Dato for udgivelse
12 Nov 2012 12:22
Resumé

I dag og ugen frem går SKAT sammen med andre offentlige og private partnere i den landsdækkende iværksætterkampagne "Power til iværksættere og virksomheder i vækst". Der er tilbud til alle, der drømmer om at starte egen virksomhed eller se deres virksomhed vokse.


I ugen fra den 12. - 16. november kan iværksættere møde SKAT på info-møder, innovationsmesser og netværksevents landet over. Der er tilbud om information og vejledning til alle, der ønsker at høre om opstart af virksomhed, eksport og salg - både til iværksætterspirer, nye virksomheder og til direktører med vækstambitioner.

- SKAT er en del af iværksætterugen, fordi vi kan være med til at ruste både nuværende og fremtidige iværksættere både inden for skatter, moms og afgifter, siger Steffen Normann Hansen, direktør i SKAT.

 Når SKAT skyder ugen i gang, er det hånd i hånd med tværkommunale erhvervscentre, regionale væksthuse og brancheorganisationer i en fælles indsats for alle iværksættere og virksomheder i vækst.

- Med en fælles indsats kan vi nå rigtig mange af dem, der ønsker at blive iværksættere eller allerede har taget springet som selvstændige. Vores ønske er at gå i dialog med virksomhederne for at sikre, at virksomhederne forstår reglerne og ved, hvor de kan få vejledning, hvis det kniber med forståelsen, fortæller Steffen Normann Hansen.

Læs mere om iværksætterugen på uge46.dk og se SKATs program.

Læs om opstart af virksomhed på skat.dk/startvirksomhed.

Yderligere oplysninger:
SKATs pressefunktion tlf.7237 0900

Vedr. SKATs program:
Kontakt Birgitte Uhrenholdt tlf. 7237 8880