Spiludbydere, der har tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino, skal elektronisk lagre oplysninger om gennemførte spil i deres SAFE. Dette krav fremgår af Bilag 1 til henholdsvis BEK nr. 66/2012 om onlinekasino og BEK nr. 67/2012 om online væddemål.
Spillemyndigheden skal kunne få online adgang til spiludbyderens SAFE. Spillemyndigheden foretager kontrol af de lagrede oplysninger på to måder:
Spillemyndighedens kontrolsystem foretager automatiske kontroller af oplysningerne og leverer resultater af kontrollerne til Spillemyndigheden.
- Spillemyndigheden foretager manuelle kontroller af oplysningerne.
Formålet med Spillemyndighedens kontrol er at sikre, at den enkelte tilladelsesindehaver udbyder spil efter de gældende regler og vilkår under dansk spillelovgivning.
Bemærk
Ovennævnte BEK nr. 67/2012 finder også anvendelse for Grønland.
Se også
Se også:
- J.A.3.4 for yderligere information de tekniske krav, der stilles til tilladelsesindehavere i relation til onlinekasino og online væddemål.