Dato for udgivelse
9. juni 2004
Resumé
Kontrolaktion mod distribution af aviser i Nærum-området.


Natten til den 8. juni 2004 gennemførte ToldSkat i Nærum sammen med Gentofte Politi kontrol af 10 virksomheder, som distribuerer aviser.

 

Formålet med aktionen var at afdække forhold omkring virksomhedernes aflønning af medarbejdere, herunder “sorte lønninger”, brug af illegal arbejdskraft og socialt bedrageri i forbindelse med modtagelse af løn samtidig med offentlige ydelser som dagpenge, bistandshjælp mv.

 

  • Ved de 10 kontroller blev 30 ansatte antruffet og kontrolleret. Heraf oplyste en, at vedkommende var ansat samme dag og endnu ikke havde fået ordnet sine ansættelsespapirer.
  • En af de antrufne havde ikke opholds- og arbejdstilladelse og blev anholdt.
  • Der er formodning om brug af ”sort arbejdskraft” hos flere af de kontrollerede virksomheder.

Planlægningschef Jan Lund siger:

- Jungletrommerne betød, at nogle distributører kort tid efter aktionens start havde hørt om politiets og ToldSkats tilstedeværelse og derfor fandt andre personer til at hente aviserne. Som nogle udtalte sidst på natten: Det er helt andre folk, der kommer og henter aviser her i nat. Så vi må være opmærksomme på, at den slags kontrolaktioner skal ske hurtigt i disse mobiltelefontider, siger Jan Lund.

 

ToldSkat Nordsjælland-Bornholm fortsætter den målrettede kontrolindsats i samarbejde med øvrige myndigheder resten af 2004.

 

Kontakt: Planlægningschef Jan Lund tlf. 72 37 33 01 ToldSkat Nordsjælland-Bornholm.