Det skatteretlige udgangspunkt er, at en gave er en gave, og dermed ikke fradragsberettiget. Dette gælder uden undtagelse for private, mens regelsættet er mere kompliceret for erhvervsdrivende og virksomheder.

For sidstnævnte gælder således, at reklameudgifter og sponsorbidrag kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Fradragsretten er dog betinget af, at udgiften – eller her gaven – repræsenterer en reel reklameværdi, og således ikke er afholdt af udelukkende personlig interesse.

Ved vurdering af om virksomheden opnår reklameværdi henses bl.a. til virksomhedens størrelse, kundegrundlag samt de samlede reklameudgifter. Der kan således ikke opnås fradrag hvis reklameværdien/-effekten står i åbenbart misforhold til udgiften. Det må tages i betragtning, at et kronprinsebryllup alt andet lige skaber stor bevågenhed, og dermed udgør et solidt markedsføringsfundament.

Folkegaver behandles på samme måde som ovennævnte. Det vil sige, at virksomheder kan foretage fradrag for et eventuelt bidrag til folkegaven. Det er dog en betingelse herfor, at bidragsyderne synliggøres over for potentielle kunder. Det kan ske ved reklamering med, at virksomheden støtter folkegaven.