Dato for udgivelse
14 maj 2012 09:34
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18 + SKATs Kundecenter
Resumé
Kommissionens gennemførelsesforordninger om tarifering af et sikkerhedsnet til trampolin, en kuffert (til børn) og en hovedbeklædning (nissehus).
Kommissionen har den 7. maj 2012 vedtaget forordning (EU) nr. 399/2012, 400/2012 og 401/2012 (offentliggjort i EU-Tidende L 124 af 11. maj 2012).
Forordning nr. 399/2012 vedrører tarifering under pos. 9506 91 90 af et såkaldt "sikkerhedsnet til trampolin". Tariferingen er bestemt ved anvendelse af Almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 2 a) og bestemmelser 1 t) i afsnit XI samt bestemmelse 3 til kapitel 95.
Forordning nr. 400/2012 vedrører tarifering under pos. 4202 12 50 af et kuffert. Kufferten forestiller en elefant. Tarifering er bestemt ved anvendelse af bestemmelse 1 d) til kapitel 95.
Forordning nr. 401/2012 vedrører tarifering under pos. 6505 0090 af en hovedbeklædning (nissehue).
Forordningerne træder i kraft 31. maj 2012.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger. BTO'er, der påvirkes af en forordning kan dog fortsat benyttes i en periode på tre måneder efter offentliggørelsen, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelige kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Med venlig hilsen
Tariferingscentret