Faglige nyheder Afsnit H.A.2.2.7 er, som følge af lovændringerne i lov nr. 96 af 4. februar 2025, opdateret med tilføjelse af en ny beskrivelse af bortfald af overgangsbestemmelser for landbrugs- og skovejendomme ved ejerskifte. Derudover er der sket en tilføjelse om, at vurdering efter EVL § 84, stk. 1, ikke har skattemæssig virkning. I afsnit H.A.2.1.2 er styresignalet SKM2024.655.VURDST, der beskriver Vurderingsstyrelsens praksis vedrørende samvurderinger efter EVL § 2, stk. 3, indarbejdet I afsnit H.A.2.3.2 er beskrivelsen og opsætningen af EVL § 11 tilpasset ændringerne i medfør af lov nr. 562 af 27. maj 2025. I afsnit H.A.5.1.2.1 er styresignalet SKM2024.611.VURDST, der beskriver hvornår en anvendelse skal anses for mulig efter plangrundlaget i henhold til EVL § 18, stk. 1, indarbejdet I afsnit H.A.5.2.2 er beskrivelsen af grundværdikurven opdateret. I afsnit H.A.6.7 er det tilføjet, at den midlertidige ordning i § 35 a ophører med virkning fra og med den 1. januar 2026. I afsnit H.A.12.1 er det tilføjet at vurderingsstyrelsen nu også kan tilbagekalde et tilbud om kompensation, der er åbenbart for lavt. SKM2025.18.LSR og SKM2025.19.LSR er indarbejdet i afsnit H.A.4.2.1 som vedrører ansættelse af ejendomsværdi for ejerboliger. Der er herudover foretaget redaktionelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af vejledningen (►2025-1◄). Den juridiske vejledning afsnit H.A. (►2025-2◄) beskriver på nuværende tidspunkt de regler i ejendomsvurderingsloven (EVL), der vedrører vurdering af ejerboliger. De regler, der gælder for vurderingen af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme mv., vil blive indarbejdet i en senere version. Dog er de foreløbige vurderinger for 2023 for sådanne ejendomme kort beskrevet i afsnit H.A.3.3, ligesom reglerne om vurderingerne for 2025-2026 er beskrevet i afsnit H.A.3.4. Overgangsbestemmelserne for ejendomskategorisering af landbrugs- og skovejendomme er uddybende beskrevet i afsnit H.A.2.2.7. |