Dato for udgivelse
11 Aug 2004 10:22
Resumé

En ny opgørelse fra ToldSkat viser, at 4 mio. skatteydere modtog en fortrykt selvangivelse for indkomståret 2003. Dermed er ”det der med selvangivelsen” blevet langt nemmere end nogensinde.


Ifølge en ny opgørelse fra ToldSkat modtog 4 mio. skatteydere en fortrykt selvangivelse for indkomståret 2003. Det er 50.000 flere end sidste år.

 

Blandt de skatteydere, der modtog den fortrykte selvangivelse, havde kun 1 ud af 4 tilføjelser eller rettelser til de fortrykte tal. Heraf foretrak 67 procent ToldSkats TastSelv service – især internettet. Sidste år var tallet 64 procent.

 

Alt i alt var det kun omkring hver tiende skatteyder med fortrykt selvangivelse, der indsendte den gammeldags papirudgave. Så selvangivelsen er blevet 90 procent papirløs.

 

Kontakt: Pressesekretær Henriette Kinnunen, tlf. 72 37 09 00