Dato for udgivelse
31 Jan 2013 21:39
Til
Momsregistrerede brugere og producenter af varme ved brug af fossile brændsler, samt brugere af procesenergi.
Sagsnummer
13-0031282
Resumé

Afgiften på de fossile brændsler til rumvarme stiger. Samtidig lempes energiafgifterne for procesenergi, således at nettobelastningen for erhverv, der anvender energi til proces, er uændret.


Baggrund

Den 22. marts 2012 indgik en stor del af Folketingets partier en bred aftale om den danske energipolitik 2012-2020 (Energiaftale 2012). Det fremgår bl.a. af Energiaftale 2012, at der skal indføres en forsyningssikkerhedsafgift på al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse.  Den 15. november 2012 indgik samme kreds en aftale vedrørende solceller og VE-anlæg (solcelleaftalen).

Folketinget har vedtaget Lov nr. 70 af 30. januar 2013, som udmønter den del af aftalerne som vedrører forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændsler (forhøjelse af afgiften for rumvarme), samt finansiering af solcelleaftalen. Samtidig lempes energiafgifterne for procesenergi, således at nettobelastningen, for erhverv der anvender energi til proces, er uændret.

For yderligere om baggrunden henvises til bemærkningerne til lovforslaget, som kan findes på Retsinformation.dk.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. februar 2013.

De nye satser finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer, der fra og med den. 1. februar 2013 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet.

For løbende leverancer, hvor afregningsperioden påbegyndes inden ikrafttrædelsen den 1. februar 2013, men afsluttes efter, beregnes afgiften af leverancen forholdsmæssig baseret på tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning i forhold til den samlede afregningsperiode.

Ovennævnte gælder også for satsændringer mv. pr. 1. januar 2013, pr. 1. januar 2014, pr. 1. januar 2015 og pr. 1. januar for efterfølgende år.

Indledning

Forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændsler er indført som en stigning i afgifterne på de fossile brændsler til rumvarme, herunder en tilsvarende justering i afgiften ved overskudsvarme og i el-patronordningen.

Samtidig indføres en afgiftslempelse for det momsregistrerede virksomheder, som bruger procesenergi, i form af en reduktion i energiafgifterne på brændsler og elektricitet til procesformål. Rent teknisk er lempelsen for de momsregistrerede virksomheder, som anvender fossile brændsel til proces, gennemført ved en reduktion i modregningen i godtgørelsen, således at nettobelastningen af brændsel til proces er uændret.

Stigningerne i energiafgifterne sker ved forhøjelse af afgiftssatserne i følgende energiafgiftslove:

  • lov om afgift af naturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven)
  • lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgiftsloven)
  • lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven)

Satsændringerne

Som følge af forsyningssikkerhedafgiften på fossile brændsler stiger afgiftssatsen for fossile brændsler til rumvarme.

Der er ikke sket ændringer i den almindelige afgiftssats for el, som følge af forhøjelserne, ligesom der ikke er sket ændringer i afgiftssatserne på motorbrændstof i øvrigt.

De ændrede almindelige afgiftssatser pr. 1. februar 2013 er:

Gasafgiftsloven 1 - 31. jan. 2013 1. feb - 31 dec. 2013 1. jan - 31. dec. 2014

1. jan - 31. dec. 2015

Sats for natur- og bygas:

 Øre/Nm3

239,5 279,5 284,5 289,6
Kulafgiftsloven

Sats for kulprodukter:

kr./GJ 60,5 70,6 71,8 73,1

Sats for affaldsvarme:

kr./GJ 50,4 58,8 59,8 60,9
Satsen for affaldsvarme på afgiftsangivelsen*: kr./GJ 23,9 32,3 33,3 34,4
Hvis der ikke foretages opgørelse af varernes faktiske brændværdi, kan afgiften beregnes på baggrund af vægten af de indfyrede brændsler efter følgende satser, jf. § 1, stk. 4:
   Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders og koksgrus kr./ton 1.693 1.796 2.012 2.048
   Jordoliekoks kr./ton 1.996 2.329 2.371 2.414
   Brunkulsbriketter og brunkul. kr./ton 1.149 1.341 1.365 1.390
   Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg mv. kr./ton 2.328 2.717 2.766 2.816
   varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 mv.
               a)med et vandindhold på mindst 27 pct. og kr./ton 1.730 2.019 2.055 2.092
               b)med et vandindhold på mindre end 27 pct. kr./ton 2.274 2.654 2.701 2.750
Mineralolieafgift
 Satserne for mineralolieprodukter er:
Gas- og dieselolie, der ikke anvendes som motorbrændstof

   ved dagtemperatur

øre/liter 216,9 253,1 257,7 262,3

   ved 15 °C

øre/liter 215,6 251,7 256,2 260,8
Fuelolie øre/liter 245,8 286,9 292,1 297,3
Fyringstjære øre/liter 221,3 258,2 262,9 267,6
Petroleum, der ikke anvendes som motorbrændstof
   ved dagstemperatur øre/liter 216,9 253,1 257,7 262,3
   ved 15 °C øre/liter 215,6 251,7 256,2 260,8
Flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, og som ikke anvendes som motorbrændstof øre/kg 278,2 324,7 330,5 336,4

Smøreolie og lign. under pos. 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU's Kombinerede Nomenklatur

   ved dagtemperatur øre/liter 216,9 253,1 257,7 262,3
   ved 15 °C øre/liter 215,6 251,7 256,2 260,8

 *) Bemærk: Virksomheden opnår et fradrag i affaldsvarmeafgiften svarende til tillægsafgiften delt med 1,2. Se mere om affaldsvarmeafgift i den juridiske vejledning 2013-1 afsnit E.A.4.2.5.1.

Nye Papirangivelser

Hvis du indberetter og betaler virksomhedens afgifter på papir, vil din virksomhed modtage nye papirangivelser for afgiftsperioderne februar og marts 2013 i slutningen af februar måned. Virksomheden kan også vælge at indberette angivelsen og indbetale afgiften elektronisk til SKAT i TastSelv Erhverv på  www.skat.dk/tastselverhverv.

 Elpatronordningen

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet, samt værker omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven, kan få godtgjort en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtig elektricitet og afgiftspligtige brændsler anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet og lignende fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører.

For yderligere information om elpatronordningen se den juridiske vejledning 2013-1 afsnit E.A.4.3.9.

Rent teknisk er forhøjelsen af afgiften på de fossile brændsler til rumvarme gennemført ved en ændring i grænserne for tilbagebetaling /godtgørelse af energiafgifterne. Det vil sige, at pr. 1. februar 2013 er grænsen for tilbagebetaling for virksomheder omfattet af elpatronordningen fastsat således: 

1 - 31. jan. 2013 1. feb. - 31 dec. 2013 1. jan. - 31. dec. 2014 1. jan. - 31. dec. 2015

kr./GJ 

50,4 58,8 59,8 60,9

øre/kWh 

18,1 21,2 21,5 21,9

Satserne er enslydende efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven mineralolieafgiftsloven og elafgiftsloven. Dog vil satsen også kunne opgøres i øre/kWh efter elafgiftsloven.

Afgift af overskudsvarme

Når varme, som fremkommer ved proces genindvindes og bruges som rumvarme eller varmt vand, skal der betales afgift. Beregning og betaling af afgift af overskudsvarme sker teknisk ved en nedsættelse af adgangen til godtgørelse.

For yderligere information om afgift af overskudsvarme, se den juridiske vejledning 2013-1 afsnit E.A.4.6.10.

Som følge af stigningen i afgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme, ændres også grænserne for godtgørelse, som følge af afgift af overskudsvarme, således at grænserne pr. 1. februar 2013 er: 

1 - 31. jan. 2013 1. feb. - 31. dec. 2013 1. jan. - 31. dec. 2014 1. jan. - 31. dec. 2015

Overskudsvarme fra procesformål med almindelig procesgodtgørelse:

 General sats:

kr./GJ 51,5 61,6 62,7 63,8

 Sats eget kraft-varme-værk:

kr./GJ 42,9 51,3 52,3 53,2

Overskudsvarme fra landbrug, gartneri mv., mineralogiske processer mv. samt fra raffinaderier:

General sats

Kr./GJ 60,5 70,6 71,8 73,1
Sats eget kraft-varme-værk: Kr.GJ 50,4 58,8 59,8 60,9

Nedsættelsen af godtgørelsen udgør højest 38 pct. af vederlaget, når overskudsvarmen sælges videre.

Procesafgift - nedsættelse

Godtgørelsen af energiafgifterne for brændsler anvendt til procesformål beregnes på baggrund af den aktuelle afgiftssats nedsat med en fast procentsats. 

Procentsatsen for den andel, som ikke godtgøres er pr. 1. februar 2013 12,7 pct.

Elafgift til proces kan opgøres med følgende konkrete satser.

  1 - 31. jan. 2013 1. feb. - 31. dec. 2013 1. jan. - 31. dec. 2014 1. jan. - 31. dec. 2015
 øre/kWh  3,5  2,1 2,1 

 2,8

Mere information

Hvis du har brug for mere information, er du velkommen til at kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18.

For anden information om energiafgifterne og herunder mulighederne for godtgørelse henvises til SKATs juridiske vejledning punktafgiftsvejledning afsnit E.A.4. Vejledningen findes på SKATs hjemmeside skat.dk.

  • Læs mere om overskudsvarme i afsnit E.A.4.6.10
  • Læs mere om El-patronordningen i afsnit E.A.4.3.9
  • Læs mere om procesafgift og opgørelse af godtgørelse i i afsnit E.A.4.6.1.7

Ændringerne vil blive indarbejdet i den juridiske vejledning ved kommende opdatering.