Referat af møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Skat den 1. februar 2012

Deltagere:

Eksterne

Svend Erik Holm, Advokatsamfundet

Birte Rasmussen, Danske Advokater

Lene Nielsen, Dansk Industri

Susanne Nørgaard, FSR - danske revisorer

Jens Jul Jacobsen, Videncentret for Landbrug

Ulla Brandt, Dansk Erhverv

Bo Sandberg, Dansk Erhverv

Morten Mikkelsen, Landbrug og Fødevarer

Interne (Skatteministeriet)

Fagdirektør Winnie Jensen, Jura og Samfundsøkonomi

Kontorchef Jan Muff Hansen, Jura og Samfundsøkonomi

Kontorchef Tage Christensen, Kommunikation

Kontorchef Marianne Sigetty, Jura og Samfundsøkonomi

Kontorchef Søren Schou, Jura og Samfundsøkonomi

Kontorchef Lise Bo Nielsen, Jura og Samfundsøkonomi

Chefkonsulent Troels Holst Larsen, Borger og Virksomhed

Chefkonsulent Hanne M. Christensen, Jura og Samfundsøkonomi

Chefkonsulent Tony Gønge, Jura og Samfundsøkonomi

Fuldmægtig Marie Søbjerg Rasmussen, Jura og Samfundsøkonomi

Kontorelev Hafida Anneya, Jura og Samfundsøkonomi

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden - Skatteministeriet.

Dagsordenen blev godkendt

2. Opfølgning - Skatteministeriet

• Styresignalet om værdiansættelse ved overdragelser med succession.

Omtale af styresignalet var udsat fra seneste møde.

Marianne Sigetty omtalte styresignalet, hvori Skatteministeriet præciserer praksis, idet der var rejst tvivl om, hvorvidt der ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, både skal gives nedslag for den gaverelaterede del af den udskudte skat vedrørende overdragelsen efter kildeskattelovens § 33 C og for den objektivt beregnede passivpost efter kildeskattelovens § 33 D. Ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, skal der ikke gives et sådant dobbeltnedslag. Der skal heller ikke gives et tilsvarende dobbeltnedslag ved succession efter dødsboskattelovens § 36, jf. boafgiftslovens § 13 a.

• EKKO

Status vedrørende lanceringen af EKKO fremgår af Skatteministerens orientering af 22. december 2011 til Finansudvalget, se FIU alm. del bilag 85.

http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiu/bilag/85/1062248.pdf

• På seneste møde gjorde Danske Advokater opmærksom på fejl på skats hjemmeside vedrørende ansøgning om henstand mens en sag behandles ved ankenævn. Winnie Jensen orienterede om, at vejledningsteksten på hjemmesiden nu er ændret.
   

• Danske Advokater blev desuden opfordret til at kontakte Skatteministeriet (Henrik Kähler) direkte med henblik på at holde et møde, hvor man kan gå i dybden og få eksempler på problemer med korrektion og morarenter.
  

• Information om det kommende forløb vedr. NemID til erhverv:
  

Leverandøren af NemID (Nets DanID) forventer at lancere NemID til erhverv medio juni 2012.

Efter lanceringen vil brugerne af den eksisterende medarbejdersignatur gradvist blive flyttet over på den nye NemID medarbejdersignatur. Efter 9 måneder forventes det, at alle brugere er flyttet over på NemID. Brugerne vil i god tid blive kontaktet af Nets DanID om forløbet.

Den eksisterende medarbejdersignatur kan fortsat bestilles. Den kan anvendes på SKATs løsninger, indtil medarbejdersignaturen udløber.

Overgangen til NemID vil ikke påvirke bruger-indstillingerne i SKATs løsninger, da disse overføres til NemID medarbejdersignaturen.

Nyt om NemID til erhverv kan læses på nemid.nu/erhverv.

3. Nyt fra Skatteministeriet, herunder orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse - Skatteministeriet

Styresignal: SKM2011.810.SKAT Genoptagelse af ansættelser som følge af at kapitalafkastsatsen har været fastsat for højt.

Marianne Sigetty omtalte styresignalet, som er en gennemgang af retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af, at kapitalafkastsatsen i en årrække har været fastsat for højt. Resultatet er, at Skatteministeriet selv foranlediger genoptagelse, når det er muligt. Ellers skal skatteyderne selv henvende sig.

Omkostningsgodtgørelse ydes kun i de tilfælde, hvor skatteyderen skal have ændret ansættelse, og det er kun udgifter til selve ansættelsen, der dækkes (f.eks. ikke omvalg).

Videncentret for Landbrug havde sendt en række spørgsmål, som blev omtalt og kort besvaret (spørgsmålene samt Skatteministeriets skriftlige svar er efterfølgende sendt til medlemmerne den 15. februar).

Jens Jul Jacobsen var tilfreds med, at styresignalet havde været i høring. Det var Videncentrets erfaring, at samarbejdet havde været til nytte for begge parter. Marianne Sigetty kvitterede for samarbejdet, som havde medført, at der var blevet taget hånd om flere vigtige problemstillinger. Flere udvalgsmedlemmer var positive over for Skatteministeriets håndtering af sagen.

Winnie Jensen gav udtryk for, at Skatteministeriet generelt ønsker at involvere udvalgets medlemmer. Produkterne bliver i sidste ende bedre, hvis de er resultat af et samarbejde.

Styresignal om nettoindeholdelse af udbytter

Lise Bo Nielsen omtalte styresignalet om nettoindeholdelse af udbytter, som var sendt i høring hos udvalgsmedlemmerne med svarfrist den 30. januar. Skatteministeriets umiddelbare vurdering var, at høringssvarene ikke gav anledning til væsentlige ændringer.

Compliance

Troels Holst Larsen orienterede om resultatet af complianceundersøgelserne for 2008. Kun 0,4 procent af borgerne svarende til 16.000 søger bevidst at omgå reglerne.

For virksomheder viser stikprøver af 3.000 virksomheder, at der er fejl i 52 pct. af virksomhedernes skatteforhold, og i 10 pct. af virksomhederne er der tale om decideret snyd. Mange små virksomheder uden ansatte har fejl. En meget stor del skyldes ukendskab til reglerne, forkert tolkning af reglerne, bogføringsfejl og lignende. Beløbsmæssigt er der typisk tale om mindre fejl, men da der er mange af dem, udgør de et væsentligt problem.

Der vil blive iværksat en række initiativer for at løfte virksomhedernes regelefterlevelse, herunder et projekt med at samarbejde med organisationerne.

Udvalget drøftede det dilemma, der består i, at øget automatisering og brug af tredjemandsindberetninger, som tages i brug for at sikre mod fejl, på længere sigt medfører, at skatteyderne fremmedgøres over for skattereglerne, sådan at der sker flere fejl. Har man som skatteyder først vænnet sig til, at skattemyndighederne automatisk får alle væsentlige oplysninger, kan man blive mindre bevidst om, at ens dispositioner har skattemæssige konsekvenser. Det gælder måske i særlig grad personer, som overgår fra at være lønmodtagere til at være erhvervsdrivende.

Kommunikation

Tage Christensen delte plancher ud om den nye virksomhedsside på skat.dk. Han oplyste, at der nu er fokus på, at det skal være let og overskueligt for de mange at finde den information, de har brug for. Virksomhedssiden er inddelt i 9 emner med direkte link til spørgsmål-/svar-kataloger (FAQ) for de mest efterspurgte områder. For spørgsmål-/svar-kataloget vedrørende "momsindberetning" er antallet af visninger steget fra 100-200 til 900-1000 om dagen siden indførelsen af den nye virksomhedsside.

Der vil også blive set på forsiden af skat.dk og de i alt 42.000 tekster, der findes. 80% af alle henvendelser vedrører kun 6% af siderne. Der skal være en kortere vej til væsentlige tekster, så man undgår at skulle igennem mange "klik" for at finde den relevante information.

På forespørgsel oplyste Tage Christensen, at Skatteministeriet også er ved at se på et nyt og forbedret søgeprogram.

Winnie Jensen orienterede om, at der vil blive sendt information ud til udvalget om, hvilke juridiske vejledninger der er berørt ved ajourføringen i januar 2012. Der vil her også være et link til en videoguide om Den juridiske vejledning, hvad den indeholder og hvordan man finder rundt i den (materialet er sendt til udvalgsmedlemmerne den 2. februar).

4.      Evaluering af udvalget - Skatteministeriet

Winnie Jensen opfordrede udvalgsmedlemmerne til at evaluere og eventuelt komme med forslag til eventuel justering af form såvel som indhold af udvalget for skat, herunder om det er de rigtige punkter, der kommer på dagsordenen, og snitfladen til Det Eksterne Kontaktudvalg.

Udvalgsmedlemmerne udtrykte tilfredshed med udvalgets form og indhold. Der blev givet udtryk for, at det var vigtigt at have et fælles forum, hvor man på en uformel måde kan drøfte både retlige såvel som administrative emner på skatteområdet.

Snitfladen til Det Eksterne Kontaktudvalg kan give anledning til tvivl, men der har dog ikke i praksis været konkrete problemer med "dobbeltbehandling" i udvalgene eller lignende. 

Der var enighed om, at man havde fundet en god balance, også i forhold til drøftelse af mere snævre skatteretlige problemstillinger, idet emnerne generelt er af interesse for en større kreds.

5. Status på lovprogrammet 2011/2012 - Skatteministeriet

Lise Bo Nielsen orienterede om, at lovforslaget om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.), fortsat forventes fremsat 28. marts 2012. Den eksterne høring kunne derfor forventes umiddelbart efter mødet med forventet høringsfrist i slutningen af februar.

Forslaget indeholder stramninger, der retter sig mod multinationale selskaber og andre selskaber med manglende skattebetaling i Danmark. Forslaget har derudover til formål at øge skattegrundlagets robusthed, herunder at styrke skatteopkrævningen og øge dokumentation og kontrol. Forslaget indeholder også et element om åbenhed om selskabers skattebetaling m.v. Herudover indgår et forslag om, hvorledes indkomsten i et fast driftssted (en filial)skal beregnes. Det fastsættes, at beregningen følger OECDs principper.

Der er disponeret over provenuet i finansloven.

Hanne M. Christensen orienterede om lovforslaget om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med visse udenlandske forhold. Forslaget udmønter aftalen fra maj 2010 mellem den daværende regering, DF, SF, RV, EL og LA om en midlertidig strafnedsættelsesordning for udeholdt udenlandsk indkomst. Regeringen har nu tilsluttet sig forslaget, som forventes fremsat i marts måned. Lovforslaget giver mulighed for at nedsætte straffen ved selvanmeldelse af værdier i udenlandske pengeinstitutter, som tidligere har været udeholdt fra skatteansættelsen, således at straffen kun er en bøde på højst 60 pct. af unddragelsen uanset dennes størrelse. Forslaget forventes at gælde for perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013.

Søren Schou omtalte lovforslaget om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, som gennemfører en række initiativer vedrørende bekæmpelse af sort arbejde. Forslaget indebærer bl.a., at køberen af håndværkerydelser hæfter for modtagerens skattebetaling, hvis betalingen sker kontant, og værdien af ydelsen overstiger 10.000 kr. Baggrunden herfor er, at man ønsker et kontrolspor for betalingerne.

Forslaget følger op på aftalerne om finansloven for 2012. Forslaget forventes fremsat i marts 2012.

Bo Sandberg gav udtryk for, at Dansk Erhverv støttede forslaget.

6.      Kommende lovpakke om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v. - Dansk Erhverv

Dansk Erhverv havde sendt følgende til dagsordenen:

"a) Hvor langt er ministeriet i forarbejdet med disse lovforslag - i lovprogrammet står der marts 2012?

b) Er der planlagt inddragelse af fx erhvervsorganisationer eller andre forud for lovpakkens fremlæggelse?

c) Kan de dele af lovpakken, som indebærer et positivt provenu, indgå som finansieringselement i forbindelse med den kommende skattereform (der må ventes nogenlunde tidsmæssigt sammenfald - og max et års forskel - mellem finansloven for 2013 og den kommende skattereforms ikrafttræden)?"

Se omtalen af lovforslaget i referatets pkt. 5.

7.      Skattereform - Dansk Erhverv

Dansk Erhverv havde sendt følgende til dagsordenen:

"Vi ønsker så vidt muligt en redegørelse for det kommende arbejde med skattereform, jf. regeringsgrundlagt. Tidsplan, offentlig debat mv.?"

Winnie Jensen orienterede om, at Skatteministeriet desværre ikke kan konkretisere yderligere. Tidsplanen for arbejdet er endnu ikke fastlagt.

8.      Transaktionsskat på handel med værdipapirer - DI

DI havde sendt følgende til dagsordenen:

"Der ønskes en redegørelse for den danske holdning til en eventuel indførelse af en transaktionsskat på handel med værdipapirer samt for, hvilke initiativer der fra dansk side vil blive taget under det danske formandskab i relation til en sådan skat."

Lise Bo Nielsen oplyste, at Skatteministeriet arbejder ud fra, at regeringen går ind for en global transaktionsskat.

9.      Beregning af rentefradragsret - DI

DI havde sendt følgende til dagsordenen:

"DI pegede i sit høringssvar om L 30 (Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier og justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne), at det bør være muligt at beregne rentefradragsretten ud fra det antal måneder, indkomståret varer, hvor dette afviger fra de normale 12 måneder.

I høringsskemaet oplyser Skatteministeriet, at emnet er ministeriet bekendt (DI har tidligere rejst problemstillingen), men at det ikke vurderedes at falde inden for rammerne af L 30.

På den baggrund ønskede DI oplyst, hvilke initiativer Skatteministeriet herefter vil sætte i værk med henblik på at løse problemet for virksomheder, hvis indkomstår afviger fra de normale 12 måneder.  

Problemstillingen kan konkret skitseres som følger:

Forlænges et indkomstår fra 12 til 18 måneder, er der ikke mulighed for at kompensere skattebasens tal til at matche disse 18 måneder ved beregning af rentefradragsrestriktion (skatteloft). Skattebasens tal er de samme, uanset at der ved 18 måneder vil være 6 måneders ekstra netto rentefradrag at beregne imod skattebasens resultat. Derved bliver en virksomhed yderligere "straffet", hvis den i forvejen er underlagt rentefradragsrestriktion, med 6 måneders rentefradragsrestriktion.

Det giver et stort praktisk problem, fordi virksomheden således beholder sit eksisterende indkomstår, selvom det finansielle indkomstår ændres (eksempelvis indkomstår 1. juli  - 30. juni, men siden 1. januar 2010 et finansielt år, der følger kalenderåret). "

Lise Bo Nielsen oplyste, at Skatteministeriet er bevidst om problemstillingen og arbejder på en løsning. Hvis der kan findes en sikker løsning vil Skatteministeriet foreslå en ændring af reglerne på dette punkt. Der kan dog ikke på nuværende tidspunkt siges noget med sikkerhed om tidshorisonten. 

10.  Standardrenten - DI og FSR

a.      Beregning af standardrenten

DI havde sendt følgende til dagsordenen:

"DI ønsker ligeledes oplyst, hvilke initiativer Skatteministeriet vil sætte i værk med henblik på at løse problemstillingen med standardrenten, som fastsættes en gang årligt, således at den bliver mere retvisende.

Denne problemstilling pegede DI også på i sit ovennævnte høringssvar (og har rejst problemstillingen tidligere), men også dette vurderedes i høringsskemaet at falde uden for L 30."

Lise Bo Nielsen svarede, at det er nødvendigt med et fleksibelt beregningsgrundlag. Derfor er det Skatteministeriets umiddelbare holdning, at der ikke bør ske en ændring af den "mark-up" på 2,5 procentpoint, som reglerne indeholder, men snarere at man bør overveje, om den gennemsnitsrente, der anvendes, bør ændres. Skatteministeriet er ved at undersøge dette nærmere.

b.      SKM 2011.824 - Standardrenten efter selskabsskattelovens § 11 B
FSR havde sendt følgende til dagsordenen:

"I den oprindeligt udsendte meddelelse blev renten for 2012 oplyst til at være 4%. Dette er efterfølgende i dokumentet rettet til 3,5% uden at der er udsendt meddelelse om rettelse eller nyt dokument. Hvad er forklaringen på en sådan fremgangsmåde, som væsentligt kan bidrage til fejl?"

Kontorchef Jan Muff Hansen, Skatteministeriet, orienterede om, at satsen blev offentliggjort kort før jul. Da Skatteministeriet fandt ud af, at den ikke var korrekt, blev den rettet med det samme. For at orientere alle, der modtog satsen via SKATs nyhedsmail, blev der udsendt en ny SKM, hvor det fremgik, at satsen var blevet korrigeret. Det er den måde, vi sædvanligvis retter sådanne fejl på. Vi har gjort det, så hurtigt det var muligt. Herved skulle alle være orienteret om den korrekte sats. Den gamle SKM fra før jul vil nu blive gjort historisk med en bemærkning om, at den er afløst af den nye.

Fejlen skyldtes en fejl i Skatteministeriets procedure ved opdatering af satsen. Denne er nu korrigeret, så lignende fejl ikke skulle kunne finde sted igen.

11.  Negativ aktieindkomst, PSL § 8 a, stk. 5 - Videncentret for Landbrug

Videncentret havde sendt følgende til dagsordenen:

"I år hvor den negative aktieindkomst (tab på unoterede aktier) opstår, kan den modregnes i fortjenester og udbytter - herunder også udbytter under grundbeløbet på 48.300 kr. - således indeholdt udbytteskat kan udbetales (eller modregnes i anden skat). Det fremgår af PSL § 8 a, stk. 3.

Ved fremførsel af den negative aktieindkomst kan der derimod kun ske modregning i slutskatten - den bliver altså "konverteret" fra, at kunne modregnes i "alt" til kun at kunne modregnes i slutskatten.

PSL § 8 a, stk. 5 er indført ved L289 92/93 med følgende ordlyd:

"Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår."

Det eneste der er ændret siden er, at satserne er reguleret samt den negative skat kan fremføres til modregning uendeligt.

Lovforarbejderne til bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der overstiger 31.700 kr. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, og et eventuelt overskydende beløb fremføres til modregning i skatterne for de fem efterfølgende indkomstår.

Er den skattepligtige gift og samlevende ved indkomstårets udløb, beregnes negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger 63.400 kr. og med 45 pct. af det overskydende beløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles beløbet på 63.400 kr. forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i senere års skatter, herunder ægtefællens skatter." (vore fremhævninger, red).

I forarbejderne er det anført, at negativ aktieindkomst skal kunne fremføres til modregning i personens og ægtefællens senere års skatter - der er ordet slutskat ikke nævnt. Ved formuleringen om, at skatten skal modregnes i slutskatten kan der være tilfælde, hvor der ikke sker modregning i "skatterne" som anført i bemærkningerne.

Et eksempel med en person med negativ aktieindkomst, udbytte og negativ skattepligtig indkomst i år 1 samt udbytte og negativ skattepligtig indkomst i år 2 (satser for 2011 og tidligere):

År 1
Udbytter	100.000 kr.
Indeholdt udbytteskat	28.000 kr.
Tab ved salg af unoterede aktier	200.000 kr.
Skattepligtig indkomst	- 200.000 kr.
Overskydende skat	28.000 kr.
Negativ aktieindkomst til fremførsel	100.000 kr.
Negativ skattepligtig indkomst til fremførsel	200.000 kr.

 

År 2
Udbytter	50.000 kr.
Indeholdt udbytteskat	14.000 kr.
Skattepligtig indkomst	- 100.000 kr.
Indeholdt udbytteskat udbetales ikke	14.000 kr.
Negativ aktieindkomst til fremførsel	100.000 kr.
Negativ skattepligtig indkomst til fremførsel	300.000 kr.

Personen i eksemplet har efter fremførsel en negativ aktieindkomst på 100.000 kr. og negativ skattepligtig indkomst på 300.000 kr., men skal stadigvæk betale skat af modtaget udbytte på 14.000 kr., da skatten ikke er en del af slutskatten og den negative aktieindkomst ikke kan modregnes i det kommende års positive aktieindkomst.

Vi har flere eksempler på personer med negativ aktieindkomst til fremførsel fra tidligere år, negativ skattepligtig indkomst i konkrete indkomstår, samt udbytte af aktier, hvor de så kommer til at betale udbytteskat af udbyttet under grundbeløbet på 48.300.

Det virker ikke rimeligt og det er meget svært at forklare de berørte personer.

Forholdet kan reguleres ved, at negativ aktieindkomst fra tidligere år kan modregnes i fremtidige indkomstårs positive aktieindkomster, i stedet for som nu, at det omregnes til negativ aktieskat, som kun kan medregnes i slutskatten.

Alternativt skal den negative aktieskat kunne modregnes i alt den skattebetaling personen har, dermed også den "endelige" skat der pt. er på udbytte."

Søren Schou indledte med at slå fast, at modregning af negativ aktieskat ikke kan ske i senere års positive aktieindkomst. Skatteministeriet vil overveje nærmere, om der er behov for at behandle negativ aktieindkomst forskelligt i det år, hvor den negative aktieindkomst opstår, og i senere indkomstår. Søren Schou vurderede dog, at en eventuel ændring ikke var hastende, da skatteværdien ikke fortabes.  

Skatteministeriet vil vende tilbage når der er nyt om emnet.

12.  Modregning af AM-bidrag og forskudte indkomstår (Videncentret for Landbrug)

Videncentret havde sendt følgende til dagsordenen:

"Efter ændring af kildeskattelovens § 60, stk. 1 og 2 skal AM-bidrag fra og med 2011 godskrives med det, der er betalt i kalenderåret 2011. Tidligere skulle der ske godskrivning med det bidrag, der vedrørte den forskudte periode. Dette blev gjort i rubrik 91-93.
Loven er ændret for at gøre opkrævning mv. af arbejdsmarkedsbidrag mere enkel.

Så vidt vi kan se er der ingen overgangsregler i loven, der tager højde for de konsekvenser det har for forskudt regnskabsår.

Dvs. at man som skatteyder betaler et AM-bidrag, man ikke får godskrivning for.

Eksempel 1 - erhvervsdrivende med forskudt indkomstår og lønindkomst:

Indkomståret 2010: 1/7 2009-30/6 2010	Godskrives AMB betalt i perioden 1/7 2009-30/6 2010
Indkomståret 2011: 1/7 2010-30/6 2011	Godskrives AMB betalt i perioden 1/1 2011-31/12 2011

Dvs. at det AM-bidrag, der er betalt i perioden fra 1/7 2010-31/12 2010, får man ikke godskrevet.

Der bør vel i lovgivningen skabes mulighed for, at man får godskrevet det reelt betalte AM-bidrag. Dermed kommer der ikke tab/gevinst på kort/lang sigt. Det bemærkes herved, at den dag man lægger om til kalenderårsregnskab får man stadig kun godskrevet det, der er betalt i kalenderåret (dvs. 1 års betalt AM-bidrag).

Problemet kan tilsvarende belyses med følgende eksempel med lidt tal på:

Eksempel 2 - hustru til landmand er lønmodtager og har forskudt regnskabsår 30. juni.

Tjener 450.000 kr. årligt før AMB i indkomståret 2011 (perioden 1/7 2010- 30/6 2011).

Skal betale 12 måneders am-bidrag på 36.000 kr. for denne periode.

Bliver alene godskrevet 6 måneds am-bidrag på 18.000 kr. (betalt i perioden 1/1 2011-30/6 2011)

Mangler godskrivning af 6 måneder fra 2010 på 18.000 kr., som tilsyneladende bare forsvinder ud i den blå luft."

Tony Gønge Nielsen oplyste, at Skatteministeriet er opmærksom på, at der er behov for en overgangsbestemmelse, som kan løse det problem, som Videnscentret peger på. Skatteministeriet vil arbejde på, at problemet bliver løst i et lovforslag, som forventes at blive fremsat i slutningen af marts eller starten af april i år.

Sideløbende med arbejdet med lovforslaget overvejer Skatteministeriet hvilke administrative initiativer der skal til for at tage hånd om problemet.

13. Eventuelt

Winnie Jensen oplyste, at Skatteministeriet løbende ser på, om der er interne instruktioner, som vil være relevante at tilbyde udvalgsmedlemmerne.