EU-Kommissionen har besluttet at integrere veterinærbestemmelserne i Toldtariffen (taric) fra og med den 1. april 2012. Det betyder, at den nationale integration i Toldtariffen af veterinærbestemmelserne (VAB A) lukkes fra og med 31. marts 2012.
Det betyder også at følgende certifikatkoder ikke kan anvendes efter 1. april 2012 i forbindelse med VAB A:
0020 - Veterinærkontrolcertifikat
0021 - Særlig tilladelse (prøver til analyseformål/udstillinger)
0022 - Veterinærkontrolcertifikat udstedt i andet EU-land
0640 - Grænsepassageattest for levende dyr.
7777 - Ikke omfattet af betingelsen
Veterinærbestemmelserne vil fra og med 1. april 2012 fremgå af Toldtariffen med:
Toldordning 410 - Veterinær kontrol.
Følgende certifikatkoder skal anvendes fra og med 1. april 2012:
N853 - Fælles veterinærdokument til brug ved indførsel (CVED) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 136/2004
C640 - Grænsepassageattest
Y930 - Varerne er ikke omfattet af Kommissionens Beslutning (EF) nr. 275/2007. Import/export er tilladt efter kontrol
Y931 - Varer, der er undtaget fra veterinærkontrol iht. artikel 6.1 i Kommissionens Beslutning (EF) nr. 275/2007. Import/export er tilladt efter kontrol.
Der vil i Toldtariffen fremgå, hvornår hvilke certifikater kan anvendes.
Den nye integration foretages af Kommissionen og forventes at kunne ses i Toldtariffen fra den 20. marts 2012.
Når der i Toldtariffen vises "toldordning 410 - veterinærkontrol", så skal der i fortoldningens rubrik 44.3 - varebestemmelse, angives bogstavet A, certifikatet skal angives i rubrik 44.2 og veterinærdokumentet skal fremvises før varen kan frigives.