Dato for udgivelse
26 Sep 2012 11:52
Resumé

På mødet blev der blandt andet drøftet status på DMR, Visiteret tidsbestilling og øget samarbejde mellem det private erhvervsliv og SKAT

 


Referat fra møde i Det Regionale Eksterne Kontaktudvalg Syddanmark den 12. september 2012.

Til stede:

Brancheorganisationerne:
Kirsten Simonsen, Danmarks Rederiforening. Peder Foldager og Niels Bebe, Dansk Landbrugsrådgivning, Claus Pedersen, FSR Danske Revisorer, Bent T Sørensen, Dansk Industri.

SKAT:
Karin Bergen, Jens-Erik Jørgensen, Bente Bill, Anne Munksgaard og Ulla Rønnow (referent)

Afbud fra:

Brancheorganisationerne:
Torben Riis, Håndværksrådet. Pia Wrang, Finansrådet. Jens Tofthøj og Peter Eilertsen, Dansk Erhverv. Martin Holm Land, Danske Advokater. Claus Bo Larsen, Danske Speditører.

SKAT:
Steen dePlace Hansen

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Bent T Sørensen bød velkommen til Danfoss, og fortalte om organisationen.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Opfølgning siden sidste møde
2. a. Organisationsstruktur 
Karin orienterede om den kommende organisationsændring i SKAT.

Peter Loft blev fritaget fra tjeneste den 21. marts 2012, da det blev vurderet, at en ny departementschef bedst kan stå i spidsen for de udfordringer, Skatteministeriet står over for, herunder den kommende omorganisering af ministeriet, som skal sikre en skarpere adskillelse mellem departementet og de dele af SKAT, der træffer afgørelse i konkrete skattesager.

Ny departementschef blev Jens Brøchner. Jens Brøchner kom fra en stilling som koncerndirektør i ATP og har derudover været direktør i Pensionsstyrelsen og forud herfor afdelingschef i Finansministeriet. Jens Brøchner tiltrådte stillingen som departementschef den 29. maj 2012.

I SKAT vil der blive langt færre Direktører, end vi har i dag, og det bliver en mere centralt styret organisation, som tager udgangspunkt i en landsdækkende fagopdelt organisationsmodel. I løbet af efteråret er det øverste ledelseslag i både det nye departement og en ny 'styrelse' på plads. Den nye struktur vil være holdbar i forhold til den effektiviseringsbølge, som også ruller ind over SKAT.

Organiseringen kan få betydning i forhold til strukturen for de Regionale og Specielle Kontaktudvalg.

b. Sydbanks undervisning
Pia Wrang havde desværre ikke mulighed for at deltage i mødet, men havde forinden sendt et notat vedrørende Sydbanks undervisning af de unge. Notatet var baggrunden for Bente Bills orientering om, hvordan Sydbank har håndteret undervisningen.

Sydbanks formål med projektet var at få en positiv eksponering. SKAT Syddanmarks markedsføringsafdeling henvendte sig meget tidligt i processen, efter et af Sydbanks lokale undervisningstiltag havde været omtalt på TV. I fællesskab blev der blandt andet lagt noget ind i undervisningsmaterialet om rentefradrag og forskud.

Sydbank har anvendt unge rådgivere som undervisere for bedre at matche de unge, der møder. Underviserne har oplevet, at de unge har et begrænset alment vidensniveau omkring økonomi. Lærerne har taget rigtig godt imod henvendelsen fra Sydbank og har bidraget til at få materialet tilpasset den øvrige undervisning. Fra lærerne har der især været fokus på at få eleverne til at forstå, at hurtige lån er meget dyre.

Bente Bill orienterede om, at SKAT har prioriteret markedsføringsindsatsen efter en risikovurdering og effektmålinger og fokus nu i højere grad ligger på mindre og mellemstore virksomheder. SKAT besøger dog også skolerne (primært ungdomsuddannelsesstederne), men det er meget ressourcetungt, og den ønskede effekt har ikke helt været til sted, så SKAT arbejder derfor hen imod at gøre de unge selvhjulpne og i højere grad at digitalisere, så de unges skatteoplysninger indgår automatisk.

Det, som er særligt svært for de unge og skat er, at der er mange vanskelige og ukendte ord i skattesproget. Desuden er der i befolkningen generelt en opfattelse af, at SKAT "ved alt", og at man måske derfor ikke behøver gøre noget selv.

Bente fortalte kort om www.skat.dk/unge som blev lanceret 30. marts 2012. På siden er der en let overskuelig grafik, og der er anvendt ord, som også de unge forstår.

c. Opfølgning på NemID og TastSelv koder
På sidste møde var der spørgsmål til NemID og om, hvornår virksomhederne kommer på samt, hvornår TastSelv-koden udfases.

NemID til erhverv blev lanceret i juni 2012. NemID til erhverv omfatter NemID medarbejdersignaturer, NemID virksomhedssignaturer og NemID funktionssignaturer. Virksomheder, der ikke har medarbejdersignaturer i dag, kan altså nu bestille den nye NemID medarbejdersignatur hos Nets DanID.

Virksomheder, der allerede anvender medarbejdersignaturer, vil indenfor det næste halve år blive ført over på NemID til erhverv af Nets DanID. Men man kan fortsætte med at bruge den nuværende medarbejdersignatur indtil den udløber (to år efter udstedelsen).

Der er endnu ikke fastlagt en udfasningsplan for TastSelv-koden på erhvervsområdet. Så indtil videre kan både TastSelv-koden, NemID medarbejdersignatur og den nuværende medarbejdersignatur anvendes på SKATs løsninger.

Niels Bebe bemærkede, at det er nemt og enkelt for virksomhederne at de stadig kan bruge Tastselv koderne. Han udtrykte derfor ønske om, at de nye medarbejdersignaturer kommer til at virke lige så let tilgængelige.

Niels Bebe bemærkede også det uhensigtsmæssige i, at man, når man har tastet ind, får en meddelelse om at systemet ikke virker. Karin Bergen orienterede om, at problemet er kendt i SKAT og at der bliver arbejdet på at defineret problemet og finde en løsning. Det er ikke altid hos SKAT, at fejlen ligger. Fejlen ligger også eksternt.

Derudover blev SKATs håndtering på telefonkanalen drøftet. Brancheorganisationerne oplever ofte at blive stillet om mange gange og, at der er et svingende serviceniveau. Karin Bergen fortalte, at SKAT arbejder på et kundeoverbliksbillede, som gør, at medarbejderne i Kundecentret meget hurtigere vil kunne se, hvem der har med de forskellige sager at gøre, og dermed blandt andet lettere kan stille korrekt om.

d. Udsættelse af fristen for selvangivelsen
Den 27. juni kontaktede Peder Foldager SKAT og anmodede om fristforlængelse til indberetning, fordi der var "kø" på linjen til TastSelv. Allerede 28. juni blev det besluttet og meldt ud på landsplan at rykke fristen for selvangivelse for personer til den 4. juli kl. 9 og for selskaber til den 3. juli kl. 23.59.

3. Status DMR
Bente Bill orienterede om opstarten af DMR; Digitalt MotorRegister, den 6. juni 2012. Nummerpladeekspeditionerne holdt lukket et par dage før den 6. juni 2012 for at sikre, at alle indberetninger var foretaget korrekt, inden systemerne skulle køres sammen.

Opstarten gik fint. Men selvfølgelig var der også nedbrud. Da hele papirgangen skal indberettes i systemet, inden medarbejderne kan udlevere nummerpladerne, betyder der længere ekspeditionstider og netop ved nedbrud kan man ikke tage imod papirer fra kunderne, men må afvise dem og bede dem komme tilbage og blive ekspederet senere. Alternativt henvises kunderne til synshallerne.

Der var også logistiske problemer. Nogle steder havde man bestilt for mange nummerplader og andre steder for få. Og så var der problemer med særlige nummerplader og traktornummerplader.

Opstartsvanskelighederne er ved at være løst. Der er nu ca. 50-60 procent færre ekspeditioner i de fysiske nummerpladeekspeditioner i forhold til før 6. juni 2012.

4. Visiteret tidsbestilling
Ulla Rønnow fortalte om Visiteret tidsbestilling, som er et pilotprojekt, som siden 15. maj 2012 har kørt i skatteekspeditionen i Haderslev. Konceptet betyder, at kunderne kun kan blive ekspederet fysisk i skatteekspeditionen, hvis de forinden har haft ringet til SKAT og er visiteret til en tid.

Pilotprojektet har vist, at langt de fleste kunder nu enten klarer sig selv digitalt eller ringer til SKAT og får hjælp over telefonen. De få kunder, det har været nødvendigt at henvise til fysisk ekspedition ved skatteekspeditionen, har været meget tilfredse med ikke længere at skulle stå i kø. Medarbejderne i ekspeditionen er også glade for den nye måde at ekspedere på. Det giver større frihed til at tage andre arbejdsopgaver og en langt mindre stresset hverdag.

Konceptet vil efter al sandsynlighed blive implementeret flere steder i løbet af 2013.

5. Mindre virksomheder
Projektet "Små og mindre virksomheder" tager udgangspunkt i Compliancerapporten vedrørende indkomståret 2008. Compliance-kontrollerne vedr. 2008 har vist, at der er fejl hos 52 % af de kontrollerede virksomheder, og at der i 10 % af virksomhederne decideret er tale om snyd. Derudover er det konstateret, at regelefterlevelsen fra 2006 til 2008 har været faldende, og at skattegabet er steget fra 5,8 til 8,4 mia.. Det er konstateret at over halvdelen af skattegabet findes blandt de helt små virksomheder med mellem 0 og 9 ansatte.

Formålet med projekt Små og mindre virksomheder er blandt andet at fremme SKATs synlighed, så de små og mindre virksomheder i højere grad oplever en større opdagelsesrisiko. Projektet har også behov for at opnå større viden om, hvorfor målgruppen laver fejl. Derfor vil projektet arbejde med fokusgrupper, hvor Det Regionale Eksterne Kontaktudvalg eventuelt kan inddrages.

I Kontaktudvalget var der enighed om, at projektet er godt, og blandt mødedeltagerne var der interesse i at deltage i en fokusgruppe.

6. Øget samarbejde mellem Det private erhvervsliv og SKAT
a. FSR
SKAT og FSR - danske revisorer - afholdt den 14. august 2012 en konference, hvor der var fokus på et øget samarbejde mellem SKAT og rådgiverne for sammen at arbejde for at øge skattemoralen og regelefterlevelsen i erhvervslivet.

Især hos de selvstændigt erhvervsdrivende, er revisorerne nøglen til større regelefterlevelse. Her har det nemlig vist sig, at mange har svært, ved at overholde reglerne. Dette kan, uanset vilje fra virksomhedernes side, også skyldes, at det kan være vanskeligt at efterleve komplicerede og indviklede regler. Samarbejdet kan derfor også resultere i løsningsforslag, som forenkler reglerne.

Jens-Erik Jørgensen fortalte, at han selv havde deltaget i konferencen, og at han blandt andet skal arbejde videre med ansvarssager, herunder hvornår en revisor kan være medskyldig. Lovgivningen bliver også ændret, så der bliver større forpligtigelse for rådgiverne. Det er også drøftet at se på en form for blåstempling af visse rådgivere.

b. Den private finansielle sektor - pilotprojekt med Danske Bank
Når en kunde i dag søger lån eller kredit i en finansiel virksomhed som for eksempel bank, sparekasse eller realkreditinstitut, bliver kunden bedt om at indsende årsopgørelsen og de seneste tre lønsedler. Fra begyndelsen af 2013 vil SKAT tilbyde at overføre oplysningerne digitalt direkte til den finansielle virksomhed, så det bliver nemmere for både kunden og banken. Det kræver udelukkende, at kunden giver SKAT tilladelse med sin offentlige digitale underskrift (NemID), og at kunden har en netbank. I første omgang er det Danske Bank, der fra 15. august er pilot på løsningen.

Konceptet om at videregive oplysningerne til den finansielle sektor er udarbejdet i samarbejde mellem SKAT, Danske Bank og Finansrådet. Formålet med SKATs deltagelse i projektet har blandt andet været i stigende grad at gøre de finansielle virksomheder opmærksomme på, hvis borgere, der ansøger om lån, har stor offentlig gæld.

7. Bordet rundt
Niels Bebe vedrørende de nye vurderinger pr. 1.10, som kommer ud til erhvervslivet i foråret:

Niels Bebe ønsker en specificering af de tekniske værdier. De tekniske værdier på fx erhvervsejendomme står nu blot i én sum. Oplysningerne findes elektronisk, så det burde være let at lave det offentligt tilgængeligt.

Claus Pedersen fra FSR Danske Revisorer udtrykte dog bekymring, fordi den konkrete faktiske leje måske også vil fremgå. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis den oplysning så også bliver offentlig, da der (ofte) vil være indgået aftaler om, at lejen ikke offentliggøres.

Spørgsmålet vil blive undersøgt og svaret eftersendes.

Kirsten Simonsen fra Dansk Rederiforening udtrykte tilfredshed med anvendelsen af tastselv-koder i eIndkomst samt med kontakten til SKAT via telefonerne.

Peder Foldager bemærkede at aktier fylder en del i SKATs compliance-rapport, og spurgte ind til det nye aktiesystem. Jens-Erik Jørgensen svarede, at der lige nu arbejdes på at få systemet til at køre i en mere brugervenlig flade. Problemet er, at der er mange forskellige typer aktier, som skattemæssigt behandles forskelligt. Karin Bergen tilføjede, at der er fokus på, at en ændret lovgivning kan gøre det lettere at efterleve reglerne på området, men at det formentlig vil kræve lang modningstid.

8. Næste møde
Kontaktudvalget holder normalt møder med et halvt års frekvens. Men henset til organisationsændringen i SKAT og de følgevirkninger, det formentlig vil få i forhold til Det Regionale Eksterne Kontaktudvalg, bliver der arbejdet på at finde en mødedato i december, hvor ny struktur bliver hovedtemaet.