Dato for udgivelse
09 Jun 2004 13:31
Resumé

Kontrolaktion mod restauranter, hoteller og grillbarer på Bornholm


Lørdag den 5. juni 2004 fortsatte ToldSkat fredagens kontrolaktion på Bornholm og kontrollerede yderligere 13 virksomheder.

 

Formålet med aktionen var at afdække forhold omkring virksomhedernes aflønning af medarbejdere, herunder “sorte lønninger”, brug af illegal arbejdskraft og socialt bedrageri i forbindelse med modtagelse af løn samtidig med offentlige ydelser som dagpenge, bistandshjælp mv. 

 

  • Ved de 13 kontrolbesøg blev 44 ansatte antruffet og kontrolleret. Heraf oplyste 3, at de var ansat samme dag og endnu ikke havde fået ordnet deres ansættelsespapirer.
  • 1 af de interviewede personer var på overførselsindkomst.
  • 3 af virksomhederne havde uorden i kasseregistrering m.m.
  • En enkelt af de antrufne nåede at stikke af.
  • Der er formodning om brug af ”sort arbejdskraft” hos flere af de kontrollerede virksomheder.

 

- Rygterne om fredagens kontrolaktion har ikke været tilstrækkeligt til at stoppe det sorte arbejde i branchen. Så vi fortsætter med kontrollerne, siger planlægningschef Jan Lund.

 

ToldSkat Nordsjælland-Bornholm fortsætter den målrettede kontrolindsats i samarbejde med øvrige myndigheder i resten af 2004.

 

Kontakt: Planlægningschef Jan Lund, ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, tlf. 72 37 33 01.