Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit E.B Tinglysningsafgift indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit E.B Tinglysningsafgift handler om

  • generelt om tinglysningsafgift (E.B.1)
  • fælles regler for beregning og tilbagebetaling af tinglysningsafgift (E.B.2)
  • tinglysning og registrering af ejendomsret (E.B.3)
  • tinglysning og registrering af pant (E.B.4)
  • andre tinglysninger (E.B.5).
Tema(er)
afgiftsberegning tinglysning af ejerskifte tinglysning af pant i fast ejendom i andelsboliger i løsøre i biler andre tinglysninger i personbogen ejerregistrering af fly registrering af pant i fly
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

Der er i denne udgave af vejledningen indarbejdet følgende juridiske nyheder i afsnit E.B Tinglysningsafgift:

E.B.3 Tinglysning af ejendomsret

  • SKM2020.474.SR - Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skal betales variabel tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af overdragelse af udlejningsejendomme ved apportindskud, fra et anpartsselskab under konkurs til et andet helejet anpartsselskab. Tinglysningsafgiften kan nedsættes efter reglerne om tilførsel af aktiver i tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Se afsnit E.B.3.1.5.1.

E.B.3.1.2.2 Afgiftsgrundlaget

  • Ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 er der indført ændringer til, hvilke grundlag der skal anvendes ved beregning af tinglysningsafgift. Ændringerne medfører bl.a. at procentafgiften ved tinglysning af overdragelse af fast ejendom som hovedregel altid beregnes af ejerskiftesummen, og ikke af den offentlige ejendomsværdi. Det gælder også ved overdragelse af erhvervsejendomme.

E.B.3.1.2.6 Ejendomsværdien

  • Det er ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 indført ændringer til godtgørelsesreglerne i forbindelse med nedsættelse af ejendomsværdien. Det er for nedsatte vurderinger, der vedrører perioden 1. oktober 2013 til 1. oktober 2020 ikke en betingelse, at der blev indgivet en klage før der skete anmeldelse til tinglysning.

E.B.4 Tinglysning af pant

  • SKM2020.374.SR - Skatterådet kunne bekræfte, at et pantebrev som er fuldt indfriet, men stadig tinglyst, kunne omdannes til et afgiftspantebrev, således at dette kunne anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse for den variable tinglysningsafgift på 1,45 pct. Det er uden betydning, om indfrielsen af pantebrevet er sket ordinært eller ekstraordinært. Se afsnit E.B.4.2.2.7.
  • SKM2020.373.SR - Skatterådet kunne bekræfte, at et pantebrev som er fuldt indfriet, men stadig tinglyst, kunne omdannes til et afgiftspantebrev, således at dette kunne anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse for den variable tinglysningsafgift på 1,45 pct. Se afsnit E.B.4.2.2.7.

E.B.3.3 Registrering af ejerrettigheder til fly og E.B.4.5 Pant i fly

·        Ved lov nr. 168 af 29. februar 2020 er registreringsafgiften på luftfartøjer genindført.  Ændringerne træder i kraft d. 1. januar 2021.

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.B Tinglysningsafgift" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.