Dato for udgivelse
07 Mar 2012 10:50
Resumé

Referat fra møde afholdt den 20. februar 2012 ved skattecenter Høje Tåstrup i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Motor (SKU-M). Endelig referat udsendt til udvalgets medlemmer den 1. marts 2012.


Deltagerne til dette møde var følgende:

 Fra SKAT:

Skattedirektør - Motor

Claus Bruun Johannessen

Viceskattedirektør - Motor

Jeannie Ter-Borch

Fg. Kontorchef - Motor, Koordinering og Planlægning

Mette Winkler

Chefkonsulent - Indsats og analyse

Jens Mogensen

Afdelingsleder - Motor-CRM

Søren R. Hansen

Udvalgssekretær

Susanne Echberg

 

Erhvervsorganisationerne:

 

Håndværksrådet

Lars Magnus Christensen

Dansk Industri

Afbud

FSR, Foreningen af Statsaut. Revisorer

Afbud

DAF, Danmarks Automobilforhandler Forening

Karoline Thomsen

Finans og Leasing

Christian Brandt

CAD, Centralforeningen af Autoreparatører i dk

Afbud

FDM, Forenede Danske Motorejere

Casper Schad

DBFU, Dansk Bil-Forhandler Union

Afbud

DBI, De Danske Bilimportører

Afbud

Dansk Erhverv

Afbud

Mclf, Motorcykelbranchens Landsforbund

Afbud

 

   

  1. Formanden, Skattedirektør Claus Bruun Johannessen byder velkommen

Formanden Claus Bruun Johannessen byder velkommen. Claus fortæller, at Bjarne Larsen er gået på pension, og ny kontorchef for Motor, Koordinering og Planlægning er Mette Winkler.

 

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde den 5. december 2011

Referatet fra sidste møde blev godkendt.

  

  1. Status for DMR

Som tidligere udmeldt, er den nye dato for idriftsættelse af DMR den 6. juni 2012. DMR er færdigudviklet, og der arbejdes på finjustering af systemet. Testforløb kører fortsat, således flest mulige fejl kan opdages og blive rettet før idriftsættelsen.

Det har været vigtigt for SKAT at få DMR sat i drift, og eftersom opkrævningsmodulet (DMO) har voldt de problemer det har, er det besluttet at anvende systemet SAP til at håndtere opkrævningen indtil DMO bliver klart til brug.

DAF spørger om der har været respons fra forhandlerne og hertil fortæller Claus Bruun Johannessen, at der har været stigende aktivitet, og der synes ikke at have været negativ kritik. DAF tilbyder de gerne vil være med til igen at reklamere for DMR hvilket SKAT takker for, og vil vende tilbage for at drøfte markedsføringsinitiativer med branchen.

  

  1. Status på sagsbehandlingstiderne ved de fire Motorcentre

Motor er kommet godt med nu og fået nedbragt bunkerne således ekspeditionstiderne har fået sit normale niveau. Motor forventer derfor at være klar til foråret, hvor der traditionelt er "højsæson" (stigende aktivitet med handel af køretøjer og indregistrering af køretøjer).

De sidste 3 måneder har motor arbejdet ekstra hårdt med eksport-sagerne, bl.a. optimering af arbejdsprocesserne, således udbetalingsfristen på 3 uger i højere grad kan blive overholdt. Motor har derfor strømlinet arbejdsgangen, for bedre at kunne overholde 3 ugers fristen.

 

  1. Erfaringerne fra Juleåbent ved SKAT's nummerplade-ekspeditioner 

Julen 2011 havde SKAT åbent i flere nummerplade-ekspeditioner end året før, samt fordelt på to dage. Dette på baggrund af den kritik der tidligere har været rejst fra branchen, samt de målinger SKAT foretog på ventetider i julen 2010. De ventetider SKAT har registreret for julen 2011 er lidt forskellige, men tilbagemeldingerne har været overvejende positive.

DAF giver udtryk for det har været markant bedre, og fortæller de kun har haft to medlemmer, der har henvendt sig.

  

  1. Indsatsplanen 2012

Jens Mogensen fortæller om indsatsplanen for 2012 vedr. Motorområdet. Man fortsætter med en blanding af landsdækkende projekter og målrettede indsatser, herunder konkrete aktioner. Dette gennem de velkendte områder "Registreringsafgift - køretøjer på henholdsvis danske og udenlandske nummerplader".

En kombination af information og vejledning samt egentlig kontrol vil fortsat være planen. Derudover er der som noget nyt i 2012 etableret et "paraplyprojekt" på motorområdet, der skal identificere, koordinere og behandle de udfordringer, der vedrører eller går på tværs af forskellige aktiviteter og projekter på motorområdet i SKAT.

Endvidere har en række TV-indslag været kørt i 2011, hvor aktiviteterne på motorområdet har været involveret, og der er ved at blive optaget en ny række TV-indslag.

Håndværksrådet spørger til debatten om det manglende provenu vedr. registreringsafgiften, og hvordan det går med planerne for omlægning af afgifterne. Den nye regering har det på sit program, men der ses endnu ikke nærmere planer for på hvilken måde omlægningen skal være.

Claus Bruun Johannessen oplyser, at der gennem mange år har været talt om omlægning, men der er mange hensyn, som spiller ind, f.eks. hvad med den kørende bilpark, og den afgift de har betalt efter nugældende regler. Motor har endnu ikke set konkrete planer eller beslutninger om på hvilken måde en omlægning af bilafgifterne vil komme til at se ud. 

 

  1. Niveaulisterne og dialoggrupper

Jeannie Ter-Borch kunne fortælle, at det første møde i dialoggruppen havde været afholdt 14. december, og der havde været en god og engageret debat. Gruppen efterspurgte en repræsentant fra motorcykelbranchen. Susanne Echberg tager kontakt til Mclf herom, hvilket er sket umiddelbart efter mødet.

Endelig er niveaulisterne kommet på nettet, men husk de er et hjælpeværktøj og der skal justeres for bl.a. Stand, udstyr og kilometer for det konkrete køretøj. Gruppen har aftalt at mødes ca. en måned før udgivelse af nye niveaulister og at mødested skal skifte mellem de fire motorcentre.

 

  1. Orientering om de seneste nyhedsbreve

Susanne Echberg omtalte kort nogle af de nyeste udgivelser på motorområdet:

Nyhedsbrev om Niveaulister til værdifastsættelse af køretøjer data.aspx?oid=2035149&vId=0

Ændring af satser for vægt- og ejerafgift i 2012 og 2013 data.aspx?oid=oid=1975302&vId=0

Vedligeholdelse og ombygning af motorcykler data.aspx?oid=1973538&vId=0

Til orientering kan det oplyses, at SKAT's hjemmeside er blevet forbedret for at blive mere brugervenlig.

 

  1. Eventuelt, herunder aftale for næste møde

DAF fortæller om et medlems oplevelser med at være selvanmelder. Der opleves, at der lidt for ofte sker regulering af de angivne værdier flere måneder tilbage. Medlemmet vedlægger sit baggrundsmateriale som viser den værdi han har sat, men savner at SKAT i samme omfang begrunder og udleverer sit baggrundsmateriale for at ændre på en værdifastsættelse.

Claus Bruun Johannessen oplyser, at månedsangivelserne kontrolleres stikprøvevis, dog således i en indkøringsperiode vil stikprøverne være en større hyppighed. Motor vil foretage en rundspørge til de fire motorcentre om den oplevelse DAF beretter om. Medlemmet er velkommen til at rette henvendelse direkte til Motorcenter Odense, for at få drøftet arbejdsgangen nærmere.

DAF spurgte til håndteringen af stjålne køretøjer og hvordan DMR tager hånd om dette. Det synes for nemt at få fat i en erstatningsattest. Hertil kunne Søren R. Hansen fortælle, at det er et manuelt check og i det nuværende køretøjsregister CRM3 er der en fluebensmarkering, som indikerer noget kriminelt på køretøjet, men SKAT har ikke adgang til at se ved politiet hvilket kriminelt forhold det drejer sig om. I DMR arbejdes der på en form for spærring af køretøjet for at blokere et stjålent køretøj.

 

Næste møde blev aftalt til at være i maj, og er fastsat til at være tirsdag den 22. maj 2012, kl. 10. OBS: mødestedet bliver Østbanegade 123, 2100 København Ø

Har du spørgsmål eller lign. er du velkommen til at kontakte udvalgets sekretær på mail Susanne.Echberg@skat.dk