Dato for udgivelse | 24 May 2004 09:59 |
Resumé | At internettet bliver mere og mere populært, mærkes også hos ToldSkat.
|
Alt i alt har 465.000 skatteydere fra 1. november 2003 og indtil nu ændret deres forskudsregistrering for 2004 ved hjælp af ToldSkats TastSelv-services. Det er en stigning på over 40 procent i forhold til det tilsvarende tidspunkt sidste år, hvor tallet var 328.000.
Det er internettet, der står for hele stigningen i TastSelv-anvendelsen. Mens antallet af telefonindberetninger til forskud viser et lille fald fra 129.000 sidste år til 124.000 i år (svarende til cirka 4 procent), er der sket en stigning i internet-anvendelsen på over 70 procent fra 199.000 sidste år til 341.000 i år.
Blandt TastSelv-brugerne på forskud er det nu næsten tre fjerdedele, der foretrækker internettet. Den sidste fjerdedel anvender fortsat telefonen.
En af forklaringerne på den ekstraordinært store stigning i internet-anvendelsen på forskud er ifølge ToldSkat, at servicen i år er blevet udvidet, så alle – også selvstændigt erhvervsdrivende – nu kan anvende den fuldt ud.