Indhold

Dette afsnit handler om aftaler mellem kompetente myndigheder.

Afsnittet indeholder:

  • Om supplerende aftaler
  • Betegnelser for supplerende aftaler
  • Emner, der ofte er behandlet i de supplerende aftaler. 

Om supplerende aftaler

Nogle DBO'er er suppleret af en aftale mellem de kompetente myndigheder i de to lande, der uddyber artiklen om udveksling af oplysninger. Det samme gælder nogle af skatteinformationsudvekslingsaftalerne (TIEA'er).

Bemærk

Danmark kan anvende en DBO eller en TIEA uden supplerende aftaler. Danmark indgår derfor kun supplerende aftaler, når det andet land ønsker det.

Betegnelser for supplerende aftaler

En supplerende aftale kan hedde

  • aftalememorandum (engelsk: Memorandum of Understanding - forkortet MoU) eller
  • aftale mellem kompetente myndigheder (engelsk: Competent Authorities' Agreement - forkortet CAA)
  • aftale mellem regeringer (engelsk: Inter-Governmental Agreement - forkortet IGA).

Benævnelsen er ligegyldig. Aftalerne forpligter ikke landene til at bistå hinanden ud over det, der i forvejen er muligt efter DBO'en eller TIEA'en. Men de uddyber, hvordan DBO'en eller TIEA'en skal anvendes i praksis.

Se også

  • afsnit C.F.8.1.2.3.3 om den multilaterale CAA om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti
  • afsnit C.F.8.1.2.3.4 om den multilaterale CAA om udveksling af land for land-rapporter
  • afsnit C.F.9.2.20.5.3 om FATCA-aftalen med USA.

Emner, der ofte er behandlet i de supplerende aftaler

En supplerende aftale indeholder typisk

  • de forskellige typer af bistand, se afsnit C.F.8.2.2.26.1.3:
    • automatisk udveksling af oplysninger: hvilke typer af oplysninger skal udveksles, hvornår, og på hvilket medium
    • spontan udveksling af oplysninger: hvornår det bør ske
    • simultane revisioner: definition, fremgangsmåde
    • tilstedeværelse af embedsmænd: fremgangsmåde, evt. nærmere beskrevet i et særligt bilag
  • bistand til inddrivelse af skattekrav, hvis DBO'en indeholder en artikel om inddrivelsesbistand, eller der findes et andet retsgrundlag for inddrivelsesbistand. Se afsnit C.F.8.2.2.27 (artikel 27) om inddrivelsesbistand
  • omkostninger: hvilken af parterne der skal betale for omkostninger, der er forbundet med at fremskaffe og videregive oplysninger, som det ene land har anmodet det andet land om
  • konsultationer - det vil sige udtrykkelig hjemmel til, at landenes kompetente myndigheder må kommunikere direkte med hinanden for at aftale, hvordan sagerne skal ekspederes.