Indhold

Dette afsnit handler om de overvejelser, der skal gøres, når restanceinddrivelsesmyndigheden skal vurdere et fremsat forslag til en frivillig kreditorordning. 

Afsnittet indeholder:

• Indledende undersøgelser
• Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Indledende undersøgelser

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en anmodning om at tiltræde en frivillig kreditorordning, skal restanceinddrivelsesmyndigheden hurtigt skaffe sig et overblik over sagens omfang og vurdere den akkordsøgende virksomhed (skyldner). 

Det indebærer bl.a., at restanceinddrivelsesmyndigheden konstaterer, om den frivillige kreditorordning ønskes med henblik på fortsat drift af virksomheden eller dennes ophør. 

Samtidig bør det også undersøges, om der er etableret en fristdag, og om alt relevant materiale og øvrige oplysninger til vurdering af akkordforslaget er modtaget. 

Disse oplysninger skal sammen med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige kendskab til virksomheden danne grundlag for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning. 

Restanceinddrivelsesmyndighedens sagsbehandler skal bl.a. undersøge de aktuelle data i myndighedens egne it-systemer. For at få et kendskab til virksomheden og omstændighederne omkring gældens opståen skal sagsbehandleren også gennemse restancesagen og kontakte den pågældende pantefoged, der har med inddrivelsen af restancen at gøre. Hvis der i forvejen er en sag med virksomheden, kan de pågældende sagsbehandlere måske også bidrage med oplysninger. Ved at granske egne oplysninger (heriblandt regnskaber, opgørelser mv.) om virksomhedens aktiver mv. vil restanceinddrivelsesmyndigheden bl.a. have mulighed for at foretage en vurdering af, om eventuelle omstødelige dispositioner er foretaget af virksomheden, og sammenholde denne vurdering med de oplysninger, virksomheden selv har fremlagt. 

Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering

Den vurdering, der skal foretages, er grundlæggende den samme som vurderingen af et forslag til tvangsakkord i en rekonstruktion. Dog er der den forskel, at en fristdag ikke nødvendigvis er etableret i forbindelse med en anmodning om en frivillig kreditorordning. Se nedenfor.

Stop for individualforfølgning ved indledt rekonstruktionsbehandling

Såfremt det kan konstateres, at der er indledt rekonstruktionsbehandling, medfører konkurslovens regler, at fordringshaverne bl.a. er afskåret fra at foretage udlæg og modregning på tværs af fristdagen. Se konkurslovens § 12 c, stk. 1, nr. 1, og konkurslovens § 12 g.

Hvis fristdag ikke er etableret

Hvis der ikke er etableret en fristdag ved anmodningen om en kreditorordning, er der behov for en hurtig vurdering af, om akkordforslaget synes seriøst og realistisk. I disse tilfælde skal restanceinddrivelsesmyndigheden derfor være opmærksom på, at fordringshavernes stilling kan forrykkes, og derfor kan det eventuelt være påkrævet at få etableret en fristdag. Hvis virksomhedens økonomiske situation derimod synes enkel og overskuelig, kan overvejelser om begrænsning af tab føre til, at der ikke kræves etableret en fristdag.

Revisorpåtegning og -beretning

De fremlagte regnskaber skal være forsynet med påtegning - for aktie- og anpartsselskaber en beretning - fra den revisor, der har udarbejdet dem. Påtegningen/beretningen skal indeholde oplysning, om hvorvidt der har været foretaget revision og om det er konstateret, at de opførte beholdninger er til stede.

Likvidation

Ved vurdering af forslag til likvidation gælder det generelt, at værdiansættelse af aktiverne skal være skønnede realisationsværdiansættelser, som de forventes at ville blive ved en behersket afvikling af virksomheden. Størrelsen af forventede udbetalinger samt størrelsen af eventuelle sælgerpantebreve skal være oplyst.

Almindelig akkord

I forbindelse med en almindelig akkord må der særlig lægges vægt på, om virksomheden kan antages at være i stand til at fortsætte efter gennemførelse af akkorden, eller om en likvidation eller konkurs må foretrækkes, særlig for at undgå yderligere tab for det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor vurdere de enkelte elementer i akkordforslaget. 

Derudover skal restanceinddrivelsesmyndigheden vurdere, om dette bakkes op af relevant materiale, der både viser den aktuelle økonomiske situation og giver et troværdigt billede af den fremtidige. 

Det skal med andre ord vurderes, om virksomheden vil blive "rekonstrueret" på en sådan måde, at den fremover ikke på ny bringer sig i en restancesituation, der vil påføre det offentlige yderligere tab. Hvis virksomheden i forbindelse med en akkord vil få tilført ny kapital til at finansiere akkorden, betyder det, at andre end virksomheden selv har tillid til, at akkorden kan gennemføres. Hvis akkorden derimod skal finansieres af den løbende drift, foreligger denne udefra kommende opbakning ikke. Det er dog ikke ensbetydende med, at akkordforslaget skal afvises. Det kan nemlig indeholde en troværdig prognose om akkordens afvikling og virksomhedens fremtidige drift. 

Hvis der er en sådan tvivl om størrelsen af en i øvrigt på sigt levedygtig virksomheds kontantbeholdning eller kreditmuligheder, at det forekommer usikkert, om de løbende skatter og afgifter vil blive betalt til tiden under akkordens afvikling, skal restanceinddrivelsesmyndigheden overveje, om en tiltrædelse af akkordforslaget skal betinges af sikkerhedsstillelse. 

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ikke kategorisk afvise at deltage i en kreditorordning, hvis virksomhedens forhold er så atypiske, at en forskelsbehandling af en eller flere fordringshavere er påkrævet for at opnå et fornuftigt resultat. 

Hvis akkordordningen er foreslået på baggrund af en midlertidig likviditetskrise, fx som følge af akutte tab på debitorer, for store vareindkøb eller et for hurtigt investeringstempo vil der normalt ikke være grundlag for en akkord, men eventuelt en moratorieordning.

Likvidationsakkord for virksomhed uden personlig hæftelse

Ved vurderingen af et forslag til en likvidationsakkord for en virksomhed uden personlig hæftelse skal det holdes for øje, at en konkurs i reglen vil påføre det offentlige et større tab end en likvidationsakkord. På den anden side kan størrelsen af det tab, som statskassen lider, være afgørende for, om personerne bag virksomheden gennem deres deltagelse i en anden virksomhed, der senere anmeldes til registrering for moms, A-skat mv., kan udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Inddragelse af andre styrelser

Der vil ofte være fornuft i at forelægge akkordforslaget for andre styrelser til udtalelse med henblik på en afklaring af, om Skatteforvaltningen besidder krav, som ikke indgår i akkordforslaget, og hvis eksistens restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har kendskab til, fordi kravet endnu ikke er sendt. Se problemstillingen i UfR 2001.1023/2 HD (om en tvangsakkord). 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: