Dato for udgivelse
04 Jun 2013 13:11
Til
Virksomheder der har købt varer eller ydelser i udlandet
Sagsnummer
-
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Ansøgningsfristen for ansøgning om refusion af moms er 30. september 2013. Dette gælder for varer eller ydelser købt i løbet af 2012. SKAT opfordrer virksomhederne til at sende ansøgningerne i god tid.


Virksomheder der ønsker at søge moms tilbage fra udlandet bedes gøre dette i god tid

Ansøgningsfristen for momsrefusion for varer og ydelser købt i 2012 er 30. september 2013. I de seneste par år har der været en del udfordringer op til fristen. Alle landes skattemyndigheder er meget pressede op til fristen og det kan derfor være en god idé at være i god tid. Jo tidligere man søger, jo hurtigere har man en afgørelse. I Danmark har vi tilmed en række uhensigstmæssigheder i det danske system, som søges at blive løst i løbet af 2013. Uanset disse fejlrettelser bliver systemet meget belastet når mange virksomheder anvender systemet på samme tid. Der opstå meget lange svartider eller deciderede nedbrud. I år er der særlige faktorer som virksomhederne bedes notere sig:

  • Fristen 30. september 2013 falder på en mandag. Dagene op til fristen er jo en weekend og det er derfor ikke muligt at kontakte SKAT
  • Ansøger man i juli vil mange medabejdere i SKAT være på ferie. Der kan derfor være ekstra lange ventetider på telefonen, hvis man skal have hjælp til en ansøgning
  • Ansøger man i august vil alle SKATs systemer og telefonisk support, være påvirket af den nye Skattekonto som alle virksomheder får fra august 2013

SKAT vil gerne opfordre virksomhederne til at søge om momsrefusion i god tid. Hvis man er momsbureau, kan der selvfølgelig være udfordringer med at få alle fakturaer i hus fra sine kunder. Vi må bare sige at jo hurtigere fakturaer for køb i 2012 bliver samlet og ansøgningen sendt, jo større er sandsynligheden for, at SKAT kan hjælpe med at ansøgningen også når frem til refusionslandet i tide.

Brug de rigtige koder for varer og ydelser

SKAT hjemmeside med hjælp til ansøgning om momsrefusion er opdateret med nyder koder og nye præferencer indeholdende Kroatien (HR). Kroatien bliver medlem af EU 1. juli 2013. Moms betalt i Kroatien efter 1. juli skal søges refunderet via momsrefusionssystemet i TastSelv Erhverv.