Dato for udgivelse | 09 jun 2004 20:14 |
Resumé | Kontrol af hyrevogne omkring Københavns Hovedbanegård
|
Fredag den 4. juni 2004 har Københavns Politi og ToldSkat København foretaget kontrol af hyrevogne i København. Kontrollen har været koncentreret omkring Københavns Hovedbanegård og det centrale København.
Der blev foretaget kontrol af 132 hyrevogne, fordelt med 18 selvstændige vognmænd og 114 chauffører.
11 af de kontrollerede chauffører oplyste, at de netop var blevet ansat samme dag. Herudover konstateredes det, at 6 chauffører var på dagpenge eller overførselsindkomst. Desuden fremkom 32 chauffører med oplysninger om deres ansættelsesforhold, som giver ToldSkat anledning til at foretage en nærmere undersøgelse af deres skatteforhold.
ToldSkat Københavns efterfølgende gennemgang af de indhentede oplysninger vil vise omfanget af unddragne skatter og afgifter samt omfanget af snyd med dagpenge eller sociale ydelser.
I forbindelse med aktionen foretog politiet kontrol af kørebøger, førerbeviser m.v. hvilket gav anledning til påtaler og bøder.
Resultatet af aktionen giver ToldSkat anledning til fremover at følge branchen nøjere.
Kontakt: Funktionschef Jon Mikkelsen, ToldSkat København, tlf. 28 23 10 60 /
Fuldmægtig Michael Larsen, ToldSkat København, tlf. 25 44 05 78.