Deltagere Lisbeth Rasmussen, Underdirektør SKAT, Jura (Formand) Kristian Koktvedgaard, DI Kurt Siggaard, Advokatrådet Neel Frederikke Gronemann, Finansrådet Kasper Svendsen, Finansrådet Søren Dehlholm, Finansrådet Frank Larsen, Realkreditrådet Gitte Skouby, Danske Advokater

Jesper Wang-Holm, SKAT, Jura

Carsten Vesterø, SKAT, Jura

Susanne Reinholdt Andersen, SKAT, Jura

Klaus Østergaard, SKAT, Afregning Person

Marie Raavig, SKAT, Økokrim

Mads Gabel Madsen, SKAT, Store Selskaber

Peter Rendsberg, SKAT, Jura (vedr. pkt. 5b og 7e)

Palle Dahl, SKAT, Jura (vedr. pkt. 5d)

Søren Jensen, SKAT, Jura (vedr. pkt. 7d)

Irene Olsen, SKAT, Jura (sekretær)

Referat fra mødet i Finanskontaktudvalget d. 23. maj 2013

1. Velkomst og præsentation

Formanden bød velkommen og orienterede om, at SKAT har besluttet, at Finanskontaktudvalget skal køre under Jura. På den måde er alle kontaktudvalg nu samlet under Jura.

SKAT er optaget af det, som de eksterne er optaget af og håber derfor på en god dialog og et godt samarbejde i dette udvalg.

På dette møde vil der være et tilbageblik til tidligere møder for at sikre kontinuiteten.

Der var en kort præsentation af deltagerne ? de eksterne såvel som de interne.

SKAT orienterede om den nye struktur, og der var uddelt plancher med organisationsdiagram samt SKATs forretningsmodel.

SKAT er nu en styrelse og er blevet udskilt fra Departementet. Departementet er opdelt i to spor:

• Lovgivning, politik og samfundsøkonomi (det juridiske spor, hvor der bl.a. arbejdes med høring og svar på spørgsmål fra folketingets skatteudvalg)
• Koncernstyring og udvikling (ikke decideret juridisk arbejde)

SKAT er organiseret ud fra forretningsmodellen, hvor man bevæger sig fra højre mod venstre.

Organisationen har tre produktionslinjer:

• Kundeservice
• Indsats
• Inddrivelse

der støttes af tre stabsfunktioner (HR, Økonomi og IT)

Jura er koblet på kundeservice og placeringen begrundes med, at Jura servicerer og er juridisk ansvarlig for alle tre produktionsområder.

2. Kommissorium

Kommissoriet var udsendt som bilag til dagsordenen.

Det er udarbejdet i tråd med kommissorierne til de andre kontaktudvalg og er udformet bredt og åbent, da det ikke må begrænse spørgsmål, der vendes i udvalget.

SKAT fremførte ønske om, at de moms- og lønsumsafgiftsmæssige emner, der vedrører den finansielle sektor, fremover drøftes i dette udvalg i stedet for i Momskontaktudvalget. I denne første runde er det dog tanken, at emnerne tages op i begge udvalg.

SKAT hører gerne, hvis det medfører ønsker fra de eksterne om tilførsel af medlemmer eller ændringer af indmeldte medlemmer i øvrigt.

Finansrådet vil gerne have tilført et ekstra medlem.

Store Selskaber skal sandsynligvis også have et medlem mere med.

SKAT oplyste, at der vil være tale om faste medlemmer, men at de selv afgør fra møde til møde, om det er relevant, at alle deltager.

De eksterne deltagere var enige i, at det er en god idé at flytte moms- og lønsumsafgiftsmæssige emner fra Momskontaktudvalget til dette udvalg. Dog ser de, at der kan komme grænsetilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at medtage det i begge udvalg.

SKAT er enig i dette og ændrer efterfølgende kommissoriet.

Finansrådet havde spørgsmål til kommissoriet, for så vidt angår oplysningen om, at hver organisation kun deltager med ét medlem. Begrundelsen er, at udvalgene ellers bliver for store.

Emner om pension (PAL) og lønsumsafgift vil også blive drøftet i dette udvalg.

3. Godkendelse af dagsorden

Formanden orienterede om, at dagsordenen er bygget op på samme måde som i de andre kontaktudvalg, så vi opnår en ensartethed. Hvis et punkt udelades, er det fordi, der ikke er emner til det.

På dette møde er der undtagelsesvis et punkt vedrørende opfølgning fra forrige møde for at sikre kontinuiteten. Men fremover vil vi ikke arbejde med opfølgningslister i dette udvalg. Er der punkter fra sidste møde, vil de komme på som almindelige punkter på dagsordenen.

4. Opfølgning fra tidligere møder

1. Liste fra SKAT over hvem, der er ansvarlig på de forskellige områder.

Ud over den organisationsoversigt, der blev delt ud på mødet, vil SKAT gerne udlevere navne på de personer, der varetager opgaven med at håndtere de mange indberetninger fra bl.a. bankerne.

Siden mødet er det besluttet, at det mest hensigtsmæssige er at oplyse et gruppenummer i stedet for enkelte navne, da dette nummer altid vil blive taget af medarbejdere med kompetencer på området eKapital. Telefonnummeret til denne gruppe er 7238 0210.

1. Aktieindberetningssystem version 2

SKATs overordnede målsætning er, at det skal være enkelt for den enkelte skatteyder. SKAT er kommet langt i denne målsætning. Systemet vedrørende værdipapirer, der skal dække indkomståret 2012, blev færdiggjort meget sent, men alle beregninger er nu foretaget, og fejl er rettet. Det fortrykte er derfor skattemæssigt korrekt. Frem mod indkomståret 2013 arbejdes der på at forbedre brugervenligheden.

 
En væsentlig udfordring for løsningen er, at der skal ske grundregistrering af papirer købt før 2010 i systemet af skatteyder selv. SKAT ønsker derfor et samarbejde med den finansielle sektor i forhold til at finde måder, der kan få kunderne til at foretage denne grundregistrering.

På spørgsmålet, om hvor vidt systemet kan håndtere udenlandske værdipapirer, svarede SKAT, at det kan det, men værdipapirerne skal være handlet af en dansk fondshandler. Skatteyder kan dog også selv sætte handler ind.

1. Tekster til årsopgørelse

SKAT ønskede at vide, hvilke tekster, der specielt er tænkt på.

De eksterne kunne oplyse, at de generelt ønsker en dialog om, hvordan teksterne er udformet, så de kan komme med input til formuleringen. De støder nemlig på tekster ? bl.a. i forbindelse med indberetning af aktier ? der er uforståelige.

SKAT er enig i, at det er en god idé at bruge udvalget til dette samarbejde og bad de eksterne om at sende de uheldige tekster til sekretæren (Irene), når de støder på dem.

De eksterne havde også et ønske om, at SKAT kunne blive bedre til at varsle nye rubrikker, så de er forberedte på det og kan indrette sig. Især på værdipapir-området kunne det være rart, at vide noget så tidligt som muligt ? men det gælder i øvrigt også generelt.

Det vil SKAT gerne være med til.

1. Problemer med at SKAT beder om oplysninger fra den finansielle sektor og bruger ukurante begrundelser og henvisninger. Finansrådet samler og sender sager til SKAT.

Se punkt 5d.

5. Emner fra organisationerne

1. Finansrådet har fremsat følgende ønske:

Selvangivelse 2012: Bankerne har brug for en adgang til systemet, så de kan se, hvad kunderne kan se. Kunderne forventer svar på skattemæssige spørgsmål, men bankerne kan ikke se, hvordan SKAT er nået frem til de pågældende tal i selvangivelsen.

SKAT oplyste, at der sammen med den finansielle sektor er udviklet en løsning kaldet HentSelv, der efter udtrykkeligt samtykke fra skatteyderen giver banken adgang til en række skatteoplysninger. Løsningen er finansieret af den finansielle sektor, og Danske Bank har kørt pilot. Fra sommer kan alle være med, og SKAT er pt. i gang med at lave tilslutningsaftaler. Fokus i løsningen har været data relevant for långivning, og der har været meget opmærksomhed omkring persondataloven. Sektoren kan opnå store effektiviseringer, og SKAT vil meget gerne samarbejde.

De eksternes indtryk er, at skatteyderne hellere henvender sig til dem end til SKAT ? og at SKAT i øvrigt henviser dem til deres bank, hvis de har spørgsmål til deres indberetninger. Udfordringen for bankerne er, at de kun kan se, hvad de selv har indberettet. Hvis skatteyderen har flere banker, kan de derfor ikke se indberetningerne i sammenhæng.

Da sektoren ikke bare kan få adgang til systemet på grund af datasikkerhed, havde de et ønske om en demoversion.

SKAT vil gerne være med til at uddanne medarbejderne i den finansielle sektor ? og gerne en demoversion.

1. Finansrådet har stillet følgende spørgsmål:

Selvangivelse 2012: Der er ikke i kursgevinstloven hjemmel til den af SKAT i rubrik 87 valgte metode. SKAT har valgt en ?alt-eller-intet? funktion. Dvs. borgeren skal blot markere, om han ønsker sit fremførte tab i rubrik 86 overført til modregning i aktiegevinster (egne eller ægtefælles). Der kan ikke indtastes et konkret beløb vedrørende overførsel til aktiegevinster ? har borgeren ikke ret hertil?

SKAT redegjorde for baggrunden for den metode, som der er valgt i rubrik 87.

Ifølge KGL § 32, stk. 3, kan en skatteyder ? når visse betingelser er opfyldt ? vælge at modregne tab på aktiebaserede finansielle kontrakter i nettogevinster på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Skatteyderen kan også vælge, at der ikke skal ske modregning i nettogevinster på aktier, og tabet på de finansielle kontrakter kan da fremføres til senere år. Skatteyderen kan vælge igen i de(t) følgende år.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af lovteksten eller af bemærkningerne til lovforslaget, hvorvidt skatteyderen kan vælge at modregne en del af tabet i gevinst på aktier og fremføre resten af tabet til senere år.

Spørgsmålet er imidlertid blevet drøftet internt i Jura i SKAT, og opfattelsen er herefter, at skatteyderen skal foretage et samlet valg pr. indkomstår, og at skatteyderen derfor ikkekan vælge at modregne en del af tabet i gevinst på aktier og fremføre resten.

Hvis tabet på de(n) aktiebaserede finansielle kontrakt(er) er større end gevinsterne på aktier, og skatteyderen vælger at modregne tabet i gevinsterne på aktier, kan restbeløbet fremføres til senere år. Nærmere underretning vil fremgå af årsopgørelsen.

De eksterne gav udtryk for, at det forvirrer kunderne lidt, at der i denne rubrik kun skal angives en værdikode, når der i alle andre rubrikker skal indtastes beløb.

Begrundelsen for, at der ikke skal indtastes beløb, er, at i og med at SKAT har besluttet at fortolke loven som enten/eller fradrag, kender SKAT allerede beløbet.

Der var i øvrigt en drøftelse af, hvor snitfladen er i forhold til, hvad der behandles i dette udvalg, og hvad der er af mere juridisk karakter.

SKAT påpegede, at der godt kan være faglige/juridiske diskussioner i dette udvalg, men at juridiske spørgsmål normalt ikke afklares på selve mødet. Der kan ikke træffes afgørelse på møderne, men i forarbejdet til møderne kan SKAT afklare, om der er et problem eller ej på de enkelte emner, der skal tages op. Støder SKAT på fejl eller lignende i dette forarbejde, kan det medføre et styresignal eller lignende. Organiseringen ? det vil sige kontorinddelingen - i Departementet svarer til organiseringen i SKAT. Eventuelle spørgsmål vil blive drøftet med søsterkontoret i Departementet.

Hvis der er ønsker til paragraffer eller ændring af disse, kan de godt tages med i dette udvalg, men SKAT bringer dem ? efter en vurdering - blot videre til Departementet. Departementet har valgt at tage overordnede ting op på deres eksterne kontaktudvalg.

1. Finansrådet har fremsat følgende ønske:

På indberetningsområdet har bankerne brug for en eller flere kontaktpersoner med henblik på en direkte adgang til indberetningsområdet. Dette vil både SKAT og bankerne kunne drage fordel af.

Ønsket imødekommes. Se pkt. 4a.

1. Finansrådet har ønsket en drøftelse af LSR-afgørelse af 13. februar 2013:

På baggrund af afgørelsen, er det et af Finansrådets medlemmers opfattelse, at det en overtrædelse tavshedspligten i medfør af FIL § 117, hvis der  udleveres oplysninger, idet SKAT i sin udtalelse til Landsskatteretten af 15. juli 2012 har meddelt, at en anmodning med henvisning til SKL § 8 D ikke er et pålæg til banken.

Det er derfor medlemmets opfattelse, at der ikke længere kan udleveres kundeoplysninger til SKAT uden en afgørelse efter SKL § 9.

På ovenstående baggrund ønsker Finansrådet en drøftelse ? herunder af, om ikke det ville være hensigtsmæssigt med en revision af bestemmelserne om udlevering af oplysninger.

SKAT redegjorde for kendelsen samt baggrunden for SKATs arbejde.

Landsskatteretten afviste en klage fra en bank, hvor banken havde påklaget et pålæg om udlevering af kontoudskrifter på navngiven klient med påstand om, at SKAT ikke havde hjemmel til at kræve oplysningerne udleveret.

Det er et område, hvor der er fastlagt en fremgangsmåde, som har været drøftet med Kammeradvokaten.

Når SKAT henvender sig til et pengeinstitut med henvisning til SKL § 8 D, er den første henvendelse en processuel beslutning, hvor pengeinstituttet anmodes om at indsende nærmere angivne oplysninger. Denne henvendelse har ikke karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men kan derimod sidestilles med en partshøring, inden der træffes en eventuel afgørelse. Henvendelsen til pengeinstituttet vil for at leve op til kravene for en partshøring indeholde oplysninger om årsagen til, at SKAT anser betingelserne i SKL§ 8 D for opfyldte - herunder væsentlighedskravet om at oplysninger skal have betydning for skatteligningen, og at det ikke har været muligt at skaffe oplysningerne fra skatteyderen selv. Pengeinstituttet har på dette grundlag mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til de oplysninger, som SKAT efterspørger. Pengeinstituttet kan på det foreliggende grundlag enten vælge at udlevere oplysningerne eller afvise at udlevere oplysningerne. Hvis pengeinstituttet vælger ikke at udlevere oplysningerne, bliver det nødvendigt for SKAT at træffe afgørelse om, at pengeinstituttet har pligt til at meddele oplysningerne efter SKL §§ 8 D og 9. Denne afgørelse vil i givet fald være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som derfor vil leve op til kravene i forvaltningsloven, herunder kravet om begrundelse, klagevejledning osv. Afgørelsen kan således påklages til Landsskatteretten. Begrundelsen i afgørelsen vil indeholde de samme elementer som den første henvendelse samt stillingtagen til de indsigelser, pengeinstituttet måtte være fremkommet med, samt en tilkendegivelse om at manglende efterlevelse af afgørelsen vil blive sanktioneret med daglige bøder efter SKL § 9. Ved udformningen af begrundelsen vil der blive udvist tilbageholdenhed på grund af den almindelige tavshedspligt af hensyn til skatteyderen således, at begrundelsen ikke indeholder oplysninger, som ikke er nødvendige for pengeinstituttet.   Det er SKATs holdning ? som understøttes af responsa fra Kammeradvokaten ? at hjemlerne er tilstrækkelige, hvilket også er oplyst over for Folketingets Skatteudvalg. SKAT ser derfor ikke et behov for en revision af bestemmelserne om udlevering af oplysninger efter skattekontrolloven. SKAT indgår dog gerne i en dialog om spørgsmål om fremgangsmåden ved anvendelse af skattekontrollovens oplysningsbestemmelser, så konflikter så vidt muligt undgås. De eksterne gav udtryk for, at de jævnligt møder begrundelser fra SKAT, der fremstår meget summarisk, hvilket er i strid med forvaltningsloven. Begrundelsen ?betydning for SKATs ligning? opfatter de ligeledes som summarisk, hvilket strider mod SKL § 8. De er bekymrede for borgernes retssikkerhed. Det er en generel opfattelse blandt de eksterne deltagere, at den konkrete kendelse fra Landsskatteretten viser, at der er et behov for at få afklaret nogle ting. Der ønskes derfor stadig et samarbejde omkring en revision af SKL § 8D, og der foreslås, at SKAT nedsætter et udvalg. De foreslår desuden, at retssikkerhedschefen tages med ind over denne problematik. Finansrådet oplyste i denne forbindelse, at SKAT i nærmeste fremtid kunne forvente at modtage et fælles brev fra flere af organisationerne herom.  Økokrim i SKAT har tidligere fået henvendelse fra Finansrådet vedrørende konkrete sager, hvor de ikke er tilfredse med SKATs sagsbehandling og begrundelser. Sammen med Jura i SKAT vil man se på disse sager og sørge for, at de ikke bare lukkes med ?Sagen er klar? SKAT kunne i øvrigt oplyse, at retssikkerhedschefen er optaget af nærværende problematik, men at hun selv må redegøre for sine synspunkter. SKAT opfordrede i øvrigt medlemmerne til at melde tilbage til deres bagland, at SKAT gerne vil have, at de reagerer på disse sager. Der må aldrig være tvivl om, at sagerne skal behandles korrekt. De eksterne deltagere påpegede også, at SKAT i nogle tilfælde skriver til borgere og virksomheder i en stil, der får modtageren til at tro, at der er tale om en afgørelse og ikke en processuel meddelelse. Det blev foreslået at indføre en standardtekst, som ikke virker truende og som kan afbøde modtagerens opfattelse af en afgørelse contra en meddelelse. SKAT er enig i dette og ønsker at imødekomme sektorens ønske om konstruktiv dialog.

6. Ny lovgivning m.v.

1. Forhøjelse af lønsumsafgiften

SKAT orienterede om den del af vækstpakken, som er interessant for dette udvalg.

Med skattereformen 2012 blev det aftalt at afskaffe den såkaldte ?iværksætterskat?, samt at dette skulle finansieres ved en gradvis forhøjelse af lønsumsafgiften i den finansielle sektor fra 10,5 pct. til 12,3 pct. frem til 2021. Med vækstplanen 2013 blev det aftalt at sænke selskabsskatten, men forligskredsen var samtidig enig om, at denne lettelse ikke skulle komme den finansielle sektor til gode. Beslutningen involverede derfor en modsvarende forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Dette betyder, at lønsumsafgiften nu forhøjes til 15,3 pct. frem til 2021 i stedet.

1. Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen

Principperne for, hvordan den delvise lønsumsafgift skal opgøres har været genstand for mange sager gennem de seneste år. Som en del af skattereformen 2012 blev det derfor vedtaget, at der skulle udarbejdes nye og mere objektive principper for opgørelsen, som kunne fjerne den juridiske tvivl.

Dette blev gennemført med en ændring af lønsumsafgiftsbekendtgørelsen i foråret 2013. I praksis betyder ændringen, at lønsumsafgiftsgrundlaget for de finansielle virksomheder blev udvidet væsentligt i forhold til, hvad de finansielle virksomheder havde regnet med i de foregående år.

SKAT gav i øvrigt udtryk for, at den nyligt afsagte dom (se pkt. 7d) forhåbentlig kan hjælpe til færre sager på området.

1. Udlevering af oplysninger til USA - FATCA

SKAT redegjorde for baggrunden for og arbejdet med FATCA.

USA vil gerne sikre sig oplysninger om amerikanernes formue i udlandet og har derfor vedtaget en lov, der pålægger udenlandske finansielle institutioner pligt til at oplyse de amerikanske skattemyndigheder om finansielle forhold vedrørende amerikanske skatteydere. I praksis indebærer det, at udenlandske finansielle institutioner, som ikke lever op til de amerikanske krav, risikerer at blive pålagt 30 % kildeskat på betalinger med amerikansk kilde.

Lovgivningen er kendt under navnet FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act).

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2013, men der skal indberettes første gang i 2015.

SKAT er stadig i en analysefase som skal give det fulde billede af, hvad der skal foretages af nye indberetninger. FATCA-analysegruppen er forankret i Afregning Person. Skatteministeriet og SKAT arbejder sammen med den finansielle sektor for at få styr på fortolkningen af de forskellige begreber i aftalen. 

Det er ikke utænkeligt, at der kommer en tilsvarende aftale på EU-basis. Der var derfor forslag fra ekstern side om, at man allerede nu tænker det ind for at ensrette.

SKAT tager det med til Departementet.

7. Styresignaler og afgørelser mv. af særlig interesse

a.       Momslovens § 37, stk. 7 - styresignal

SKAT nævnte, at der var nogle udeståender i forhold til styresignaler.

Momslovens § 45, stk. 4, om momsgodtgørelse til finansielle virksomheder i forbindelse med finansielle ydelser leveret til kunder i tredjelande blev afskaffet den 1. april 2012. I stedet blev der indført adgang til fradrag for købsmoms i forbindelse med finansielle ydelser, leveret til kunder i tredjelande.

SKAT er i gang med et arbejde med styresignaler om, hvordan virksomhederne i praksis opgør, hvor stor en andel af deres omsætning, der vedrører finansielle ydelser leveret til kunder i tredjelande (af hensyn til opgørelsen af delvis fradragsret, da omsætningen som følge af lovændringen nu indgår i opgørelsen af delvis fradragsret).

I første omgang var det ét styresignal, så blev det tre, og nu ender det måske med to.

SKAT har været i dialog med Finansrådet og har efterfølgende fortsat arbejdet med udkast til styresignaler. På grund af den store tekniske kompleksitet har arbejdet taget længere tid end beregnet. Det har tillige i praksis været yderligere forsinket af, at SKAT har anvendt ressourcer på opfølgning på Deutsche Bank-dommen og styresignalet om dommen. Næste udkast til styresignaler forventes beklageligvis først at forelægge om et par måneder.

SKAT oplyste i øvrigt, at Finanskontaktudvalget vil blive inddraget som høring i forbindelse med styresignalerne.

b.      Deutsche Bank-dommen ? styresignal og opfølgning.

SKAT orienterede om, at der er lavet et styresignal som følge af, at EU-domstolen har afsagt dom den 19. juli 2012 i sag C-44/11, Deutsche Bank AG. SKM2012.751.SKAT.

Efter hidtidig dansk praksis har sådanne ydelser været momsfrie. Momsfritagelsen omfatter dog ikke den del af vederlaget, som kan henføres til deponering og forvaltning, og som ikke er knyttet til handel med værdipapirer.

SKAT har modtaget en række anmodninger om bindende svar, som forventes behandlet af Skatterådet den 25. juni.

c.       SKM2012.712.SKAT - Pengeinstitutters m.fl. salg af varer, der er overtaget på grund af misligholdelse af finansielle kontrakter eller som ufyldestgjort panthaver.

SKAT orienterede om ovennævnte styresignal. Koncerncentret har præciseret, at pengeinstitutters og finansieringsselskabers salg af varer, der er overtaget enten på grund af misligholdelse af kontrakter, som de har finansieret, eller som ufyldestgjort panthaver, er undtaget fra momslovens anvendelsesområde. Undtagelsen har hjemmel i en særlig ordning i Momssystemdirektivet (stand still). Baggrunden for styresignalet var tvivl om retsgrundlaget og om, hvorvidt ?fritagelsen? var en ?rigtig? fritagelse, eller om salgene slet ikke var omfattet af momsloven.

d.      Højesteretsdom vedrørende factoring

SKAT gjorde opmærksom på den netop afsagte dom i Højesteret den 17. maj vedrørende opgørelse af omsætningen i den finansielle sektor i forbindelse med delvis fradragsret for moms. Konklusionen på dommen er, at SKAT fik medhold i, at renteudgifter som hovedregel ikke kan modregnes i renteindtægter ved opgørelsen af omsætningen. Renteindtægter skal således medregnes fuldt ud til omsætningen, mens renteudgifter ikke påvirker omsætningens størrelse. Den eneste undtagelse er, at renteudgifter i forbindelse med indlånsvirksomhed kan modregnes i renteindtægter ved udlånsvirksomhed.

SKAT forventer, at der kommer et styresignal i kølvandet på dommen.

Siden mødet er dommer blevet offentliggjort som SKM2013.372.HR.

1. SKM2012.735.SKAT

Den skattemæssige behandling af erstatninger fra banker til kunder, når kunden beholder værdipapiret

SKAT orienterede om ovennævnte styresignal, som nu er indarbejdet i Den juridiske vejledning.

SKAT oplyste, at erstatninger efter fast praksis skal behandles skattemæssigt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for.

De omhandlede erstatninger skal derfor sidestilles med afståelsessummer.

Der kan ikke foretages fradrag for nogen del af anskaffelsessummen for de omhandlede værdipapirer, når skatteyderen beholder værdipapiret. Det skyldes, at skatteyderen jo ikke afstår nogen værdipapirer, og en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum, opgjort efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, og kursgevinstlovens § 26, stk. 4, vil derfor være kr. 0.

De eksterne spurgte, om SKAT havde overvejet, om erstatningerne ikke i stedet kunne anses for en nedsættelse af anskaffelsessummen for værdipapiret.

SKAT svarede, at spørgsmålet om den skattemæssige behandling af de omhandlede erstatninger havde været grundigt overvejet. SKAT oplyste endvidere, at erstatningerne efter SKATs opfattelse ikke kunne anses for et nedslag i anskaffelsessummen, eftersom anskaffelsessummen vel normalt var god nok. Erstatningerne vil derimod normalt skyldes, at salgssummen er eller må forventes at blive lavere end det, som pengeinstituttet havde stillet i udsigt.

8. IT-drift og udvikling

1. Indberetninger af høj kvalitet fra den finansielle sektor

Indberetningen er stort set gået smertefrit, og SKAT vil gerne kvittere for den høje kvalitet af de mange data, som sektoren indberetter. Det gør det muligt, at SKAT kan give en høj service til den helt almindelige skatteyder.

1. Info om kommende indberetningspligter

Fremadrettet kommer der formentligt ikke væsentlige nye indberetninger for 2013 i januar 2014. Derimod er der en del arbejde i gang vedr. 2015, hvor både FATCA skal implementeres, ligesom frekvensen for renteindberetninger vil blive sat op. Der pågår allerede nu drøftelser med sektoren om begge dele.

9. Kommunikation

SKAT gav følgende information om Finanskontaktudvalget:

• På skat.dk ligger:
  • Kommissorium
  • Medlemslister
  • Referater (nye)
  • Link til de tre seneste referater fra udvalgets tid frem til 1.1.2013.
  • Referatet bliver afsluttet efter hvert møde. Det vil sige, at det sendes til godkendelse efter hvert møde i stedet for at blive godkendt på kommende møde.
  • SKAT vil tillade sig at bruge medlemsskaren til:
    • Udmelding af nyheder mellem møderne
    • Høring af styresignaler

10. Eventuelt

SKAT spurgte til deltagernes ønske om mødefrekvens, og der var bred enighed om, at der ønskes kvartalsvise møder.

Næste møde bliver d. 9. september 2013.