Dato for udgivelse
09 nov 2012 11:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 jun 2012 11:33
SKM-nummer
SKM2012.636.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
21. afdeling, B-2634-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Told
Overemner-emner
Tarifering + Særlige procedurer
Emneord
Indfortoldning, stålwirer, ståltove, prisfastsættelse, prisfordeling, toldværdi, toldgodtgørelse, varebeskrivelser, transaktionsværdien
Resumé

SKAT havde over for sagsøgeren rejst krav om efterbetaling af antidumpingtold vedrørende import af ståltove fra Kina for perioden januar 2002 - 30. april 2006.

Sagsøgeren bestred, at der var grundlag for at opkræve told. Sagsøgeren bestred endvidere SKATs toldværdifastsættelse. Herudover gjorde selskabet gældende at være berettiget til toldfritagelse. Endelig gjorde selskabet gældende, at myndighederne havde pådraget sig et erstatningsansvar.

Landsretten fandt, at de priser, der fremgik af fakturaerne for antidumpingtoldbelagte varer, var fiktive tal, som sagsøgeren efter forgodtbefindende havde regnet om til et leje, hvor selskabet betalte så lidt i antidumpingtold som muligt. SKAT havde derfor været berettiget til ved opgørelsen af antidumpingtold at bortse fra de priser, der fremgik af selskabets angivelser. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af det skyldige toldbeløb. I den forbindelse havde SKAT været berettiget til ikke at anvende toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c, med henblik på at fastsætte toldværdien.

Landsretten fastslog videre, at sagsøgeren ikke havde handlet i god tro, således som dette kræves for at opnå toldfritagelse efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b. Med samme begrundelse fandt landsretten, at sagsøgeren havde gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, hvorfor selskabet ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for efterbetaling af antidumpingtold i henhold til toldkodeksens artikel 239, stk. 1.

Allerede fordi sagsøgeren ikke havde påvist at have lidt et tab, blev Skatteministeriet frifundet for det af selskabet rejste erstatningskrav.

Reference(r)

Toldkodeksen artikel 29, stk. 1
Toldkodeksen artikel 30, stk. 2, litra a
Toldkodeksen artikel 31, stk. 1
Toldkodeksen artikel 220, stk. 2
Toldkodeksen artikel 236, stk. 1
Toldkodeksen artikel 239, stk. 1
Forordning 384/96 artikel 11, stk. 8

Henvisning
  

Parter

H1 A/S (tidl. H1x A/S)
(advokat Karen Margrethe Tyndeskov)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Sanne Kolmos, Taber Rasmussen og Beth von Tabouillot (kst)

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag er fire afgørelser truffet af Landsskatteretten den 13. juli 2009 vedrørende H1x A/S indbragt for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens § 48. Sagen er anlagt ved Retten i Glostrup den 11. september 2009 og er ved kendelse af 7. september 2010 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen udspringer af SKATs krav mod H1 A/S (tidl. H1x A/S, i det følgende H1x A/S) på efterbetaling af antidumpingtold vedrørende import af ståltove fra Kina for perioden 1. januar 2002 til 30. april 2006.

Sagsøgeren, H1x A/S, har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1

Principalt

H1 A/S fritages med virkning fra den 31. januar 2006 for efterbetaling af antidumpingtold med 6.714.036 kr.

Subsidiært

H1 A/S fritages med virkning fra den 31. januar 2006 for efterbetaling af antidumpingtold med 3.131.212 kr.

Mere subsidiært

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at ministeriet er erstatningsansvarligt over for H1 A/S for et beløb på 3.131.212 kr., som med virkning fra 31. januar 2006 kan modregnes i efterbetalingskravet på 6.714.036 kr.

Påstand 2

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at efteropkrævning af antidumpingtold, 3.657.992 kr., er sket med urette.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Der er redegjort for den beløbsmæssige opgørelse af påstandene nedenfor.

Sagens hovedproblemer og den talmæssige opgørelse

Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2009 vedrørende SKATs afgørelse af 31. januar 2006 (sag 1) omfatter dels 47 tilfælde, hvor der er anvendt forkert varekode ved indfortoldningen af ståltove, dels 12 tilfælde, hvor der er anvendt korrekte varekoder, men hvor spørgsmålet er, om der er sket toldangivelse med den korrekte toldværdi (forskydningsproblematikken). Sag 1 vedrører perioden 1. januar 2002 - 30. juni 2005.

De 47 tilfælde, hvor der er anvendt forkert varekode, vedrører et beløb på 6.714.036 kr. Heraf udgør de 12 såkaldte "hvidblik-sager", som tillige var omfattet af straffesagen, et beløb på 1.817.239 kr. H1x A/Ss principale påstand 1 udspringer af kravet om efterbetaling af antidumpingtold med 6.714.036 kr. som følge af anvendelse af forkert varekode.

H1x A/S har til støtte for den principale påstand 1 anført, at der foreligger en myndighedsfejl, da skattemyndighederne under et kontrolbesøg den 10. november 2003 burde have opdaget, at der skete indfortoldning under forkerte varekoder. Der skal derfor ske fritagelse for betaling af antidumpingtolden på 6.714.036 kr., jf. toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, jf. art. 236. Skatteministeriet har bestridt, at der foreligger myndighedsfejl, og at der i øvrigt er hjemmel til fritagelse i de nævnte bestemmelser.

H1x A/S har beregnet, til hvilket beløb varen i hvert af de 47 tilfælde, hvor der er anvendt forkert varekode, kunne importeres fra Malaysia (på grundlag af en gennemsnitspris), og har på den baggrund beregnet et samlet beløb på 3.131.212 kr., som udgør forskellen mellem den faktiske pris med tillæg af antidumpingtold og importprisen fra Malaysia. Dette beløb indgår i H1x A/Ss subsidiære og mere subsidiære påstand 1.

H1x A/S har til støtte for den subsidiære påstand 1 anført, at SKATs manglende vejledning om bestemmelsen om tilbagebetaling af antidumpingtold i forordning 385/1996 art. 11, stk. 8, indebærer, at der er hjemmel til fritagelse for efterbetaling af antidumpingtold i toldkodeksens art. 239, og at H1x A/S kunne have fået tilbagebetalt det ovenfor nævnte beløb på 3.121.212 kr. Skatteministeriet har bestridt, at der foreligger myndighedsfejl, og at der i øvrigt er hjemmel til fritagelse i de nævnte bestemmelser.

H1x A/S har til støtte for den mere subsidiære påstand 1 anført, at Skatteministeriet har pådraget sig erstatningsansvar som følge af SKATs mangelfulde vejledning om forordning 385/1996 art. 11, stk. 8, og at H1x A/S har lidt et tab på det nævnte beløb på 3.121.212 kr. Skatteministeriet har bestridt, at betingelserne for at pålægge myndighederne erstatningsansvar er opfyldt.

De 12 tilfælde i sag 1, hvor der er uenighed om, med hvilken værdi varerne skal indfortoldes, har givet anledning til et krav om efterbetaling af told med 1.252.376 kr. Dette beløb indgår i H1x A/Ss påstand 2.

Det forhold, at H1x A/S i en række tilfælde havde fortoldet stålwirer importeret fra Kina under anvendelse af forkerte varekoder, blev konstateret, da SKAT gennemførte et kontrolbesøg i virksomheden den 15. september 2004. De 47 tilfælde af anvendelse af forkert varekode, som er omfattet af påstand 1, vedrører fortoldninger i perioden før den 15. september 2004, mens de 12 tilfælde, hvor der er spørgsmål om værdien, vedrører fortoldninger i perioden efter den 15. september 2004.

Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2009 vedrørende SKATs afgørelse af 6. juni 2006 (sag 2) vedrører perioden 1. juli - 31. december 2005, og Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2009 vedrørende SKATs afgørelse af 5. oktober 2006 (sag 3) vedrører perioden 1. januar - 30. april 2006. Sag 2 og 3 omfatter henholdsvis 17 og 4 toldangivelser, hvor der er anvendt de korrekte varekoder, men er uenighed om, med hvilket beløb varerne skal indfortoldes (toldværdien). De to afgørelser vedrører krav om efterbetaling af told med henholdsvis 1.481.774 kr. og 923.842 kr. Disse beløb indgår i H1x A/Ss påstand 2.

H1x A/Ss påstand 2 omfatter således de fortoldninger, hvor der foreligger spørgsmål om værdien, og udgøres af summen af de ovennævnte beløb på 1.252.376 kr. (sag 1), 1.481.774 kr. (sag 2) og 923.842 kr. (sag 3), i alt 3.657.992 kr. Denne del af sagen er af parterne benævnt forskydningsproblematikken. Baggrunden herfor er, at H1x A/S og de kinesiske leverandører i disse tilfælde ændrede de oprindeligt aftalte priser, således at den oprindeligt aftalte pris for varer, der var pålagt antidumpingtold, blev sat ned, mens den oprindeligt aftalte pris for varer, der ikke var pålagt antidumpingtold, blev forhøjet.

H1x A/S har til støtte for påstand 2 anført, at de af virksomheden angivne værdier er korrekte, og at SKAT ikke har været berettiget til at forhøje værdierne som sket, hvorfor efteropkrævningen af antidumpingtold ikke er sket med rette. Skatteministeriet har bestridt, at de af H1x A/S angivne værdier er korrekte, og anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte myndighedernes opgørelse af det skyldige toldbeløb.

Landsskatterettens afgørelse af 13. juli 2009 vedrørende SKATs afgørelse af 16. april 2008 (sag 4) angår spørgsmålet om toldgodtgørelse/toldfritagelse, og hvorvidt nogle nærmere bestemte anbringender, som H1x A/S har gjort gældende, berettiger hertil.

Der er enighed om de af SKAT opgjorte beløb vedrørende forkert anvendelse af varekode og værdiansættelse.

Det er oplyst, at SKAT har meddelt H1x A/S henstand med betaling af det efteropkrævede toldbeløb, idet H1x A/S over for myndighederne har stillet en garanti for betalingen på 4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Indledning

H1x A/S importerede i den periode, sagen angår, ståltove fra bl.a. Kina med henblik på videresalg til grossister og slutbrugere i Danmark, øvrige Norden og EU. Selskabets søsterselskab i England, H2 Ltd., importerede ligeledes ståltove fra Kina.

A, der er søn af selskabets stifter og bestyrelsesformand, BA, har været daglig leder af virksomheden siden 2001. A er eneejer af selskabet, som han overtog fra sin far på et tidspunkt i perioden 2002-2006. Han ejer endvidere 50 % af H2 Ltd., mens hans søster, CA, ejer de øvrige 50 %.

Ståltov importeret fra Kina til EU pålagdes i den periode, sagen angår, en antidumpingtold på 60,4 %. Dette gjaldt dog ikke ståltov udført i rustfrit stål og forzinket/galvaniseret ståltov med en diameter på 3 mm og derunder. Ståltov skal endvidere skelnes fra snoet tråd ("stranded wire"), som ikke var pålagt antidumpingtold.

Anvendelse af forkerte varekoder ved fortoldning

SKAT gennemførte et revisionsbesøg hos H1x A/S den 10. november 2003. Det fremgik af brev af 10. oktober 2003, som varslede revisionsbesøget, at dette ville omfatte

"...

virksomhedens anvendelse af toldoplag samt brug af toldtarifkode 7312108210 til 7312109910, hvortil der lægger sig en antidumpingtold.

..."

I brevet var bl.a. anført:

"...

Til brug for revisionens gennemførelse, bedes virksomheden have alle ekspeditioner, med tilhørende dokumentation, (faktura, fragtbrev, følgesedler e.c.t) for perioden 1. januar 2001 til 30. september 2003 tilgængelige for revisionen.

..."

Af kontrolrapport af 14. november 2003 vedrørende revisionsbesøget fremgår det, at der ved den gennemførte kontrol ikke blev fundet fejl, der gav anledning til efteropkrævning. I rapporten er blandt andet anført:

"...

1. Årsag til kontrol og kontrolresultat

Virksomheden er udtaget til kontrol på baggrund af styrelsens rammeplan og regionens kontrolplan. Kontrollen er planlagt som partielkontrol på områderne antidumpingtold og toldoplag.

...

3. Tidligere kontroller

Der har ikke været foretaget kontrol i virksomheden i kontrolperioden.

4. Kontrollens praktiske gennemførelse og omfang

Kontrollen blev gennemført den 10. november 2003 på virksomhedens adresse. Tilstede ved kontrollen var fra virksomheden A, og fra revisionen var ST og SJ.

Kontrollen blev gennemført som partiel kontrol, med vægten lagt på kontrol af antidumping told på varekoden 7312 10 82 10 fra Ungarn (HU), Sydkorea (KR) samt Kina (CN). Kontrolperioden er 01.01.01 til 30.09.03. Desuden er det kontrolleret, at hvor virksomheden har angivet antidumping toldsats til 0, var der ifølge bilag 1 tale om en virksomhed, hvor toldsatsen var 0.

..."

I et brev af 9. juni 2004 fra EU-Kommissionen, Kontoret for bekæmpelse af svig (OLAF), til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, er anført bl.a. (i oversættelse):

"...

OLAF modtog oplysninger fra det britiske selskab G1 vedrørende mulig svindel i forbindelse med import til UK af stålwire (SWR) fra Kina, Tyrkiet og Ungarn og underlagt antidumpingtoldforanstaltninger. Selskabet klager over, at det ikke kan konkurrere med en anden britisk importør, selskabet H2 Ltd, idet selskabet synes at anvende forskellige svigagtige metoder for at undgå antidumpingtoldforanstaltninger ved import af stålwire.

Det fremgår af oplysninger modtaget fra G1, at H2 Ltd har forbindelser til selskabet H1x A/S. Det kan derfor ikke udelukkes, at den samme svindel foregår i Danmark. OLAF har besluttet at fremsende samme oplysninger til Dem med henblik på yderligere undersøgelser.

Stålwire der klassificeres under toldtarif 73.12.1082, 7312.1084, 73.12.1088 og 73.12.1099 (diameter > 3 mm) er underlagt en endelig antidumpingtold på 60,4 % efter værdien, hvis de kommer fra Kina og 28,1 % efter værdien, hvis de kommer fra Ungarn (forordning 1796/99 af 12. august 1999 - OJ L217 af 17. august 1999)... .

Ifølge oplysninger modtaget fra det britiske selskab købte H2 Ltd stålwire fra det kinesiske selskab G2 Ltd. Det kinesiske selskab bekræfter, at H2 Ltd anmodede dem om at beskrive stålwiren på fakturaerne som "snoet tråd belagt med zink" i stedet for den præcise kabelbeskrivelse. Snoet tråd klassificeres under toldtariffen 73.12.1075 (ikke belagt med antidumpingtold). Det ser ud til, at stålkablerne er deklareret i UK under denne forkerte toldtarif, hvorved man har unddraget sig betaling af antidumpingtold.

Oplysningerne omfatter også e-mailkorrespondance mellem G2 Ltd og G1, i hvilken det kinesiske selskab tydeligt forklarer, hvordan svindelsystemet fungerer: På foranledning af kunden udfærdiger G2 Ltd to sæt dokumenter (pakkelister og fakturaer) efter kundens anvisning. Det ene sæt er udtryk for præcis det, der er bestilt og er således den rigtige faktura og pakkeliste, hvilket sendes direkte til kunden. Det andet sæt "behandles" for at undgå betaling af antidumpingtold ved at

-

Ændre diameteren på visse store stålkabler (> 3 mm i diameter) til 3 mm eller mindre. Disse stålkabler kan klassificeres i henhold til 73.12.1051 eller 73.12.1059 og er derfor ikke belagt med antidumpingtold.

-

Ændre beskrivelsen (snoet tråd i stedet for stålkabler). Snoet tråd kan klassificeres i henhold til 73.12.1075 eller 73.12.1079 og er derfor ikke belagt med antidumpingtold.

-

sætte prisen for lavt

Oplysningerne kommer fra VS, en tidligere ansat i H2 Ltd, som arbejdede for selskabet i 16 år som daglig leder og var ansvarlig for indkøb. Han mistede sit arbejde og måtte forlade selskabet.

Jeg bemærker, at H2 Ltd stadig køber stålkabler fra G2 Ltd.

...

Jeg skal venligst anmode Dem om at indlede undersøgelser af selskabet H1x A/S med henblik på

-

At identificere forsendelser deklareret med Kina som oprindelsesland og klassificeret i henhold til 73.12.1075 eller 73.12.1079 (snoet tråd), 73.12.1051 og 73.12.1059 (stålkabler < 3 mm i diameter) og købt fra det kinesiske selskab G2 Ltd. De bedes bemærke, at dette selskab også er kendt under navnet G3, Kina.

-

At sammenligne dokumenterne (fakturaer, pakkelister mv.) fra selskabets bogføring med de dokumenter, der blev fremlagt på deklarationstidspunktet.

-

At kontrollere om priserne på fakturaerne er de reelt betalte priser (for lav vurdering?)...

..."

Brevet fra EU-Kommissionen var vedlagt en række bilag som dokumentation, herunder korrespondance mellem NM fra den i EU-Kommissionens brev omtalte kinesiske leverandør og henholdsvis VS og YA og korrespondance fra YA til EU Kommissionen. I et brev af 6. marts 2003 er bl.a. anført (i oversættelse):

"...

6. marts 2003

Til: G4 Ltd.

Att.: VS

...

Hvad angår de store størrelser over 3 mm, sendte vi nogle varer til H1x A/S sidste år. Vi blev anmodet om at anføre det som "snoet tråd beklædt med zink" i stedet for den præcise beskrivelse af kablet på alle de officielle dokumenter. Selve fakturaen, pakkelisten og testcertifikaterne blev faxet eller e-mailet til H1x A/S, da vi fik det originale konnossement.

Det er ikke noget problem for os at fremsende varerne, men vi beder Dem venligst sikre, at De ikke vil få problemer med toldbehandlingen.

Venlig hilsen

NM

..."

I en e-mail af 19. august 2003 er anført (i oversættelse):

"...

Kære YA

Hos os behandler vi rent praktisk nogle dokumenter efter kundernes anvisninger. De har aldrig fortalt os, hvordan det fungerer. Jeg er i gang med at undersøge den måde vores kunder har foreslået, at vi udfærdiger deres fakturaer og vil svare dig i morgen vedrørende fremgangsmåden.

I mellemtiden skal jeg venligst bede dig om ikke at nævne over for nogen, at vi fortæller dig om dette.

Hilsen

NM

..."

I en e-mail af 20. august 2003 er anført (i oversættelse):

"...

Kære YA

Til vores kunde i UK, som køber wire med stor diameter, udfærdiger vi to sæt dokumenter (nemlig to sæt pakkelister og to sæt fakturaer) efter kundens anvisninger. Det ene sæt gengiver præcist, hvad der er blevet bestilt og er derfor den sande faktura og pakkeliste, som bliver sendt direkte til kunden, mens det andet sæt bliver praktisk behandlet for at undgå antidumpingtold og bliver ekspederet via banken med et konnossement.

Der er følgende fremgangsmåder:

-

Nævne "Stål wire og snoet tråd belagt med zink i overensstemmelse..."

-

ændre diameteren på store størrelser til at være 3 mm eller mindre

-

ændre beskrivelsen på nogle almindelige størrelser til AISI Stålkabler

-

sæt værdien på nogle af de store størrelser meget lavere end de reelle værdier.

Vi gør alt dette efter kundens anvisninger. Når ordren indgår, bliver der også fremsendt et fakturaformat til os. Vi gør præcis, hvad vi bliver bedt om. Kunden har aldrig direkte fortalt os om de ovennævnte fremgangsmåder. Det er noget, jeg selv er kommet frem til ved at studere den af kunden foreslåede tekniske faktura.

Det er hvad vi gør her, og vi er ikke sikre på, om kunden behøver at foretage sig yderligere. Vi synes det virker forbløffende.

Venlig hilsen

NM

..."

Den nævnte fjerde fremgangsmåde beskriver en fremgangsmåde, som H1x A/S har benyttet fra september 2004, jf. afsnittet nedenfor om sagerne med forskydningsproblematik.

I e-mail af 21. august 2003 skrev NM følgende til YA:

"...

Vi har aldrig hørt noget om hr. VSs indrapportering om H1x A/S. Vi har faktisk ikke hørt fra ham i lang tid. Jeg forstår, at du bliver nødt til at være meget omhyggelig, når du importerer store reb. Måske er det en god ide at vente lidt og se, om der sker noget med H1x A/S. Helt ærligt, håber vi, at der ikke sker noget med dem, da vi i så tilfælde sikkert også vil få problemer (allerede bestilt ordre vil blive annulleret). Vi finder det overraskende, at toldvæsenet ikke har fundet ud af det endnu.

Hvad angår VS, så forstår vi ikke, hvorfor han angiver H1x A/S. Jeg er specielt bekymret for, at da han har angivet H1x A/S, vil han så også angive G1, hvis han finder ud af noget i fremtiden? Vi forstår ham ikke helt - det ser ud til, at han skifter selskab ret ofte.

..."

I et brev af 11. marts 2004 fra YA til EU-Kommissionen er anført blandt andet (i oversættelse):

"...

H2 Ltd

De erindrer muligvis, at vi den 28. august 2003 orienterede Dem om, at ovennævnte selskab importerede wire med en diameter på mere end 3 mm fra Kina og undgik antidumpingtold ved at få fakturaerne ændret af leverandøren.

Vi er i dag blevet underrettet af NM fra leverandøren, at H2 Ltd stadig importerer varer på denne måde.

Jeg ved ikke, om disse oplysninger kan bruges til noget, men er overrasket over, at selskabet stadig importerer på denne måde og dermed totalt ignorerer EU-direktivet. Dette gør det meget svært for mit selskab at konkurrere i UK, og jeg troede, at EU-Kommissionen var til for at beskytte selskaber som mit, som følger de regler, som Kommissionen foreskriver.

..."

Den 15. september 2004 foretog SKAT et revisionsbesøg hos H1x A/S. Det fremgår af brevet, hvori besøget varsledes, at revisionen var planlagt til at omfatte virksomhedens import af rustfri stålwire fra 1. oktober 2001 og fremefter og bl.a. ville omfatte en gennemgang af fortoldningspapirer, fragtdokumentation, indkøbsfakturaer m.v. samt betaling til leverandør, ligesom man ønskede at besigtige varelageret.

Af SKATs mødereferat fra revisionsbesøget fremgår bl.a.:

"...

Møde hos H1x A/S. Deltager fra H1x A/S A og hans søster CA. Fra ToldSkat SJ og JT.

Mødet varede fra kl. 09.50 til ca. 14.15....

...

Kontrolårsag

Nævnte at det er konstateret at virksomheden siden august 2003 næsten udelukkende har importeret rustfrit stål, og fra i sommer hvidblik. Disse varer er ikke omfattet af antidumpingtold, mens der er en denne told på de fleste stålwirer fra Kina. Antidumpingtolden er på 60.4 %. ToldSkat ønskede derfor at gennemgå virksomhedens import nøjere.

Nævnt at vi havde tænkt os følgende dagsorden:

1.

Gennemgang af procedure ved vareleverancer/fortoldning

2.

Gennemgang af lager med udgangspunkt i et par toldangivelser

3.

Bogholderi. Hvilket materiale er relevant i forbindelse med kontrol. Nævnte i den forbindelse at vi havde til hensigt at tage materialet med til regionen for gennemgang, idet kontrollen godt kunne tage nogen (uspecificeret tid).

Procedurer - import tredjelande

A oplyste at virksomheden har ansat sælgere i ...1. Når man kan se at der vil mangle varer bestiller A hos leverandørerne. Korrespondance foregår ved tlf. eller e-post. Når man er enig om betingelser sendes der en ordre, og der udstedes en remburs. Rembursen er altid på et fast beløb, og ikke med tolerancer på et vist antal procent +/-.

Varerne leveres i container. Når varen er leveret føres de af A i virksomhedens lagerkartotek. Der sker en sammenholdelse af de fysisk leverede varer og ordren til leverandøren.

Fortoldning foretages indtil 2001 af en tidligere ansat i firmaet som havde kendskab til dette område. Derefter er JC husspeditør. Den oprindelige kontaktperson hedder MS, men nu er den primære kontaktperson en der hedder LS (A kunne ikke huske efternavnet). Når A var i kontakt med JC spurgte han dog også tit efter MS.

A oplyste at virksomheden betalte JC for ikke selv at skulle opbygge en toldekspertise.

Leverandører

Det er konstateret at virksomhedens hovedleverandør - iflg toldsystemet - for Kina er G3. A havde aldrig besøgt G3. En anden leverandører som A nævnte var G5.

...

Gennemgang af lager / fysisk kontrol

Som udgangspunkt for gennemgangen er A anmodet om at få udskrevet en liste over virksomhedens totale lager af stålwire. Ligeledes er A anmodet om at finde fakturaer mv. for 2 toldangivelser 2004 xxx60 (angivet den 13. september 2004) og 2004 xxx90 (angivet den 7. september 2004). I begge tilfælde er det angivet at der er importeret hvidblik. Leverandør er i begge tilfælde G3.

A oplyste at det ikke passede at virksomheden, som angivet, havde importeret hvidblik, ligesom det ikke kunne passe, at virksomheden stort kun havde importeret rustfri stålkabler siden august 2003 og til sommeren 2004.

Ved den fysiske gennemgang blev følgende konstateret:

2004 xxx60: Der er 4 vareposter på fakturaen, ingen at beskrivelserne på fakturaen stemte med de fysiske varer. Alle varebeskrivelser var udformet således at der ikke skulle betales antidumpingtold, mens der er tale om varer hvor der rent faktisk skal betales antidumpingtold. Der var forkert angivet diameter, i andre tilfælde var kabel beskrevet som snoet tråd. For lidt angivet told: ca. 132.000 dkr.

2004 xxx90: Der er 13 vareposter på fakturaen. De varer hvor der ikke er antidumpingtold er korrekt beskrevet, mens de resterende vareposter er beskrevet som snoet tråd (stranded wire) hvor der ikke er antidumpingtold, mens der rent faktisk er tale om kabelslået wire med antidumpingtold. For lidt angivet told, som i den anden angivelse, ca. 132.000 dkr.

Tromlerne med stålwirerne er forsynet med mærkeseddel med indkøbsordre nr. samt varernes dimensioner mv.

Forevist rustfrit stålwire sektionen på lageret. A oplyste at de ikke køber ret meget rustfri stålwire fra G3, idet de ikke er så gode til at lave rustfri stålwire, hvorimod de er gode til kabler i små dimensioner. A oplyste at virksomheden køber kinesisk rustfri stålwire primært fra G5. Det meste rustfrie stålwire købes fra Korea.

Efter gennemgangen blev A anmodet om at fremlægge indkøbsordre og test-certifikater for ovennævnte 2 toldangivelser. I begge dokumenter er alle de leverede varer korrekt beskrevet.

A var uforstående over hvorfor G3 har anført forkerte varebetegnelser i fakturaerne. Han vil godt skrive til G3 og spørge om det. Aftalt at vente med det til det bliver afklaret om kontrollen har flere spørgsmål.

Konklusion efter lagergennemgang / fysisk kontrol

-

Speditørs angivelse af vareart rustfri stålwire kan som udgangspunkt ikke anses for at være korrekt.

-

Speditørs angivelse af vareart hvidblik er forkert

-

Der fremlægges fakturaer med forkerte varebetegnelser, således at der undgås at betale antidumpingtold. Fakturaerne indeholder samtidig korrekt varebetegnelse i tilfælde hvor der ikke skal betales antidumpingtold.

-

Virksomhedens ordrer og leverandørens test-certifikater indeholder korrekte oplysninger om varernes beskaffenhed."

..."

Den 17. september 2004 skrev MS fra speditionsfirmaet G6 således til A:

"...

Da vi startede med at lave indfortoldninger for Jer, kan jeg huske at vi fik en oversigt over de varekoder som tilhører de forskellige former for stål vejer i importerer!

Når du nu fortæller mig at, de fortoldninger vi har lavet for jer de sidste par år, er helt forkerte - kommer det som et chok for mig!

Vi har undersøgt hvor papiret med de rigtige varekoder skulle være, men det er pist væk! Der har været flere folk hos os involveret i de fortoldninger vi har lavet fra jer - og de rigtige informationer har åbenbart ikke været givet videre - derfor disse problemer!

Jeg kan kun beklage, at der blevet brugt den samme varekode, selvom der har været en forskel i de vejer i har importeret! At vi siden midten af juli, har for brugt en varekode som slet ikke har noget med jeres produkter at gøre, er ganske enkelt uacceptabelt!

Men når man slår den varekode op som vi har brugt tidligere, findes denne ikke længere - den er blevet ændret af ToldSkat! At vi ikke har opdaget dette, beklager vi også!

Det som er gået den gale vej - er at man har brugt de samme koder fra gang til gang! Hvor i mod man skulle have tjekket varekoden kontra produkter, hver gang!

Når nu i får alle papir retur, vil vi gerne have disse fremsendt - så vi kan lave rettelsesangivelser.

..."

Efteropkrævningen af told for perioden før september 2004 skyldes anvendelse af forkerte varekoder ved fortoldningen. Resultatet heraf var, at der ikke blev betalt antidumpingtold. Det er ikke bestridt, at H1x A/S frem til kontrolbesøget i september 2004 i en række tilfælde anvendte forkerte varekoder, som ikke stemte overens med de varer, man faktisk havde importeret.

Parterne er enige om, at en faktura af 10. september 2002 og en varemodtagelsesseddel af 17. oktober 2002, begge vedrørende indkøbsordrenr. 52704-1, er illustrative for problematikken vedrørende anvendelse af forkerte varekoder, som den foreligger i de 47 tilfælde heraf, der er omfattet af sagen. Af fakturaen fremgår følgende, idet der er enighed om, at "Steel wire rope" er stålreb (som er belagt med antidumpingtold, medmindre det er 3 mm eller derunder i diameter) og "stranded wire coated with zinc" er snoet tråd belagt med zink (som ikke er belagt med antidumpingtold):

"...

Steel wire rope & stranded wire coated with zinc according to P.O. 52704

Dia.

Construction acc. DIN 1998

Reels

Length

Weight

$/100m

Total $

3mm

Galv. 19X7 - 200kp - DRY

10

2000m

800kg

5.34

1068.00

4mm

Stranded wire coated with zinc

20

2000m

2400kg

8.85

3540.00

6mm

Stranded wire coated with zinc

8

1000m

960kg

13.02

1041.60

8mm

Stranded wire coated with zinc

4

1000m

880kg

25.85

1034.00

16mm

Stranded wire coated with zinc

4

1000m

4200kg

129.84

5193.60

18mm

Stranded wire coated with zinc

4

1000m

4920kg

93.12

3725.20

20mm

Stranded wire coated with zinc

4

1000m

6080kg

109,60

4384.00

Total

 

54

 

20240kg

 

19986.40

Total value: Say US Dollars Nineteen Thousand Nine Hundred and Eighty Six and Forty Cents Only, CIF Copenhagen, Denmark.

..."

Af varemodtagelsessedlen fremgår følgende:

"...

Varenummer Beskrivelse

Bestilt

heraf a/u

Leveret

1011060165AA

Galv 6x24+7FC

1000

8.000

- / -

8.000

 

Ø 6

       

1016180165AA

Galv 6x36+FC

1000

4.000

- / -

4.000

 

Ø 18

       

1016200160AA

Galv 6x36+FC

1000

4.000

- / -

4.000

 

Ø 20

       

1017080165AA

Galv 6x37+FC

1000

4.000

- / -

4.000

 

Ø8

       

1125030225AA

Galv 19x7 Ø 3

2000

20.000

- / -

20.000

 

(T/S 200 KP)

       

1125040225AA

Galv 19x7 Ø 4

2000

40.000

- / -

40.000

 

(T/S 200 KP)

       

1128160161AA

Galv 35x7 SL Ø

1000

4.000

- / -

4.000

 

16

       
 

(T/S 200 KP)

       

..."

Der er enighed om, at de varer, der faktisk blev modtaget fra den kinesiske leverandør, var angivet på varemodtagelsessedlen. Som nærmere eksempel har parterne fremhævet, at det på varemodtagelsessedlen nævnte galvaniserede stålreb "Galv 6 x 24 + 7FC ø 6", som består af 6 snoede tove med hver 24 enkelttråde i hver snoning, er belagt med antidumpingtold, idet det er galvaniseret og over 3 mm. Denne vare er i fakturaen betegnet som "stranded wire" (snoet tov), som ikke er belagt med antidumpingtold. Varerne blev i forbindelse med fortoldningen beskrevet som "steel wire ropes" og angivet med varekode 7312.1030.00, som er varekoden for rustfrit stål.

Som eksempel på et tilfælde, hvor stålreb fejlagtigt er indfortoldet som hvidblik, der ikke er belagt med antidumpingtold, er fremlagt faktura af 23. juni 2004, "purchase order" nr. 53389-1 dateret 28. juni 2004 vedrørende ordre afgivet 25. maj 2004 og varemodtagelsesseddel af 10. august 2004. Af varebeskrivelserne på ordresedlen og varemodtagelsessedlen fremgår det, at der er tale om galvaniseret ståltov i forskellige dimensioner m.v., mens varerne i fakturaen er beskrevet som "stranded wire coated with zinc". Varerne er i forbindelse med fortoldningen beskrevet som "steel wire rope", men angivet med varekode 7212.4020.10, som er varekoden for hvidblik. H1x A/S har aldrig handlet med hvidblik.

Angivelse af toldværdi (forskydningsproblematik)

Efter kontrolbesøget i september 2004 ændrede H1x A/S sin forretningsgang i forhold til de kinesiske leverandører. Den ændrede forretningsgang, som er i overensstemmelse med den fjerde fremgangsmåde nævnt i NMs e-mail af 20. august 2003 til YA, er beskrevet i H1x A/Ss brev af 6. januar 2006 til SKAT, hvoraf fremgår bl.a.:

"...

Vor forretningsgang er i korte træk følgende:

1.

Alt efter ordrens sammensætning forhandles en samlet pris for hele ordren. Alle priser er forskellige fra gang til gang. (Alle priser er aftalt til intern brug i H1x A/S - ikke noget forkert i det).

2.

Når ordren er klar til afskibning annullerer vi prisaftalen.

3.

Herefter forhandles en ny samlet prisfordeling for hele ordren helt i overensstemmelse med EU´s antidumping- forventninger / krav. - Vor leverandør fakturerer efter denne nye prisaftale under det oprindelige ordrenummer.

4.

Når varerne ankommer til vort lager gennemgås de og indtastes i vort computersystem efter den oprindelige ordre, der nu er et internt fordelingsnøglebilag.

5.

Ordrer afgivet før 15/09/2004, men ikke leveret blev alle genforhandlet.

..."

Den del af sagen, der vedrører efteropkrævning af told for perioden efter september 2004, er under sagen omtalt som forskydningsproblematikken.

Parterne er enige om, at en "purchase order" af 29. april 2005 (ordrenummer 53637-1) og en såkaldt faktura af 20. juni 2005 er illustrative for forskydningsproblematikken, som den foreligger i de tilfælde, der er omfattet af sagen. "Purchase order", som er et dokument udfærdiget af H1x A/S og forsynet med H1x A/Ss stempel, omfatter 29 bestillinger af ståltov i forskellige dimensioner, mængde m.v. Fakturaen omfatter de samme 29 varer. Den samlede pris er den samme i "purchase order" og faktura, 60.544,80 $, men den samlede pris er fordelt forskelligt på de enkelte varer i "purchase order" og faktura. Således er f.eks. prisen for varen "galv 6x19+PPC" 5 mm, som er belagt med antidumpingtold, ifølge fakturaen 2,02 $ pr. 100 m, mens prisen for den samme vare ifølge "purchase order" er 10,20 $ pr. 100 m. Prisen for varen "galv 7x7" 2 mm, som ikke er belagt med antidumpingtold, er ifølge fakturaen 7,05 $ pr. 100 m, mens prisen for denne vare ifølge "purchase order" er 3,00 $ pr. 100 m. Endvidere er prisen for varen "galv 7x7" 12 mm, som er belagt med antidumpingtold, ifølge fakturaen 9,80 $ pr. 100 m, mens prisen for varen ifølge "purchase order" er 53,19 $ pr. 100 m.

Der er under sagen fremlagt en af SKAT udarbejdet oversigt over den pågældende ordre, der til illustration af forskydningen i priser fra ståltov over 3 mm til ståltov på 3 mm og derunder sammenholder pris ifølge faktura med pris ifølge "purchase order" sorteret efter dimensionerne på det importerede ståltov:

"...

Sorteret efter diameter

Diameter

Pris iflg. faktura

Pris iflg. ordre

1,5

3360,00

1430,00

1,5

4840,00

2060,00

1,5,2,3

3840,00

1522,00

2

3525,00

1500,00

2,25

3084,00

1312,00

2,30

517,00

220,00

2,3

1754,00

746,00

3

20570,00

8760,00

3,5

3244,00

1380,00

3,5

410,00

174,50

3,5

820,00

349,00

3,5

6560,00

2792,00

3,5

858,00

365,00

 

53382,00

22610,50

4

420,00

2100,00

4

660,00

3306,00

4,5

99,00

495,00

4,5

330,00

1650,00

4,5

165,00

825,00

4,5

88,50

442,50

4,6

606,00

3066,00

4,6

102,00

511,00

5

404,00

2040,00

5,6

440,00

2248,00

6,8

179,00

910,00

6,8

179,00

940,00

8,1

950,00

5810,00

12

1470,00

7978,50

16

768,00

4050,00

24

302,30

1562,30

 

7162,80

37934,30

..."

Skatteministeriet har til illustration af forskydningsproblematikken endvidere fremhævet blandt andet "purchase order" af 3. august 2005 (ordrenummer 53693-1) udfærdiget af H1x A/S og faktura af 19. september 2005. Prisen for de 9 varer er begge steder 20.763,02 $. I forsendelsen var alene én vare uden antidumpingtold (den tyndeste tovtype), og denne vare var i ordrebekræftelsen anført som 3 mm galvaniseret ståltov til en pris af i alt 1.835 $. I fakturaen var prisen på denne vare forhøjet til i alt 17.305 $.

Fra efteråret 2005 er der i en del tilfælde ikke indkøbsordrer at finde i H1x A/Ss materiale.

Skattemyndighedernes afgørelser

SKAT udsendte en agterskrivelse i sagen den 15. december 2005 med forslag til efteropkrævning af told for perioden 1. januar 2002 til 30. juni 2005 med i alt 8.652.845 kr. BA fremsatte på vegne af H1x A/S indsigelse mod det fremsatte forslag til efteropkrævning af told i brev af 6. januar 2006 og foreslog et møde. Møde blev herefter afholdt mellem SKAT og virksomhedens repræsentanter hos H1x A/S den 19. januar 2006. Af et af SKAT udarbejdet mødereferat fremgår bl.a.:

"...

1. Deltagere

Bestyrelsesformand BA, H1x A/S

Daglig leder A, H1x A/S

Advokat IA

NP, SKAT

JT, SKAT

...

3b Værdiansættelse ikke korrekt

Virksomheden havde i forbindelse med ToldSkats besøg i september 2004 ændret praksis, idet man fra det tidspunkt, efter virksomhedens opfattelse, fuldt ud har opfyldt EU´s forventninger om dumpingpriser.

Med udgangspunkt i forordning 384/96 havde man derfor foretaget korrektioner af priserne, for at muliggøre et handelsforløb der er økonomisk tilfredsstillende både for leverandøren og for H1x A/S, og samtidig taget højde for antidumpingtoldsatsen på 60,4 %

Man har således med de kinesiske leverandører forhandlet sig frem til en formindsket pris for varer hvorpå der skulle betales antidumpingtold (grundlaget for beregning af antidumpingtold formindsket), mens de "resterende" varer (ikke antidumpingtoldbelagte) blev tilsvarende dyrere.

Fra virksomhedens side havde man svært ved at forstå at SKAT kunne tilsidesætte denne politik, som gjorde at EU´s krav om dumping - efter virksomhedens opfattelse - blev opfyldt, og hvor det samtidig, fra virksomhedens side, var muligt at tilpasse antidumpingtolden størrelse, således at det stadig var økonomisk rentabelt at handle med disse varer.

Fra SKATs side er det anført at forordning 384/96 ikke kan anvendes i denne sammenhæng, idet det er den forordning der beskriver hvordan EU´s undersøgelser skal foregå, når der eventuelt foreligger en dumpingsituation.

Det er endvidere anført fra SKAT, at der i de ordrer, der findes internt i virksomheden fremgår priser, hvor der over tid er et relativt ens prisniveau, og hvor varer med i øvrigt ensartede specifikationer, men med forskellige diameter, blev dyrere jo større diameter. Disse ordrer findes også for de varer, hvor der skal betales antidumpingtold, og som i de fakturaer der fremlægges ved fortoldning, fremstår som billigere end i ordre.

Det er i virksomhedens skriftlige indlæg i sagen beskrevet, at der først indgås en kontrakt med leverandøren med et sæt priser, når varerne er klar til levering annulleres aftalen og en ny aftale der tager højde for dumping og toldsats, forhandles på plads. På forespørgsel om hvorfor der ikke kun forhandles én endelig aftale med det samme, oplyste virksomheden at det kunne overvejes.

På forespørgsel fra SKAT om hvordan man ville handle hvis ordren kun omfattede en varetype, og denne varetype var omfattet af antidumpingtold, blev det oplyst fra virksomheden, at denne type handel måske slet ikke ville blive til noget.

SKAT oplyste i øvrigt at regler om toldværdi findes i artikel 29 og følgende, i EU´s toldkodeks, der er således regler til bestemmelse af toldværdi, således at man ikke kan ændre priser med det formål at minimere toldbelastningen. Det skal være den reelle markedspris der er grundlaget.

Konklusionen på dette punkt var at virksomheden fastholdt at virksomhedens praksis gjorde at EU´s krav om dumping blev opfyldt og det blev økonomisk rentabelt at foretage forretninger - det blev i den forbindelse pointeret at det ikke har været EU´s mening at indføre et importforbud for de varer, der er omfattet af antidumpingtolden.

..."

Den 31. januar 2006 traf SKAT afgørelse om efteropkrævning af told med 8.652.845 kr. for perioden 1. januar 2002 til 30. juni 2005 på grund af manglende angivelse af antidumpingtold for ståltov fra Kina (sag 1). SKAT henviste herved til EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1, og anførte, at man samtidig havde vurderet, at EF-toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, om myndighedsfejl og/eller art. 239 om særlig toldgodtgørelse ikke kunne finde anvendelse, da der var afgivet urigtige oplysninger fra virksomheden i forbindelse med fortoldningerne. I den af SKAT udarbejdede sagsfremstilling er nærmere anført bl.a.:

"...

1.2 Sagens faktiske forhold

Selskabet har i 66 tilfælde fortoldet stålwire fra Kina, enten uden at betale antidumpingtold eller ved at betale for lidt i antidumpingtold for varer, der er omfattet af antidumpingtoldordningen. Antidumpingtoldsatsen for varer der er omfattet af ordningen og har oprindelse i Kina er 60,4 %.

Nedenfor i punktet " 1.3.2. Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen" er der beskrevet nærmere om hovedposition 73.12, om stålwirekonstruktion og antidumpingtold.

Virksomhedens fortoldninger er afgivet on-line. I 54 tilfælde er de fakturaer der vedrører de enkelte forsendelser forsynet med forkerte beskrivelser af varerne, således at de fremstår som varer, der ikke er omfattet af antidumpingtoldordningen. Siden efteråret 2004 (12 tilfælde) er værdiansættelsen af de varer, der er omfattet af antidumpingtold ikke korrekt, mens varebeskrivelsen er korrekt.

Indtil sommeren 2004 er der anvendt varekode for rustfri stålwire (ikke omfattet af antidumpingtold) ved fortoldning.

"...

Som eksempel kan nævnes fortoldning referencenummer 2002 xxx53 (bind 1, faneblad 4). I dette eksempel ses at der på fakturaen fra G7 fremgår at der er leveret 3mm wire af konstruktionen "galv 19x7 - 200 kp - DRY" samt "stranded wire coated with zinc" med diameter mellem 4 og 20mm.

Af de testcertifikater der er fulgt med sendingen fremgår imidlertid, at der for wire med diameter på over 3 mm er tale om stålwire af konstruktionen 19x7, 6x24+FC, 6x37+FC; 35x7, 6x36SW+FC samt 6x36SW+FC, dvs. kabler og tovværk der er omfattet af antidumpingtold.

I virksomhedens blanket "varemodtagelse/kontrol" fremgår at virksomheden har modtaget varer, som er overensstemmelse med angivelserne i testcertifikaterne.

..."

I en kort periode i 2004 er der anvendt varekode for hvidblik (ikke omfattet af antidumpingtold) 7212.4020.10.

...

Siden efteråret 2004 er der i 12 tilfælde anvendt varekoder, som er overensstemmelse med de leverede varer, men værdiansættelsen er ikke korrekt for varer, hvor der skal betales antidumpingtold (en del af værdien for disse varer er "væltet over" på varer, hvor der ikke skal betales antidumpingtold).

"...

Som eksempel kan nævnes fortoldning, referencenummer 2004 xxx45 (bind 5, faneblad 10). Af faktura fra G3 fremgår der f eks under order no. PO. 53442 at der er leveret "galv 6x9+7FC wire, diameter 2,4mm" til en pris af 29.400 usd. Af H1x A/S´s ordre 53442 kan ses at prisen dér er angivet til 15.090 usd. Af faktura fra G3, order no. PO. 53442 fremgår det også at der f. eks. er leveret "ungalv, 6x36+IWRC,A1, diameter 18mm" til en pris af 380 usd. Af H1x A/S´s ordre 53442 kan ses at prisen der er angivet til 2.246 usd.

...

..."

1.3.2 Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

1.3.2 a) Tarifering

Det følgende er en summarisk oversigt over hovedposition 73.12 (fotokopi er vedlagt som bilag 2) sammenholdt med antidumpingtold og stålwirekonstruktioner.

Positionen består af to hovedafdelinger

-

snoet tråd, kabler og tovværk og

-

andre varer

De varer der er omhandlet af denne sag tariferes i hovedafdelingen "snoet tråd, kabler og tovværk". Den tarifmæssige told for hovedposition 73.12 er 0 %.

Hovedafdelingen "snoet tråd, kabel og tovværk" består af to underafdelinger

-

varer til anvendelse i civile luftfartøjer 7312.1010 (ikke relevant i forbindelse med denne sag) og

-

"i andre tilfælde" (varekode 7312.1030.00 til 7312.1099.90).

For varer " i andre tilfælde" er der to underopdelinger

-

af rustfrit stål (7312.1030.00) Der er ikke antidumpingtold for denne varegruppe.

-

"i andre tilfælde med største tværmål" på -- "3mm og derunder" (7312.1051.00-7312.1059.00) Der er ikke antidumpingtold for denne varegruppe og -- "over 3mm"

For varer i "over 3mm" er der to underopdelinger

-

"snoet tråd" (7312.1071.00 - 7312.1079.00) Der er ikke antidumpingtold for denne varegruppe. Snoet tråd hedder på engelsk "stranded wire".

I bilag 3 (udfærdiget af SKAT) er en illustration (snitflade), af snoet tråd som - i modsætning til kabel og tovværk - består af et bundt tråd og beskrives "1x antal tråd" i bundet, dvs. at f. eks "lx19" er et bundt tråd (snoet) bestående af 19 tråde.

-

"kabler og tovværk (herunder lukkede tove)" (7312.1082.11 -7312.1099.90). Der er antidumpingtold for denne varegruppe (med undtagelse af 7312.1082.90, 7312.1084.90, 7312.1086.90, 7312.1088.90 og 7312.1099.90 som er varer, der er fremstillet af andet end stål, og som ikke er relevant i denne sag).

Underopdelingen i 7312.1082.11-7312.1099.90 er primært efter varens diameter.

I bilag 3 er illustrationer (snitflader) af kabel og tovværk, som - i modsætning til snoet tråd - alle består af flere bundter tråd og beskrives "antal bundter tråd x antal tråd i bundet", dvs. at f eks "6x7 FC" består af 6 trådbundter tvundet om en kerne. Trådbundterne består hver især 7 tråde. "FC" giver oplysning om kernen, i dette tilfælde fibercore (fiberkerne).

1.3.2.b) Faktiske omstændigheder

For de 54 tilfælde der er omtalt ovenfor i punkt 1.2, er i stedet for den officielle faktura anvendt anden dokumentation for de indførte varer beskaffenhed, f eks virksomhedens ordre, testcertifikater fra leverandør og virksomhedens blanket "varemodtagelse / kontrol ."

For de 12 tilfælde der er omtalt ovenfor i punkt 1.2 (import foretaget i efteråret 2004 og 1. halvdel af 2005), er det lagt til grund, at virksomhedens ordrepris for de enkelte varetyper er varernes korrekte pris - og ikke den fakturerede pris. I de tilfælde hvor der er forskel mellem ordrens og fakturaens samlede beløb, er det beløb hvoraf der skal betales antidumpingtold nedskrevet med hele differencen.

De produkter der er omfattet at vedlagte regneark (bilag 1), og som er dokumenteret i vedlagte ringbind 1-5, tariferes med hjemmel i pkt. A1 og 6 i De Almindelige Tariferingsbestemmelser i hovedposition 73.12, og nærmere bestemt en af de varekoder, der er omfattet af antidumpingtoldordningen, jfr. Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 af 12. august 1999. Antidumpingtoldsatsen er for varer med oprindelse i Kina, 60,4 %.

Ifølge toldkodeksens artikel 29 er toldværdien som hovedregel den pris, som er betalt eller skal betales for den enkelte varetype ved salg til udførsel til fællesskabet.

1.3.3 SKATs foreløbige afgørelse

Der opkræves antidumpingtold med 8.652.845 kr.

----------

Det nævnte forhold betyder at der er opstået toldskyld, jf. toldkodeksens artikel 20 og 202.

Told opkræves med hjemmel i artikel 220 i toldkodeksen.

Af artikel 221, stk. 3, fremgår en 3-årig forældelsesfrist, det fremgår dog af artikel 221, stk. 4, at forældelsesfristen annulleres, hvis der er tale om en handling, der på det tidspunkt den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgelse. Det er SKATs opfattelse at artikel 221, stk. 4 skal anvendes i denne sag.

SKAT har vurderet at toldkodeksens regler om myndighedsfejl (artikel 220, stk. 2, litra b) og/eller særlig toldgodtgørelse (art 239) ikke kan finde anvendelse, idet der er afgivet urigtige oplysninger fra virksomheden i forbindelse med fortoldningerne.

..."

Den 6. juni 2006 traf SKAT afgørelse om efteropkrævning af told med 1.481.774 kr. for perioden 1. juli 2005 til 31. december 2005 (sag 2), og den 5. oktober 2006 traf SKAT afgørelse om efteropkrævning af told med 923.842 kr. for perioden 1. januar 2006 til 30. april 2006 (sag 3), i begge tilfælde på baggrund af en forhøjelse af de af H1x A/S angivne toldværdier (forskydningsproblematikken).

Endelig traf SKAT den 16. april 2008 afgørelse om, at nogle af H1x A/S fremførte nærmere bestemte anbringender ikke berettigede til toldgodtgørelse/toldfritagelse (sag 4).

Disse i alt 4 afgørelser blev indbragt for Landsskatteretten, der afsagde kendelse i sagerne den 13. juli 2009.

BAs korrespondance med EU-Kommissionen

I en e-mail af 24. september 2007 fremsendte BA en forespørgsel til EU-Kommissionen om, hvorvidt det var for sent at indgive ansøgning om godtgørelse af antidumpingtold i medfør af forordning 384/96 art. 11, stk. 8, på ca. 7,4 mio. kr. for perioden 1. januar 2002 - 30. september 2004. I e-mailen anførte han videre bl.a. (i oversættelse):

"...

H1x A/S kan og kunne ikke betale ADD på ca. DKK 7.4 mio. - Er der undtagelsesmuligheder?

..."

EU-Kommissionen svarede ved e-mail af 9. oktober 2007, at fristen for indgivelse af ansøgning om tilbagebetaling af antidumpingtold var udløbet for de omhandlede importer.

Landsskatterettens afgørelser

Af Landsskatterettens kendelse af 13. juli 2009 vedrørende klagen over SKATs afgørelse af 31. januar 2006 (sag 1) fremgår bl.a.:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse ændres delvist.

...

SKATs afgørelse

Der er for perioden 20. oktober 2004 - 6. juni 2005 efteropkrævet antidumpingtold med i alt 1.252.376 kr.

Forholdene 1-54:

Toldtariffen er opbygget således, at der til én vare kun hører én varekode. Varer af "rustfrit stål", uanset om der er tale om snoet tråd, kabler eller tovværk, har fastlagt varekode på "niveau ----". Det er således korrekt, som selskabet har anført, at snoet tråd, kabler og tovværk af rustfrit stål skal tariferes i samme varekode.

I forbindelse med indsendelse af rettelsesangivelser til SKAT, er der medsendt en tariferingsoversigt af 18. december 2003. SKAT er generelt enig i de anførte varekoder.

Varebeskrivelserne i fakturaerne fra de kinesiske leverandører er generelt i overensstemmelse med selskabets interne ordre, når der er tale om varer, hvor der ikke skal betales antidumpingtold, mens det modsatte er tilfældet, når der skal betales antidumpingtold. Siden september/oktober 2004, hvor selskabet er begyndt at anvende en anden værdiansættelse, har varebeskrivelserne generelt været korrekte, uanset om der var tale om antidumpingtoldvarer. Det er anført af selskabet, at speditøren i stort omfang har angivet de forkerte varekoder.

Den 10. november 2003 har SKAT gennemført en rutinemæssig kontrol af selskabet, som rettede sig mod selskabets private toldoplag, samt fortoldning af varer med angivet varekode 7312.1082.10 fra Ungarn, Kina og Sydkorea. Kontrollen omfattede perioden 1. januar 2001 - 30. november 2003

For forholdene 1-54 er der tale om, at den angivne varebeskrivelse og tilhørende varekode ikke svarer overens med varebeskrivelsen i den enkelte faktura. Som følge af ændringen af varekoden, hvorved varekoden svarer overens med varebeskrivelsen i fakturaen, bliver varerne omfattet af antidumpingtold. Der er herefter for de pågældende forhold opkrævet antidumpingtold med i alt 7.400.469 kr.

Forholdene 55-66:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 29, at toldværdien som hovedregel er den pris, som er betalt eller skal betales for den enkelte varetype ved salg til udførsel til Fællesskabet.

EU har indført antidumpingtold for bestemte typer ståltov, bl.a. for ståltov fremstillet i Kina. Formålet med forordningen er, at den fastsatte antidumpingtoldsats skal beskytte de europæiske producenter af samme varer. Denne beskyttelse bliver illusorisk, hvis det antages, at formålet er, at der skal ske tilpasning af prisniveauet med henblik på at begrænse antidumpingtoldsatsens og forordningens beskyttelsesvirkning.

Selskabet har anført, at man følger EU-Kommissionens angivelige krav om dumping ved at anvende en forretningsgang, der indebær en annullering af den oprindelige prisaftale, når varen er klar til afskibning. Derefter forhandles der en ny prisfordeling af ordren, således at varer, der skal pålægges antidumpingtold, bliver billigere i den nye prisaftale, således at det fortsat er økonomisk rentabelt at indføre varerne i EU.

Denne metode gør, at der tit sker store udsving i priser for varer af samme konstruktion.

Det totale beløb for leverancen, og dermed det beløb, der sendes til leverandøren er uændret i forhold til den oprindelige prisaftale. I enkelte tilfælde er fakturabeløbet mindre end ordrebeløbet, og i disse tilfælde er forskellen fuldt ud modregnet i det beløb, hvoraf der skal er beregnet antidumpingtold.

Der er ved beregningen af antidumpingtold anvendt de oprindelige prisaftaler, da prisniveauet fra ordre til ordre er stabilt, og der er en logisk stigende pris for varer med samme konstruktion, men med større diameter, da disse priser giver det mest korrekte udtryk for transaktionsværdien efter artikel 29 i EF-Toldkodeksen.

Det kan ikke anerkendes en prisfastsættelsesmetode, der tilsyneladende kun har til formål at minimere toldbelastningen, og som derefter ikke opfylder betingelserne i artikel 29 i EF-Toldkodeksen.

I forbindelse med fakturering fra de pågældende leverandører er der således sket en forskydning af værdier inden for den enkelte ordre, således at varer med diameter på og under 3 mm bliver faktureret til en højere pris end prisen ifølge ordrebekræftelsen, mens varer med en diameter på over 3 mm tilsvarende bliver faktureret til end lavere pris.

Der er herefter ved beregningen af antidumpingtolden taget udgangspunkt i prisen for varer over 3 mm i ordrebekræftelserne.

Der er ved de enkelte forhøjelser af toldværdien taget højde for forskelle mellem den samlede fakturapris og den samlede pris i ordrebekræftelsen, således at der er rundet ned, hvis den samlede fakturapris eller lavere en pris i ordrebekræftelsen.

Forhøjelserne af toldværdien for forholdene 55-66 er herefter opgjort således:

...

Der er derefter efteropkrævet antidumpingtold med i alt 1.252.376 kr.

Efter EF-Toldkodeksens artikel 221, stk. 3, er der en 3-årig forældelsesfrist, der dog efter stk. 4 kan annulleres, hvis der er tale om en handling, der på det tidspunkt den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgelse. Den pågældende bestemmelse skal anvendes i denne sag.

Det er samtidigt vurderet, at EF-Toldkodeksens regler om myndighedsfejl (artikel 220, stk. 2, litra b) og/eller særlig toldgodtgørelse (artikel 239) ikke kan finde anvendelse, da der er afgivet urigtige oplysninger fra selskabet i forbindelse med fortoldningerne.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 20, stk. 1-2, at hvis der opstår toldskyld er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers Toldtarif. De andre foranstaltninger, der er fastsat ved særlige fællesskabsbestemmelser, som led i varehandlen, finder i givet fald anvendelse i henhold til varernes tarifering i tariffen. Det fremgår af bestemmelsens (stk. 1, litra a) og g), at De Europæiske Fællesskabers Toldtarif består af Den Nominerede Nomenklatur og de andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved andre fællesskabsforskrifter.

Det fremgår af artikel 1, stk. 2, i Rådets Forordning (EF) nr. 1796/99 af 12. august 1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af midlertidig told på importen af tovtræk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina m.fl., at der for import af tovværk og kabler af stål, tariferet under visse positioner, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, fastsættes en antidumpingtold af CIF-prisen, netto, frit, fællesskabets grænse, ufortoldet, på 60,4 %.

Det fremgår af EF-Toldkodeksen artikel 29, stk. 1, at toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg udførsel til Fællesskabets toldområde.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, litra a, at den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller yde til fordel for denne, for de indførte varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de indførte varer af køberen til sælgeren eller af køberen til en tredjepart for at opfylde en af sælgerens forpligtelser. Betaling skal ikke nødvendigvis ske i kontanter. Den kan finde sted ved akkreditiver eller omsætningspapirer og kan foretages direkte eller indirekte.

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 236, at godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter kan ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

I den forbindelse fremgår det af EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), at der ikke foretages efterfølgende bogføring, hvis det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb, ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor med rimelighed ikke kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i forbindelse med toldangivelsen havde overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Efter EF-Toldkodeksens artikel 239, stk. 1, kan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter:

"...

I andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238, som fastlægges efter udvalgsproceduren og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

..."

Det følger i den forbindelse af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 899, stk. 2, at:

"...

I andre tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905, træffer toldmyndigheden selv afgørelse om at yde godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

..."

Efter EF-Toldkodeksens artikel 221, stk. 3, 1. pkt. kan underretning af debitor ikke ske efter udløbet af en frist på 3 år regnet fra datoen for toldskyldens opståen. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at underretningen af debitor om beløbets størrelse kan ske efter udløbet af fristen i stk. 3, hvis toldskylden er opstået på baggrund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning.

Forholdene nr. 1-54:

Hvad angår den nedlagte påstand om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, finder retten ud fra en vurdering af formuleringen i kontrolrapporten af 14. november 2003 om omfanget af den udførte partielle kontrol, at SKATs kontrol alene var begrænset til at kontrollere om det var korrekt, at selskabet havde henført de pågældende varer under den pågældende varekode, og at kontrollen således ikke omfattede øvrige indførsler under andre varekoder.

Det er på den baggrund ikke godtgjort, at SKAT i forbindelse med afrapporteringen fra kontrolbesøget den 10. november 2003 har begået en myndighedsfejl i form af at have godkendte de anvendte varekoder efter EF-Toldkodeksens artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2, litra b).

Retten finder videre ud fra en vurdering af formuleringen af SKATs afgørelse om, hvorvidt der indrømmes toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 og henvisningen til myndighedsfejl i artikel 220, stk. 2, litra b), at formuleringen ikke kan anses for en direkte anerkendelse af, at der er begået myndighedsfejl, da SKAT ifølge formuleringen kun har foretaget en vurdering af, hvorvidt betingelsen om, at selskabet i forbindelse med toldangivelsen havde overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter, er opfyldt.

Det er på den baggrund ikke godtgjort, at SKAT i forbindelse med afgørelsen har anerkendt, at der foreligger myndighedsfejl EF-Toldkodeksens artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2, litra b).

Det er herefter ikke godtgjort, at der kan indrømmes toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2, litra b).

Hvad angår den nedlagte subsidiære påstand om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239, finder retten, at SKATs eventuelle manglende vejledning ikke har den fornødne tilknytning til årsagen for toldskyldens opståen for de indførte varer, og at den eventuelle manglende vejledning derfor ikke kan anses for en omstændighed, der udgør en særlig situation.

...

I forhold til anbringendet om, at selskabets adfærd ikke har medført skadevirkninger i EU, finder retten, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed ud fra den fremlagte dokumentation kan fastslås, at dumpingmargenen er elimineret eller reduceret, ligesom afgørelseskompetencen i forhold til at vurdere om selskabet har påvist, at dumpingmargenen er elimineret eller reduceret umiddelbart ligger hos EU-Kommissionen, jf. artikel 11, stk. 8 i Forordning nr. 384/96. Det er derfor ikke godtgjort, at EU ikke vil påføres skadevirkninger ved, at selskabet opnår toldgodtgørelse/-fritagelse for betaling af antidumpingtolden.

Det er herefter samlet set ikke godtgjort, at der foreligger omstændigheder, der udgør en særlig situation, der berettiger til toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239.

Hvad angår den mere subsidiære påstand om forældelse for forholdene nr. 1-7, finder retten ud selskabets oplysning om, at speditøren har anvendt de forkerte varekoder ved indfortoldning af de enkelte varer, og at der ikke foreligger dokumentation for, at selskabet har instrueret speditøren om, hvilke varekoder, der skulle anvendes, at der ikke foreligger en tilstrækkelig forbindelse med den begåede handling i form af indsættelse af forkerte varekoder og selskabet. Det er derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for fristgennembrud efter EF-Toldkodeksens artikel 221, stk. 4 for toldskyld opstået mere end 3 år fra skattecentrets afgørelse af 31. januar 2006.

Derfor anses den påklagede afgørelse for indførsler forud for 31. januar 2003 for ugyldig, og opkrævningen af antidumpingtold på 686.433 kr. for forholdene 1-7 annulleres derfor.

Forholdene nr. 55-66:

Retten finder ud fra, at selskabet ikke har kunnet fremlægge tilstrækkelige forklaringer på, hvorfor selskabet ved registreringen af de indførte varer i lagersystemet har anvendt de oprindeligt aftalte priser, og den omstændighed, at der ikke foreligger nogen nærmere dokumentation for baggrunden for ændringerne i kostpriserne for de pågældende varer, at toldværdien for de indførte varer ikke kan fastsættes ud fra transaktionsværdien efter EF-Toldkodeksens artikel 29.

Retten finder videre, at EF-Toldkodeksens artikel 29 kan anses for en fornøden hjemmel til at ændre toldværdien af de enkelte indførte varer i en situation, hvor det konkret kan påvises, at der er sket en forskydning af kostpriserne for de enkelte varer.

Der er ikke kommet indsigelser til den beløbsmæssige opgørelse af den yderligere antidumpingtold som følge af ændringen af toldværdien, og det yderligere antidumpingtoldbeløb kan herefter opgøres til 1.282.376 kr. [rettelig 1.252.376 kr.]

Hvad angår den subsidiære påstand om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksen for forholdene nr. 55-66, henvises der til det anførte vedrørende forholdene nr. 1-54.

Den påklagede opkrævning af antidumpingtold på 1.252.376 kr. for forholdene nr. 55-66 stadfæstes herefter.

SKATs opkrævning af yderligere antidumpingtold på 8.652.845 kr. nedsættes derfor med 686.433 kr. til 7.966.412 kr.

..."

Af Landsskatterettens kendelse af 13. juli 2009 vedrørende klagen over SKATs afgørelse af 6. juni 2006 (sag 2) fremgår bl.a.:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

...

Skattecentrets afgørelse

Der er for perioden 1. juli - 31. december 2005 efteropkrævet told med i alt 1.481.774 kr.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 29, at toldværdien som hovedregel er den pris, som er betalt eller skal betales for den enkelte varetype ved salg til udførsel til Fællesskabet.

Selskabet har ved indfortoldningerne anvendt varekoder, der som hovedregel ikke svarer til de indførte varer, ligesom værdiansættelsen af de varer, der er omfattet af antidumpingtold, ikke er korrekt, idet antidumpingtoldpligtige varer faktureres til en lavere pris end dem, der fremgår af selskabets interne bogholderi, mens det modsatte gør sig gældende for ikke antidumpingtoldpligtige varer.

Der er ved beregningen af antidumpingtold anvendt de priser, som fremgår af selskabets interne ordre ifølge bogholderiet, idet prisniveauet fra ordre til ordre er stabilt, og der er en logisk stigende pris for varer med samme konstruktion, men med større diameter, idet disse priser giver det mest korrekte udtryk for transaktionsværdien. Det er således også disse priser selskabet har anvendt ved indfortoldningen indtil SKATs kontrolbesøg i selskabet den 14. september 2004.

I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at se ordre og dermed priser som indført i selskabets bogholderisystem, og i disse tilfælde prisen for tilsvarende varer anvendt, jf. artikel 30 i EF-Toldkodeksen.

EF-Toldkodeksens artikel 30 er anvendt for følgende fortoldninger:

For så vidt angår referencenummer 2005 xxx42 har selskabet ikke kunnet fremskaffe ordren, og ordrebeløbet er herefter udregnet på grundlag af ordrepriser for tidligere indkøb af tilsvarende varer således:

1)

Der er ifølge fakturaen leveret galvaniseret ståltov af konstruktion 19x7, 1960 N/mm2, i de to kvaliteter A1 (let olieret) og DRY. Prisen pr. kvalitet er i angivet til USD 1,22 pr. 100 meter. Ifølge referencenumrene 2005 xxx07 og 2005 xxx13 er prisen for de tilsvarende varer angivet til USD 11,02 pr. 100 meter. Derfor giver den fakturerede pris ikke et korrekt udtryk for den pris, der skal betales. Men henvisning til artikel 30 i EF-Toldkodeksen fastsættes toldværdien herefter, således at der for de to kvaliteter skal betales antidumpingtold med henholdsvis USD 2.204 og 4.408, i alt USD 6.612.

2)

Derudover er der tale galvaniseret ståltov af konstruktion 19x7, 1960 N/mm2, DRY, diameter 5 mm og leveret i ruller á 1.000 m. Der er i fakturaen anført en pris på USD 1,76 pr. 100 meter. Det fremgår af reference-nummer 2005 xxx10, at prisen pr. 100 er angivet til USD 15,00, og derfor giver den fakturerede pris ikke et korrekt udtryk for den pris, der skal betales. Med henvisning til artikel 30 i EF-Toldkodeksen, fastsættes toldværdien herefter til USD 15,00 pr. 100 meter, således at der skal betales antidumpingtold af USD 19.500.

3)

Endelig er der ifølge fakturaen købt galvaniseret ståltov af konstruktion 19x7, 1960 N/mm2, DRY, diameter 6 mm og leveret i ruller á 1.000 meter. Der er i fakturaen anført en pris på USD 2,08 pr. 100 meter. Det fremgår af selskabets tidligere referencenumre 2005 xxx10, 2005 xxx13, 2005 xxx86 og 2005 xxx51, at prisen pr. 100 meter er angivet til henholdsvis USD 18,50, 19,72, 17,20 og 18,50. Med henvisning til artikel 30 i EF-Toldkodeksen, fastsættes toldværdien herefter til USD 17,20 pr. 100 meter, således at der skal betales antidumpingtold af USD 5.160.

Der skal for den pågældende faktura således betales antidumpingtold af USD 31.272.

For så vidt angår referencenummer 2005 xxx26 har selskabet ikke kunnet fremskaffe ordren til leverandøren. Ifølge fakturaen er der leveret galvaniseret ståltov af konstruktion 7x19, diameter 6mm i ruller á 2.000 meter, med en pris på USD 3,01 pr. 100 meter. Det fremgår af selskabets tidligere referencenumre 2005 xxx17, 2005 xxx15 og 2005 xxx08, at prisen pr. 100 meter er angivet til henholdsvis USD 15,40, 15,00 og 15,68. Den fakturerede pris giver herefter ikke et korrekt udtryk for den pris, der skal betales, og med henvisning til artikel 30 i EF-Toldkodeksen, fastsættes toldværdien herefter til USD 15,00 pr. 100 meter, således at der skal betales antidumpingtold af USD 39.000.

Forhøjelserne af toldværdien kan herefter opgøres således:

...

Der er derefter efteropkrævet told med i alt 1.481.774 kr.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af artikel 20, stk. 1-2 i EF-Toldkodeksen, at hvis der opstår toldskyld er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers Toldtarif. De andre foranstaltninger, der er fastsat ved særlige fællesskabsbestemmelser, som led i varehandlen, finder i givet fald anvendelse i henhold til varernes tarifering i tariffen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, litra a) og g), at De Europæiske Fællesskabers Toldtarif består af Den Nominerede Nomenklatur og de andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved andre fællesskabsforskrifter.

Det fremgår af artikel 1, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1999, at en antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i Fællesskabet forvolder skade. En vare anses for at være en dumpingvare, hvis dens eksportpris ved salg til fællesskabet er lavere end den sammenlignelige pris for samme varer i normal handel i eksportlandet.

Det fremgår af artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1796/99 af 12. august 1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af midlertidig told på importen af tovtræk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina m.fl., at der for import af tovværk og kabler af stål, tariferet under visse positioner, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, fastsættes en antidumpingtold af CIF-prisen, netto, frit, fællesskabets grænse, ufortoldet, på 60,4 %.

Det fremgår af artikel 29, stk. 1 i EF-Toldkodeksen, at toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg udførsel til Fællesskabets toldområde.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, litra a, at den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller yde til fordel for denne, for de indførte varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de indførte varer af køberen til sælgeren eller af køberen til en tredjepart for at opfylde en af sælgerens forpligtelser. Betaling skal ikke nødvendigvis ske i kontanter. Den kan finde sted ved akkreditiver eller omsætningspapirer og kan foretages direkte eller indirekte.

Det fremgår af artikel 30, stk. 1-2 i EF-Toldkodeksen, at når toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29, gennemgås stk. 2, litra a), litra b), litra c) og litra d) i nævnte rækkefølge, indtil der findes et litra, hvorefter toldværdien kan fastsættes, dog således at litra c) og litra d) på klarererens anmodning kan komme til anvendelse i omvendt rækkefølge; kun hvor toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til et givet litra, kan bestemmelserne i det umiddelbart efterfølgende litra anvendes i den i dette stykke fastlagte rækkefølge.

Ved anvendelse af denne artikel fastsættes toldværdien ved anvendelse af:

"...

a)

transaktionsværdien af tilsvarende varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

b)

transaktionsværdien af lignende varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

c)

en værdi baseret på enhedsprisen ved salg i Fællesskabet af den største samlede mængde af de indførte varer eller tilsvarende eller lignende indførte varer til personer, der ikke er afhængige af sælgerne

d)

en beregnet værdi, der udgør summen af:

-

prisen for eller værdien af materialer og fabrikation eller andre arbejdsprocesser ved fremstilling af de indførte varer

-

et beløb for avancer og generalomkostninger svarende til, hvad der almindeligvis indgår i salg af varer af samme art eller beskaffenhed som de varer, der skal værdiansættes, og som fremstilles af producenter i udførselslandet til udførsel til Fællesskabet

-

prisen for eller værdien af de i artikel 32, stk. 1, litra e), omhandlede elementer.

..."

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 239, stk. 1, kan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter:

"...

I andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238, som fastlægges efter udvalgsproceduren og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

..."

Det følger i den forbindelse af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 899, stk. 2, at:

"...

I andre tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905, træffer toldmyndigheden selv afgørelse om at yde godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

..."

Retten finder ud fra, at selskabet ikke har kunnet fremlægge tilstrækkelige forklaringer på, hvorfor selskabet ved registreringen af de indførte varer i lagersystemet har anvendt de oprindeligt aftalte priser, og den omstændighed, at der ikke foreligger nogen nærmere dokumentation for baggrunden for ændringerne i kostpriserne for de pågældende varer, at toldværdien for de indførte varer ikke kan fastsættes ud fra transaktionsværdien efter EF-Toldkodeksens artikel 29.

Retten finder videre, at EF-Toldkodeksens artikel 29 kan anses for en fornøden hjemmel til at ændre toldværdien af de enkelte indførte varer i en situation, hvor det konkret kan påvises, at der er sket en forskydning af kostpriserne for de enkelte varer.

For referencenumrene 2005 xxx42 og 2005 xxx26 kan der ikke konstateres en sådan forskydning af kostpriserne, men retten finder ud fra en sammenligning mellem fakturaprisen for antidumpingtoldpligtige varer i de to indførsler og ordreprisen for tidligere indførte tilsvarende varer, at toldværdien for de indførte varer ikke kan fastsættes til transaktionsværdien.

Toldværdien skal derfor fastsættes efter EF-Toldkodeksens artikel 30, stk. 1 og 2.

Der er ikke kommet indsigelser til SKATs skøn over tilsvarende lignende varer og deres værdi efter EF-Toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra a), og SKATs skøn over toldværdien findes i øvrigt rimelig, da værdien fastsættes som den pågældende værdi eller som den laveste værdi af de fundne tilsvarende varer. Det yderligere antidumpingtoldbeløb fastsættes herefter til 1.481.774 kr.

I forhold til den subsidiære påstand om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239, finder retten, at SKATs eventuelle manglende vejledning ikke har den fornødne tilknytning til årsagen for toldskyldens opståen for de indførte varer, og at den eventuelle manglende vejledning derfor ikke kan anses for en omstændighed, der udgør en særlig situation.

Det er herefter ikke godtgjort, at der foreligger omstændigheder, der udgør en særlig situation, der berettiger til toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239.

Den påklagede afgørelse om opkrævning af yderligere antidumpingtold på 1.481.774 kr. stadfæstes derfor.

..."

Af Landsskatterettens kendelse af 13. juli 2009 vedrørende klagen over SKATs afgørelse af 5. oktober 2006 (sag 3) fremgår bl.a.:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Skattecentrets afgørelse

Der er for perioden 1. januar - 30. april 2006 efteropkrævet told med i alt 923.842 kr.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 29, at toldværdien som hovedregel er den pris, som er betalt eller skal betales for den enkelte varetype ved salg til udførsel til Fællesskabet.

EU har indført antidumpingtold for bestemte typer ståltov, bl.a. for ståltov fremstillet i Kina. Formålet med forordningen er, at den fastsatte antidumpingtoldsats skal beskytte de europæiske producenter af samme varer.

Selskabet har i 4 tilfælde foretaget indfortoldning af ståltov fra Kina.

Det fremgår af indkøbsfakturaerne, at varer, hvoraf der skal betales antidumpingtold, er faktureret til mindre priser end dem, der fremgår af virksomhedens interne ordre i bogholderiet. For varer, hvor der ikke skal betales antidumpingtold, er der faktureret tilsvarende højere priser.

Selskabet er for de pågældende indfortoldning blevet anmodet om at fremlægge de interne ordrer, uden at selskabet har reageret derpå.

Derfor er toldværdien fastsat på baggrund af tidligere interne ordrer for tidligere indkøb af varer af tilsvarende eller lignende art.

Der er i den forbindelse henvist til artikel 29 i EF-Toldkodeksen, hvorefter toldværdien som hovedregel er transaktionsværdien, dvs. den pris som er betalt eller skal betales for den enkelte varetype ved salg til udførsel til Fællesskabet. Det har ikke været muligt at se ordre og dermed priser, der er indført i selskabets bogholderi, og derfor er der ved fastlæggelsen af toldværdien anvendt priser for tilsvarende varer efter artikel 30, stk. 2, litra i EF-Toldkodeksen.

Det fremgår af den pågældende artikel, at der skal være tale om varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes. Da der er tale om næsten prisstabile produkter, er ordre, der er afgivet i 2005 (nr. 53557 eller højere), anset for at opfylde tidskriteriet.

For at finde tilsvarende varer er der anvendt varer, der er ældre end ordre nr. 53557, og i disse tilfælde er prisoplysningerne anvendt til bestemmelse af toldværdien efter artikel 30 i EF-Toldkodeksen.

I de tilfælde, hvor der i ordrer fra 2005 er fundet flere værdier for en varetype, er den laveste værdi anvendt ved fastlæggelsen af toldværdien. For ordre før 2005, er de gennemgået, de nyste værdier først, og værdien for den værdi, der er fundet først (den nyeste værdi) er anvendt ved beregningen af toldværdien.

I enkelte tilfælde er der ikke fundet ordre for tilsvarende varer, hverken i 2005 eller tidligere, og i disse tilfælde er værdien fastsat efter lignende tov.

Forhøjelsen af toldværdien for den enkelte indfortoldning er opgjort således i USD pr. 100 meter, i samlet priser for den enkelte varetype for henholdsvis den pågældende faktura og det ordrenummer toldværdien er fastsat på baggrund af:

...

Der er herefter efteropkrævet told med 923.842 kr.

Efter EF-Toldkodeksens artikel 221, stk. 3, er der en 3-årig forældelsesfrist, der dog efter stk. 4 kan annulleres, hvis der er tale om en handling, der på det tidspunkt den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgelse. Den pågældende bestemmelse skal anvendes i denne sag.

Det er samtidigt vurderet, at EF-Toldkodeksens regler om myndighedsfejl (artikel 220, stk. 2, litra b) og/eller særlig toldgodtgørelse (artikel 239) ikke kan finde anvendelse, da der er afgivet urigtige oplysninger fra selskabet i forbindelse med fortoldningerne.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af artikel 20, stk. 1-2, i EF-Toldkodeksen, at hvis der opstår toldskyld er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers Toldtarif. De andre foranstaltninger, der er fastsat ved særlige fællesskabsbestemmelser, som led i varehandlen, finder i givet fald anvendelse i henhold til varernes tarifering i tariffen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, litra a) og g), at De Europæiske Fællesskabers Toldtarif består af Den Nominerede Nomenklatur og de andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved andre fællesskabsforskrifter.

Det fremgår af artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1858/2005 af 8. november 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af midlertidig told på importen af tovtræk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina m.fl., at der for import af tovværk og kabler af stål, tariferet under visse positioner, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, fastsættes en antidumpingtold af CIF-prisen, netto, frit, fællesskabets grænse, ufortoldet, på 60,4 %

Det fremgår af artikel 29, stk. 1 i EF-Toldkodeksen, at toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret efter artikel 32 og 33, når

"...

a)

der ikke er fastsat begrænsninger med hensyn til køberens rådighed over eller anvendelse af varerne ud over sådanne begrænsninger, som:

-

er pålagt eller krævet ifølge lovgivningen eller af de offentlige myndigheder i Fællesskabet

-

begrænser det geografiske område, hvor varerne kan videresælges, eller

-

ikke i væsentlig grad påvirker varernes værdi

b)

salget eller prisen ikke er betinget af vilkår eller ydelser, hvis værdi ikke kan bestemmes med hensyn til de varer, som skal værdiansættes

c)

ingen del af provenuet ved senere videresalg, overdragelse eller anvendelse af varerne fra købernes side direkte eller indirekte tilfalder sælgeren, medmindre der kan foretages en passende justering efter artikel 32, og

d)

køberen og sælgeren ikke er indbyrdes afhængige, eller, hvis dette er tilfældet, når transaktionsværdien kan antages som værdigrundlag i henhold til stk. 2

..."

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at:

"...

Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller yde til fordel for denne, for de indførte varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de indførte varer af køberen til sælgeren eller af køberen til en tredjepart for at opfylde en af sælgerens forpligtelser. Betaling skal ikke nødvendigvis ske i kontanter. Den kan finde sted ved akkreditiver eller omsætningspapirer og kan foretages direkte eller indirekte

..."

Det fremgår af artikel 30, stk. 1-2 i EF-Toldkodeksen, at når toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29, gennemgås stk. 2, litra a), litra b), litra c) og litra d) i nævnte rækkefølge, indtil der findes et litra, hvorefter toldværdien kan fastsættes, dog således at litra c) og litra d) på klarererens anmodning kan komme til anvendelse i omvendt rækkefølge; kun hvor toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til et givet litra, kan bestemmelserne i det umiddelbart efterfølgende litra anvendes i den i dette stykke fastlagte rækkefølge.

Ved anvendelse af denne artikel fastsættes toldværdien ved anvendelse af:

"...

a)

transaktionsværdien af tilsvarende varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

b)

transaktionsværdien af lignende varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

c)

en værdi baseret på enhedsprisen ved salg i Fællesskabet af den største samlede mængde af de indførte varer eller tilsvarende eller lignende indførte varer til personer, der ikke er afhængige af sælgerne

d)

en beregnet værdi, der udgør summen af:

-

prisen for eller værdien af materialer og fabrikation eller andre arbejdsprocesser ved fremstilling af de indførte varer

-

et beløb for avancer og generalomkostninger svarende til, hvad der almindeligvis indgår i salg af varer af samme art eller beskaffenhed som de varer, der skal værdiansættes, og som fremstilles af producenter i udførselslandet til udførsel til Fællesskabet

-

prisen for eller værdien af de i artikel 32, stk. 1, litra e), omhandlede elementer.

..."

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 236, at godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter kan ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

I den forbindelse fremgår det af EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), at der ikke foretages efterfølgende bogføring, hvis det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb, ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor med rimelighed ikke kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i forbindelse med toldangivelsen havde overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Efter EF-Toldkodeksens artikel 239, stk. 1, kan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter:

"...

I andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238, som fastlægges efter udvalgsproceduren og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

..."

Det følger i den forbindelse af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 899, stk. 2, at:

"...

I andre tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905, træffer toldmyndigheden selv afgørelse om at yde godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

..."

Retten finder udfra en vurdering af SKATs sammenligning af fakturaprisen for antidumpingtoldpligtige varer i de fire indførsler og ordreprisen for tidligere indførte tilsvarende eller lignende varer, at toldværdien for de pågældende varer ikke kan fastsættes til transaktionsværdien efter EF-Toldkodeksens artikel 29

Toldværdien skal derfor fastsættes efter EF-Toldkodeksens artikel 30, stk. 1 og 2.

Der er ikke kommet indsigelser til SKATs skøn over tilsvarende eller lignende varer og deres værdi efter EF-Toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra a) og b), og SKATs skøn må anses for rimeligt. Det yderligere antidumpingtoldbeløb fastsættes herefter til 923.842 kr.

I forhold til den subsidiære påstand om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239, finder retten, at SKATs eventuelle manglende vejledning ikke har den fornødne tilknytning til årsagen for toldskyldens opståen for de indførte varer, og at den eventuelle manglende vejledning derfor ikke kan anses for en omstændighed, der udgør en særlig situation.

Det er herefter ikke godtgjort, at der foreligger omstændigheder, der udgør en særlig situation, der berettiger til toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239.

Den påklagede afgørelse om opkrævning af yderligere antidumpingtold på 923.842 kr. stadfæstes derfor.

..."

Af Landsskatterettens kendelse af 13. juli 2009 vedrørende klagen over SKATs afgørelse af 16. april 2008 (sag 4) fremgår bl.a.:

"...

Sagen drejer sig om ikke imødekommet anmodning om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikler 236 og 239 i forbindelse med opkrævning af antidumpingtold ved indførsel af ståltov fra Kina.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Anbringende nr. 2 - Godtgørelse af antidumpingtold:

Selskabet har i brev af 11. januar 2008 anført, at der er begået myndighedsfejl fra SKAT side ved i 5 breve at have bestridt relevansen af Forordning nr. 384/96, hvoraf de 4 af brevene blev udsendt før ansøgningsfristens udløb.

Anbringende nr. 7 - Ransagning:

...

Landsskatteretten har i brev af 6. februar 2008 anmodet SKAT om at træffe afgørelse om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikler 236 og 239 i forhold til selskabets anbringender nr. 2 og 7 i brev af 11. januar 2008.

SKATs afgørelse

Anmodningen om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikler 236 og 239 er ikke imødekommet.

Anbringende nr. 2 - Godtgørelse af antidumpingtold:

Hvad angår selskabets anbringende om, at SKAT 5 gange har bestridt relevansen af forordning nr. 384/96, har den pågældende forordning ikke relevans for opkrævningen af antidumpingtold, da grundlaget for opkrævningen findes i forordning 1858/2005 af 8. november 2005, samt tidligere i forordning 1796/1999 af 12. august 1999.

Forordning 384/96 administreres i øvrigt af Erhvervs- og Byggestyrelsen under Erhvervs- og Økonomiministeriet, og hvis selskabet havde indsendt en anmodning til SKAT, ville anmodningen derfor være blevet retureneret til selskabet eller videresendt til den pågældende myndighed.

Det fremgår af EU-Kommissionens meddelelse vedrørende tilbagebetaling af antidumpingtold, punkt 3.1.1iii), at der til behandlingen af ansøgningen skal afgives en erklæring om, at den pågældende antidumpingtold er blevet betalt fuldt ud. Hertil har selskabet oplyst til Kommissionen, at selskabet ikke er i stand til at betale antidumpingtoldbeløbet.

Selskabet har hverken i forbindelse med fortoldningen eller efterfølgende betalt antidumpingtolden fuldt ud, og derfor opfylder selskabet ikke denne betingelse.

Det fremgår videre af Kommissionens meddelelses punkt 3.2.1., at der skal fremlægges fakturaer og andre dokumenter, som toldprocedurerne var baseret på. Af alle de fakturaer, der har været fremlagt for SKAT i forbindelse med de afgivne fortoldninger frem til kontrolbesøget i september 2004, fremgår det, at der er tale om varer, som ikke er omfattet af ordningen for antidumpingtold for ståltov. Det var først i forbindelse med kontrollen, at det blev konstateret, at der var tale om varer, som var omfattet af og rettelig burde have været indfortoldet som antidumpingtoldbelagte varer, hvilket ikke var tilfældet. Derfor opfylder selskabet ikke denne betingelse.

I forhold til meddelelsens punkt 3.24, om manglende samarbejdsvilje, om konsekvenser, hvor ansøgeren eller den eksporterende producent afgiver falske eller misvisende oplysninger, er der konstateret 2 tilfælde, hvor en faktura findes i 2 udgaver, og 1 tilfælde, hvor en pakkeliste findes i 2 udgaver. Selskabet har utvivlsomt forsynet SKAT med falske eller misvisende oplysninger, og derfor er betingelsen ikke opfyldt.

De særlige bestemmelser om antidumpingtoldgodtgørelse i forordning 384/96 forudsætter en i alle henseender behørig og korrekt fortoldning til fri omsætning, og at den pågældende antidumpingtold er blevet betalt. Muligheden for antidumpingtoldgodtgørelse vedrører efter ordlyden af artikel 11, stk. 8 i forordning 384/96 oprindelige forhold på fortoldningstidspunktet, og ikke efterfølgende forhold, hvor en senere iværksat toldkontrol konstaterer forhold, der fører til en efteropkrævning m.v.

I de tilfælde, hvor antidumpingtolden konstateres efterfølgende, gælder de almindelige regler i EF-Toldkodeksen, herunder reglerne om toldgodtgørelse/toldfritagelse.

Der er ikke mulighed for efter EF-Toldkodeksens godtgørelsesregler at påberåbe sig de særlige antidumpingtoldgodtgørelsesregler i de tilfælde, hvor antidumpingtoldreglerne ikke er behørigt overholdt.

Der er i øvrigt ikke opstået en situation, der efter EF-Toldkodeksens artikel 236 eller 239 kan berettige til toldfritagelse, herunder fordi der ikke kan anses for at være opstået en særlig situation for selskabet, der i øvrigt ikke opfylder kodeksens regler om ikke at have gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelser.

Anbringende nr. 7 - Ransagning:

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 236, at godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

I den forbindelse fremgår det af EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), at der ikke foretages efterfølgende bogføring, hvis det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb, ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor med rimelighed ikke kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i forbindelse med toldangivelsen havde overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Efter EF-Toldkodeksens artikel 239, stk. 1, kan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter:

"...

i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238, som fastlægges efter udvalgsproceduren og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

..."

Det følger i den forbindelse af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 899, stk. 2, at:

"...

I andre tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905, træffer toldmyndigheden selv afgørelse om at yde godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

Retten finder i forhold til anbringende nr. 2, at SKATs eventuelle manglende vejledning ikke har den fornødne tilknytning til årsagen for toldskyldens opståen for de indførte varer, og at den eventuelle manglende vejledning derfor ikke kan anses for en myndighedsfejl eller en særlig situation, der berettiger til toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 og 239.

Retten finder i forhold til anbringende nr. 7, at SKATs ransagning af selskabets lokaler indgik som en del af toldmyndighedens oplysning af sagen og at ransagningen var undergivet domstolskontrol, og at ransagningen derfor ikke kan anses for at udgøre en myndighedsfejl eller en særlig situation, der berettiger til toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 og 239.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om toldgodtgørelse/-fritagelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 og 239.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

..."

Sagerne vedrørende H2 Ltd.

Der har i England verseret sager om efterbetaling af told mod H2 Ltd. Sagerne i England har ligeledes vedrørt dels anvendelse af forkerte varekoder, dels spørgsmålet om korrekt værdiansættelse (forskydningsproblematikken).

HM Revenue & Customs fremsatte således fra den 7. november 2008 og efterfølgende 5 krav om efterbetaling af told i sager vedrørende korrekt værdiansættelse. Efter en korrespondance med H2 Ltd.´s rådgiver, meddelte de engelske myndigheder imidlertid ved et brev af 15. januar 2009, at tre af sagerne blev tilbagekaldt. De øvrige to sager blev tilbagekaldt ved myndighedernes brev af 12. februar 2009, den ene på grund af forældelse, den anden fordi myndighederne ikke for tiden kunne bevise, hvilken værdiansættelsesmetode det var korrekt at anvende i sagen.

Den 3. december 2009 afsagde First-Tier Tribunal Tax afgørelse i sagen om anvendelse af forkerte varekoder. H2 Ltd.´s påstand om fritagelse for efterbetaling af antidumpingtold i medfør af toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, blev ikke taget til følge af den engelske domstol, som ved afgørelsen bl.a. lagde vægt på, at virksomheden ikke havde handlet i god tro, og at toldmyndighederne ikke havde begået fejl i art. 220, stk. 2, litra b´s forstand. H2 Ltd.´s ansøgning om tilladelse til at anke denne afgørelse blev afslået af Upper Tribunal, Tax and Chancery Chamber den 14. januar 2011.

Straffesagen

Den 11. januar 2008 besluttede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet at opgive påtale mod BA og A for overtrædelse af toldloven, idet videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at de pågældende fandtes skyldige til straf. Det fremgår af afgørelsen herom, at statsadvokaten navnlig lagde vægt på følgende:

"...

at det er bemærkelsesværdigt, at de engelske myndigheder ikke har fundet uregelmæssigheder til trods for, at den oprindelige anmeldelse var rettet mod det engelske selskab,

at der ikke ved toldeftersynet i 2003 blev fundet uregelmæssigheder,

at der ikke under efterforskningen er fundet bevis for, at der skulle ske dobbeltfakturering,

at man ikke kan afvise, at der er sket fejl hos speditionsfirmaet, og at toldkoderne for import af stålwirer er vanskeligt tilgængelige.

..."

SKAT påklagede afgørelsen, som Rigsadvokaten delvist omgjorde. Efterfølgende blev H1x A/S tiltalt for overtrædelse af toldloven ved i perioden 15. juli 2004 til 17. september 2004 i 12 tilfælde svigagtigt at have angivet, at man indførte varer, der henhørte under varekoder, der ikke var omfattet af reglerne om antidumpingtold, ligesom selskabet fremlagde urigtige fakturaer om arten af indførte varer. H1x A/S havde i disse 12 tilfælde importeret ståltov, som var pålagt antidumpingtold, men i henhold til fakturaerne var der importeret snoet tov, der ikke er pålagt antidumpingtold. Varerne blev fortoldet som hvidblik, som ikke er pålagt antidumpingtold.

Byretten fandt ved dom af 3. maj 2010 H1x A/S skyldig i overensstemmelse med tiltalen og anførte i sin begrundelse herfor bl.a.:

"...

Det fremgår af de dokumenterede sagsakter, ligesom det er ubestridt af H1x A/S, at selskabet i de i anklageskriftet nævnte 12 tilfælde bestilte og modtog kinesiske stålwirere, der var belagt med antidumpingtold. H1x A/S´s bestillinger til de kinesiske leverandører angav blandt andet varer, der var omfattet af reglerne om antidumpingtold, og der blev leveret varer svarende til bestillingerne, hvilket endvidere dokumenteres af de medfølgende testcertifikater. Varespecifikationerne i fakturaerne angav imidlertid alene varer, der ikke var omfattet af reglerne om antidumpingtold. Stålwirerne blev herefter indfortoldet af G6 på vegne af H1x A/S og uden angivelse eller afregning af antidumpingtolden.

H1x A/S´s direktør, A, er ikke fremkommet med nogen forklaring på, hvorfor varespecifikationerne i fakturaerne ikke stemte overens med leverancerne og varespecifikationerne i bestillingerne, herunder om H1x A/S reagerede overfor leverandørerne på de forkerte varespecifikationer.

H1x A/S havde overladt det til G6 at foretage indfortoldningerne af de omhandlede varer. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at shippingfirmaet blandt andet var i besiddelse af fakturaerne, når de foretog indfortoldning, men at shippingfirmaet ikke fik kopi af bestillingerne, testcertifikaterne eller konkrete oplysninger om, at varespecifikationerne i fakturaerne ikke var retvisende.

..."

Ved Østre Landsrets ankedom af 19. oktober 2010 blev den af byretten idømte bødestraf på 1.800.000 kr. nedsat til 1.200.000 kr. under hensyn til, at det ikke kunne bebrejdes selskabet, at der først afsagdes dom i sagen ca. 5 ½ år efter SKATs kontrolbesøg og anmeldelse til statsadvokaten. I øvrigt blev dommen stadfæstet. Af landsrettens begrundelse fremgår bl.a.:

"...

Af de grunde, som byretten har anført, findes der fra tiltaltes side at være udvist grov uagtsomhed i forbindelse med afgivelse af de urigtige oplysninger, som tiltalen vedrører. Der findes derimod ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at der fra tiltaltes side er handlet forsætligt, jf. toldlovens § 76, stk. 2.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A, MS og BA.

A har vedstået sin forklaring afgivet i forbindelse med straffesagen og supplerende forklaret bl.a., at H1x A/S ikke har instrueret de kinesiske leverandører i at ændre i fakturaerne, således som det er beskrevet i EU-Kommissionens brev af 9. juni 2004 med bilag. Ved kontrolbesøget i september 2004 fik de at vide, at der var fejl i deres indfortoldninger. De rettede herefter henvendelse til de kinesiske leverandører for at sikre, at varebeskrivelserne i fakturaerne fremover passede med oplysningerne i virksomhedens interne system.

VS var general manager i H2 Ltd. indtil 2001, hvor han blev afskediget. En verserende retssag angår en konkurrenceklausul, som VS ikke overholdt efter afskedigelsen. I H1x A/S mener man, at VS har tilegnet sig dokumenter og oplysninger med henblik på at starte egen virksomhed. VS´s virksomhed gik ned i 2003. Derefter blev han ansat i YAs virksomhed, G1. Forholdet til VS er ikke godt.

YA ejer G1, som var kunde hos H1x A/S. De blev uenige, og YA holdt op med at handle hos dem. YA begyndte herefter at importere selv. Hans virksomhed ligger ikke langt fra H2 Ltd., som han formentlig anser for sin største konkurrent. YA har også haft en antidumpingsag rettet mod sig. VS har været ansat hos ham en kort periode. Forholdet til YA er ikke godt på grund af den uenighed, der opstod mellem dem.

NM var H1x A/Ss kontaktperson hos den kinesiske leverandør G3. Deres forhold var godt frem til 2004, hvor de fandt ud af, at han havde taget nogle ordrer, de havde lagt hos G3, og ført over i et andet selskab, som NM selv var medejer af. H1x A/S klagede over kvaliteten af nogle af varerne, hvorved det kom frem, at disse vare ikke var produceret af G3, men af en anden fabrik. Efter papirerne så det ud, som om varerne var fra G3. De kunne ikke helt stole på, hvad NM sagde. Han påstod bl.a. urigtigt, at H1x A/S var deres eneste kunde i Europa. Det er ikke ualmindeligt, når man handler med kinesere, som har en anden omgangsform i forretningssammenhænge end europæere.

NMs forklaring i brev af 6. marts 2003 til VS er ikke korrekt. H1x A/S har ikke bedt NM om at skrive sådan, som han påstår i brevet. NM kan have skrevet sådan for at berolige andre kunder, som han prøver at få nogle ordrer ud af.

Den kunde, som NM omtalte i mail af 20. august 2003, er ikke H1x A/S. H1x A/S har ikke diskuteret fakturaerne med de kinesiske leverandører før SKATs kontrolbesøg i 2004.

Han blev først bekendt med NMs korrespondance under straffesagen og konfronterede NM med de beskyldninger, han havde fremsat heri. NM benægtede alt og sagde, at han aldrig havde skrevet sådan. Siden har de ikke haft kontakt.

Til SKATs kontrolbesøg i november 2003 fandt han alle de relevante dokumenter frem. Han lagde mapper med fakturaer, oprindelsescertifikater, bill of lading-dokumenter, pakkelister, toldangivelser og varemodtagelseskvitteringer klar i mødelokalet, hvorefter de to medarbejdere fra SKAT gennemgik papirerne. Der var ikke fremlagt købsordrer. Det var hovedsageligt ham, der forestod ordreafgivelserne på dette tidspunkt. Der var ikke rigtig noget på skrift, da det typisk foregik på telefon og således, at leverandøren under samtalen fik ordrenummeret. Det kunne dog også foregå på fax. Han registrerede varebestillingerne i deres interne system. Ordrerne blev afgivet løbende, indtil det passede med, hvad der kunne være i en container, hvorefter han lukkede ordren. Når ordren var klar til afsendelse, bad de om, at der blev åbnet remburs, og han kunne så gå ind i systemet og se, om betalingen passede med ordren. Fakturaen gik til banken og derfra videre til bogholderiet og speditøren, men ikke til lageret. Han så ikke fakturaerne. Derfor så han ikke uoverensstemmelsen i varebeskrivelserne. Lageret fik vareindleveringssedlen og kunne se, at de varer, der stod i deres interne system, også var dem, som de modtog. Fakturaen dannede grundlag for fortoldningen. Beskrivelsen i fakturaen passede ikke med hans bestilling, men indholdet passede med bestillingen. Ingen opdagede, at der var uoverensstemmelser mellem beskrivelsen i ordren og fakturaen, før september 2004. Der har ikke været nogen, der tjekkede, at det, der stod på fakturaen, var det, man havde bestilt.

Efter gennemgangen af papirerne ønskede SKATs medarbejdere at besigtige nogle varer på lageret. De havde udvalgt bestemte varer ud fra papirerne. De beså herunder et bestemt galvaniseret ståltov og holdt det op mod papirerne. I dag ved han, at denne vare var omfattet af antidumpingtold, og at den var indfortoldet som rustfrit stål. Det var han ikke opmærksom på dengang. SKAT kunne have konstateret, at der var tale om en galvaniseret og ikke en rustfri vare. Dels kan man se det på varen, dels kan man se det på labelen på tromlen. Det ville også fremgå af varemodtagelsessedlen, hvor der stod "galv" eller "coated with zink", hvilket indebar, at det ikke var rustfrit. Endvidere kunne SKAT have konstateret, at der var tale om et ståltov og ikke snoet tov. Der stod steel wire rope i varebeskrivelsen, og af varemodtagelsessedlen fremgik det også, om der var tale om snoet tov eller reb, da snoet tov beskrives med en faktor 1, f.eks. 1x36, mens reb beskrives med en faktor højere end 1, f.eks. 6x36. Desuden har det stået på labelen, og man kan også se forskel. Han vidste ikke, hvordan ståltovet var indfortoldet og stod ikke selv med papirerne.

De sendte ikke testcertifikaterne til speditøren. Dette er sædvanlig fremgangsmåde. Speditøren har ikke noget at bruge dem til. SKAT skal ikke have dokumenter ved fortoldningen, som foregår online.

Han var ikke før kontrolbesøget i september 2004 bekendt med, at deres varer var belagt med antidumpingtold. Da han ved kontrolbesøget blev klar over, at de havde anvendt forkerte varekoder, kontaktede han MS hos speditøren. MS sendte ham en e-mail, hvori han beklagede, at der var sket en fejl, og lovede at rette den. E-mailen fra MS sendte han videre til SKAT og bad om at få papirerne tilbage med henblik på rettelse. De hørte ikke mere fra SKAT før 2005, hvor der foretages en ransagning, og siden modtog de forslaget til efteropkrævning af told.

Efter kontrolbesøget i 2004 talte de med speditøren stort set hver gang, der skulle fortoldes, og de foretog også efterkontrol. De kontaktede også de kinesiske leverandører vedrørende beskrivelsen på fakturaerne.

H1x A/S har ikke modtaget vejledning fra SKAT om muligheden for at få godtgjort antidumpingtold efter forordning 384/96 art. 11, stk. 8. De blev først opmærksomme på denne mulighed i forbindelse med korrespondance med EU-Kommissionen. Hvis de havde kendt muligheden, ville de have søgt herom. De kunne godt have betalt tolden og derefter søgt den tilbage.

Efter kontrolbesøget i september 2004 fulgte de med hensyn til forhandlinger om prisen den forretningsgang, der er beskrevet i BAs brev af 6. januar 2006 til SKAT. De havde således en oprindelig prisfastsættelse, og efterfølgende forhandlede de priserne igen. De kunne ikke diktere prisen over for leverandøren. I begyndelsen gjorde de som beskrevet, men efterhånden vænnede både de og kineserne sig til det nye prisniveau, og derefter gik det pr. automatik. H2 Ltd. brugte samme fremgangsmåde.

H1x A/S importerer ikke stålwirer til Danmark længere. De opgav importen omkring 2006 på grund af efteropkrævningerne fra SKAT. I England importerer de fortsat efter samme principper og prisniveau. På et tidspunkt anfægtede det engelske toldvæsen transaktionsværdierne, men dette blev siden trukket tilbage, og der har ikke været nogen problemer i relation til det engelske toldvæsen siden.

Den under sagen fremlagte "purchase order 053637-1" af 29. april 2005 er udskrevet fra deres interne system. Dette dokument er ikke sendt til leverandøren i Kina. Virksomheden har aldrig sendt disse dokumenter til leverandørerne. Leverandøren fik ordrenummeret i forbindelse med den telefoniske ordreafgivelse. Dokumentet var internt og skulle alene bruges i forhold til sælgerne. Prisen i dokumentet blev fastsat på grundlag af en omfordelingsnøgle indarbejdet i deres interne system og udtrykte en form for markedspris i Europa med fradrag for avance. Formålet var at styre salget, så de fik nogenlunde samme avance på de forskellige varer.

Priserne på deres egen ordreseddel var til brug for deres interne system. Prisen anført på faktura af 20. juni 2005, der vedrører den pågældende ordre, svarede til den pris, han aftalte med den kinesiske leverandør. Det aftalte beløb noterede han i nogle tilfælde, men ikke konsekvent, på et stykke papir eller i et regneark. På tidspunktet for afslutningen af ordren lavede han en omfordeling i virksomhedens interne system for i forbindelse med videresalg at opnå en ensartet avance over alle varelinjer. Det er den pris, der fremgår af virksomhedens egen ordreseddel. Beløbet på fakturaen var på dette tidspunkt, i 2005, den pris, han aftalte med leverandøren.

Prisen for et 3 mm tov i en fremlagt faktura af 19. september 2005, 346 $ pr. enhed, er udtryk for en egentlig genforhandling med leverandøren. Når H1x A/S solgte på det europæiske marked, ville f.eks. et 4 mm tov være ca. 10 % dyrere end et 3 mm tov. Han husker ikke, om prisen generelt faldt eller steg på dette tidspunkt.

MS har vedstået sin forklaring afgivet i forbindelse med straffesagen og supplerende forklaret bl.a., at han som speditør arbejdede med opgaver for H1x A/S i 2001-2003.

Han deltog i fortoldningerne for H1x A/S, men husker ikke i hvilket omfang. Man kan lave fortoldningen ud fra en faktura, en pakkeliste og evt. et certificate of origin. Han kendte ikke til, at der var antidumpingtold på nogle af H1x A/Ss varer. Han erindrer ikke, at han har talt med H1x A/S herom. Hvis han var i tvivl om fortoldningerne, kontaktede han H1x A/S. Det var primært LC, han kontaktede, men han kan også have talt med A. Han kan ikke udelukke, at de i speditørfirmaet har lavet fejl i forbindelse med fortoldningerne.

Han sendte mailen af 17. september 2004 til A, hvori han beklagede og tilbød at rette fejlen for at bevare det gode forhold til kunden.

Man kan se det beløb, der skal indfortoldes med, når man afslutter en online-registrering af en fortoldning.

BA har vedstået sin forklaring afgivet i forbindelse med straffesagen og supplerende forklaret bl.a., at de beløb, som han nævnte under sin tidligere forklaring, alene vedrører hvidblik-sagerne.

Han var ikke involveret i den daglige drift i H1x A/S i den periode, sagen vedrører, da han har boet i England siden 1990. Han var involveret i den daglige drift i H2 Ltd. indtil omkring 2000. Han har aldrig været involveret i spørgsmålet om, hvilke varekoder der skulle anvendes ved fortoldning.

Han var i den periode, sagen vedrører, medlem af G8. Han var viceformand for foreningen fra ca. 2004-2006. Foreningen havde da 8 medlemmer. Det indebar ikke noget at være viceformand. Foreningen blev drevet af de tyske medlemmer. Formanden, som er en tysk importør, har kontakten til EU-Kommissionen mv. Foreningens medlemmer fik i 1999 et foredrag om antidumpingtold af en advokat fra Bruxelles. Han tænkte ikke på det som noget, der vedrørte H1x A/S, fordi de betalte de kinesiske leverandører så høje priser. Foredraget gav ham ikke anledning til at foretage sig yderligere, og han talte heller ikke om det med A, der arbejdede på lageret på det tidspunkt. Han fik ikke yderligere viden om antidumpingtold i forbindelse med sit hverv som viceformand og har ikke deltaget aktivt i tilvejebringelsen af dokumentationsmateriale m.v.

Da der havde været et kontrolbesøg hos H1x A/S i november 2003, hvor alt var gået, som det skulle, havde han ikke noget incitament til at studere spørgsmålet om antidumpingtold nærmere. Det samme gjaldt for H2 Ltd. Han blev bekræftet i, at det var korrekt, som de gjorde det. Først efter kontrolbesøget i september 2004 blev han klar over, at H1x A/S skulle betale antidumpingtold.

Han henvendte sig til Kommissionen ved mail af 24. september 2007, fordi han ikke kunne forstå, at forordning 384/96 ikke fandt anvendelse. Hvis han af SKAT havde fået den fornødne oplysning om forordning 384/96, ville han have anbefalet, at H1x A/S havde brugt art. 11, stk. 8, og søgt om tilbagebetaling. H1x A/S kunne godt have betalt tolden og derefter søgt om tilbagebetaling.

Han har været med til at udtænke det system, som prisfastsættelsen efter kontrolbesøget i september 2004 skete efter. Han deltog i overvejelserne om 5 punkt-systemet beskrevet i hans brev til SKAT af 6. januar 2006. Han havde ingen drøftelser med de kinesiske leverandører. De kinesiske leverandørers priser var stigende i perioden 2003-2006.

Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter og sammenfattende processkrifter.

H1x A/S har i sit påstandsdokument af 19. marts 2012 gjort følgende anbringender gældende:

"...

Ad påstand 1 - forkerte varekoder - principalt fritagelse for betaling af efterbetalingskrav kr. 6.714.036, subsidiært kr. 3.131.212, mere subsidiært erstatning kr. 3.131.212

1.1 Principalt - fritagelse for efterbetaling af antidumpingtold iht. toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, jfr. artikel 236, pga. myndighedsfejl - kr. 6.714.036

Med henvisning til EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, jfr. artikel 236, gøres det gældende, at H1x A/S har retskrav på at opnå fritagelse for SKAT´s efterbetalingskrav vedr. antidumpingtold, kr. 6.714.036, pga. myndighedsfejl.

Det gøres gældende, at SKAT begik myndighedsfejl i forbindelse med SKAT´s virksomhedsbesøg den 10.11.2003 ... idet SKAT burde have opdaget, at der hos H1x A/S i vidt omfang skete indfortoldning under en forkert varekode, der ikke var belagt med antidumpingtold. Der henvises til, at kontrolbesøget specifikt angik virksomhedens brug af toldtarifkoder med antidumpingtold, ...

De varer, der var omfattet af antidumpingtold ved import fra Kina, var galvaniserede ståltov/stålreb over 3 mm, jfr. ...

SKAT burde umiddelbart have kunnet konstatere, at en stor del af varerne var indfortoldet med varekoden for rustfrit stål, ... selvom alle de på fakturaerne anførte varer angik galvaniserede produkter, ...

Også SKAT´s besigtigelse af varer på H1x A/Ss lager burde have afstedkommet, at SKAT havde konstateret, dels at der ikke var tale om rustfri varer, og dels at der ikke var tale om snoet tråd/stranded wire, men derimod stålreb/steel wire rope.

Denne antagelse understøttes af H1x A/Ss kvittering for varemodtagelse, som var blandt de øvrige dokumenter, der forelå ved kontrolbesøget, ... Dokumentet angiver udtrykkeligt, at der er tale om galvaniserede produkter. Varebeskrivelsen (6x24, 6x36 osv.) angiver, at der tale om stålreb (og ikke snoet tråd).

SKAT burde derfor have konstateret, at H1x A/Ss" ... brug af toldtarifkode 7312108210 til 7312109910, hvortil der lægger sig en antidumpingtold" ..., var ukorrekt, hvorfor kontrolbesøget burde have givet anledning til korrektion og efteropkrævning.

Det gøres gældende, at der iht. artikel 220, stk. 2, litra b, MS, ... er tale om en fejl som den erhvervsdrivende ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget henset til alle de foreliggende omstændigheder, herunder fejlens beskaffenhed. Der henvises bl.a. til Statsadvokatens påtalefrafald ...

Det gøres gældende, at H1x A/S har handlet i god tro i forbindelse med toldangivelserne, jfr. herved god-trosbegrebet som beskrevet i ..., hvoraf det fremgår, at den erhvervsdrivende ikke må have været impliceret i svig eller bedrageri.

Navnlig med henvisning til Statsadvokatens påtaleopgivelse, ... der står ved magt fsva. toldangivelse med forkert varekode, ... må det lægges til grund, at der foreligger god tro.

Mht. hvidbliksagerne, ... har Østre Landsret udtrykkelig afvist forsæt ...

Der henvises tillige til Landsskatterettens præmis, ... der afviser ond tro i forbindelse med anvendelsen af forkert varekode, idet Landsskatteretten anfører, at fejlen skyldes speditøren. Landsskatterettens præmis, der specifikt angår de forældede importer, ... kan anvendes analogt på de øvrige importer med forkert varekode.

Det gøres gældende, at H1x A/S har overholdt samtlige bestemmelser i gældende forskrifter.

Sammenfattende må det herefter lægges til grund, at alle betingelser i artikel 220, stk. 2, litra b, jfr. artikel 236 er opfyldte. Der er således tale om en myndighedsfejl, som den erhvervsdrivende ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, og der foreligger en situation, hvor den erhvervsdrivende i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og har overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Heraf følger, at H1x A/S har retskrav på fritagelse for betaling af hele det efteropkrævede beløb på ca. kr. 6.714.036 vedr. forkerte varekoder.

1.2 Subsidiært - fritagelse for efterbetaling af antidumpingtold iht. toldkodeksens artikel 239 om særlige situationer grundet mangelfuld vejledning - kr. 3.131.212

Subsidiært gøres det med henvisning til toldkodeksens artikel 239 ... gældende, at H1x A/S af efterbetalingskravet på kr. 6.714.036 har retskrav på at opnå fritagelse for kr. 3.131.212, som følge af mangelfuld vejledning fra SKAT´s side.

Toldkodeksens artikel 239 er en generel billighedsklausul, som hjemler fritagelse for betaling af told og afgifter, når der foreligger en særlig situation.

H1x A/S har fremsat anmodning om præjudiciel forelæggelse af spørgsmålet om, hvorvidt SKAT´s tilsidesættelse af vejledningspligten kan udgøre en situation iht. toldkodeksens artikel 239. Landsretten har ved kendelse af 14.6.2011 ... afvist at tage H1x A/Ss anmodning til følge, idet det anføres, at en eventuel forelæggelse om nødvendigt vil kunne ske efter sagens hovedforhandling.

Det gøres gældende, at den mangelfulde vejledning udgør en særlig situation, der specifikt har ramt H1x A/S (og ikke andre erhvervsdrivende i branchen), jfr. herved Informationsdokumentet... . Hvis der ikke var ydet mangelfuld vejledning, havde H1x A/S ikke lidt et tab som følge af efteropkrævningen af antidumpingtold, idet efteropkrævningen ville være efterfulgt af en ansøgning om tilbagebetaling af den betalte antidumpingtold iht. grundforordningens artikel 11, stk. 8 ... . En sådan ansøgning ville være blevet imødekommet helt eller delvist.

Bestemmelsens karakter medfører, at bestemmelsen ikke kan fortolkes indskrænkende. Landsskatterettens præmis ... hvori det er anført, at

"...

SKATs eventuelle manglende vejledning ikke har den fornødne tilknytning til årsagen for toldskyldens opståen for de indførte varer, og at den eventuelle manglende vejledning derfor ikke kan anses for en omstændighed, der udgør en særlig situation,

..."

må således afvises.

Det kan tiltrædes, at den manglende vejledning ikke har tilknytning til årsagen for toldskyldens opståen, men en sådan tilknytning er ikke relevant og heller ikke en betingelse iht. toldkodeksens artikel 239. Afgørende er, at den manglende vejledning førte frem til et tab, som kunne være undgået gennem en efterfølgende tilbagebetaling af antidumpingtolden.

I korrespondancen med SKAT, ... har H1x A/S oplyst, at selskabet har betalt så meget for de i Kina indkøbte varer, at dumpingmargenen er elimineret. Endvidere har H1x A/S gennem taleksempler, der aldrig har været bestridt af SKAT, dokumenteret, at en antidumpingtold på 60,4 % ville medføre at varekøbsprisen oversteg salgsprisen for varerne. Dette er en klar indikation af, at dumpingmargenen er elimineret ... .

Alligevel undlod SKAT gennem hele sagsforløbet at oplyse om tilbagebetalingshjemmelen iht. artikel 11, stk. 8, som netop var beregnet på den situation, som H1x A/S befandt sig i. Tværtimod omtalte SKAT grundforordningen som en forordning, der angik generelle principper for antidumpingtoldforordninger, og bibragte dermed H1x A/S en ukorrekt opfattelse af selskabets retsstilling.

Det gøres derfor gældende, at den undladte vejledning om artikel 11, stk. 8, kan karakteriseres som et vejledningssvigt eller som mangelfuld vejledning i forvaltningsretlig forstand.

Det gøres gældende, at vejledningspligten er skærpet i en situation som den foreliggende, hvor:

-

der er tale om et kompliceret og omfattende retsområde,

-

ansøgning om tilbagebetaling iht. artikel 11, stk. 8, er undergivet en ufravigelig 6-måneders frist,

-

sagen er særdeles økonomisk byrdefuld for virksomheden, og

-

virksomheden ikke var repræsenteret af en rådgiver.

Det gøres gældende, at den manglende vejledning medførte, at H1x A/S ikke fulgte den procedure, der er fastsat iht. forordning nr. 384/1996 artikel 11, stk. 8, og dermed blev frataget muligheden for at opnå tilbagebetaling af antidumpingtold. Dermed foreligger der en særlig situation iht. artikel 239 ..., som skal medføre fritagelse.

Det gøres gældende, at H1x A/S ville have betalt antidumpingtolden og kunne have opnået ihvertfald delvis tilbagebetaling iht. grundforordningens artikel 11, stk. 8, hvis rettidig ansøgning var indgivet.

På baggrund af de nu tilgængelige oplysninger er der foretaget en beregning af tilbagebetalingsbeløbet iht. principperne i kommissionsmeddelelsens pkt. 4.1 ... . Beløbet andrager ... hhv. kr. 765.173 vedr. 2003 og kr. 2.366.039 vedr. 2004. Dvs. med udgangspunkt i kommissionsmeddelelsens beregningsmetode ville H1x A/S kunnet have opnået tilbagebetaling af ca. kr. 3,1 mill., ud af de i alt ca. kr. 6,7 mill. som SKAT efteropkrævede vedr. anvendelse af forkert varekode.

Det er muligt, at en større reduktion af dumpingmargenen (og dermed et større tilbagebetalingskrav) kunne have været dokumenteret, hvis H1x A/S havde fået mulighed for at foretage beregninger mv. indenfor 6-månedersfristen iht. artikel 11, stk. 8, men mhp. at skære sagen til, har H1x A/S valgt at lægge til grund, at tilbagebetalingskravet udgør de ... beregnede kr. 3.131.212.

H1x A/S har i den forbindelse opfyldt sin bevisbyrde iht. artikel 11, stk. 8, som iht. kommissionsmeddelelsen alene omhandler en påvisning af, at dumpingmargenen er blevet elimineret eller reduceret, jfr. kommissionsmeddelelsens pkt. 1... .

Det gøres gældende, at H1x A/S ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, jfr. herved toldkodeksens artikel 239.

Det gøres gældende, at omstændighederne i sagen ikke har skadet EU´s finansielle interesser, og at dette forhold skal indgå som et positivt element i bedømmelsen af, hvorvidt artikel 239 skal anvendes.

Det gøres i den forbindelse tillige gældende, at H1x A/S har været en lille aktør, der ikke selvstændigt har kunnet påvirke markedet og dermed heller ikke kunnet skade markedet ved sin adfærd.

Denne antagelse støttes også af de foreliggende økonomiske oplysninger om H1x A/S ... ,

som dokumenterer, at selskabets fortjenester - uden hensyntagen til antidumpingtold - var mindre end den minimalfortjenstmargen på + 5 %, der af EU anses for at udgøre grænsen for et bæredygtigt fortjenstniveau, jfr. herved forordning nr. 362/1999 betragtning 110 in fine ... .

Eksempelvis udgjorde fortjenesten (uden antidumpingtold) i 2003 tkr. -6 (nemlig tkr. -2.692 + tkr. 2.686 = tkr. -6). Dette svarer til en fortjenstmargen på -0,1 % (nemlig tkr. -6 / tkr. 6.299 x 100 = -0,1 %).

Af ovenstående følger, at H1x A/S har retskrav på fritagelse for betaling af kr. 3.131.212 ud af det samlede efterbetalingskrav på kr. 6.714.036 vedr. forkerte varekoder.

1.3 Mere subsidiært - H1x A/Ss erstatningskrav - kr. 3.131.212

Der nedlægges mere subsidiært påstand om erstatning, idet det gøres gældende, at SKAT er erstatningsansvarlig overfor H1x A/S iht. dansk rets almindelige regler.

Det gøres herunder gældende, at Skatteministeriet har pådraget sig et erstatningsansvar overfor H1x A/S som følge af den mangelfulde vejledning, som SKAT har ydet i relation til grundforordningen om antidumpingtold, Forordning nr. 384/1996, artikel 11, stk. 8, ... om tilbagebetaling af antidumpingtold. Der er iht. retspraksis og litteraturen tale om et strengt culpaansvar.

Det gøres gældende, at der er årsagsforbindelse og adækvans.

Mht. årsagssammenhæng må det således lægges til grund, at H1x A/S kunne og ville have betalt antidumpingtolden og ville have ansøgt om tilbagebetaling, hvis korrekt vejledning var givet ... .

Det må lægges til grund, at en ansøgning ville være blevet imødekommet med kr. 3.131.212, ... .

Om kravet til årsagssammenhæng henvises til ... .

Der foreligger ikke ansvarsfrihedsgrunde, herunder egen skyld, der kan medføre, at erstatningen nedsættes eller bortfalder.

H1x A/Ss økonomiske tab er opgjort til det kalkulerede tilbagebetalingsbeløb ... på kr. 3.131.212, som H1x A/S gik glip af som følge af den mangelfulde vejledning.

SKAT har på intet tidspunkt imødegået kalkulationsmetoden, som blev fremlagt i forbindelse med replikken ... . Kalkulationen må derfor lægges til grund, jfr. herved U.2004.2244H ... .

Konsekvensen af imødekommelse af erstatningskravet, vil være, at erstatningskravet kr. 3.131.212 skal modregnes i efterbetalingskravet på kr. 6.714.036, således at det nettobeløb, som H1x A/S herefter vil være skyldig, reduceres til kr. 3.582.824 ekskl. renter.

Ad påstand 2 - forskydningsproblematikken - efteropkrævningens manglende berettigelse - kr. 3.657.992

2.1 Indledning

Det gøres gældende, at de af H1x A/S angivne transaktionsværdier er korrekt opgjort, herunder at SKAT ikke har været berettiget til at forhøje værdierne samt til at efteropkræve kr. 3.657.992.

2.2 Grundforordningens overordnede principper er til hinder for SKAT´s forhøjelse af toldværdier og beregning af yderligere antidumpingtold

Grundforordningens artikel 9, stk. 5, ... indledes som følger:

"...

Antidumpingtold pålægges i hvert enkelt tilfælde med en passende sats uden forskelsbehandling for al indførsel af den pågældende vare, for hvilken der er konstateret dumping og deraf følgende skade,

..."

Det er gennem pålæggelse af antidumpingtold på 60,4 % uden forskelsbehandling og i hvert enkelt tilfælde, jfr. artikel 9, stk. 5, at dumping på stålreb og ståltov fra Kina reguleres. Dumping reguleres ikke af de nationale myndigheder gennem priskorrektioner.

I grundforordningen er der udtømmende gjort op med, hvordan der skal forholdes, hvis eksportpriserne fra dumping-landet til EU henholdsvis stiger til et højere niveau eller falder til et lavere niveau.

Hvis eksportpriserne stiger, således at den generelle dumpingmargen reduceres, skal EU tage skridt til ændring af antidumpingtoldforordningen iht. artikel 11, stk. 1, ... . Ligeledes kan den enkelte importør anvende artikel 11, stk. 8, om tilbagebetaling.

Hvis der konstateres fald i eksportpriserne kan Kommissionen iht. grundforordning artikel 12, stk. 1 og 2, ... indlede en overvæltningsundersøgelse mhp. evt. regulering af antidumpingtoldsatsen.

Det er således i Forordningen forudsat - og taget højde for - at indførslen af antidumpingtold kan medføre faldende eksportpriser fra tredjelande til EU.

Forordningen har i den forbindelse ikke tillagt de nationale myndigheder særlige beføjelser.

Dette skal ses i sammenhæng med, at enhver pris på en vare, der er omfattet af en antidumpingtoldforordning, er en vilkårlig dumpingpris. Dermed kan en dumpingpris ikke korrigeres til en "markedspris" af de nationale myndigheder. Markedspriser findes ikke - alle priser er dumpingpriser. Det er derfor op til Kommissionen suverænt at foretage foranstaltninger til imødegåelse af prisfald på antidumpingtoldbelagte varer (ved evt. regulering af antidumpingtoldsatsen) - og ikke de nationale toldmyndigheder (ved korrektion af transaktionsværdier).

Det gøres gældende, at de på ståltovsmarkedet stedfundne prisreguleringer ved eksport fra Kina til EU har været rimelige og forventelige, henset til, at antidumpingtolden på 60,4 % er opretholdt ved senere forordninger (jfr. herved forordning nr. 1858/2005 og 102/2012, ...). Var det således konstateret, at eksportpriserne fra Kina til EU var faldet, og at dette vel at mærke forvoldte yderligere skade, havde det været nærliggende at regulere antidumpingtoldsatsen i opadgående retning ved de senere forordninger. Dette er ikke sket.

2.3 H1x A/Ss interne materiale berettiger ikke til SKAT´s forhøjelse af toldværdier og beregning af yderligere antidumpingtold

Det gøres gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at beregne en fiktiv pris på baggrund af

a)

såkaldte "indkøbsordrer" fundet i virksomhedens interne system, således som SKAT eksempelvis har gjort det i forbindelse med afgørelse 2, ..., eller

b)

priser fra andre tidligere varekøb i samme eller endog tidligere kalenderår, som SKAT eksempelvis har gjort i forbindelse med afgørelse 3, ... .

De af SKAT korrigerede priser er ikke udtryk for transaktionsværdier.

Ad a) De til de enkelte ordrer fundne priser fra H1x A/Ss interne system har således intet med købspriser at gøre, men er udtryk for selskabets interne arbejdspapirer, dvs. praktiske administrative og salgsmæssige foranstaltninger mhp. lagerføring, kalkulation og forhandling af videresalgspriser i overensstemmelse med markedspriserne ved videresalg til kunder i Europa.

Ad b) Fsva. priser, der er fastsat ud fra tidligere ordrer, kan forholdet enten være det samme (altså at der er tale om dokumenter til kalkulation og forhandling af videresalgspriser fsva. disse tidligere ordrer), eller der er tale om helt uvedkommende priser, uden relation til den markedssituation, som selskabet befandt sig i efter det andet kontrolbesøg den 15.9.2004, hvor selskabet blev opmærksomt på, at der skulle betales antidumpingtold. Hvorom alting er, er SKAT´s anvendelse af sådanne priser uberettiget, idet der er tale om fuldstændig fiktiv prisfastsættelse uden tilknytning til konkret handel med de kinesiske leverandører.

I overensstemmelse med grundforordningens principper, herunder navnlig artikel 9, stk. 5, gøres det således gældende, at det alene er de faktisk fakturerede værdier der udgør transaktionsværdien, dvs. at det er hovedreglen i toldkodeksens artikel 29, ... der skal finde anvendelse. H1x A/Ss toldangivelser, der er udarbejdet i henhold hertil, og hvorefter selskabet har betalt antidumpingtold, er derfor korrekte.

2.4 Den parallelle sag i England vedr. H2 Ltd

De engelske toldmyndigheder har, ... frafaldet efterbetalingskrav vedr. antidumpingtold mod H2 Ltd. i anledning af forskydningsproblematikken.

I England accepteres således de toldværdier, som H2 Ltd. angiver på baggrund af sine konkrete fakturaer, jfr. herved hovedreglen i TK artikel 29 ... .

Toldbehandlingen i England af H2 Ltd. er i overensstemmelse med den engelske toldvejledning, ... . Der henvises tillige til ... . Det fremgår udtrykkeligt heraf, at det er artikel 29, stk. 1, der skal anvendes ved fastsættelse af transaktionsværdier ved antidumpingtold - uanset hvordan toldmyndighederne i øvrigt er nået frem til værdien mhp. anden told og afgift.

Det gøres gældende, at de engelske myndigheders toldvejledning samt konkrete behandling af toldangivelser, som angår en identisk forskydningsproblematik, skal anvendes som udfyldende regler og administrativ praksis.

Til sammenligning er SKAT ikke fremkommet med nogen dokumentation for udfyldende regler og administrativ praksis vedr. antidumpingtold til støtte for SKAT´s korrigerede toldværdier.

Den engelske retstilstand, der ligger helt på linje med det under pkt. 2.2. anførte, herunder grundforordningens artikel 9, stk. 5, er dermed endnu et holdepunkt til støtte for, at H1x A/Ss transaktionsværdier må anerkendes, og at efteropkrævningen på ca. 3,6 mill. kr. er sket med urette.

Såfremt SKAT´s synspunkter følges, krænker dette EU-rettens krav om lige konkurrencevilkår i medlemslandene og princippet om, at EU udgør en retsenhed, hvorved bemærkes, at EU på toldområdet er øverste myndighed.

2.5 Særligt vedr. afgørelse 3

For det tilfælde, at retten måtte finde, at SKAT i forbindelse med opkrævning af antidumpingtold har haft hjemmel til at anvende andre bestemmelser til fastsættelse af transaktionsværdier end hovedreglen i toldkodeksens artikel 29 (fakturaværdien), gøres det vedr. SKAT´s efterbetalingskrav iht. afgørelse 3 ... gældende, at de af SKAT anvendte metoder til beregning af toldværdi er uhjemlede.

Efterbetalingskravet, kr. 923.842, er ikke beregnet på grundlag af interne papirer vedr. de af efterbetalingskravet omhandlede 4 importer, men derimod på baggrund af priser fundet i forbindelse med andre, tidligere ordrer vedr. samme eller lignende varetyper. Det gøres gældende, at hverken TK´s artikel 30 eller artikel 31 ... - som SKAT har anvendt som hjemmel - tillader en korrektion af transaktionsværdierne som foretaget af SKAT.

Der henvises til støttebilag ..., hvor efterbetalingskravet iht. afgørelse 3 er fordelt mellem artikel 30 og 31 iht. SKAT´s egne taloplysninger.

Fsva. beløbet kr. 541.552 gøres det gældende, at SKAT´s påberåbelse af artikel 30, stk. 2, litra a, ... er uhjemlet, idet SKAT´s priskorrektion ikke er foretaget på baggrund af priser vedr. varer, der er importeret til EU" på samme eller næsten samme tidspunkt", men derimod på baggrund af gamle priser, idet der var tale om mellem 5 og 12 måneder gamle priser.

Fsva. beløbet kr. 382.290 har SKAT anvendt toldkodeksens artikel 31, idet SKAT har oversprunget artikel 30, stk. 2, litra c) og d). Det gøres gældende, at SKAT kunne og skulle have anvendt artikel 30, stk. 2, litra c), jfr. herved toldkodeksens artikel 30, stk. 1, og artikel 31, stk. 1, ... . Vurderingsmetoden kaldes også subtraktionsmetoden, idet man tager udgangspunkt i de faktiske videresalgspriser og derfra "regner baglæns" til en transaktionsværdi, idet man fratrækker en rimelig avance, generalomkostninger, transportomkostninger mv.

Metoden ville formentlig have ført til en afbalanceret fastsættelse af transaktionsværdien tæt på den af H1x A/S angivne, eftersom metoden tager udgangspunkt i de faktiske videresalgspriser, som reduceres med omkostninger og avance, jfr. gennemførelsesbestemmelserne artikel 152, ... . Metoden kan dermed aldrig føre til en transaktionsværdi, der - som tilfældet er med SKAT´s beregninger - andrager et beløb, der er højere end videresalgsprisen.

Henset til den hierarkiske opbygning af bestemmelserne havde SKAT ikke hjemmel til at springe bestemmelsen over.

Sammenfattende er SKAT´s efteropkrævning iht. afgørelse 3, ... kr. 923.842, sket med urette. Der er ikke andre alternativer end at gå tilbage til de af H1x A/S faktisk anvendte toldværdier, der er angivet i overensstemmelse med hovedreglen i toldkodeksens artikel 29, nemlig som svarende til de af de kinesiske eksportører fakturerede værdier (således som også de engelske toldmyndigheder gjorde). Dermed bortfalder dette efterbetalingskrav.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument/sammenfattende processkrift af 19. marts 2012 gjort følgende anbringender gældende:

"...

Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet efteropkrævet told, samt at sagsøgeren ikke har godtgjort at være berettiget til fritagelse for de opkrævede beløb i henhold til toldkodeksens artikel 220, jf. 236 eller artikel 239.

Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, udgør en undtagelse til den normale import- og eksportordning, jf. eksempelvis sag C-156/00, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 2527, præmis 91 og sag T-104/02, Société française de transports Gondrand Frères SA, Sml. II, s. 3211, præmis 24. Bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse eller fritagelse, skal derfor fortolkes indskrænkende, jf. sag C-48/98, Söhl & Söhlke, Sml. I, s. 7877, præmis 52.

1. Efteropkrævning af kr. 3.657.992,- (sagsøgerens påstand 2)

Sagsøgeren har ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte toldmyndighedernes opgørelse af det skyldige toldbeløb for disse indførsler.

I henhold til toldkodeksens artikel 29 er toldværdien lig med transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Unionen.

I denne sag er transaktionsværdien den pris, som sagsøgeren og dennes leverandører har aftalt, forud for at priserne kunstigt blev ændret efter sagsøgerens instruks, for at tage højde for antidumpingtolden. Disse priser fremgår af sagsøgerens interne ordrer fra selskabets bogholderi og har dannet grundlag for opgørelsen af toldskylden. Disse priser er i øvrigt sammenlignelige med de priser, som sagsøgeren erhvervede varer til før september 2004.

I de øvrige tilfælde, hvor sagsøgeren ikke har fremlagt de interne ordrer, kan toldværdien af de importerede varer ikke fastsættes i henhold til artikel 29 i toldkodeksen. Toldmyndighederne har derfor været berettigede og forpligtigede til at fastsætte toldværdien i medfør af den i toldkodeksens artikel 30 fastsatte subsidiære ansættelsesmetode. Myndighederne har endvidere i visse tilfælde været nødsaget til at anvende artikel 31.

..............

Den af sagsøgeren og dennes samarbejdspartnere fastsatte fiktive pris, som fremgår af fakturaerne, er ikke den pris, som faktisk er betalt eller skal betales af sagsøgeren for de enkelte varer, jf. toldkodeksens artikel 29.

Fremgangsmåden er den, at sagsøgeren afgiver ordrer på indkøb i overensstemmelse med den kinesiske leverandørs sædvanlige priser. På dette grundlag aftaler parterne den samlede pris for leverancen. Herefter dikterer sagsøgeren en ændring af prisfastsættelsen på de enkelte varer, således at priserne på antidumpingtoldbelagte varer reduceres i væsentlig omfang, samtidig med at priserne på ikke-antidumpingtoldbelagte varer tilsvarende forhøjes. Faktureringsmetoden er konstrueret af sagsøgeren, jf. oplysningerne fra sagsøgerens leverandør ... .

Fremgangsmåden med anvendelse af en konstrueret "toldfaktura" er uden konsekvenser for den kinesiske leverandør, idet den samlede fakturapris typisk er den samme. Fremgangsmåden resulterer i, at den europæiske erhvervsgren skades, idet de antidumpingtoldbelagte varer værdisættes alt for lavt med den konsekvens, at antidumpingtolden ikke får den tilsigtede virkning. Prisfastsættelsesmetoden er således i direkte modstrid med antidumpingtoldforordningerne.

Reelt er der altså tale om, at sagsøgeren selv forsøger at bestemme, hvor meget der skal betales i antidumpingtold uden hensyntagen til toldværdien af de indførte varer.

Der er ikke i toldkodeksen, gennemførelsesforordningen eller Domstolens praksis holdepunkter til støtte for sagsøgerens anbringende om, at sagsøgeren på denne måde fiktivt kan nedbringe antidumpingtolden ved at nedbringe transaktionsprisen og kompensere for den lavere pris ved at betale kunstigt høje priser for andre varer, der ikke er omfattet antidumpingtold. De af sagsøgeren angivne toldværdier er helt uden sammenhæng med de priser, som parterne ifølge de tilvejebragte ordrer har handlet til.

Sagsøgeren har henvist til, at toldmyndighederne i England har opgivet kravet mod sagsøgerens engelske søsterselskab, H2 Ltd., i identiske sager, ... .

Det bestrides som udokumenteret, at der er tale om identiske sager. Oplysningerne herom er endvidere uden betydning for nærværende sag.

I øvrigt bemærkes det, at de engelske myndigheders afgørelser for en dels vedkommende ikke er begrundede. En anden afgørelse er begrundet med et forældelsessynspunkt. En tredje afgørelse er begrundet i, at myndighederne ikke kan fastsætte transaktionsværdien. Fastsættelsen af transaktionsværdien i nærværende sag volder imidlertid ikke vanskeligheder, idet der for de fleste transaktioners vedkommende er tilvejebragt ordrer fra sagsøgerens bogholderi, der viser de reelle priser.

Det gøres gældende, at de af myndighederne anvendte priser i de tilfælde, hvor der ikke forligger interne ordrer, er fra samme eller næsten samme tidspunkt som indfortoldningerne, jf. artikel 30, stk. 2. Endvidere har der - i de få tilfælde hvor artikel 31 er anvendt - ikke været mulighed for at anvende art. 30.

2. Toldfritagelse i henhold til toldkodeksens artikel 236, jf. artikel 220

Til støtte for frifindelsespåstanden på dette punkt gøres det gældende, at beløbet ikke er blevet bogført i strid med toldkodeksens artikel 220, stk. 2, og at der ikke er hjemmel i toldkodeksens artikel 236, stk. 1, til at fritage sagsøgeren for forpligtigelsen til at betale den skyldige antidumpingtold.

Ingen af de tre kumulative betingelser ifølge toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, er opfyldt.

Det forhold, at afgifterne ikke er blevet opkrævet, beror ikke på en fejl, de kompetente myndigheder selv har begået, men på sagsøgerens fejl. Det bestrides, at sagsøgeren har handlet i god tro.

Forløbet i straffesagen ... påviser, at sagsøgeren ikke har handlet i god tro, hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget til toldfritagelse i medfør af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, jf. artikel 236. I den forbindelse fremhæves det, at sagsøgerens søsterselskab heller ikke har fået medhold i den engelske sag, jf. Upper Tribunals afgørelser af 24. januar 2011 ... .

Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), har til formål at beskytte afgiftsskyldnerens berettigede forventning om, at samtlige forhold, som ligger til grund for afgørelsen om at foretage efteropkrævning af told, er korrekte.

Sagsøgerens berettigede forventning nyder kun beskyttelse i henhold til denne bestemmelse, såfremt det er de kompetente myndigheder selv, der har skabt det grundlag, hvorpå denne forventning hvilede, jf. sag C-173/06, Agrover Srl, Sml. I, s. 8783, præmis 31. Sagsøgte har ikke medvirket til at skabe en beskyttet forventning om, at de importerede stålwirer ikke var omfattet antidumpingtold.

Det beror på sagsøgerens forhold, at der ikke er opkrævet antidumpingtold. Sagsøgeren har selv forsynet de enkelte fortoldninger med forkerte vareangivelser.

Virksomhedens fortoldninger er afgivet uden nogen form for yderligere dokumentation. Sagsøgeren har ikke beskrevet varerne for myndighederne i forbindelse med fortoldningerne. Tovværk og kabler af stål har tre grundlæggende bestanddele: de enkelte tråde af stål, som udgør strengen; strengene, der er snoet om kernen; og selve kernen. Sagsøgeren har ikke beskrevet over for myndighederne, at der var tale om sådanne varer. Sagsøgeren har ikke angivet varernes diameter eller beskrevet varernes opbygning.

Myndighederne har således ikke kunnet anfægtet varernes tarifering. Situationen er ikke den, at det ville fremgå af en sammenligning mellem den angivne toldposition og en udtrykkelige varebeskrivelse i henhold til specifikationerne i Nomenklaturen, at der forelå en fejlagtig tarifering, jf. dom af 1. april 1993, sag C-250/91, Hewlett Packard France, Sml. I, s. 1819, præmis 21.

Sagsøgeren forsøger at fralægge sig ansvaret for den aftalte toldunddragelse ... bl.a. ved at henvise til transportfirmaet G6 A/S´ rolle i sagen. Ansvaret for den korrekte fortoldning påhviler imidlertid i alle tilfælde sagsøgeren, som modtager af de pågældende varer, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 20. november 2008 i sag C-38/07 P, HeusNM & Schrouff Oriëntal Foods Trading mod Kommissionen, Sml. I, s. 8599, præmis 52.

Det bestrides, at toldmyndighederne i forbindelse med kontrolbesøget i november 2003 på nogen måde skulle have begået myndighedsfejl.

Af de testcertifikater, der fulgte med sendingerne til sagsøgte, fremgår det, at der er tale om varer, der er omfattet af antidumpingtold. Det fremgår af sagsøgerens blanket "varemodtagelse/kontrol", at sagsøgeren har modtaget varer, som er i overensstemmelse med angivelserne i testcertifikaterne. I virksomhedens købsordrer beskrives varerne i overensstemmelse med testcertifikaterne og således som varer, der skal pålægges antidumpingtold. Hele fremgangsmåden med "toldfakturaer", der fejlagtigt angiver ikke-antidumpingtoldbelagte varer, er i øvrigt dikteret af sagsøgeren alene med det formål at undgå betaling af antidumpingtold ... . Det bestrides, at sagsøgeren under disse omstændigheder har været i god tro om toldangivelserne.

Det bestrides også, at der er begået fejl af de engelske toldmyndigheder, samt at evt. fejl fra disse myndigheder har relevans for nærværende sag.

Endvidere gøres det gældende, at sagsøgeren herved ikke har overholdt samtlige bestemmelser i gældende forskrifter, jf. toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b. Sagsøgeren har jo fortoldet varerne i strid med de oplysninger, der fremgår af testcertifikaterne og købsordrerne. Sagsøgeren har ikke fremlagt testcertifikaterne eller købsordrerne for toldmyndighederne i forbindelse med fortoldningen.

I øvrigt gøres det gældende, at uanset om det lægges til grund, at der foreligger en myndighedsfejl, udelukker oplysningerne i testcertifikaterne og i købsordrerne, at der er tale om en fejl, som sagsøgeren ikke burde have opdaget. Domstolen har således fastslået, at en fejl, der er begået af myndighederne, skal være af en sådan karakter, at den ikke med rimelighed kunne forventes at være blevet opdaget af en afgiftspligtig i god tro, jf. sag C-173/06, Agrover Srl, Sml. I, s. 8783, præmis 30.

3. Toldfritagelse i henhold til toldkodeksens artikel 239

Det bestrides, at de to kumulative betingelser for godtgørelse af importafgifter i henhold til toldkodeksens artikel 239 (samt gennemførelsesforordningens artikel 905) er opfyldt. Det gøres således gældende, at der ikke foreligger en særlig situation. Det gøres videre gældende, at sagsøgeren har gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, og at sagsøgeren har begået urigtigheder.

3.1. En særlig situation

Sagsøgeren gør så vidt ses gældende, at der foreligger en særlig situation, idet

-

toldmyndighederne har vildledt sagsøgeren i relation til forordning nr. 384/96,

-

toldmyndighederne har været for længe om at behandle sagen, og idet

-

virksomhedens adfærd ikke har medført skadevirkning i EU

-

der foreligger sprog- og begrebsforvirring.

Det bestrides, at der af disse grunde foreligger en særlig situation.

Forordning nr. 384/96

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke opfylder de processuelle og materielle betingelser for tilbagebetaling af told i henhold forordning 384/96. Sagsøgte bestrider endvidere, at myndighederne skulle have vildledt sagsøgeren i relation til den pågældende forordning.

De processuelle betingelser i Grundforordningen

Det følger udtrykkeligt af grundforordningens artikel 11, stk. 8, at en anmodning om tilbagebetaling kun anses for behørigt dokumenteret, når den indeholder nøjagtige oplysninger om betalingen af det pågældende beløb. Det fremgår således forudsætningsvis, at der rent faktisk skal være betalt antidumpingtold.

Dette fremgår også af Kommissionens meddelelse vedrørende tilbagebetaling af antidumpingtold (EFT 2002 C 127/10), afsnit 1 og afsnit 2.1., b)):

"...

Refusionsproceduren skal muliggøre tilbagebetaling af antidumpingtold, der allerede er blevet betalt, hvis det påvises, at den dumpingmargen, der lå til grund for betalingen af tolden, er blevet elimineret eller reduceret til et niveau, der er lavere end den gældende toldsats.

...

Der kan kun indgives anmodninger for transaktioner, hvor antidumpingtolden er fuldt ud betalt.

..."

Hertil kommer at ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at de priser, der ligger til grund for anmodningen, er reelle, jf. Kommissionens meddelelse vedrørende tilbagebetaling af antidumpingtold (EFT 2002 C 127/10), afsnit 3.2.1., c) ii).

Sagsøgeren har ikke betalt den opkrævede told, og opfylder således ikke helt grundlæggende minimumskrav til en ansøgning i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 8.

Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret størrelsen af den antidumpingtold, der kræves tilbagebetalt (med fradrag af de skatter, som sagsøgeren skulle have betalt af dette beløb, hvis de nævnte afgifter ikke var blevet betalt mv.).

Sagsøgerens tolddokumenter vedrørende beregningen i sagen kan i øvrigt ikke lægges til grund, idet de er urigtige. Sagsøgeren kan heller ikke fremlægge den i Kommissionens meddelelse vedrørende tilbagebetaling af antidumpingtold (EFT 2002 C 127/10), afsnit 3.2.1 a) og c) forlangte dokumentation, da der ikke er overensstemmelse mellem sagsøgerens fakturaer og toldangivelserne.

Sagsøgeren opfylder således ikke de processuelle betingelser for tilbagebetaling i henhold til artikel 11, stk. 8 i grundforordningen.

De materielle betingelser i grundforordningen

Sagsøgeren opfylder heller ikke de materielle betingelser for tilbagebetaling.

For så vidt angår de materielle betingelser bemærkes det, at synspunktet om, at sagsøgeren var en ubetydelig spiller på markedet og derfor ikke kunne påvirke prisniveauet bestrides, og er i øvrigt er uden betydning for fortolkningen af grundforordningens artikel 11, stk. 8.

En vare anses for at være en dumpingvare, hvis dens eksportpris ved salg til EU er lavere end den sammenlignelige pris for samme vare i normal handel, som er konstateret i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 2.

En antidumpingforanstaltning forbliver kun i kraft så længe og i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke dumping, som forvolder skade, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 1.

Endelige antidumpingforanstaltninger udløber fem år efter indførelsen heraf eller fem år efter datoen for afslutningen af den seneste genoptagelse af en undersøgelse, som omfattede både spørgsmålet om dumping og skade, medmindre det som led i en genoptagelse af en undersøgelse fastslås, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade.

En undersøgelse genoptages ved foranstaltningernes udløb på Kommissionens initiativ eller på anmodning fremsat af eller på vegne af producenterne i EU, og foranstaltningerne forbliver i kraft, indtil resultatet af en sådan undersøgelse foreligger, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

Det fremgår udtrykkeligt af Rådets forordning (EF) nr. 1858/2005 af 8. november 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen (pkt. 144), at en fornyet undersøgelse på grundlag af sammenlignelige varetyper viste, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte den pågældende vare til en meget lavere pris end EU-erhvervsgrenen (58-68 % for Kinas vedkommende).

Det må således lægges til grund, at dumpingmarginen ikke var elimineret på tidspunktet for skattemyndighedernes opkrævning af told ... .

Af samme grund er sagsøgtes anbringenderne vedrørende Sydkorea, Malaysia, Polen og selskabet G9 ... uden relevans for sagen.

Umiddelbar forud for Skattecentrets efteropkrævning af told havde Kommissionen således foretaget en tilbundsgående undersøgelse bl.a. af om dumpingmarginen var blevet elimineret og havde fundet at dette ikke var tilfældet. I denne proces havde sagsøgerens bestyrelsesformand aktivt deltaget i tilvejebringelsen af dokumentationsmateriale via posten som viceformand i G8, jf. betragtning 13 og 20 til Rådets forordning nr. 1858/2005.

Der foreligger dermed med tilblivelsen af forordning 1858/2005 dokumentation for, at sagsøgeren ikke kunne opnå tilbagebetaling af told i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 8.

Sagsøgeren har i hvert fald ikke påvist, at den dumpingmargen, på grundlag af hvilken tolden er betalt, er blevet elimineret eller reduceret til et niveau, der er lavere end den gældende toldsats. Sagsøgeren har jo netop unddraget sig antidumpingtold, som har til formål at udligne den dumpingmargen, som følger af forskellen mellem eksportprisen til Unionen og den normale værdi for en vare, og herigennem fjerne de skadevoldende virkninger af indførslen af de pågældende varer til Unionen.

Myndighedernes oplysningspligt

Synspunktet om, at SKAT skulle have oplyst sagsøgeren om en hypotetisk mulighed for at påberåbe sig artikel 11, stk. 8, i Rådets forordning nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af EU (grundforordningen), såfremt sagsøgeren rent faktisk havde betalt antidumpingtold og i det tilfælde, at antidumpingtolden rent faktisk var elimineret, bestrides.

For det første er grundforordningen trykt i EU-Tidende og må derfor forudsættes bekendt af sagsøger som professionel erhvervsdrivende. Henset til sagsøgerens størrelse og professionelle erfaring er det almindelige princip om, at lovgivningen forudsættes bekendt, skærpet, jf. sag C-48/98, Sohl & Sohlke, Sml. I, s. 7877, præmis 57. Hertil kommer, at det fremgår direkte af SKATs referat af 20. januar 2006 fra et møde hos H1x A/S ..., at H1x A/S faktisk kendte til forordningen.

Myndighederne har for det andet redegjort for bestemmelsen i Toldvejledningen (2006-1), hvor følgende fremgår (afsnit A.7.5):

"...

I henhold til artikel 11, stk. 8, i Rådets forordning 384/96 og artikel 21 i Rådets forordning 2026/97, kan en importør anmode om tilbagebetaling af opkrævet antidumpingtold/udligningstold, såfremt det påvises, at den opkrævede antidumping told/udligningstold overstiger dumpingmargenen (dvs. det beløb, hvormed den normale værdi overstiger eksportprisen) eller subsidieydelsen.

Anmodning om tilbagebetaling fremsendes til Europa-Kommissionen via Erhvervs og Byggestyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17, 2100 København Ø.

Anmodning om tilbagebetaling skal indgives senest 6 måneder fra fortoldningstidspunktet eller fra den dato, hvor der foretages endelig opkrævning af midlertidig antidumpingtold.

..."

For det tredje kunne sagsøgeren have konsulteret Kommissionens meddelelse vedrørende tilbagebetaling af antidumpingtold, der fastlægger retningslinjerne for anvendelsen af artikel 11, stk. 8, i Rådets forordning nr. 384/96 om tilbagebetaling af antidumpingtold. Denne meddelelse er også offentliggjort i EU-Tidende (EFT 2002 C 127/10).

For det fjerde fremhæves det, at afgiftsmyndighederne ikke har en generel vejledningspligt, i en situation, hvor sagsområdet henhører under Erhvervs- og Byggestyrelsen, dvs. under Økonomi- og Erhvervsministeriet, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1.

For det femte udgør det forhold, at myndighederne ikke har rådet en erhvervsdrivende til at benytte en bestemt toldprocedure ikke en særlig situation, jf. Kommissionens Informationsdokument, side 20 mf. ... .

For det sjette har den påståede mangelfulde vejledning ikke den fornødne tilknytning til årsagen for toldskyldens opståen, og kan derfor ikke anses for en omstændighed, der udgør en særlig situation.

Og endelig for det syvende har myndighederne ikke en forpligtelse til at vejlede om grundforordningens artikel 11, stk. 8, når sagsøgeren ikke opfylder de processuelle og materielle betingelser krav, der opstilles i bestemmelsen.

Sagsbehandlingstiden/virksomhedens adfærd

Det bestrides endelig, at sagsøgeren som følge af sagsbehandlingstiden befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, eller at sagsbehandlingstiden gør, at sagsøgeren skal fritages for at betale den skyldige antidumpingtold ud fra et generelt billighedssynspunkt. Frister for sagsbehandlingstiden er reguleret i toldkodeksens artikel 220, stk. 3, hvor unionslovgiver har afgrænset den rimelige sagsbehandlingstid. Det bemærkes, at alle opkrævninger indbragt for domstolene er foretaget indenfor denne frist.

På tilsvarende vis bestrides, at virksomhedens adfærd ikke har medført skadevirkning i EU samt at dette forhold skulle bevirke, at selskabet befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet.

Sprog- og begrebsforvirring

Ved vurderingen af, om der er tale om åbenbar forsømmelighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i toldkodeksens artikel 239 og gennemførelsesforordningens artikel 905, skal der bl.a. tages hensyn til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed, jf. dom af 11. november 1999, sag C-48/98, Sohl & Sohlke, præmis 56.

De grundlæggende fysiske egenskaber og de grundlæggende tekniske egenskaber for varer, der er underlagt antidumpingtold i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 er detaljeret beskrevet i samme forordning. Der er ingen støtte for et synspunkt om, at "massiv sprog- og begrebsforvirring" kan fritage sagsøgeren for antidumpingtold.

Der foreligger heller ikke forhold, der sætter sagsøgeren i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, hvilket er et krav for at anvende bestemmelsen, jf. bl.a. dom af 27. september 2001 i sag C-253/99, Bacardi, Sml. I, s. 6493, præmis 56.

Selv hvis de påståede fortolkningsvanskeligheder, som er påberåbt af sagsøgeren vedrørende definitionerne "kabler og tovværk", blev anset for godtgjort, kunne de ikke begrunde, at der var tale om omstændigheder, som kunne skabe en særlig situation i sagsøgerens tilfælde. De pågældende vanskeligheder berører alle erhvervsdrivende, som importerer kabler og tovværk, på samme måde, og sætter således ikke sagsøgeren i en særlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende.

3.2. Åbenbar urigtigheder/åbenbar forsømmelighed

Betingelserne for anvendelse af toldkodeksens artikel 220 og 239 - dvs. for så vidt angår toldkodeksens artikel 239, stk. 1, andet led, at den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, og for så vidt angår toldkodeksens artikel 220, at toldmyndighederne ikke har begået en fejl, der med rimelighed kunne opdages af den afgiftspligtige - skal fortolkes ens, jf. sag C-375/07, Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading BV, præmis 57 og 58.

Til støtte for synspunktet om, at sagsøgeren har gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, og at sagsøgeren har begået urigtigheder, henvises derfor videre til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2, for så vidt angår spørgsmålet om god tro. I den forbindelse fremhæves på ny navnlig, at landsretten i en straffesag har fastslået, at sagsøgeren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med afgivelse af de urigtige oplysninger, som tiltalen i straffesagen vedrørte ... . Landsretten idømte sagsøgeren en bøde på kr. 1,2 mio. kr.

4. Sagsøgerens erstatningskrav

Sagsøgeren har - mere subsidiært - fremsat et erstatningskrav.

Sagsøgeren har imidlertid ikke godtgjort, at betingelserne for at pålægge myndighederne erstatningsansvar er opfyldt.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at selskabet har lidt et tab. Sagsøgeren skal påvise, at den dumpingmargen, på grundlag af hvilken tolden er betalt, er blevet elimineret eller reduceret til et niveau, der er lavere end den gældende toldsats. Et sådant bevis har sagsøgeren ikke ført.

De undersøgelser, som Kommissionen foretog i forbindelse med, at antidumpingtolden blev fastholdt ved forordning nr. 1858/2005 påviser tværtimod, at dumpingmarginen netop ikke var blevet elimineret.

Sagsøgeren har heller ikke påvist, at myndighederne skulle have handlet ansvarspådragende. Når der ikke foreligger en myndighedsfejl i henhold til toldkodeksens artikel 239, har myndighederne heller ikke handlet culpøst. I den forbindelse henvises til det ovenfor under afsnittet om myndighedernes oplysningspligt anført.

Sagsøgte bestrider videre, at de øvrige erstatningsbetingelser om årsagssammenhæng, adækvans m.v. er opfyldt.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Påstand 1 (sagerne med forkerte varekoder)

Principale påstand (fritagelse i henhold til toldkodeksens art. 236, stk. 1, jf. art. 220, stk. 2, litra b)

I straffesagen vedrørende de 12 såkaldte hvidbliksager lagde landsretten i overensstemmelse med byrettens præmisser til grund, at H1x A/S bestilte og modtog kinesiske stålwirer, der var belagt med antidumpingtold. Bestillingerne angav blandt andet varer, der var undergivet reglerne om antidumpingtold, og der blev leveret varer svarende til bestillingerne, hvilket endvidere dokumenteres af de medfølgende testcertifikater. Varespecifikationerne i fakturaerne angav imidlertid alene varer, der ikke var undergivet antidumpingtold. Indfortoldning på vegne H1x A/S blev herefter foretaget af G6 uden angivelse eller afregning af antidumpingtolden. Shippingfirmaet var ved indfortoldningen bl.a. i besiddelse af fakturaerne, men fik ikke kopi af bestillingerne, testcertifikaterne eller oplysninger fra H1x A/S om, at varespecifikationerne i fakturaerne ikke var retvisende. Landsretten fandt det på den baggrund godtgjort, at H1x A/S havde handlet groft uagtsomt i forbindelse med afgivelse af de urigtige oplysninger ved fortoldningen over for SKAT.

Det er ubestridt, at også i de øvrige 35 sager omfattet af påstand 1 angav fakturaerne varer, der ikke var belagt med antidumpingtold, mens der reelt var tale om varer belagt med antidumpingtold. Alle dumpingtoldbelagte varer blev beskrevet som varer uden antidumpingtold, hvorimod en vare, som ikke var belagt med antidumpingtold, blev korrekt beskrevet i fakturaen. Fakturaerne var med forkert beskrivelse, mens alt andet skriftligt materiale hos H1x A/S passede med, hvad der var leveret. A har under denne sag forklaret, at fakturaerne dannede grundlag for fortoldningen.

Det fremgår af brev af 6. marts 2003 fra NM til VS, at den kinesiske leverandør, som efter H1x A/Ss egne oplysninger var ansvarlig for mere end 2/3 af importerne, og som solgte wirer med størrelser over 3 mm til H1x A/S, blev anmodet om på alle de officielle dokumenter at anføre leverancerne som "snoet tråd beklædt med zink" i stedet for den korrekte beskrivelse af kablet. Det fremgår endvidere af NMs e-mail af 20. august 2003 til YA, at firmaets kunde i UK, som købte wirer med stor diameter, havde anvist leverandøren at udfærdige to sæt dokumenter, hvoraf det ene blev sendt direkte til kunden og præcist angav, hvad der var bestilt, og derfor var den sande faktura og pakkeliste, mens det andet blev praktisk behandlet for at undgå antidumpingtold og blev ekspederet via banken med et konnossement.

As forklaring om, at NMs redegørelse i brevet af 6. marts 2003 ikke er korrekt, at kunden omtalt i NMs brev af 20. august 2003 ikke er H1x A/S, at han ikke så fakturaerne, og at ingen i H1x A/S opdagede uoverensstemmelserne mellem beskrivelsen i ordren og fakturaen, førend SKAT kom på kontrolbesøg i september 2004, kan ikke lægges til grund ved sagens afgørelse. Det bemærkes herved, at NM, som var bekendt med den faktiske fremgangsmåde, ikke skønnes at have motiv til at redegøre usandt herom, at selskabet ifølge korrespondancen var H1x A/Ss engelske søsterselskab, og at der ikke er fremkommet nogen plausibel forklaring på uoverensstemmelserne mellem fakturaerne og det øvrige materiale i sagen.

Landsretten finder det på dette grundlag godtgjort, at H1x A/S havde anmodet den kinesiske leverandør om at anføre forkerte varebeskrivelser på fakturaerne for at undgå at betale antidumpingtold, og at H1x A/S ved alene at forsyne speditøren med de fiktive fakturaer har haft intention om urigtige fortoldninger og dermed ikke har handlet i god tro, således som det kræves efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, for at opnå toldfritagelse.

Allerede af denne grund frifindes Skatteministeriet for H1x A/Ss principale påstand i påstand 1.

Subsidiære påstand (fritagelse i henhold til toldkodeksens art. 239 om særlige situationer grundet mangelfuld vejledning)

Af de grunde, der er anført vedrørende den principale påstand 1, findes det godtgjort, at H1x A/S, der ikke har handlet i god tro, "har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed", jf. toldkodeksens artikel 239, stk. 1. Da H1x A/S allerede af denne grund ikke opfylder betingelserne for fritagelse for efterbetaling af antidumpingtold, frifindes Skatteministeriet for H1x A/Ss subsidiære påstand i påstand 1.

Mere subsidiære påstand (erstatning)

H1x A/Ss krav er fremsat med henvisning til, at SKAT på grund af mangelfuld vejledning i relation til grundforordningens artikel 11, stk. 8, om tilbagebetaling af antidumpingtold er erstatningsansvarlig over for H1x A/S.

Grundforordningens artikel 11, stk. 8, omhandler en importørs anmodning om tilbagebetaling af told under nærmere fastsatte omstændigheder.

Det fremgår af BAs e-mail af 24. september 2007 til Kommissionen vedrørende godtgørelse af antidumpingtold, at H1x A/S "ikke kan og ikke kunne" betale antidumpingtold på ca. 7,4 mio. kr., og han har forklaret, at H1x A/S opgav importen omkring 2006 på grund af efteropkrævningerne fra SKAT. Uanset A og BAs forklaringer om, at H1x A/S kunne have betalt tolden og derefter søgt om tilbagebetaling, findes det allerede på denne baggrund godtgjort, at H1x A/S ikke kunne have opnået hverken hel eller delvis godtgørelse, hvorfor H1x A/S ikke har bevist at have lidt et tab. Skatteministeriet frifindes derfor også for H1x A/Ss mere subsidiære påstand i påstand 1.

Påstand 2 (forskydningssagerne)

Den nye måde at fortolde på opstod, efter at myndighederne i september 2004 havde været på kontrolbesøg i virksomheden og konstateret, at H1x A/S i en lang række tilfælde havde anvendt forkerte varekoder i forbindelse med indfortoldningen af antidumpingtoldbelagte varer. Metoden med den særlige prisfastsættelse blev ubestridt anvendt fra september 2004 og frem, og BA har forklaret, at han var med til at udtænke prisfastsættelsesmetoden, som han beskrev i sit brev af 6. januar 2006 til SKAT. Ifølge beskrivelsen blev den oprindelige indkøbsordre afgivet i overensstemmelse med den kinesiske leverandørs sædvanlige priser, og på dette grundlag blev den samlede pris for leverancen aftalt. Herefter blev prisfastsættelse for ordren annulleret, hvorefter H1x A/S forhandlede en ny prisfordeling inden for den oprindelig aftalte samlede pris for ordren. A har forklaret, at der var tale om en decideret og reel prisforhandling med leverandøren, som efterhånden fandt sted pr. automatik, og at fordelingsnøglen for den ændrede prisfastsættelse var indarbejdet i indkøbsordren i H1x A/Ss interne system.

Det fremgår af NMs e-mail af 20. august 2003 til YA, at firmaets kunde i UK, som købte wirer med stor diameter - ifølge korrespondancen H1x A/Ss engelske søsterselskab - som fremgangsmåde bl.a. anviste at sætte prisen på nogle af de store størrelser meget lavere end de sædvanlige priser. Det lægges til grund, at det var den samme fremgangsmåde, som blev benyttet af H1x A/S.

A har forklaret bl.a., at der ikke forelå indkøbsordrer i alle tilfælde, idet nogle af ordrerne alene blev afgivet telefonisk, og således at leverandøren under samtalen fik ordrenummeret. Han har endvidere forklaret, at dokumentet med beskrivelsen af ordren var internt og alene skulle bruges i forhold til sælgerne, og at prisen i dokumentet udtrykte en form for markedspris i Europa med fradrag for avance. Denne forklaring har sammenholdt med oplysningerne i sagen i øvrigt formodningen imod sig.

På den baggrund findes det godtgjort, at H1x A/S tog den samlede pris for leverancen, som på sædvanlige markedsvilkår var aftalt med leverandøren, og fordelte prisen ensidigt på de enkelte ståltove, således at prisen på alle varer, der var belagt med antidumpingtold, blev sat betydeligt ned, hvorimod prisen på alle de varer, der ikke var belagt med antidumpingtold, blev sat betydeligt op. Dette havde meget "skæve" resultater til følge, som var uden indbyrdes sammenhæng og ikke havde noget med den korrekte toldværdi at gøre. Det findes således godtgjort, at beløbene for de enkelte varer på fakturaerne anvendt til fortoldningen var rent fiktive tal, som H1x A/S efter forgodtbefindende havde regnet om til et leje, hvor selskabet betalte så lidt i antidumpingtold som muligt. En sådan arbitrær måde at fastsætte priserne på er uhjemlet og har karakter af omgåelse.

SKAT findes under disse omstændigheder i det hele at have været berettiget til ved beregningen af antidumpingtold at bortse fra H1x A/Ss ensidigt og efterfølgende, vilkårligt fastsatte og dermed fiktive priser.

SKAT har så vidt muligt taget udgangspunkt i de priser, der fremgår af H1x A/Ss indkøbsordrer, som må betragtes som ordrebekræftelser, og som derfor må anses at vise den reelle pris, jf. toldkodeksens artikel 29, stk. 1, hvorefter toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

I de tilfælde fra efteråret 2005, hvor der ikke foreligger sådanne indkøbsordrer, har det været nødvendigt, at SKAT har taget udgangspunkt i den seneste kendte, tidligere prisfastsættelse ifølge indkøbsordrerne i samhandlen mellem H1x A/S og selskabets kinesiske leverandører, jf. toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra a, og artikel i art. 31, stk. 1. Herved bemærkes, at artikel 30, stk. 2, litra c, som af Skatteministeriet anført, ikke er egnet til anvendelse i situationer med varer indført til dumpingpris, og at priserne på de omhandlede varer steg i perioden, hvorfor SKAT også af denne grund har foretaget en rimelig og lempelig toldfastsættelse.

Landsretten finder således ikke, at H1x A/S har påvist noget grundlag for at tilsidesætte myndighedernes opgørelse af det skyldige toldbeløb for indførslerne i efteropkrævningssagerne. Herefter, og da de af H1x A/S anførte betragtninger vedrørende grundforordningens principper eller de parallelle engelske sager endvidere ikke kan medføre en anden vurdering, frifindes Skatteministeriet også for H1x A/Ss påstand 2, således at Skatteministeriet i det hele frifindes i sagen.

Efter sagens udfald skal H1x A/S betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 450.000 kr., som angår udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi og karakter taget hensyn til sagens betydelige omfang, herunder at der har været hovedforhandling over 4 retsdage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 A/S (tidl. H1x A/S) inden 14 dage betale 450.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.