Indhold

Afsnittet handler om muligheden for at omstøde tidligere foretagne dispositioner før en gældssanering mv.

Afsnittet indeholder:

• Omstødelse af tidligere dispositioner
• Investeringsfonds- og etableringskonti
• Pensionsordninger
• Forslag om omstødelsessag
• Omstødelsessag
• Sikringsakters betydning.

Omstødelse af tidligere dispositioner

xHvis skyldners forslag er taget helt eller delvis til følge, gælder omstødelsesreglerne i konkurslovens kapitel 8. Se konkurslovens § 64-80. Se mere om de enkelte omstødelsesregler i afsnit G.A.3.4.1.4.9 Omstødelsex

En fordring, som ikke er berørt af gældssaneringskendelsen, kan ikke omstødes.

Skyldneren beholder rådigheden over sine aktiver og kan stadig stifte gældsforpligtelser, som ikke berøres af gældssaneringen.

Investeringsfonds- og etableringskonti

Ved efterbeskatning af investeringsfonds- og etableringskontohenlæggelser kan udbetaling fra det kontoførende pengeinstitut ikke ske, før skattekravet er fyldestgjort.

Skattekravet er derfor sikret i kontoens indestående og kan, i det omfang kontoen strækker til, gøres gældende uanset den stedfundne gældssanering, fordi ordningen er en lovbestemt panteret. Se konkurslovens § 199, stk. 2. Det opståede skattekrav gældssaneres kun i det omfang, kravet ikke kan fyldestgøres gennem kontoens indestående.

Pensionsordninger 

Hvis skyldneren har indbetalt et efter den pågældendes forhold på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte normalt indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter konkurslovens § 213. Se konkurslovens § 222 a.

Der anlægges en konkret vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, ansættelsesforhold mv. på det tidspunkt, hvor indbetalingen fandt sted.► ◄ Herefter lægges der bl.a. vægt på, om skyldneren, efter at den gæld, der søges saneret, er opstået, har indbetalt på en pensionsordning, som den pågældende selv har oprettet. Er pensionsordningen oprettet som et led i skyldnerens ansættelsesforhold, skal ordningen kun inddrages i gældssaneringssagen, hvis indbetalingerne er unormalt høje efter stillingens beskaffenhed. Dette gælder, uanset om den faktiske indbetaling er foretaget af skyldneren eller af dennes arbejdsgiver. Det er kun den del af skyldnerens indbetaling på pensionsordningen, der anses for at være uforholdsmæssigt stor, der skal indgå i gældssaneringssagen. Er dette beløb af en helt marginal størrelse, kan beløbet dog, som efter hidtidig retspraksis, holdes ude af gældssaneringssagen.

Hvis en pensionsordning ikke er undergivet skyldnerens fri disposition, dvs. at skyldneren fx ikke kan genkøbe ordningen uden samtykke fra skyldnerens arbejdsgiver, eller har ordningen ingen genkøbsværdi, dvs. at ordningen ikke kan udbetales, før indehaveren når en forud fastsat alder, eller der indtræder en anden aftalt begivenhed, er det ikke i alle tilfælde muligt at kompensere kreditorerne fuldt ud for det beløb, der er indbetalt på pensionsordningen, fordi afdragsperioden i så fald skal forlænges ud over det rimelige. I disse tilfælde skal kompensationen derfor ske ved, at den periode, hvor skyldneren skal afdrage den bestående del af gælden, forlænges mere skønsmæssigt. Hvis det i den situation imidlertid må antages, at skyldneren har tilrettelagt sin pensionsordning med henblik på gældssanering, taler det som udgangspunkt imod, at skyldneren i det hele taget meddeles gældssanering. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 5.

Skifteretten kan under særlige omstændigheder bestemme, at en del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i konkurslovens § 222 a, stk. 1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering. Se konkurslovens § 222 a, stk. 2. Dette kan fx forekomme, hvis skyldneren har foretaget store indbetalinger på en pensionsordning på et tidspunkt, hvor den pågældende havde så store indtægter, at indbetalingerne ikke fremstod som uforholdsmæssigt store.

Forslag om omstødelsessag 

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer at der bør anlægges en omstødelsessag, skal forslag herom fremsættes senest på det indledende skifteretsmøde. Se konkurslovens § 223, stk. 1.

Det kan fx være tilfældet, hvor den gældssaneringssøgendes ægtefælle har væsentlig formue, som ikke står i rimeligt forhold til dennes indkomst, og hvor der må antages at foreligge omstødelige gavedispositioner. Se konkurslovens § 64, stk. 2, 2. pkt.

Hvis der ikke træffes bestemmelse om sagsanlæg på skifteretsmødet, skal det på mødet meddeles skifteretten, at restanceinddrivelsesmyndigheden eventuelt vil anlægge omstødelsessag. Omstødelsessag skal anlægges senest 4 uger efter gældssaneringskendelsen. Se konkurslovens § 223, stk. 2 og 3.

Desuden kan utilbørlige kreditorbegunstigelser under visse betingelser omstødes. Se konkurslovens § 74.

Beslutningen om at anlægge omstødelsessag træffes af kreditorerne, fordi der ikke som ved konkurs er et egentligt bostyre (kurator), som kan gennemføre omstødelseskravet på boets vegne. Enhver kreditor kan efter konkurslovens § 223, stk. 1 stille forslag om anlæggelse af omstødelsessag.

Omstødelsessag 

Omstødelseskrav skal gøres gældende ved civilt søgsmål. Se konkurslovens § 222, stk. 1.

Hvis det besluttes, at der ikke skal anlægges omstødelsessag, kan enhver kreditor selv anlægge sagen for egen regning og risiko, dog så et eventuelt provenu indvundet ved omstødelsessagen tilfalder samtlige de af gældssaneringen omfattede kreditorer. Se konkurslovens § 224. 

Sikringsakters betydning 

De almindelige regler for sikringsakters betydning for muligheden for retsforfølgning gælder også på gældssanering. Se konkurslovens § 73 og § 225.