Indhold
Dette afsnit beskriver hvilke arbejdsmarkedssammenslutninger, der er skattepligtige efter FBL § 1, stk. 1, nr. 3.
Afsnittet indeholder:
- Kriterier
- Blandede foreninger
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Kriterier
Den skattemæssigt forskellige behandling af arbejdsmarkedssammenslutninger og andre foreninger betyder, at det er nødvendigt at sondre mellem de to former for foreninger. Skattestyrelsen foretager den sondring.
Arbejdsmarkedssammenslutninger består af tre grupper af foreninger:
- Arbejdsgiver- og fagforeninger: Herved forstås foreninger eller sammenslutninger af foreninger, der efter deres formål skal indgå, faktisk indgår eller medvirker til at indgå kollektive aftaler om løn- og arbejdsvilkår.
- Andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til at understøtte medlemmer under faglig konflikt.
- Foreninger, hvis midler hovedsagelig stammer fra andre arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. a) og b), hvis foreningen har som et formål at støtte eller faktisk støtter personer eller virksomheder under faglig konflikt.
Se FBL § 1, stk. 1, nr. 3.
Se TfS 1996, 314 HD om fonde organiseret under en arbejdsmarkedssammenslutning.
Se også afsnit C.D.9.1.4 om afgørelser vedrørende foreninger, der ikke kunne anses for arbejdsmarkedssammenslutninger.
Blandede foreninger
Det er almindeligt, at faglige foreninger både
- forhandler overenskomster
- yder understøttelse under konflikt og
- varetager medlemmernes interesser af merkantil eller servicebetonet art.
Sådanne blandede foreninger er i deres helhed arbejdsmarkedssammenslutninger. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 2, der henviser til FBL § 1, stk. 1, nr. 3.
Hvis blot en lille andel af foreningens midler anvendes til understøttelse under konflikt, vil hele foreningens indkomst blive beskattet som indkomst i en arbejdsmarkedssammenslutning.
En opdeling kan kun foretages, hvis foreningens love eller vedtægter tillader det. Hvis to eller flere opdelte foreninger skal anses som selvstændige skattesubjekter, skal der konkret lægges vægt på, om foreningerne
- har hvert sit navn
- har hvert sit formål
- har hver sin ledelse og bestyrelse og
- foretager selvstændig regnskabsaflæggelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| TfS 1996, 314 HD | En arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en dispositionsfond og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde, skulle uddelinger fra disse derfor efter FBL § 1, nr. 3, opfylde betingelserne i lovens § 4, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige uddelinger. Da en ubestemt videre kreds ikke kunne komme i betragtning som modtagere af uddelinger fra hjælpefonden og uddannelsesfonden, og da udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige formål, fandt landsretten, at uddelingerne ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. | Tidligere TfS 1995, 67 ØLD |