Dato for udgivelse
22 Mar 2012 13:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Jan 2012 14:40
SKM-nummer
SKM2012.196.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, S-2158-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skatteunddragelse, bonusudbetalinger, lønmodtager, strafudmåling
Resumé

T havde som lønmodtager i en rederikoncern udover sin månedlige løn fået udbetalt bonusser fra rederiets selskab i Bahamas. Udbetalingerne skete i USD uden indberetning til SKAT og uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T skulle derfor selv selvangive bonusserne.

T der for 2006 og 2007 havde undladt at selvangive 708.350 kr. i bonus, havde for 2008 først selvangivet bonus på 505.560 kr. efter at SKAT havde anmodet om oplysninger om bonusudbetalingerne.

T havde derved unddraget for 662.845 kr. i skat i alt.

T havde i byretten nægtet sig skyldig. T forklarede at han var fuldt ud klar over, at han skulle indberette udbetalingerne til SKAT og betale skat af dem. Det beroede på en forglemmelse at han ikke havde selvangivet for 2006 og 2007. Vedrørende 2008 var han af den opfattelse at han rettidigt foretog angivelse til SKAT.

Byretten fandt det bevist, at T havde haft forsæt til at unddrage det offentlige betaling af den skyldige skat for 2006-2008. Bonusudbetalingerne var betydelige og udgjorde en ganske betydelig del af den samlede indkomst, og det forekom helt usandsynligt, at T 3 år i træk ved uopmærksomhed skulle glemme at han havde fået udbetalt disse betydelige beløb. T havde endvidere i december 2006 ændret sin forskudsangivelse så bonusudbetalinger ikke længere var med. Straffen blev fastsat til 6 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 400.000 kr. Tillægsbøden nedsattes under hensyn til, at de skyldige skatter var betalt.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men nedsatte fængselsstraffen til 4 måneder, henset til størrelsen af de unddragne beløb.

Reference(r)

Straffeloven § 289, jf. Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1
Straffeloven § 50, stk. 2

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Michael Amstrup, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Hans Chr. Thomsen, Lone Dahl Frandsen og Camilla Lorenz (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 27. juni 2011, SS 1-3714/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. december 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for 2006, 2007 og 2008, hvor han ikke har indgivet selvangivelse, at have undladt rettidigt at meddele SKAT, at indkomsten på årsopgørelsen fra henholdsvis 12. marts 2007, 10. marts 2008 og den 12. marts 2009 var ansat for lavt med henholdsvis 277.577 kr., 430.773 kr. og 505.560 kr, hvorved det offentlige blev unddraget 662.845 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, samt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 skal betale en tillægsbøde på 662.000 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for den del af tiltalen, der angår indkomståret 2008, og domfældelse alene for groft uagtsomt forhold for den del af tiltalen, der angår indkomstårene 2006 og 2007, og mere subsidiært for groft uagtsomt forhold også for så vidt angår indkomståret 2008.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T, har bl.a. forklaret, at han blev ansat hos G1 i 1990. Han var ansat som befragter indtil han efter egen opsigelse ophørte den 31. januar 2008. Han er i dag ansat i et tilsvarende job hos rederiet G2. Han hørte første gang om bonusordningen i 2001. Han fik at vide, at han havde et antal spares (point), men han vidste ikke hvor mange point der i alt var til fordeling og hvor mange point andre medarbejder havde. På den årlige medarbejdersamtale med sin nærmeste leder fik han mundtligt oplyst hvor meget der blev udbetalt i bonus pr. point. Hvordan bonussen i øvrigt blev beregnet kunne han ikke få at vide og han fik også pålæg om ikke at omtale bonussen over for sine kollegaer. Efter medarbejdersamtalen fik han typisk udleveret et supplement til ansættelseskontrakten, hvis der var ændringer i ansættelsesforholdet med hensyn til løn eller lignende, men han modtog aldrig noget skriftligt om bonussen. Efter råd fra sin bank oprettede han en dollarkonto, hvorpå bonussen blev indsat. Han var i Singapore i årene 2001 til 2004. I den periode havde han udlejet sin bolig i Danmark. Det gav anledning til nogle skattemæssige komplikationer, han forsøgte på et tidspunkt hvor han var hjemme fra Singapore, at etablerer et møde med SKAT, men blev afvist. Da han kom hjem var der så meget kaos i hans regnskaber, at han antog en revisor til at ordne selvangivelserne for de pågældende år. I den forbindelse fik han opfattelsen af, at han havde selvangivelsesfrist til den 1. juli. For året 2005 lavede han selv sin selvangivelse. I efteråret 2006 modtog han forskudsopgørelsen for 2007. I denne var som anden personlig indkomst registreret et beløb, svarende til den bonus, han havde selvangivet for 2005. I slutningen af året blev det fra rederiet oplyst, at det var dårlige tider og at der næppe ville blive bonusudbetaling for 2006. Han gik derfor ind på TastSelv, hvor han slettede forskudsregistreringen af bonusbeløbet. I januar 2007 modtog han alligevel bonus, men tænkte ikke på i den anledning, at ændre forskudsopgørelsen. I foråret i 2007, da han modtog årsopgørelse vedrørende 2006, spildte han ikke bonusbeløbet en tanke, og han reagerede derfor ikke på årsopgørelsen. Da han i foråret 2008 modtog årsopgørelsen for 2007, var hans hustru syg af kræft og han havde andre alvorlige personlige problemer og han havde derfor andet at tænke på. Han spildte derfor ikke bonusudbetalingen en tanke. I foråret 2009, hvor han modtog årsopgørelse fra 2008 regnede han med at han havde selvangivelsesfrist til den 1. juli. Det er derfor hans opfattelse at han har indberettet bonusbeløbet rettidigt, da han den 30. juni 2009 selvangav bonussen. Tiltalte bekræfter, at han den 22. juni modtog et brev fra SKAT om at dokumenterer oplysningerne.

Efterfølgende er skatteangivelserne blevet berigtiget og han har betalt hver en krone i henhold til de opkrævninger han har fået fra SKAT. Han var i øvrigt af den opfattelse, at indestående på hans dollarkonto i F1 Bank vil blive indberettet til skattemyndighederne, således at skattemyndighederne også ad denne vej ville blive bekendt med hans bonus. Årsagen til at han antog revisor var brevet fra SKAT. Efter han havde modtaget dette brev gik det op for ham at han havde glemt at selvangive bonus for 2006/2007.

Det er oplyst, at T har betalt den manglende skat.

Rettens begrundelse

T har forklaret, at han godt vidste, at han selv skulle oplyse bonusudbetalingerne til SKAT, men at det for indkomstårene 2006 og 2007 beroede på en forglemmelse, at de ikke blev oplyst og at han vedrørende indkomståret 2008 var af den opfattelse at han rettidigt foretog angivelse til SKAT. Retten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte Ts forklaring og anser det bevist, at T for alle de indkomstår, som tiltalen omfatter, forsætligt har undladt rettidigt at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt og at dette skete med forsæt til at unddrage statskassen skat.

Retten har lagt vægt på, at bonusudbetalingerne var betydelige og udgjorde en ganske betydelig del af den samlede indkomst, og at det forekommer helt usandsynligt, at T 3 år i træk ved uopmærksomhed skulle glemme at han havde fået udbetalt disse betydelige beløb. Det bemærkes herved, at retten tillige tilsidesætter Ts forklaring om, at han var af den opfattelse, at fristen for at give meddelelse til SKAT først udløb den 31. juni 2009, hvorved bemærkes at meddelelsen skulle have være indgivet senest 4 uger efter den 3. maj 2009 og at meddelsen skete umiddelbart efter at SKAT havde anmodet T om oplysninger om bonusudbetalingerne. Retten har endeligt lagt vægt på, at formodningen om en forsætlig undladelse støttes afgørende af, at T i december 2006 ændrede sin forskudsangivelse, således at der ikke længere i den forskudsangivne indkomst var taget hensyn til en bonusudbetaling.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1.

T skal desuden betale en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Bøden fastsættes til 400.000 kr., hvorved der er taget hensyn til, at de skyldige skatter er betalt.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Retten finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 400.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 30. januar 2012, 12. afdeling, S-2158-11

Byrettens dom af 27. juni 2011 (1-3714/2010) er anket af T med påstand om frifindelse for den del af tiltalen, der angår indkomståret 2008, og for indkomstårene 2006 og 2007 alene domfældelse for groft uagtsomt forhold, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han dagligt modtog mellem 1.000 og 1.200 e-mails, og at han derfor ikke fik læst alle sine e-mails. For så vidt angår e-mail af 30. januar 2005 fra G1 var han ikke omfattet af medarbejdergruppen "G1.1". Han har siden december 2007 været ansat i et andet shippingfirma.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er gift og har tre børn. Han er meget bekymret for sin arbejdsmæssige situation, hvis han idømmes en længere ubetinget fængselsstraf.

Landsrettens begrundelse og afgørelse

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som fastslået af byretten.

Henset til størrelsen af de unddragne beløb finder landsretten, at straffen bør nedsættes til fængsel i 4 måneder.

Efter forholdets karakter, og idet der ikke ses at foreligge særlige omstændigheder, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.

Endvidere tiltræder landsretten, at tiltalte er idømt en tillægsbøde, og at denne er fastsat som sket.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at T straffes med fængsel i 4 måneder.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.