Vestre Landsrets kendelse af 25. april 2012, B-0208-12
Parter
H1 A/S
(selv)
mod
SKAT
(Kammeradvokaten v. advokat Rune Derno)
Afsagt af landsdommerne
Kirsten Thorup, Bjerg Hansen og Kirsten Schmidt (kst.)
..............................
Fogedrettens kendelse af 5. januar 2012, FS 1-5534/2011
Ingen indkaldt eller mødt.
Påstande
SKAT har nedlagt påstand om, at det foretagne forgæves udlæg af 14. juni 2011 stadfæstes.
H1 A/S (herefter selskabet) har nedlagt påstand om, at det foretagne udlæg kendes ugyldigt.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagens akter, at selskabet blev tilsagt den 29. marts 2011 til udlægsforretning den 12. april 2011. Udlægsforretningen blev udsat, da direktøren ikke var personligt til stede. Ny indkaldelse til den 14. juni 2011 blev forkyndt den 5. juni 2011. Pantefogeden foretog på den baggrund forgæves udlæg den 14. juni 2011, jf. inddrivelseslovens § 2.
Kammeradvokaten har redegjort nærmere for sagen og forklaret, at restancen ifølge bilag 1 består af:
Gebyr |
1.920,00 kr. |
|
Der er tale om rykkergebyrer |
|
|
|
|
Retsafgift |
2.230,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Parkeringsafgift |
760,00 kr. |
|
Beløbet er betalt |
|
|
|
|
Moms |
60.146,03 kr. |
|
Skyldes for 3. og 4. kvartal 2004, 1. kvartal 2005 samt for 2007 og 2008. |
|
|
|
|
Renter af moms |
23.488,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Renter af A-SKAT og AM-bidrag |
7.207,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Gebyr for moms |
19.200,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Gebyr for A-SKAT og AM-bidrag |
1.385,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Gebyr for øvrige krav |
7.120,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Selskabsskat |
103.153,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Renter for selskabsskat |
63.012,00 kr. |
|
|
|
|
|
|
Restance hos SKAT inddrivelsescenteret |
1.089,18 kr. |
|
|
Beløbenes sammensætning fremgår nærmere af bilag 5, side 4ff:
kode 212 er AM-bidrag,
kode 222 er A-SKAT og
kode 900 er moms.
Gebyrer på 7.120 kr. omfatter rykkergebyrer og retsafgifter for udlægsforretninger foretaget i 2002, 2007, 2008 og 2010.
Selskabsskatten skyldes for 1998, 2000, 2005, 2007 og 2009.
Opgørelsen i bilag 5 kan være vanskelig at læse. Opgørelserne findes i SKATs systemer, og de er ikke til at printe ud i en læsevenlig udgave.
NK har indsigelser mod kravene. Han har forklaret, at SKAT ikke har dokumenteret registrering af indbetalinger i form af:
- |
negativ moms på 14.660 kr. af 17. marts 2003, der skulle modregnes i selskabsskat 2001, |
|
|
- |
overskydende skat for 2002, anvendt til modregning i selskabsskat for 2001 med 18.678 kr. den 28. marts 2003, |
|
|
- |
overskydende skat for 2003, der i 2005 blev modregnet med 17.382 kr. i selskabsskat for hhv. 2000 med 273,97 kr., for 2001 med 785 kr., for 2003 med 6.292,03 kr., renter 131 kr., § 30 renter for 1998 med 9.900 kr., samt |
|
|
- |
overskydende selskabsskat for 2005 på 15.662 kr., der er modregnet med 1.682 kr. i 2001 og 13.980 kr. i 2002. |
Rekvirenten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det forgæves foretagne udlæg er foretaget korrekt. Alle krav er tillagt udpantningsret, de er upåklagede, der er sket korrekt indkaldelse, og kravene er ikke forældede, da forældelsen er afbrudt ved tidligere udlægsforretninger. Det må lægges til grund, at de indbetalinger, der er sket fra selskabets side, tidligere er blevet afskrevet. Der er en formodning om, at en opgørelse fra en offentlig myndighed er korrekt, og det er ikke fogedrettens opgave at vurdere, om SKATs opgørelser er korrekte. Det er selskabets pligt både at angive og betale selskabsskat og moms.
Selskabet gjorde gældende, at man ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser, da det ikke har været muligt at få oplyst, hvor tidligere indbetalinger er blevet afskrevet, og selskabet har ikke modtaget en endelig opgørelse. Det kan derfor ikke lægges til grund, at den foretagne udlægsforretning er sket på korrekt grundlag, hvilket støttes af det faktum, at rekvirenten ikke inden forretningens foretagelse havde noteret betaling af parkeringsafgiften.
Kammeradvokaten har efterfølgende fremsendt en lettere aflæselig opgørelse af skattekravet, en opgørelse over selskabets indbetalinger samt en redegørelse fra SKAT over kravets sammensætning. Selskabet har ikke inden den fastsatte frist haft bemærkninger hertil.
Fogedrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af opgørelsen i bilag 5, side 4ff, at der er skyldig moms på 60.146,03 kr., skyldige renter af AM-bidrag og A-SKAT på i alt 7.207 kr. og af moms på 23.488 kr. Der er gebyrer på hhv. 7.120 kr., 1.385 kr. og 19.200 kr.
Af brev af 17. marts 2011 fremgår endvidere, at der er gæld hos SKAT´s inddrivelsescenter på 1.089,18 kr. fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Af bilag 7, side 3, fremgår, at der er gebyrer og afgifter på hhv. 1.670 kr., 1.930 kr., 250 kr. og 300 kr. Kammeradvokaten har oplyst, at der er tale om rykkergebyrer og retsafgifter.
På baggrund af det fremlagte bilag 5 sammenholdt med de efterfølgende fremlagte bilag med opgørelse af kravet på selskabsskat og renter herfor, oversigt over selskabets indbetalinger og SKATs redegørelse for kravets sammensætning, lægges det til grund, at selskabet manglet at betale i alt 103.153 kr. i selskabsskat og 63.012 kr. i renter heraf for indkomstårene 1998, 2000, 2004-2007 og 2009.
Det lægges videre til grund, at de af selskabet foretagne indbetalinger er fratrukket, inden der er sket en opgørelse af kravene.
Da det efter bevisførelse må lægges til grund, at der er sket korrekt indkaldelse af skyldneren, at alle krav er tillagt udpantningsret og var bestående på tidspunktet for det forgæves foretagne udlæg,
B e s t e m m e s
Det af SKAT forgæves foretagne udlæg den 14. juni 2011 stadfæstes.
............................
Vestre Landsrets kendelse af 25. april 2012, B-0208-12
Ved kendelse af 5. januar 2012 har Fogedretten stadfæstet det af SKAT den 14. juni 2011 "forgæves foretagne udlæg".
Kendelsen er kæret med påstand om, at "det foretagne udlæg er ugyldigt og beløbene i kendelsen ikke dokumenteret", og at sagen hjemvises til fogedretten med henblik på fornyet behandling.
SKAT har påstået kæremålet afvist. Subsidiært har SKAT nedlagt påstand om, at kendelsen stadfæstes.
Landsrettens begrundelse og resultat
NK må efter det oplyste antages at være mødt for selskabet i fogedretten i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5.
Afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge.
Af de grunde, som fogedretten har anført, og som er bestyrket ved det, som SKAT har anført under kæresagen,
B e s t e m m e s
Den påkærede kendelse stadfæstes.
Kæremålets omkostninger ophæves.
Sagen sluttet.