligeledes afregnede for husleje m.v. kontant. Hun har ikke i forbindelse med opgørelsen af sin personlige indkomst fratrukket de udgifter, som hun havde mulighed for, bl.a. har hun ikke fratrukket omkostninger til kørsel og til annoncer. Hun har ikke udstedt dags-dato-kvitteringer, hvilket heller ikke er normalt. Hun har lavet den endelige opgørelse på baggrund af det, hun har skrevet ned i sin lommebog. Hun har ikke tilnærmelsesvis arbejdet i det omfang, som der er skønnet af skattemyndighederne. Det er ikke muligt at holde til at arbejde så meget, som det er vurderet af skattemyndighederne.

Det er heller ikke muligt at være på de forskellige klinikker så mange gange, som det er vurderet af skattemyndighederne. I ...2 havde hun maksimalt 4 vagter pr. måned. Det er ikke muligt at være det samme sted flere gange end det anførte, idet der skal være udskiftning på klinikkerne. Udover i ...2 har hun 2 gange arbejdet i ...5. Det var et for hårdt miljø, hvorfor hun stoppede. Hun har 2 hjemmeboende voksne børn, som bidrager til husholdningen. Den bil som skattemyndighederne nævner i afgørelsen er hendes søns. Det har således ikke været muligt at arbejde 130 dage om året, som skattemyndighederne har skønnet også under hensyn til, at hun har en familie hun skal tage sig af samt har holdt ferie og været syg. I den pågældende periode skulle hun være meget heldig, hvis hun tjente 6-9.000 kr. på en måned. Hvis hun skulle have været op på en indkomst på over 10.000 kr. om måneden, skulle hun have haft flere vagter, end hun havde. På en god dag kunne hun tjene 2.500-3.000 kr. På dage hvor der ikke var så mange kunder eller hvor der slet ikke var nogen, havde hun de samme udgifter til husleje, kørsel, annoncer, telefonvagter og vagtpige. Det er ikke realistisk, at hun skulle have tjent 5.000 kr. pr. dag i gennemsnit. De 9.000 kr. for en hel nat, der er nævnt i den ene af de fremlagte annoncer skyldes, at hun havde hørt fra en anden pige, at hun var blevet kaldt ud til et hotel og var blevet betalt 9.000 kr. for en hel nat sammen med en kunde. Det havde lydt rigtig hyggeligt, og hun havde aftalt med de andre piger, som hun indrykkede annoncen med, at det også var noget, de kunne tænke sig. Hun har dog aldrig nogensinde været ude for at modtage 9.000 kr. for en nat. De annoncer, som skattemyndighederne har fremlagt, er alle fra Ekstra Bladet, og hun har kun annonceret i Ekstra Bladet. Hun har brugt navnene "IL" og "TM", når hun har annonceret, men "TM" er også en anden pige.

Vidnet NT har forklaret, at hun er den ene af de to primære forfattere bag rapporten "Prostitution i Danmark". Hun er sociolog og er ansat ved det nationale forskningscenter for velfærd, som er underlagt socialministeriet, og som udarbejder udredninger for Socialministeriet. Hun beskæftiger sig med at lave udredninger om udsatte grupper. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten lavede de 119 interviews med nuværende og tidligere prostituerede med henblik på at afdække levevilkårene for prostituerede. I den forbindelse kørte de rundt til klinikker, som de fandt via politiet, nogle NGO'er samt via nettet. I forbindelse med undersøgelsen indsamlede de endvidere spørgeskemaer herunder 290 lange spørgeskemaer. Undersøgelserne er behæftet med usikkerhed, idet det ikke er muligt indenfor de pågældende erhverv, at trække statistik i Danmarks Statistik. De 290 indsamlede spørgeskemaer er således ikke repræsentative. Så vidt angår klinikprostituerede er indkomsten utrolig varieret. Nogen tjente næsten ingenting og havde flere vagter uden at tjene noget, og andre kunne tjene op til 9.000 kr. på en vagt. De prostituerede som havde prostitution som en primær indtægtskilde svarende til ca. 67 % af de adspurgte, lå på en månedlig indkomst på 22.000. Det er ikke muligt at oplyse, hvorvidt der var tale om en indkomst før eller efter skat, idet de ikke havde mulighed for at stille dette spørgsmål i spørgeskemaerne, da det ville medføre, at resten af spørgeskemaet ikke ville blive udfyldt. Hun er dog af den overbevisning, at når folk oplyser deres indtægt, er det som regel før skat. Undersøgelsen viste, at indtjeningerne blev presset af finanskrisen og af udenlandske prostituerede. Den viste ligeledes, at der var stor forskel på indtjeningen i forhold til, hvilke ydelser, de prostituerede leverede. Der var således forskel på, om der blev leveret hård sex eller mere almindelig sex. Hun fik generelt at vide, at der ikke var så mange kunder som tidligere. Næsten samtlige af de data, der er medtaget i rapporten er indsamlet i 2010. På baggrund af interviewene kunne de konkludere, at de prostituerede, der arbejdede på klinikker, havde vagter på mellem 6-12 timer. 56 % af de adspurgte oplyste, at de arbejdede på 1 klinik, mens resten arbejdede på mere end 1 klinik. Der var stor variation i antallet af timer og dage, de prostituerede arbejdede. Det fremgår af undersøgelsen, at 129 prostituerede, som arbejdede på en klinik, i snit arbejdede 47,6 timer pr. måned, ligesom billedet var, at mange prostituerede arbejdede væsentligt mindre end en fuldtidsstilling. Hun har også selv oplevet, mens hun har været ude og interviewe de prostituerede, at der har været vagter, hvor der ikke var noget at lave, men hun har også talt i telefon med nogen, hvor de har måttet afbryde interviewet flere gange, fordi der kom kunder.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende,

at sagsøgeren ikke har arbejdet som prostitueret i perioden 10. august 2009 til 31. december 2010,

at indkomsten som prostitueret er som selvangivet,

at bevisbyrden for, at sagsøgeren har arbejdet uden for det registrerede tidspunkt og mere end selvangivet, påhviler sagsøgte,

at den sagsøgte påhvilende bevisbyrde ikke er løftet,

at sagsøgeren i sin skattepligtige indkomst er berettiget til at fradrage udgifter, der i perioden er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten., jfr. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, såsom husleje, annoncer, vagtpige mv.,

at det skøn, der er udøvet af sagsøgte i forbindelse med skatteansættelserne og afgiftstilsvaret hviler på et forkert grundlag og/eller har medført et åbenbart urimeligt resultat og

at rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd underbygger, at de skønsmæssige forhøjelser er foretaget på et urigtigt grundlag og/eller har ført til et urimeligt resultat,

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gjort gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af As indkomst i årene 2008, 2009 og 2010, samt hendes afgiftstilsvar for 2009 og 2010. Herudover gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at de skønsmæssige forhøjelser for årene 2008, 2009 og 2010 er foretaget på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, jf. skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3 [§3, stk. 4.red.SKAT], jf. § 5, stk. 3 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

A har ikke ført et regnskab over sin virksomhed som prostitueret. Der er enighed mellem parterne om, at skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det følger af fast retspraksis, at i situationer hvor SKAT har været berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, kan dette skøn alene tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at den skønsmæssige ansættelse medfører et åbenbart urimeligt resultat eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2005.368.HR, SKM2009.37.HR samt SKM2011.209.HR.

Bevisbyrden herfor påhviler A, og hun har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har ikke godtgjort, at ansættelsen af hendes indkomst skal tilsidesættes, herunder at ansættelsen kunne være opgjort på et andet og mere korrekt grundlag.

A har ubestridt drevet virksomhed som prostitueret fra den 23. april 2008, hvor hun lod sig momsregistrere og frem til den 10. august 2009, hvor hun efter eget udsagn ophørte med at udøve sin virksomhed. I den forbindelse skal det fremhæves, at hun først lod sig momsregistrere efter, at SKAT den 23. april 2008 ved et kontrolbesøg havde truffet hende på adressen ...1 i ...2. Hertil kommer, at hun allerede i 2007 har annonceret for sin virksomhed. Det gøres på denne baggrund gældende, at A har drevet prostitutionsvirksomhed fra begyndelsen af 2008.

Det gøres i relation til indkomståret 2009 gældende, at det er usandsynligt, at A i 2009 skulle have drevet prostitutionsvirksomhed med et underskudsgivende resultat. Taget karakteren af sagsøgerens virksomhed i betragtning, har det formodningen imod sig, at sagsøgeren har drevet en sådan virksomhed med underskudsgivende resultat, jf. SKM2013.125.VLR.

Herudover gøres det gældende, at As påstand om at hun ikke har drevet prostitutionsvirksomhed i perioden 10. august og frem til foråret 2011 er udokumenteret.

Tværtimod støtter de foreliggende oplysninger i sagen det modsatte synspunkt.

Det skal herved fremhæves, at hun først lod sig momsregistrere efter, at SKAT den 15. juni 2011 ved et kontrolbesøg havde truffet hende på adressen på ...1 i ...2. Herudover fremgår det af de foreliggende oplysninger i sagen, at A i den omtalte periode har annonceret for sin virksomhed på www. ...massageescort....dk og www. ...massage....dk

SKAT har i relation til de skønsmæssige ansættelser foretaget deres skøn på baggrund af de foreliggende oplysninger fra årene 2010 og 2011, og A har ikke godtgjort, at forholdene i 2008 og 2009 var anderledes end i 2010 og 2011. Tværtimod har hun haft en højere indkomst i 2011 end i årene 2008, 2009 og 2010.

SKAT har foretaget deres skøn på baggrund af oplysningerne om antallet af arbejdsdage og priser, der fremgår af As annoncering, ligesom der er indrømmet hende et nedslag som følge af eventuelle ferier og udgifter forbundet med virksomheden. A har ikke godtgjort, at dette skøn hviler på et forkert grundlag, eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Det bestrides som anført i stævningen, side 2-3, at rapporten fra Det Internationale Forskningscenter for Velfærd underbygger, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er foretaget på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Herudover bestrides det, at skattemyndighederne ikke som anført i stævningen, side 3, har taget højde for de fradragsberettigede udgifter ved As indkomsterhvervelse som prostitueret.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Landsskatteretten har foretaget et samlet skøn over As indkomst i årene 2008, 2009 og 2010. I det samlede skøn er der indrømmet hende et betydeligt nedslag for skønnede driftsudgifter.

Samlet gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at det af SKAT foretagne skøn i forbindelse med skatteansættelserne i 2008, 2009 og 2010, samt afgiftstilsvaret for 2009 og 2010, hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er mellem parterne ubestridt, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse af As indkomst i den i sagen omhandlede periode.

Det fremgår af skattemyndighedernes afgørelser, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget på baggrund af tilgængelige oplysninger i annoncer om priser og træffetider samt at der er givet nedslag for omkostninger, ferie mv.

Det er ubestridt, at A har drevet virksomhed som prostitueret fra den 23. april 2008 og frem til august 2009 og igen fra januar 2011. A har erkendt, at de som bilag C fremlagte annoncer indrykket i perioden fra den 27. september 2007 og frem til 2011, herunder flere i 2010, hvor A har bestridt at have drevet virksomhed, i hvert fald til dels er indrykket af hende. As forklaring om, at annoncerne blev indrykket sammen med andre piger som fællesannoncer er ikke underbygget af andet i sagen. Endvidere findes As forklaring om antallet af arbejdsdage og indtjening ikke således underbygget eller støttet af den fremlagte rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd eller NTs forklaring, at den kan tillægges bevismæssig betydning uden yderligere objektive kendsgerninger.

Under hensyn hertil, til at A såvel i 2008 og 2011 først har ladet sig momsregistrere efter et kontrolbesøg fra skattemyndighederne, til at det under hensyn til karakteren af virksomheden og den måde A har forklaret hun har afholdt udgifterne i forbindelse med virksomheden på, har formodningen mod sig, at hun har drevet virksomhed med et underskudsgivende resultat, som selvangivet for indkomståret 2009, findes det ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller foretaget på et forkert grundlag. Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 65.000 kr. Beløbet der er inklusive moms dækker omkostninger til advokatbistand og udarbejdelse af materialesamling.

Retten har herved lagt vægt på sagens værdi og det med sagen forbundne arbejde.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 65.000 kr.