Deltagere 
Bo Sponholtz          FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Robert Mikelsons    Danske Advokater
Jonna Roth             FFR - Foreningen Registrerede Revisorer
Kirsten Otbo           Direktør, SKAT Nordsjælland
Søren Buus             Skattedirektør Kundeservice, SKAT Nordsjælland
Marie Raavig           Skattedirektør Indsats og Indsats/Inddrivelse, SKAT Nordsjælland. 

Afbud
Christine Søgård Bøhm     Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret i Økonomi
Per Raaskov                     Dansk Erhverv

 

Regionssekretariat
Steen Ellebæk Pedersen, Viceskattedirektør, SKAT Nordsjælland
Charlotte Ditløv Jensen, sekretær, SKAT Nordsjælland 

 

 REFERAT fra mødet den 15. maj 2012 kl. 13.30-16.00

1.    Referater fra møder i Det Eksterne Kontaktudvalg v/Direktør Kirsten Otbo.

Referater har været tilgængelige for deltagerne, og der var ingen kommentarer hertil.

2. Skattereform 2012 v/Direktør Kirsten Otbo

Direktør Kirsten Otbo orienterede kort om arbejdet. Der er ingen konkrete nyheder endnu, men ved næste møde vil der blive orienteret yderligere.

3. Indsats 2012, herunder orientering om projekter v/Skattedirektør Marie Raavig

Skattedirektør Marie Raavig gennemgik en præsentation, der viste hvordan SKATs projekter arbejder med fokus på forskellige segmenter, henholdsvis grønt, gult og rødt. Projekterne arbejder med trusler mod skattegabet på forskellig måde, og på baggrund af viden om områderne, erfaring fra tidligere år tillige med vurderingerne fra SKATs risikoanalyseproces.

SKATs risikoanalyse differentierer indsatsen på hhv. borger-, virksomheds- og selskabsområderne tillige med området for økonomisk kriminalitet.  Indsatsprojekternes succeskriterier rettes dermed imod specifikke dele af SKATs forretningsmodel.

SKATs strategi, som sætter rammerne for risikoanalyse og indsatsarbejdet som helhed implicerer, at arbejdet foregår fokuseret med udgangspunkt i de identificerede risici i stedet for at lave massiv kontrol hvert 3. år, der ikke nødvendigvis bearbejder årsagerne til, at restancerne opstår.

Finanslovsprojekter tilførte 269 årsværk, som bl.a. bruges på styrket indsats på virksomhedsområdet, nedbringelse af restancer på både person- og erhvervsområdet og implementering af afgift på mættet fedt.

 I SKAT gennemføres hvert andet år undersøgelse af efterretteligheden, compliance. De seneste analyser viser, at efterretteligheden på borgerområdet er forbedret, mens den er forringet på virksomhedsområdet. Der har også vist sig udfordringer i udbetalingskontrollen, blandt andet i forbindelse med socialt bedrageri. I den forbindelse indgår SKAT i et tæt samarbejde med kommunernes bedragerigrupper.

Hvad angår nedbringelse af person- og erhvervsrestancer, er der særligt udfordringer knyttet til at inddække personrestancer, fordi restantens personlige indkomst ofte er svag.

Ved ændringerne til Finansloven blev iværksat yderligere initiativer, bl.a. indsats mod multinationale selskaber, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og indsats mod social dumping.

Bo Sponholtz kommenterede, om det ikke betyder, at der ikke er nogen reduktion i medarbejderstaben. Kirsten Otbo svarede, at ressourcerne i stedet blev omrokeret til brug ved de omtalte finanslovsprojekter.

Jonna Roth forespurgte på arbejdsområdet Social Dumping, hvortil Marie Raavig svarede, at én af de typiske indsatsområder er fx Rengøringsfirmaer, der kontraherer med underleverandører, hvis arbejdskraft er socialt dumpet - dvs. med væsentligt lavere lønniveau og drastisk forringede ansættelsesforhold. SKATs tilgang består bl.a. i at stille krav til rengøringsfirmaer om indholdet af deres kontrakter med underleverandører.

Jonna Roth forespurgte, om SKAT ved henvendelser om skattekort stiller krav til arbejdstager om, at en given ansættelseskontrakt skal indeholde minimumsløn. Marie Raavig svarede, at SKAT lægger op til egenkontrol, fx hos kommunerne, når der entreres med underleverandører.

I SKAT findes i 2012 117 projekter i Indsats og Inddrivelse, hvoraf nogle fortsætter i op til 3-4 år. Heraf fordeler de sig på følgende måde:

• 49 projekter på virksomhedsområdet
• 10 på borgerområdet
• 8 på inddrivelsesområdet
• 27 på området for store selskaber
• 9 på området for økonomisk kriminalitet
• 14 på toldområdet.

Det kan i øvrigt iagttages, at reguleringer på aktieområdet, som SKAT Nordsjælland har haft stort fokus på den senere tid, ikke genererer restancer på samme måde som på andre områder. Det er tydeligt, at det er en ressourcestærk målgruppe, som forstår indholdet af de informationsbreve de modtager, forstår reglerne ved gennemgang og er hurtige til at betale eventuelle restancer.

Af de nævnte projekter er SKAT Nordsjælland bl.a. strategisk samarbejdspart på følgende:

• Afgifter på spil
• Aftagere af modspillerydelser i rengøringsbranchen
• Finansielle poster
• Forbedring og vedligeholdelse af udlejningsejendomme
• Nægtelse af registrering og tvangsafmeldelse
• Registreringsafgift - køretøjer på danske nummerplader
• Rådgivere på rette kurs
• Selskaber, herunder genbeskatning

Projektet "Rådgivere på rette kurs" er forankret i et større paraplyprojekt (Samarbejde med rådgivere om regelefterlevelse) og retter sig mod ejendomsmæglere, advokater og andre, der rådgiver om drift. Vi kan i SKAT se, at alene omtale af projektet har haft en positiv virkning, bl.a. indenfor bogføring og revision, antallet af restanter er nedbragt bare siden nytår. Så der er god bevægelse i projektet.

Bo Sponholtz kommenterede på, at projektets forudsætning vel er, at hvis ikke rådgiverne fungerer, så er det formodningen, at rådgivernes kunder heller ikke gør det? Skattedirektør Søren Buus svarede, at det var projektets formodning, tillige med det holdningsbearbejdende og signalmæssige i projektet, at efterrettelighed smitter.

Hvad angår de øvrige paraplyprojekter i SKAT for 2012 blev det især fremhævet, at SKAT med paraplyprojekterne ønsker at tænke hele forretningsmodellen rundt. Fokus er også at få en samlet og koordineret holdning og tilgang til måden at drive forretning på.

De øvrige paraplyprojekter i SKAT i 2012 er:

• Små og mindre virksomheder
• Rettidig angivelse
• Aktie- og værdipapirområdet
• Aktiviteter på bil- og motorområdet

Afslutningsvist kommenterede Marie Raavig på projektet Drift-Udvikling-Drift, også kaldet DUD. Her anlægges stærkt fokus på at få interne interessenter, fx i SKATs koncerncenter, med i starten af de projekter, der arbejder med fx forslag til lovændringer. Her vil der være god nytte af tæt dialog og samarbejde mellem koncernfunktionen Jura og Samfundsøkonomi og de respektive projekter.

4. Kundeservice 2012, herunder Udvidet selvangivelse - pligtig digitalisering v/Skattedirektør Søren Buus

Indsatsprojektet målrettet registrering af aktier fylder for tiden meget i det nordsjællandske, og der har været afholdt 6 informationsmøder for borgere.

Møderne har været meget populære og har været efterfulgt af individuel vejledning.  Alene i Fredensborg har der været mere end 200 deltagere. 

Samme initiativ vil sandsynligvis blive udbredt på landsplan i den nærmere fremtid.

I relation hertil skal nævnes, at SKATs udviklingsforum har bevilget penge til nyt aktiesystem.

Autoagter: Automatiske digitale ændringer af forskud for indkomståret 2012. Der er udsendt 115.000 med ændringer, hvor renteudgifter samlet nedsættes, så restskatterne på årsopgørelsen reduceres med 1,1 mia. Dette vil SKAT gøre meget mere i fremtiden.

Arbejdet startede på årsopgørelsen med autoagter sidste år, hvor kun promiller gjorde indsigelser. Det er meget effektivt for SKAT i forhold til besparelse på senere korrektioner.

Det vil nu også blive muligt at genoptage et år ekstra for en borger via TastSelv. Så nu kan man digitalt genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012. Næste år udvides med 1 år, så der fremover kan genoptages 3 år.

Hvad angår selskaber, vil der igen næste år komme et digitaliseringsryk.

NemKonto: Tidligere har man kunnet angive en specifik konto, som pengene skal sættes ind på i stedet for Nemkontoen, men der har været svindlet massivt med det. Men nu har SKAT skærpet reglerne for at få oprettet en ekstra konto.

Sagscenter Erhverv: Der er lavet en it-løsning, hvor sagerne om den forkerte anvendte kapitalafkastsats er anvendt, således at der digitalt er udskrevet korrekte årsopgørelser.

På virksomhedsområdet fokuseres fremadrettet meget på vejledning, hvilket sker på baggrund af de seneste complianceresultater, der viser, at regelefterlevelsen på virksomhedsområdet sakker bagud.

Jonna Roth: Selvangivelserne for 2013 for selskaber skal indtastes digitalt. Men vi har stadigvæk problemer med tastselvkoder - er der ikke mange, der stadigvæk indsender på papir? Det er svært at guide folk, der vil ind via fx digital signatur, fordi der er så mange steder, de skal autoriseres. Så det kommer da til at give et problem den 30/6? For SKAT kan jo ikke gøre ret meget for at hjælpe? Det ville være rart om kunderne både havde digital signatur og TastSelv-kode? Det ville være dejligt med en slags overgangsordning.

Søren Buus: Der vil være en masse gode erfaringer fra borgerområdet, vi kan trække med os ind i det fremtidige arbejde. Digitaliseringsgraden er lav på selskaber, fordi der ikke er nogen gevinst ved det. Og så er der mange, der ikke KAN gøre det selv - holding og sambeskatning m.fl. ABT-fonden skyder penge i udviklingen af nogle af de digitale løsninger på selskabsområdet. Man kan ikke lave tvungen digitalisering, før man har et bedre system til at selvangive.  Desværre er selskabsområdet ofte sidst, når vi taler systemudvikling.

Der ligger to glimrende vejledningsvideoer på www.skat.dk målrettet selvangivelse for virksomheder.

5. DMR v/Søren Buus

DMR lanceres den 6.juni 2012 - og det ser rigtig godt ud it-mæssigt. Det er forhandlerne og synshallerne, der via www.skat.dk vil kunne ordne alt vedrørende nummerplader for borgerne.

Forhandlerne og synshallerne skal bruge DMR, så der er blevet skrevet, ringet, mailet med dem og holdt info-møder for dem, så de også er klar til den 6. juni 2012. Nu skal de jo ikke møde op i ekspeditionerne længere.

Konverteringen fra det gamle register gør, at der er lukket i 2 dage - den 1. - 4. juni 2012. Ekspeditionerne åbner den 6.juni 2012 kl. 9.00 og det bliver en stor dag.

Bo Sponholtz: Hvor skal pladerne så helt fysisk hentes? Søren Buus: Forhandlerne vurderer løbende og kan bestille til lager via nettet, og det bliver registreret på forhandlernes månedsafregning. Også synshallerne vil kunne sætte nummerplader på.

Næste skridt vil være, at private også vil kunne ordne ejerskifte via www.skat.dk.

Fremover skal forsikringsbevis ikke medbringes - bilen vil være i systemet allerede. Login på Skattemappen (og DMR) vil jo stadig være via NemID og Digital Signatur for virksomhederne.

Fra 1. februar 2013 samler vi nummerpladeekspeditionerne yderligere, til 4 steder. I Nordsjælland vil kun Høje-Taastrup blive tilbage. Der vil også være åbent på supportsystemet for forhandlerne i starten, så vi sikrer en god start.

Jonna Roth: Vi havde en rigtig god oplevelse med SKAT: En kunde skulle have en ekstra indbetaling retur - og vi besluttede at prøve at maile ind med forespørgslen. Først kunne vi ikke se, hvordan vi skulle skrive, så jeg blev nødt til at ringe. Jeg ville gerne have hjælp til at blive godkendt til at skrive til SKAT. Men medarbejderen, jeg talte med i telefonen kunne ikke på sin egen skærm se, hvad det er for et system jeg navigerer i. Alligevel formåede hun at vejlede mig. Hun havde lavet sin egen vejledning til at hjælpe andre til at kunne skrive til SKAT.

Hun var meget hjælpsom, men hvorfor findes der ikke en ordentlig vejledning til, hvordan man bliver registreret til at kunne skrive til SKAT? Det burde der ligge en vejledning til på www.skat.dk Mange af de faglige vejledninger har disse vejledninger, men SKAT har det ikke selv.

Søren: Vi nedlagde skat@skat.dk for et par år siden, fordi der er større sikkerhed omkring kommunikation via skattemappen. Men sagsgangen refereret lyder meget besværlig.

Bo Sponholtz: Generelt er den nye hjemmeside sværere at finde rundt på - de tre grupperinger fra før i tiden var lidt nemmere.

Søren: Tilfredsheden med www.skat.dk er stærkt stigende.

6. Lovforslag om sort arbejde m.v. v/ Marie Raavig og Søren Buus

Jonna Roth: Er det SKAT, der skal ud og kontrollere?

Marie Raavig: Vi vil med det nye lovforslag få hjemmel til at gå ind, hvilket vi ikke har i dag - kun hvis vi er på aktioner med fx Arbejdstilsynet, som godt må på fx byggepladser.

SKAT ønsker at kunne gå ind med synlig indsats, når der tydeligt foregår noget ulovligt.

Marie Raavig: Med forslaget om de digitale indbetalinger af over 10.000 kr., så kan aftagerne af sort arbejde også hæfte/forpligtes. Så når revisorer har kunder med udgifter på over 10.000 kr., skal der tjekkes hvordan betalingen er foregået og om de er registreret- ellers kan der være et problem.

Arbejdet med lovforslaget blev startet under skatteminister Troels Lund Poulsen, og mange medarbejdere har været med til at formgive lovforslaget igennem processen, der har forløbet siden.

8. Skat.dk v/Søren Buus

www.skat.dk. Har fået ny forside med 5 highlights under hver sektion. De fem highlights repræsenterer de 5 mest efterspurgte områder og siden er generelt opbygget efter det Google-inspirerede princip med de mest stillede spørgsmål som styrende for strukturen. Generelt har siden fået gode anmeldelser. Søgefunktionen bliver også snart forbedret.

En 10 mand stor webgruppe har i et år bearbejdet bl.a. statistik (90 % af brugerne søgte 10 % af teksterne) og udvikler til stadighed på siden.

9. Indspark til regelforenkling

SKAT efterspurgte nye idéer til udvikling.

Jonna Roth: Kunder spørger, om man kan få lov til at betale moms a conto? Dog ikke sådan, at man er tvunget til et bestemt beløb.

Søren Buus: Det er en prisværdig indstilling til SKAT, men udviklingen af det bliver nok ikke prioriteret allerhøjest, da området jo som sådan ikke repræsenterer en trussel mod skattegabet. I dag skal der være et krav, som skal indfries, før at betalingerne accepteres. Ellers ryger de retur.

Det vides ikke endnu, om det vil blive anderledes, når it-systemet EKKO bliver implementeret.

Bo Sponholtz: En kommentar vedrørende sagsbehandlingstid i inddrivelsen:

Det kan tydeligt mærkes, at der er kommet fart over inddrivelsen. Vi har eksempler på sager med klager over afgørelser, hvor der bliver bedt om henstand. Skat plejer at være hurtige til at behandle disse forespørgsler. Men i dag har vi flere eksempler på, at kravet bliver sendt ud, inden at henstandsanmodningen bliver behandlet, og måske bliver der endda berammet en udlægsforrentning. Det er ikke hensigtsmæssigt med en sådan forlænget sagsbehandlingstid på henstandsanmodninger.

Marie: Anmodningerne om henstand bør behandles hurtigt og udsendelse af krav bør ikke krydse disse. Det er beklageligt overfor kunden og ineffektiv brug af vores ressourcer.

10. Eventuelt

Intet

11. Næste møde

Forslaget om næste møde, tirsdag den 6. november 2012 kl. 13.30 i Nærum blev vedtaget.

Med venlig hilsen
Kirsten Otbo
Direktør