Dato for udgivelse | 23 Jul 2004 17:32 |
Resumé | ToldSkat følger opmærksomt udviklingen i sagerne om piratkopierede varer. |
Som gengivet flere steder i pressen i dag har ToldSkat København konstateret en stigning i antallet af sager om piratkopierede varer. Stigningen er sket over de sidste to år.
- ToldSkat følger opmærksomt udviklingen, da der er tale om et stigende samfundsøkonomisk problem, siger vicedirektør Erik Blegvad Andersen.
Som led i sit løbende arbejde er Rigsrevisionen netop nu ved at undersøge den samlede grænsekontrol, der også omfatter kontrollen med varemærkeforfalskninger. Undersøgelsen omfatter både politiets, forsvarets og ToldSkats indsats og munder ud i en rapport, som offentliggøres efter sommerferien. Rapporten vil indeholde anbefalinger om den fremtidige grænsekontrol.
Som opfølgning på Rigsrevisionens rapport vil ToldSkat forelægge ministeren en redegørelse om hele grænsekontrollen.
Kontakt: ToldSkats pressesekretær 72 37 09 00.