Dato for udgivelse
17 aug 2012 11:00
Resumé

Efter 25 år på posten går landsskatterettens retspræsident Erik S.M. Hansen på pension.


Landsskatterettens retspræsident Erik S.M. Hansen har meddelt, at han 1. november 2012 ønsker at fratræde for at gå på pension.  

Erik Hansen har 1. oktober været retspræsident i 25 år. Han fylder desuden 67 år den 2. november og anser det for at være en naturlig anledning til at fratræde stillingen som retspræsident.

- Erik Hansen har som retspræsident siden 1987 stået i spidsen for en modernisering af Landsskatteretten og i høj grad bidraget til at sikre retten den plads og betydning, den har i dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Erik Hansen for den mangeårige og alsidige indsats i Landsskatteretten, siger skatteminister Thor Möger Pedersen.