Indhold

Dette afsnit handler om artikel 27 i OECD's modeloverenskomst, der vedrører de regler, som landene kan aftale om at yde hinanden bistand med opkrævning af skatter.

Afsnittet indeholder:

  • Bestemmelse om bistand.
  • Pligt til at yde bistand.
  • Definition af et skattekrav.
  • Eksigible skattekrav.
  • Retsmidler.
  • Forældelse.
  • Gyldighed af skattekrav.
  • Underretning om ændring af krav.
  • Begrænsninger i forpligtelser.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bestemmelse om bistand

Bistand ydes som udgangspunkt med opkrævning af alle former for skatter medmindre der er aftalt begrænset bistand i den enkelte DBO.

Modeloverenskomstens artikel 27 er indsat ved opdateringen af modeloverenskomsten i 2003.

Flere af de danske DBO'er indeholder bestemmelser om bistand i forbindelse med inddrivelse.

Se også

Se også afsnit G.A.3.6 om international inddrivelse.

Pligt til at yde bistand

De kontraherende stater skal yde hinanden bistand med opkrævning af skattekrav. Denne bistand er ikke begrænset af artikel 1 og 2. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne artikel. Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 1.

En kontraherende stat er herefter forpligtet til at bistå den anden stat med opkrævning af skatter, som er skyldige til denne anden stat, forudsat at betingelserne i artiklen er opfyldt. Artikel 27, stk. 3 og 4, angiver de to former for bistand, der kan finde sted.

Det at bistanden ikke er begrænset af artiklerne 1 og 2 betyder, at bistand skal ydes selvom personen ikke er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og at bistand skal ydes vedrørende alle typer af skatter.

Endelig angiver stykket, at de kontraherende staters kompetente myndigheder ved gensidig aftale kan fastsætte detaljerede regler for, hvordan bestemmelserne i artiklen skal administreres.

En gensidig aftale kan indeholde nærmere regler for:

  • Dokumentationskrav i forbindelse med anmodning om bistand.
  • Omkostninger i forbindelse med opkrævning.
  • Tidsgrænser for fremsendelse af skattekrav.
  • Vekselkurs, der skal anvendes når skatten er inddrevet.
  • Oversendelse af det beløb, der er opkrævet.

Definition af et skattekrav

Udtrykket "skattekrav", som anvendt i denne artikel, betyder et beløb,

  • der skyldes for skatter af enhver art og betegnelse
  • der er pålignet af de kontraherende stater eller af deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder

hvis beskatningen ikke er i strid med denne overenskomst eller nogen anden aftale, som de kontraherende stater har indgået.

Udtrykket omfatter også

  • renter
  • administrativt fastsatte gebyrer
  • omkostninger, der er forbundet med opkrævningen eller sikringen af kravet,

når sådanne beløb har forbindelse med hovedkravet. Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 2.

Bistanden er dermed ikke begrænset til de skatter, som overenskomsten generelt finder anvendelse på efter modeloverenskomstens artikel 2.

For at sikre, at de kompetente myndigheder frit kan give oplysninger om denne artikel, skal de kontraherende stater forvisse sig om, at alle skatter, omfattet af artiklen, er skatter, som det er tilladt at udveksle oplysninger om efter modeloverenskomstens artikel 26.

Som udgangspunkt er der ikke noget til hinder for at bestemmelsen finder anvendelse på skattekrav opstået før overenskomsten træder i kraft. Der kan dog i den enkelte DBO være anført begrænsninger på dette punkt.

Eksigible skattekrav

Når en kontraherende stats skattekrav er eksigibelt efter lovgivningen i denne stat og skyldes af en person, der på dette tidspunkt efter lovgivningen i denne stat, ikke kan forhindre, at det opkræves, skal dette skattekrav accepteres og inddrives, når den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat anmoder om det.

Skattekravet skal opkræves af denne anden stat i overensstemmelse med de bestemmelser, der i dens lovgivning finder anvendelse på tvangsinddrivelse og opkrævning af dens egne skatter, som om skattekravet var denne anden stats eget krav. Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 3.

Et skattekrav er eksigibelt, når

  • den stat, der anmoder om bistand efter sin nationale lovgivning er berettiget til at inddrive skattekravet, og
  • personen, der skylder beløbet, ikke har juridiske eller administrative muligheder for at hindre inddrivelsen.

Retsmidler

Når en stat kan foretage handlinger til sikring af sit krav efter sin nationale lovgivning, kan den anmode den anden stat om at foretage handlinger til sikring af kravet. Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 4.

For at beskytte en kontraherende stats inddrivelsesrettigheder sætter modeloverenskomstens artikel 27, stk. 4, den i stand til at anmode den anden stat om at træffe foranstaltninger for at sikre kravet, selvom den endnu ikke kan anmode om bistand med opkrævning, fx fordi skattekravet endnu ikke er eksigibelt, eller fordi skyldneren stadig har ret til at hindre opkrævningen.

Eksempel, hvor stk. 4 er anvendt

De foranstaltninger, som stk. 4 finder anvendelse på, er fx beslaglæggelse af eller indefrysning af aktiver før den endelige afgørelse for at sikre, at disse aktiver stadig er til stede, når inddrivelse efterfølgende kan ske. De betingelser, der kræves for at træffe foranstaltninger til sikring af et krav, kan variere fra stat til stat, men i alle tilfælde skal størrelsen af skattekravet være fastsat på forhånd, i hvert fald foreløbigt eller delvist. En anmodning om, at der træffes foranstaltninger for at sikre et bestemt skattekrav, kan ikke fremsættes, medmindre den stat, der anmoder om bistand selv kan træffe sådanne foranstaltninger for at sikre kravet.

Se også

Se også SKM2007.31.ØLR om indeholdelse i udbetalinger fra dansk pensionskasse i forbindelse med en sag om den dansk-franske DBO.

Forældelse

Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 skal et skattekrav, der er accepteret af en kontraherende stat efter stk. 3 eller 4, ikke i denne stat, som følge af kravets art, være underlagt tidsfrister eller indrømmes nogen fortrinsret, der finder anvendelse på skattekrav efter lovgivningen i denne stat. Desuden skal et skattekrav, der er accepteret af en kontraherende stat efter stk. 3 eller 4, ikke i denne stat have nogen fortrinsret, som gælder efter lovgivningen i den anden kontraherende stat. Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 5.

Ordene "som følge af kravets art", der findes i første sætning, betyder, at regler om frister og om fortrinsret, der gælder i den anmodede stat, som stykket finder anvendelse på, kun er dem, der gælder for ikke-betalte skatter. Stykket hindrer således ikke anvendelsen af generelle regler om frister eller om fortrinsrettigheder, der finder anvendelse på alle fordringer (fx regler, der giver fortrinsret til en fordring som følge af, at fordringen er opstået eller er blevet registreret før en anden).

Gyldighed af skattekrav

Stridsspørgsmål om eksistensen, gyldigheden eller størrelsen af en kontraherende stats skattekrav kan ikke indbringes for domstolene eller administrative organer i den anden kontraherende stat. Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 6.

Dette stykke sikrer, at enhver juridisk eller administrativ indvending med hensyn til eksistensen, gyldigheden eller størrelsen af den anmodende stats skattekrav udelukkende skal behandles i denne stat. Ingen juridiske eller administrative skridt, såsom en anmodning om genoptagelse, skal foretages i den anmodede stat med hensyn til sådanne forhold.

Hovedformålet med denne regel er at hindre, at administrative eller juridiske myndigheder i den anmodede stat bliver anmodet om at afgøre, om et beløb eller en del deraf skyldes efter lovgivningen i den anden stat.

Underretning om ændring af krav

I situationer hvor den anden stat endnu ikke har opkrævet eller sendt skattekravet til den førstnævnte stat skal den førstnævnte stats kompetente myndighed give underretning til den anden stat, hvis kravet ikke længere er eksigibelt eller hvis der ikke længere kan foretages handlinger til sikring af kravet med henblik på at sikre, at det kan opkræves. Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 7.

Efter modtagelsen af en sådan underretning har den anden stat mulighed for at anmode den førstnævnte stat om enten at sætte anmodningen i bero eller tilbagekalde den. Efter at anmodningen er sat i bero, gælder berostillelsen indtil det tidspunkt, hvor den førstnævnte stat meddeler den anden stat, at de nødvendige betingelser for at fremsætte en anmodning vedrørende det pågældende skattekrav igen er opfyldt, eller meddeler, at den tilbagekalder anmodningen.

Begrænsninger i forpligtelser

Bestemmelserne i modeloverenskomstens artikel 27 må i intet tilfælde fortolkes på en måde så de forpligter en kontraherende stat til

  • at udføre administrative handlinger, der er i strid med lovgivningen eller administrativ praksis i denne stat eller den anden kontraherende stat
  • at udføre handlinger, der ville stride mod almene interesser (ordre public)
  • at yde bistand, hvis den anden kontraherende stat ikke har truffet alle rimelige foranstaltninger, der er mulige i henhold til dens lovgivning eller administrative praksis, til at opkræve eller sikre fordringen
  • at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde for denne stat klart er uforholdsmæssig stor i forhold til den fordel, der opnås af den anden kontraherende stat.

Se modeloverenskomstens artikel 27, stk. 8.

Bemærk

Modeloverenskomstens artikel 27, stk. 5, bestemmer, at det er tidsfristerne i den stat, der anmoder om bistand, der finder anvendelse på et skattekrav, som behandles i en anden stat. Litra a tilsigter ikke at gå imod dette princip.

Nogle stater kan ønske at tilføje en yderligere begrænsning, der allerede findes i Europarådets og OECD's konvention om administrativ bistand i skattesager, der tillader, at en stat undlader at yde bistand, hvis den finder, at de skatter, der anmodes om bistand om, er pålignet i strid med almindeligt accepterede beskatningsprincipper.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdom

SKM2007.31.ØLR

Afgørelsen vedrørte indeholdelse i udbetalinger fra dansk pensionskasse i forbindelse med en sag om den dansk-franske DBO.