En kapitalpensionsordning er en pensionsordning, der giver pensionsopspareren ret til at få udbetalt et engangsbeløb (sumudbetaling) i tidsrummet fra pensionsopspareren når sin pensionsudbetalingsalder og indtil 20 år efter, at han eller hun har nået sin pensionsudbetalingsalder. Se PBL § 1 A, ►jf. PBL § 17 B◄, og afsnit (C.A.10.2.1.1.2.1) om pensionsudbetalingsalderen. Se også  lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 4, der med virkning fra 1. januar 2018 forlænger forfaldstidspunktet for seneste udbetaling med 5 år, dvs. fra 15 år til 20 år efter forsikredes pensionsudbetalingsalder.

Pensionsopspareren har mulighed for at få udbetalt engangsbeløbet på et tidligere tidspunkt, hvis han eller hun

• varigt får nedsat sin funktionsevne (arbejdsevne), se afsnit (C.A.10.2.5.4.2)
• bliver ramt af en livstruende sygdom, se afsnit (C.A.10.2.5.4.4)
• dør, se afsnit (C.A.10.2.5.4.6)
• får udbetaling fra ordningen i utide (C.A.10.2.5.4.7) .

En kapitalpensionsordning skal være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er 20 år efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen, og kan oprettes, selvom der ikke tidligere er oprettet en kapitalpensionsordning. Pensionsopspareren kan oprette flere kapitalpensionsordninger.

En kapitalpensionsordning kan enten oprettes som en

• forsikringsordning (kapitalforsikring i pensionsøjemed), jf. PBL §§ 10-11. Se afsnit (C.A.10.2.5.1.2), eller
• kapitalopsparing i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed), jf.  PBL §§ 12-13. Se afsnit (C.A.10.2.5.1.3).

En kapitalpensionsordning kan enten oprettes som en privattegnet ordning eller som en arbejdsgiveradministreret ordning i et ansættelsesforhold.

Bemærk

Overgangsregler for arbejdstagere, der inden indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning, se Ligningsvejledningen 1990, afsnit I 2.7.11, side 554.