Dato for udgivelse
07 jun 2004 15:17
Resumé

Kontrolaktion mod hotelbranchen i Vestjylland.

 


Hoteller i Vestjylland bruger ikke sort arbejdskraft. Det var resultatet af en kontrolaktion, som medarbejdere fra de sociale myndigheder i Ribe og Ringkøbing Amter, de kommunale skattemyndigheder i Ribe og Ringkøbing Amter, Politiet fra 7 politikredse i Ribe og Ringkøbing Amter samt ToldSkat Vestjylland har gennemført den 3. juni 2004. I alt 23 større og mindre virksomheder, heraf 15 hoteller, fik uanmeldt besøg med henblik på undersøgelse af, om virksomhederne anvendte sort arbejdskraft og illegal arbejdskraft.

 

Formålet med den fælles kontrolaktion har været

 

  • at undersøge, om der i Vestjylland anvendes sort arbejdskraft inden for hotelbranchen
  • at undersøge, om der er etableret sorte rengøringsvirksomheder, der opererer som underentreprenører
  • at undersøge, om der anvendes illegal arbejdskraft i Vestjylland
  • at gennemføre en fælles kontrolaktion, hvor flere myndigheder samarbejder med henblik på at arbejde helhedsorienteret
  • at afsløre personer, der uberettiget modtager sociale ydelser (dobbeltsnyd)
  • at sikre, at virksomhederne i området kan konkurrere på lige vilkår.

Resultatet af aktionen har været

 

  • 100 ansatte i 23 virksomheder er blevet kontrolleret
  • 1 person havde ikke arbejds- og opholdstilladelse
  • 3 personer fra udlandet undersøges
  • 1 person blev anholdt af politiet under aktionen.

De oplysninger, der er indsamlet under aktionen, vil blive anvendt til en opfølgende kontrol af såvel skat som moms og uberettiget udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge mv. Endvidere vil Arbejdsdirektoratet anvende oplysningerne til brug ved kontrol af evt. snyd med arbejdsløshedsdagpenge.

 

Aktionen er forløbet meget tilfredsstillende, og samarbejdet myndighederne imellem er forløbet særdeles godt.

 

Kontakt: ToldSkat Vestjylland, funktionschef Heidi R. Petersen tlf. 72 37 25 97 eller funktionschef Bent O. Jeppesen tlf. 72 37 07 77.