Dato for udgivelse
18 Sep 2012 11:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 May 2012 15:04
SKM-nummer
SKM2012.521.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Horsens, BS 150-352/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Gave, lån, anparter, mor, svigermor, opsparing, motorcykel
Resumé

  
Spørgsmålet i sagen var, om købesummen for anparterne i et selskab, sagsøgeren blev ejer af, var betalt med ubeskattede midler, eller om beløbet var tilvejebragt gennem lån/gaver og salg af en bil.

Retten fastslog, at sagsøgeren ubestridt havde betalt 125.000 kr. for anparterne, og sagsøgeren havde herefter bevisbyrden for, at beløbet ikke var skattepligtig indkomst.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren ved de fremlagte gældsbreve havde bevist, at beløbet var tilvejebragt gennem lån eller gaver fra sagsøgerens mor eller samlevers mor. Retten bemærkede bl.a., at sagsøgeren først ved sin klage til Landsskatteretten havde oplyst om lånene. Der var ikke dokumentation i form af kontoudtog eller liggende for, at sagsøgeren havde modtaget beløbene, og långiverne kunne - henset til det oplyste om deres økonomiske forhold - ikke ved deres forklaring alene godtgøre, at de hver især havde opsparet kontantbeløb opbevaret i hjemmet.

Det var heller ikke bevist, at sagsøgeren gennem salg af en bil havde opnået en indtægt, der helt eller delvist kunne finansiere anparterne. Retten bemærkede bl.a., at salget ikke var dokumenteret ved skriftlig aftale eller kontoudtog eller lignende for modtagelse af købesummen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.
  

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.1.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.6.1.2.1

Parter

A
(Advokat Claus Thorsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Michael Schaumburg-Müller)

Afsagt af byretsdommer

Christian Schou.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, som er anlagt 8. marts 2011, vedrører spørgsmålet, om hvorvidt SKAT med rette har anset A skattepligtig af et beløb på 125.000 kr. i indkomståret 2007 vedrørende køb af selskabet H1 ApS. Bevistemaet er således, om A kan dokumentere, at hun har tilvejebragt midlerne til køb af selskabet gennem lån fra A´s mor og B´s mor.

Sagsøgeren, A, har endelig påstået frifindelse for beskatning af 125.000 kr. - subsidiært af 80.000 kr. - som personlig indkomst for indkomståret 2007.

A har dernæst påstået, at hun pålægges gaveafgift af 125.000 kr. med fradrag af gaveafgiftsfrit grundbeløb for år 2007.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

A købte den 2. oktober 2007 alle anparter i H1 ApS fra G1 ApS for 128.000 kr. Selskabet blev den 4. juni 2009 videresolgt for 1 kr. og er nu under konkursbehandling.

Den 24. og 25. september 2007 blev hævet 100.000 kr. og 50.000 kr. på en konto tilhørende G2 v/B.

Den 25., 26. og 28. september 2007 indgik tre beløb på 70.000 kr., 80.000 kr. og 7.000 kr. på H1 ApS´s konto.

Den 28. september 2007 overførte selskabet 128.000 kr. svarende til købesummen for anparterne.

Umiddelbart forud herfor var der den 24. og 25. september 2007 fra B´s bankkonto hævet kontant i alt 150.000 kr.

SKAT bad A om at oplyse, hvorledes hun havde finansieret købet af selskabet, idet det var SKATs opfattelse, at midlerne hidrørte fra B.

A oplyste i en mail den 6. november 2009 overfor SKAT, at hun solgte en VW Passat for 97.000 kr., og at hun fik resten af pengene af sine forældre, og at det var sådan, hun havde de 128.829,50 kr. til at købe selskabet for.

På et tidspunkt derefter solgte MJ en bil, Opel Astra, og tog en uregistreret motorcykel i bytte. På en udateret "salgs/købskontrakt" har B skrevet under ud for teksten "køber". A har gjort gældende, at hun var den reelle køber.

Den 15. januar 2010 traf SKAT afgørelse om, at A´s modtagelse af 125.000 kr. var skattepligtig kapitalindkomst.

Begrundelsen var:

"...

Klageren har ikke nærmere kunne dokumentere, hvorledes hun har fremskaffet 128.000 kr. til køb af H1 ApS fra G1 ApS.

SKAT har derimod kunnet påvise, at pengene til køb af H1 ApS kommer fra B.

B er fader til et af klagerens børn.

Ifølge registreringer i folkeregisteret bor B ikke sammen med klageren.

Det betyder, at klageren har modtaget 125.000 kr. uden modydelse til brug for at købe anparterne i H1 ApS.

Da forholdet ikke falder ind under reglerne for gaveafgift mellem nært beslægtede, vil beløbet være at anse for en skattepligtig kapitalindkomst for klageren efter statsskattelovens § 4.

..."

I en klage til Landsskatteretten oplyste A´s advokat den 18. marts 2010, at beløbet alene var tilvejebragt gennem lån på 80.000 kr. fra B´s mor og på 56.000 kr. fra A´s mor.

Landsskatteretten afsagde den 16. december 2010 kendelse om, at Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren skal beskattes af 125.000 kr., idet indkomsten dog ændredes til personlig indkomst.

Bemærkningerne og begrundelsen var

"...

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af 125.000 kr., jf. indsætninger på bankkonto tilhørende H1 ApS af 25. september 2007 med 70.000 kr. og 26. september 2007 med 80.000 kr. Retten har lagt vægt på, at det ikke - uanset de fremlagte gældsbreve - kan anses for tilstrækkelig dokumenteret, at indsætningerne på selskabets bankkonto hidrører fra midler, som klageren har lånt. Retten har herved henset til, at gældsbrevene er udstedt af klageren nærtstående personer samt fremlagt på et sent tidspunkt i sagsforløbet.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med det af SKAT anførte, at midlerne må anses for at hidrøre fra B, og at disse midler ikke kan anses for en skattefri formueoverførsel mellem samlevende, idet midlerne er anvendt til erhvervelse af et selskab. Der er således ikke tale om overførsel af midler til underhold af klageren eller lignende.

Retten finder således, at klageren er skattepligtig af 125.000 kr. som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 jf. § 4.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, B, BA, BB og MJ.

A har forklaret, at hun er social- og sundhedshjælper. Hun og B mødte hinanden i marts 2006. Han var der meget derefter og de flyttede sammen ca. 2 måneder derefter, men hun husker ikke helt hvornår. De var i hvert fald sammen. De prøvede af, om de kunne sammen. B var flyttet fra en kæreste i ...7. Han bragte ikke nogle personlige ejendele med ind i hendes hjem. Han havde et værelse ved sin mor ved siden af. Hun boede i ...1 nogle år. Folkeregisteroplysningerne om hendes bopæl er rigtige. De fik en søn den 18. januar 2008. Den 15. januar 2008 flyttede hun til ...2, som anpartsselskabet havde købt.

Når det i Folkeregisteret står, at B ikke flyttede til ...2, passer det ikke. B havde kreditorer efter sig, og det brød hun sig ikke om. Derfor bad hun ham om ikke at registrere adresse der. B havde rent faktisk boet der i samme periode som hende, og de bor stadig sammen.

Da hun mødte B, og de ville have et barn, begyndte de at tænke på at købe hus. Hun kom i kontakt med TK. Som hun husker det, havde han kontakt til selskabet, der ejede huset. Hun havde ikke penge i banken og lånte 80.000 kr. af sin svigermor og 56.000 kr. af sin mor. Hun har ikke fået penge af B decideret til køb af huset. Pengene skulle sættes ind og overføres.

Hun var med til at oprette kontoen i Jyske Bank til H1 ApS. 70.000 kr. indsat den 25. september 2007 husker ikke, hvor pengene kom fra, heller ikke de 65.000 kr., der blev hævet dagen efter. Valuta på 36.829,50 kr. tror hun er fra en ferie. Hun tror, at de fik nogle Euro fra salget af Passaten, og beløbet kan også være derfra. Hvis de er fra ferien, er det overskydende beløb. 128.000 kr., der blev hævet, husker hun ikke noget om. Passaten var hendes, og hun kørte i den. Hun husker ikke, hvornår Passaten blev solgt. Det er B, der har forstand på biler, og han har stået for salget.

Da hun blev alenemor i starten af 2006, købte hun en motorcykel af mærket Kawasaki. Hun husker ikke, hvad hun betalte for den, og den blev aldrig registreret. Det var en noget forvirrende tid som alenemor. Motorcyklen indgik i bytte med en Opel Astra, som B købte ved MJ. B betalte også bytteprisen på 12.400 kr., men Opelen blev registreret med hende som ejer og bruger. Hun ved ikke, hvorfor beløbet ikke blev betalt fra hendes konto. Hun havde på et tidspunkt lånt nogle penge af B til at købe møbler for.

Pengene, hun lånte, modtog hun kontant. Hendes mor og svigermor har altid haft kontanter liggende. Svigermor er meget fornæret og har pengene i sin boks derhjemme. Hun ved ikke, hvor svigermoren har pengene fra. Hendes mor havde også en boks hjemme dengang.

Hun og B har kigget på nettet og skrevet teksten i gældsbrevene. Hun kunne ikke låne det fulde beløb af svigermor, og de kom til beløbet 80.000 kr. Hun har ikke betalt noget tilbage på nogen af lånene. Det er jo meningen, at de skal betales tilbage. Hendes mor og svigermor har fået pant i ejendommen ...2. Meningen med selskabet H1 ApS var, at hun sammen med TK kunne være med i handelen med nogle ejendomme. B vidste, hvordan selskabet skulle startes og har gjort sådan, at det kunne lade sig gøre.

Beløbet på 128.000 kr. til G1 kom fra lånene. Pengene til købet af huset kom fra selskabet, som havde lånt dem.

Forevist mail af 6. november 2009 til SKAT, hvor hun har oplyst, at hun havde fået pengene fra salg af Passaten og resten fra sine forældre, har hun forklaret, at hun nok har været forvirret. Det er grunden til, at hun ikke fra starten har oplyst, at hun havde lånt det hele fra sin mor og svigermor.

B har forklaret, at han og A flyttede sammen i marts eller april 2006. De ville gerne have et hus, og han talte med TK, som han havde arbejdet for i ...7. De fik lavet gældsbrevene og lånte penge. Dengang havde han et firma, hvor de byggede og renoverede huse. De så på huset i ...3 og arbejdede på at købe det. TK rådede dem til at købe huset i et selskab. Idéen var, at de skulle have nogle flere huse, men TK døde, og det blev ikke til noget. De havde ikke pengene til at stifte eller købe et selskab. De solgte A´s bil og lånte nogle penge af deres mødre.

Han var der, da hans mor gav dem 80.000 kr. kontant. Hans mor har altid haft mange kontanter liggende. Hun ville vist ikke have dem stående i banken, for så bliver man jo straffet, når man er i hendes alder. De fik pengene med hjem og satte dem ind på A´s konto.

Forevist posteringsoversigt fra Jyske Bank for H1 ApS har han forklaret, at det godt kan passe, at det var selskabets konto. Beløbet på 70.000 kr., som er konteret den 25. september 2007, kom fra salget af bilen. Han tror, at han indsatte pengene. Når beløbet ikke er gået ind i Euro, skyldes det nok, at han har brugt nogle af dem, før han har sat dem ind. Han var lidt presset økonomisk og lånte pengene fra bilsalget af A. Bilen er nok solgt 2-3 uger før registreringen af ændringen. Salgssummen i Euro havde ligget i en boks, han havde støbt ind i gulvet.

De overførte 65.000 kr. til TK som noget af udbetalingen til huset. De 80.000 kr. stammer fra lånet fra hans mor. Han var med i banken og sætte dem ind. Beløbet på 36.829,50 kr. er vist resten af pengene fra bilen, som blev købt af en udlænding, der betalte i Euro. Det skal nok passe, at de fik omkring 97.000 kr. for den. De var på ferie på Mallorca og i Bulgarien. Han har sat 7.000 kr. ind. G1 fik 128.000 kr. til oprettelse af selskabet. TK fik checken på omkring 125.000 kr. med anpartsselskabet i udbetaling af huset.

A ejede Passaten. Han tror, hun havde den, da de mødte hinanden. Han husker ikke lige, hvornår den blev solgt, men det var et stykke tid inden købet af huset. Foreholdt at bilen er afregistreret den 10. august 2007, har han forklaret, at nogle udlændinge, der købte den, fik den med de samme nummerplader på. De kørte vel lidt rundt med disse plader. Passaten blev solgt inden 14 dage for den udbudte pris på 97.000 kr.

A manglede en bil efter salget af Passaten. Hun blev gravid og var ikke længere interesseret i sin motorcykel, som var en, han gav hende i starten af deres forhold. Han gav 50-55.000 kr. for den. G3 købte motorcyklen, som der ikke var betalt afgifter af. Opel Astraen stod til omkring 60.000 kr., og han har betalt bytteprisen på 12.400 kr.

Forevist kontoudskrift af 29. oktober 2007 for G2 v/B har han forklaret, at beløbet på 150.000 kr. den 21. september 2009 kom fra G4 for noget byggeri, han havde udførte i ...7. Beløbene på 100.000 kr. og 50.000 kr., som er hævet den 24. og 25. september 2009 var gået til betaling af materialer og andet.

Da han og A mødte hinanden, arbejdede han i ...7 og var næsten ikke hjemme. Efter 2-3 måneder flyttede de sammen. De prøvede forholdet af. Han ved ikke, hvor han havde skullet bo, hvis det ikke havde fungeret. Han flyttede fra en kæreste på Sjælland, hvor han tog sine ting med, men han havde ikke så meget; kun et tv og sådan noget. I starten af forholdet overnattede han ikke hos A, fordi han lige skulle ses an. Han husker ikke, hvornår han begyndte at overnatte der. Ellers boede han på hoteller eller sine forældres adresse.

Forevist bopælsattest har han forklaret, at ...1 er A´s bolig. De flyttede til ...4. Han flyttede sin adresse til ...5 den 25. januar 2008. Faktisk flyttede de sammen til ...2, men han havde en masse kreditorer, hvorfor de valgte ikke at flytte hans adresse med. Han har ikke været væk fra A´s adresse på noget tidspunkt. I dag har han adresse der igen.

BA har forklaret, at hun er mor til A. Hun er social- og sundhedshjælper. De talte om, at A og B godt kunne tænke sig deres eget hus. Hun var også interesseret, fordi hun så selv kunne overtage A´s rækkehus. Hun lånte A 56.000 kr., som der står i gældsbrevet. A er hendes datter, og hun skulle låne pengene. Hun har siden hun holdt med at ryge i maj eller juni 2003 lagt 1.000 kr. til side hver måned. Hun bruger ikke dankort, men kun kontanter. Hun opbevarer penge i sin boks derhjemme i kælderen. A kom med gældsbrevet. Så var hun sikker på at kunne få sine penge. De havde en mundtlig aftale om, at hun fik pengene, hvis de solgte huset.

Oplyst at A har forklaret, at hun har pant i huset, bekræftede hun dette. Hun husker ikke, hvornår dette pant blev tinglyst. Gældsbrevet gjorde jo, at hun var sikret sine penge. Der er ikke betalt afdrag på lånet.

A og B bor sammen i dag. Hun husker ikke, hvornår de flyttede sammen, men de boede også sammen i ...4. B har hele tiden boet sammen med A på ...2. Hun vidste godt, at det var et selskab, der blev stiftet for de lånte penge.

BB har forklaret, at hun er mor til B. A manglede penge til at købe hus for. Hun ville gerne låne A penge til det. Hun havde i 2006 og 2007 en bankboks, hvor de havde de fleste penge. Derudover havde de penge derhjemme. A fik 80.000 kr. Hun mener, at hun havde fået at vide, at pengene skulle bruges til et selskab, men hun var ikke så meget inde i det. Hun tænkte bare på, at de skulle bo på landet. Kontanterne er kommet ad flere gange. Hendes mand har fået for lidt i pension og fik et beløb udbetalt med tilbagevirkede kraft i 5 år. Hun holdt som knap 60 årig og gik på efterløn. Hendes firma havde sikret hende en lille kapitalpension. I december 1998 havde hun og hendes mand solgt et hus. De beholdt selv 100.000 kr. af salgsprisen. De er meget sparsommelige og har taget lidt hen ad vejen, når det var nødvendigt, men har haft som bagtanke, at de skulle slå til som reserve.

Foreholdt brev af 6. februar 2003 fra ...6 kommune, har hun forklaret, at hun fik pengene på sin konto. Hun hævede altid kontanter, som hun brugte af. I dag bruger hun dankort.

Hun og hendes mand har taget en lille rejse en gang i mellem, men kun når det har været billigt. De havde dog en drøm om at tage én dyrere rejse og havde lagt fra til det. Hendes mand fik det dog dårligere, og det blev ikke til noget.

A har ikke betalt noget på gældsbrevet. Det var ikke en gave, og hvis huset i ...3 bliver solgt, skal de have deres penge. De har ikke sikkerhed for lånet, idet hun stoler på sin svigerdatter og søn. Hun er ikke klar over, om BA har sikkerhed for sit lån.

MJ har efter straks at være forevist udateret "salgs/købskontrakt" forklaret, at de handlede en Opel Astra til 35-40.000 kr. Nærmere forespurgt kan prisen godt have været over 60.000 kr., for motorcyklen var vist mere værd. Han vidste, at motorcyklen tilhørte A. B hentede Opelen, som blev registreret med A som ejer. En dag var både B og A henne ved ham, hvor de blev enige om handelen. Nogle dage efter kom B alene og skrev under med sit eget navn. B havde 12.400 kr., da han kom og hentede bilen. Han satte pengene i banken. Foråret efter indregistrerede han selv motorcyklen, som han kørte på i et års tid, hvorefter han solgte den videre.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at anpartskapitalen til køb af H1 ApS er fremskaffet ved optagelse af lån dels hos BA, dels hos A´s daværende svigermor.

Subsidiært har A gjort gældende, at beløbet fremskaffet via BA på 56.000 kr. og beløbet fremskaffet via A´s daværende svigermor på 80.000 kr. er at betragte som en gave.

A har videre gjort gældende, at hun i øvrigt havde midler til køb af anparter i H1 ApS.

A har under hovedforhandlingen frafaldet at gøre gældende, at købesummen for anparterne er fremskaffet ved skattefri pengeoverførsler mellem hende og hendes daværende samlever, B. Hun har i stedet gjort gældende, at der i hendes økonomi var luft nok til at købe anparterne, idet hun har opnået skattefri indtægter ved salg af en bil af mærket VW model Passat.

Skatteministeriet har overordnet gjort overordnet gældende, at A med rette er blevet beskattet af 125.000 kr. i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Skatteministeriet har ad de fremlagte gældsbreve gjort gældende, at det påhviler A at dokumentere, at det omstridte beløb på 125.000 kr. skulle være modtaget som lån og/eller gaver og derfor ikke er skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4.

Det bemærkes hertil, at de fremlagte lånedokumenter er indgået på usædvanlige vilkår, herunder rente- og afdragsfrihed, og mellem A og dennes nærstående, hvorfor A´s bevisbyrde for, at realiteten i låneforholdene skærpes betydeligt, jf. bl.a. SKM2005.400.HR.

Lånedokumenterne samt långivernes skriftlige forklaringer under skattesagen dokumenterer ikke, at beløbet er modtaget som lån, idet der ikke er objektive kendsgerninger, der understøtter A´s påstand, jf. herved U 2009, 497/2 H [?.red.SKAT] og SKM2011.208.HR.

Der findes således ikke dokumentation for lånets udbetaling til A i form af f.eks. kontoudtog m.v. Heller ikke tilbagebetalingen er dokumenteret. Det må have formodningen imod sig, at så store beløb er udbetalt kontant, ligesom det i øvrigt må have formodningen imod sig, at långiverne har haft økonomisk råderum til at låne A de pågældende beløb.

Herudover har skatteministeriet bemærket, at SKAT gentagne gange har anmodet A om oplysninger om, hvordan finansieringsgrundlaget for selskabet er frembragt. Over for SKAT oplyste A, at finansieringen af anparterne i selskabet blev tilvejebragt igennem et salg i 2007 af en VW Passat samt beløb modtaget fra A´s forældre. Den omtalte Passat er en TDI 1,9 Diesel, årgang 1998, reg.nr. ... .

Over for Landsskatteretten gjorde A derimod alene gældende, at beløbet var modtaget ved lån, dels fra BB, dels fra BA. Det var først på dette stade, at de i øvrigt enslydende lånedokumenter blev fremlagt, dvs. efter skattesagen mod A var indledt.

Påstanden om, at finansieringen af anparterne er tilvejebragt med lån fra BA og BB, er således ikke i overensstemmelse med det af A overfor SKAT oplyste. A´s skiftende forklaringer skærper beviskravene, jf. f.eks. U 1998, 898 H.

A har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at de 125.000 kr. er modtaget som lån.

Skatteministeriet har dernæst bestridt, at de påståede lån under nogen omstændigheder helt eller delvist kan anses som gaver, der er omfattet af boafgiftsloven.

Følger retten Skatteministeriets synspunkt om, at de påståede lån ifølge de to gældsbreve ikke er dokumenterede, er konsekvensen heraf, at A ikke har dokumenteret, at indskudskapitalen på 125.000 kr. i selskabet hidrører fra beskattede midler, og at hun derfor skal indkomstbeskattes heraf.

Navnlig henset til at bilag 1 og 2 fremtræder som gældsbreve, er det ikke dokumenteret, at der er tale om gaver. Der er heller ikke dokumentation for, at pengene er overført til A fra de to som gaver.

I øvrigt er BB ikke omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, hvorfor en eventuel gave fra hende ville være indkomstskattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 c.

Skatteministeriet har ad salget af biler og motorcykler anført, at det ikke er helt klart, hvorvidt A - i modsætning til over for Landsskatteretten og i stævningen - også har gjort gældende, at købesummen for anparterne helt eller delvist er tilvejebragt fra et salg af en VW Passat.

Ex tuto har ministeriet gjort gældende, at A har bevisbyrden for, at der er modtaget en salgssum herfor samt størrelsen på en eventuel salgssum, hvilken bevisbyrde A ikke har løftet.

SKAT har tidligere efterspurgt dels dokumentation for salget af den omhandlede VW Passat, dels dokumentation for den efterfølgende erhvervelse af Opel Astra, reg.nr. ... .

For så vidt angår salget af VW Passat har ministeriet bemærket, at A på intet tidspunkt - hverken over for skattemyndighederne eller under sagens forberedelse - har fremlagt dokumentation for det påståede salg af VW Passat, hvilken dokumentation i givet fald måtte være let tilgængelig i form af købs-/salgsaftaler, overførsels-/indsætningsbilag m.v. Ministeriet har i øvrigt bemærket, at Passaten slet ikke optræder i CRM-registreret, efter den blev afmeldt den 13. juli 2007. Under alle omstændigheder må en eventuel salgssum - henset til bilens alder m.v. - antages at have været ganske beskeden; og helt utilstrækkelig til finansiering af anparterne.

For så vidt angår købet af Opel Astra blev det ikke over for SKAT oplyst, hvorledes købet var finansieret. A oplyste alene overfor Landsskatteretten, at hun kort efter salget af en Passat købte en Opel Astra hos G3. Først i replikken oplyste A, at den pågældende Opel Astra blev finansieret ved, at forhandleren G3 tog en af A ejet ikke-indregistreret motorcykel i bytte samt en mindre kontant betaling fra A. Skatteministeriet bemærker imidlertid, at det tilsyneladende ikke var A, der ejede den pågældende motorcykel, idet A´s samlever har underskrevet købs-/bytteaftalen som køber af Opelen og således også som sælger af motorcyklen.

A har således heller ikke løftet bevisbyrden for, at de 125.000 kr. helt eller delvist skulle være tilvejebragt gennem salget af en VW Passat.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indtægt med visse undtagelser er skattepligtig. Undtaget fra skattepligten er efter statsskattelovens § 5 c lån, efter 5 b gaver og efter § 5 a indtægter fra salg af ejendele, som er købt for beskattede midler. Det er ubestridt, at A har betalt 125.000 kr. for anparterne i selskabet, og hun har herefter bevisbyrden for, at dette beløb ikke er skattepligtig indkomst.

Lån eller gave

Retten lægger til grund, at A oplyste til SKAT, at pengene stammede fra salg af en brugt VW Passat og fra familien, og at hun først ved sin klage til Landsskatteretten oplyste, at hun havde lånt 56.000 kr. af sin mor svarende til, hvad der afgiftsfrit kan lånes mellem nære familiemedlemmer, og 80.000 kr. af sin svigermor.

A har ikke fremlagt kontoudtog eller andet til dokumentation for, at hun har modtaget 56.000 kr. fra sin mor eller 80.000 kr. fra BB. Heroverfor står, at der på B´s konto blev hævet i alt 150.000 kr., som i det væsentlige svarer til de beløb, som i dagene efter indgik på H1´s konto.

Efter det oplyste om BAs og BBs økonomiske forhold i 2006 og 2007 er det ikke alene ved deres forklaringer sandsynliggjort, at de hver især af deres indkomster og andre indtægter har opsparet disse kontantbeløb, som de begge har opbevaret i hjemmet.

Endvidere er de fremlagte gældsbreve ikke underskrevet af BA eller BB og er heller ikke påført vitterlighedspåtegninger.

Endelig lægges det efter forklaringerne til grund, at A faktisk ikke har betalt noget beløb til hverken hendes mor eller svigermor.

Selv om familielån kan ydes som rentefri anfordringslån, finder retten under de ovenfor beskrevne omstændigheder, at A ikke har bevist, at der er overført penge fra hverken BA eller BB, eller at der er indgået en aftale om lån eller gave, som er bindende for nogen af parterne.

Indkomsten er derfor ikke undtaget fra skattepligt efter statsskattelovens § 5 b eller c.

Salg af VW Passat

Salget af bilen af mærket VW, model Passat, er ikke dokumenteret ved skriftlig aftale eller ved kontoudtog eller lignende for modtagelse af købesum. A er ikke anført som køber på kontrakten om køb af en bil, Opel Astra, hvor en motorcykel af mærket Kawasaki blev givet i bytte. Hertil kommer, at A og B begge har forklaret, at A ejede motorcyklen, men at de har forklaret væsentligt forskelligt om, hvordan den kom i hendes eje.

A har herefter ikke bevist, at hun fra salget af en bil har opnået en indtægt, der helt eller for en væsentlig del kunne dække købet af anparterne.

Indkomsten er derfor ikke undtaget fra skattepligt efter statsskattelovens § 5 a.

Som følge heraf frifindes Skatteministeriet.

A skal efter sagens størrelse, udfald og forløb betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 16.000 kr. inkl. moms til dækning af advokatudgift. Der er også lagt vægt på, at Skatteministeriet har udarbejdet materialesamling, som var relevant for sagens behandling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 16.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.