Dato for udgivelse
13 aug 2012 14:02
Til
Selvstændige og mindre virksomheder
Sagsnummer
-
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Resumé

Guiden AnsætSelv giver dig overblik, når du skal ansætte en medarbejder. Læs mere på virk.dk/AnsætSelv.  


To ud af tre mindre og nye virksomheder har svært ved at overskue kravene fra det offentlige, når de skal ansætte den første medarbejder. Det samme gælder, når deres medarbejder første gang skal på orlov eller ferie, have udbetalt løn eller melder sig syg. Det viser undersøgelser fra Erhvervsstyrelsen. Undersøgelserne viser også, at mange selvstændige holder igen med at ansætte deres første medarbejder, fordi det er uoverskueligt.

Derfor bliver guiden AnsætSelv nu lanceret. Guiden samler det offentliges krav i forbindelse med ansættelse, udbetaling af løn, arbejdsmiljø, sygdom, orlov, barsel, arbejdsulykker, opsigelser, afskedigelser og værnepligt.

Målet er, at guiden giver arbejdsgivere et sammenhængende, effektivt og brugervenligt forløb, når virksomheder skal ansætte medarbejdere.

AnsætSelv er blevet til i et samarbejde mellem Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsstyrelsen. AnsætSelv er et initiativ under den tværoffentlige digitaliseringsstrategi.

Find guiden og læs mere på www.virk.dk/ansætselv