Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2024) --- |
SKM2024.464.BR | Underleverandører – nægtelse af fradrag for købsmoms – ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag (13. september 2024) |
SKM2024.458.BR | Underleverandører – nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger (11. september 2024) |
SKM2024.422.BR | Fradrag for tab efter kursgevinstloven og fradrag for driftstab efter statsskatteloven (29. august 2024) |
SKM2024.396.BR | Sambeskatning – ikke retlig interesse – afvisning (12. august 2024) |
SKM2024.372.SR | Udviklingsprojekt vedrørende robot var omfattet af LL § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed (10. juli 2024) |
|
Indhold
Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for erhvervsdrivendes opgørelse af den skattemæssige nettoindkomst, dvs. indtægter efter fradrag af udgifter.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om fradrag for udgifter, driftsomkostningsbegrebet (C.C.2.2.1)
- De enkelte omkostningsarter i selvstændig erhvervsvirksomhed (C.C.2.2.2)
- Driftstab (C.C.2.2.3).
Bemærk
Afsnittet er særligt rettet mod selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Reglerne i SL § 6 gælder dog som udgangspunkt både for selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber og lignende samt dødsboer og konkursboer. Hvis regler i fx ligningsloven kun gælder for visse skattesubjekter, fx fysiske personer, vil det blive nævnt i forbindelse med omtalen af reglen. Se også henvisninger nedenfor til afsnit om særregler for selskaber mv. og for ikke erhvervsmæssig virksomhed.
Reglerne i statsskatteloven suppleres og begrænses af en række love, fx ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og ligningsloven.
Disse regelsæt, som ofte er den praktiske hjemmel for beskatning eller fradrag for tab mv. ved fx afståelse af aktiver, er beskrevet i særlige afsnit. Se indholdsfortegnelsen til C.C.
Se også
- C.C.1.1.1 om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed
- C.C.1.1.2 om beskatningen af ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) efter nettoindkomstprincippet i SL § 4
- C.C.1.2.3 om beskatningen af honorarmodtagere efter nettoindkomstprincippet i SL § 4
- C.C.2.1 om opgørelsen af bruttoindkomsten, herunder regler om skattefritagelse og afkald på indtægt
- C.D om beskatning af selskaber
- C.E om dødsbobeskatning
- C.A.11.2 om fradrag for renteudgifter.