De forskellige indkomsttyper angiver, om indberetningen er almindelig løn, eller om den vedrører andre kategorier af indkomster.
Der er følgende typer, der kan vælges:
00 = Lønindkomst. Herunder kan også indberettes G-dagesgodtgørelse og sygedagpenge, hvis lønnen er hovedbestanddelen og beløbene udbetales samlet.
01 = Uddannelsesydelse (SU) - må kun bruges af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
02 = Særlig beskatning - må kun anvendes jf. reglerne om arbejdsudleje om særlig beskatning på leje af arbejdskraft fra udenlandsk arbejdsgiver.
03 = Indkomst under reglerne om Grønlandsskat
04 = Anden personlig indkomst, hvori der ikke skal indeholdes am-bidrag. Fx
- dagpenge udbetalt af arbejdsgiver
- G-dagesgodtgørelse
- pension
- kommunal ressourceforløbsydelse, når den er på baggrund af anden ydelse end kontanthjælp
- kommunalt flekslønstilskud
- anden overførselsindkomst - ikke sygedagpenge udbetalt af det offentlige, hvor der skal anvendes indkomsttype 07
05 = B-indkomst mm. Hvis personen samtidig har fået A-indkomst, så bruges indkomsttype 00. Indkomsttypen skal også anvendes ved indberetning af offentlige ydelser og tilskud, når disse ikke er A-indkomst. Dog skal barselsdagpenge og kompensation efter barselsudligningsloven, der er B-indkomst indberettes under indkomsttype 07.
06 = Kontanthjælp, ressourceforløbsydelse på baggrund af kontanthjælp og kontantydelse - må kun bruges af kommuner
07 = Syge- og barselsdagpenge udbetalt af det offentlige, direkte til personen - herunder også, når disse udbetales som B-indkomst.
08 = Forskerordningen - beskatning efter KSL §48E - F
09 = Am-bidragsfri og A-skattefri A-indkomst. Fx DIS-indkomst, danske virksomheders udenlandske medarbejderes løn for arbejde udført i udlandet og løn og anden A-indkomst udbetalt uden brug af eSkattekort som følge af skriftlig fritagelse fra Skattestyrelsen. Herunder også udbetaling af skattefri SU-ydelse og skattefrie pensioner til personer i udlandet. Når indkomsttype 09 anvendes, vil det indberettede beløb ikke blive fratrukket i lønmodtagerens eventuelle frikort.
10 = Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond - kan kun bruges af LG.
11 = Udbetaling fra opgjort bo - bruges kun af Skattestyrelsen.
20 = Indkomst fra AFU-fonden - Må kun bruges af AFU-fonden.
24 = Som indkomsttype 04, men for ydelser, hvori der lønindeholdes i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens §17. Indkomsttypen skal blandt andet bruges til VEU-godtgørelse og visse A-skattepligtige forsikringsydelser. Den, der udbetaler ydelsen, skal have bevilling hos Skattestyrelsen for at kunne indberette indkomst med indkomsttype 24. Se mere om udbetaling af §17-ydelser i afsnit 3.1.
26 = A-indkomst mv. fra aldersopsparing. Indkomsttypen skal indtil videre kun bruges af udbydere af arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger, sammen med felt 57 og 58.
28 = A-indkomst fra udbetaling af feriemidler fra Lønmodtagernes Feriemidler. Skal kun bruges af fonden - når der udbetales hidtil ubeskattede midler, der beskattes i forbindelse med udbetalingen.
29 = A-indkomst - feriepenge fra feriegarantiordning
30 = Løn under særlige forhold. Indkomsttypen kan kun indberettes af Skattestyrelsen.
31 = Indberetning af udenlandsk forskudsskat fra et andet nordisk land ifm. den nordiske aftale om opkrævning og overførsel af skat (Nordisk trækaftale). Indkomsttypen kan kun indberettes af Skattestyrelsen.
32 = Løn under særlige forhold men uden dannelse af tilsvar. Indkomsttypen kan kun indberettes af Skattestyrelsen.