Indhold
Afsnittet handler om gældssaneringssagens start og behandling i skifteretten.
Afsnittet indeholder:
- Skyldner opfordres til at fremkomme med forslag
- Indkaldelse til møde om skyldners forslag
- Mødet i skifteretten.
Skyldner opfordres til at fremkomme med forslag
Når oplysninger om skyldners økonomi er tilvejebragt, opfordrer skifteretten efter konkurslovens § 213 skyldner til at fremkomme med et forslag til gældssanering, herunder til indholdet af en eventuel afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå.
Forslaget skal indeholde oplysning om, hvordan den bestående del af gælden tænkes afviklet, ligesom det skal ledsages af en opgørelse af skyldners og dennes husstands indtægter og udgifter.
Indkaldelse til møde om skyldners forslag
Efter modtagelsen af skyldners forslag til gældssanering skal skifteretten efter konkurslovens § 214 ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde indkalde skyldner og samtlige kendte kreditorer og indehavere af særligt sikrede krav til skifteretsmøde med mindst 2 ugers varsel. Når forholdene taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for det sociale udvalg til mødet. Indkaldelsen bekendtgøres samtidig i Statstidende med oplysning om, hvor bilag til skyldners gældssaneringsforslag ligger til eftersyn.
Forslaget skal være bilagt en statusoversigt og en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldners økonomiske situation samt oplysning om, hvorvidt der foreligger dispositioner, som bør søges omstødt. Se konkurslovens § 210.
Desuden skal der foreligge oplysninger om skyldners indkomst- og formueforhold. Det skal i den forbindelse oplyses, om skyldner har et skattemæssigt underskud til fremførsel i de følgende år efter reglerne i personskattelovens § 13.
Der skal også tages højde for, i hvilket omfang en rentefradragsret, som skyldner har været afskåret fra at gøre brug af på grund af reglen i ligningslovens § 5, stk. 7, genopstår som følge af betaling af afdrag efter gældssaneringskendelsen.
For personer, der har et uudnyttet fradragsberettiget underskud, indebærer en gældssanering, at skyldners underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Se personskattelovens § 13 a.
Eksempel
Hvis skyldner i det pågældende indkomstår fx har et skattemæssigt underskud på 500.000 kr. og et uudnyttet skattemæssigt underskud fra tidligere år på 1.500.000 kr., vil en gældseftergivelse på 1.800.000 kr. indebære, at skyldneren kun kan fremføre et underskud på 200.000 kr. til de efterfølgende år.
Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår nedsættes, nedsættes underskud for tidligere år før underskud for senere år.
Et sådant underskud er at betragte som et aktiv og skal derfor anvendes til fyldestgørelse af kreditorerne. Der skal derfor tages højde herfor i det budget og den dividendeberegning, der danner grundlag for gældssaneringskendelsen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden bør i øvrigt være opmærksom på den gældssaneringssøgendes skatteforhold, herunder om forskudsregistreringen er korrekt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør den ændres. Hvis det kan forventes, at der opstår aktiver eller passiver i form af overskydende skatter eller restskatter, skal der også gøres opmærksom på dette forhold.
Mødet i skifteretten
På mødet gennemgår skifteretten skyldners forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen. Se konkurslovens § 215, stk. 1.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan møde op i skifteretten og fremkomme med oplysninger, bemærkninger og eventuelle indsigelser. Det afhænger af restanceinddrivelsesmyndigedens vurdering i den konkrete sag, om der er grundlag for at møde op til skifteretsmødet til behandling af gældssaneringsforslaget. Restanceinddrivelsesmyndigheden bør dog altid møde op, når man mener, at skyldners forslag helt eller delvist ikke kan tages til følge.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter afgivelse af de nævnte oplysninger og indsigelser mv. tilkendegive om man vil acceptere en gældssanering, hvis sagen er korrekt oplyst.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden anbefaler eller tiltræder gældssaneringsforslag, kan det få bindende virkning, så restanceinddrivelsesmyndigheden ikke efterfølgende kan anmode om at få kendelsen kæret, med mindre kæren relaterer sig til nytilgåede forhold.
De fremmødte kreditorer har ret til at udtale sig på skifteretsmødet, men der bliver ikke stemt om forslaget som ved tvangsakkord i forbindelse med rekonstruktion. Det er kun skifteretten, der afgør, om der skal afsiges kendelse om gældssanering.
Skyldner skal besvare spørgsmål fra kreditorer og skifteretten. Se konkurslovens § 215, stk. 2. Herefter vurderer skifteretten skyldners økonomiske forhold med henblik på, om en eventuel kendelse om gældssanering skal gå ud på bortfald eller nedsættelse af gælden. Se konkurslovens § 198.