Her vælges den type afstemningsmateriale, der ønskes.
- Ansættelsesoplysninger pr. dags dato
Ved valg af dette punkt og markering i "Ansatte", vil afstemningsmaterialet omfatte ansættelsesoplysninger, som de ser ud d.d., hvor der ikke er angivet en fratrædelsesdato eller fratrædelsesdatoen endnu ikke er nået.
- Ved valg af dette punkt og markering i "Fratrådte", vil afstemningsmaterialet omfatte ansættelsesoplysninger, som de ser ud d.d., hvor der er angivet en fratrædelsesdato, der ligger d.d. eller tidligere.
- Ansættelsesoplysninger - alle indberettede for en periode
Ved valg af dette punkt, vil afstemningsmaterialet omfatte ansættelsesoplysninger, som de er modtaget i den periode, der vælges nedenfor. Der leveres både på ansatte og fratrådte.
- Sumoplysninger for virksomhed
Ved valg af dette punkt, vil afstemningsmaterialet omfatte en sum for hver indberetningstype (fx 0014 - Am-bidragsfri A-indkomst og 0147 - Lønmodtagers bidrag til pension), der er foretaget indberetning til. Vær opmærksom på, at der skal vælges "Alle indberetninger" under punktet "Vælg indberetninger", hvis materialet skal bruges til opgørelse af hvor meget, der evt. skal betales. Ønskes sumoplysninger på indtægtsart (kode 68) vælges dette ved at sætte flueben ved "Specificeret kode68"
- Sumoplysninger pr. medarbejder
Ved valg af dette punkt, vil afstemningsmaterialet omfatte en sum pr. medarbejder for hver indberetningstype (feltnr.), der er foretaget indberetning af. Hvis der er valgt "Alle indberetninger", vises der én samlet sum for hvert felt, uanset fra hvilket SE-nr. indberetningerne er modtaget. Hvis der er valgt "Kun indberetninger foretaget af lønbureau....", vises der en sum for hvert feltnr., opdelt på én linje pr. indberetter-SE-nr. Ønskes sumoplysninger på indtægtsart (kode 68) vælges dette ved at sætte flueben ved "Specificeret kode68"
- Detailoplysninger pr. medarbejder
Ved valg af dette punkt, vil afstemningsmaterialet omfatte de detailindberetninger, der er foretaget for den enkelte medarbejder. Hvis indberetningen er foretaget via fil, vil hver enkelt record 6000 være angivet på en linie for sig. Hvis samme indberetningstype (fx 0013 - Am-bidragspligtig A-indkomst) i indberetningen er angivet flere gange under samme record 6000, vil beløbene være lagt sammen.
Hvis uddata for detailoplysninger vil fylde mere end 100 linjer på skærm, vil resultatet blive leveret som CSV-fil næste dag under "Meddelelse til virksomhed". Hvis uddata fylder mere end 100.000 linjer, vil der ikke blive leveret de ønskede oplysninger. I så fald skal der ske indskrænkning i medarbejderudvælgelsen eller den valgte periode.