Deltagere:
Fagdirektør Winnie Jensen (formand), Jura og Samfundsøkonomi
Robert Mikelsons, Advokatrådet
Søren Lehmann Nielsen, Danske Advokater
Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri
Kim Pedersen, FSR - danske revisorer
Leif Skytte, FSR - danske revisorer
Lars Gosvig, Videncentret for Landbrug
Camilla Haas, Landbrug og Fødevarer
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Katarina Johannesen, Danmarks Rederiforening
Martin Møller Andersen, Finansrådet
Maria Vraa Schouw-Petersen, Finansrådet
Ulla Brandt, Dansk Erhverv
Bo Sandberg, Dansk Erhverv
Kontorchef Lene Henningsen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Jan Muff Hansen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Tage Christensen, Kommunikation
Chefkonsulent Susanne Dybdahl, Borger og Virksomhed
Afdelingsleder Kristian Jørgensen, Sagscenter Erhverv
Chefkonsulent Troels Holst Larsen, Borger og Virksomhed
Fung. kontorchef Mette Winkler, Motor
Chefkonsulent Mogens Andreasen, Motor
Chefkonsulent Lars Rendboe, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Søren Jensen, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Hans Wørmer, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Jeanette Rose Hansen, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Stig Jacobsen, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Karen Gausland, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Eva Damm, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorelev Hafida Anneya, Jura og Samfundsøkonomi
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2. Opfølgningspunkter
a) Momsfradrag relateret til salg af aktier
Winnie Jensen henviste til det nu udsendte styresignal SKM2011.721.SKAT. Det har ikke været sendt i høring hos udvalget, men det er hensigten fremover at inddrage udvalget i forbindelse med udarbejdelse af styresignaler i videst muligt omfang.
Søren Jensen orienterede om, at der udover styresignalet er udsendt en fyldig domskommentar - se SKM2011.717.SKAT.
Winnie Jensen supplerede med, at Skatteministeriet vil bruge modellen med at udsende både en domskommentar og et styresignal mere fremover.
Kim Pedersen anførte, at FSR - danske revisorer gerne havde set, at styresignalet var blevet sendt i høring for at afbøde konsekvenser - og at en afklaring af visse konsekvenser fortsat er aktuel og haster af hensyn til virksomhedernes administrative processer.
Søren Jensen lovede, at Skatteministeriet gerne vil holde et møde for at få beskrevet problemerne nærmere, og Winnie Jensen supplerede med, at det vil ske hurtigt.
b) Moms i forbindelse med bruttolønsordninger
Lars Rendboe oplyste, at der stadig arbejdes på at få udarbejdet et styresignal, og at der forhåbentlig snart er en afklaring.
Kristian Koktvedgaard spurgte til baggrunden for, at det har taget så lang tid, og henviste til, at det generelt har betydning for virksomhedernes daglige drift, når der går lang tid med en afklaring.
Winnie Jensen var enig og lovede at få sat skub i arbejdet.
c) Indsatsprojekt om fradragsret ved delvis privat brug af PC'er
Winnie Jensen oplyste, at projektets formål har været at undersøge risikoen for, at store selskaber ikke afregner korrekt moms og A-skat mv. Projektet har valgt bl.a. at fokusere på en "spotkontrolpakke", der indeholder flere elementer af såvel moms som A-skatterelaterede forhold i en virksomhed. Som en del heraf indgår multimediebeskatningen - for momsdelens vedkommende vedrørende fradragsret i forhold til multimedier - både på anskaffelsestidspunktet og den løbende drift - og for A-skattedelens vedkommende i forhold til beskatning af de ansatte. Projektet er endnu ikke afsluttet.
3. Nyt fra Skatteministeriet, herunder orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse
Oversigt over styresignaler udsendt siden sidste møde var udsendt til mødet.
Winnie Jensen henviste til, at styresignalet SKM2011.721.SKAT har været omtalt under pkt. 2a og at styresignalet SKM2011.829.SKAT vil blive omtalt under pkt. 11. Der var ikke spørgsmål eller bemærkninger til de øvrige styresignaler udsendt siden sidste møde.
Troels Holst Larsen orienterede om resultatet af complianceundersøgelserne for 2008. Kun 0,4 procent af borgerne svarende til 16.000 søger bevidst at omgå reglerne.
For virksomheder viser stikprøver af 3.000 virksomheder, at der er fejl i 52 pct. af virksomhedernes skatteforhold, og i 10 pct. af virksomhederne er der tale om decideret snyd. Mange små virksomheder uden ansatte har fejl. En meget stor del skyldes ukendskab til reglerne, forkert tolkning af reglerne, bogføringsfejl og lignende. Beløbsmæssigt er der typisk tale om mindre fejl, men da der er mange af dem, udgør de et væsentligt problem.
Der vil blive iværksat en række initiativer for at løfte virksomhedernes regelefterlevelse, herunder et projekt med at samarbejde med organisationerne.
Tage Christensen delte plancher ud om den nye virksomhedsside på skat.dk. Han oplyste, at der nu er fokus på at det skal være let og overskueligt for de mange at finde den information, de har brug for. Virksomhedssiden er inddelt i 9 emner med direkte link spørgsmål-/svar-kataloger (FAQ) for de mest efterspurgte områder. For spørgsmål-/svar-kataloget vedrørende "momsindberetning" er antallet af visninger steget fra 100-200 til 900-1000 om dagen siden indførelsen af den nye virksomhedsside.
Der vil også blive set på forsiden af skat.dk og de i alt 42.000 tekster, der findes. 80% af alle henvendelser vedrører kun 6% af siderne. Der skal være en kortere vej til væsentlige tekster, så man undgår at skulle igennem mange "klik" for at finde den relevante information.
På forespørgsel oplyste Tage Christensen, at Skatteministeriet også er ved at se på et nyt og forbedret søgeprogram.
Winnie Jensen orienterede om, at der vil blive sendt information ud til udvalget om, hvilke juridiske vejledninger der er berørt ved ajourføringen i januar 2012. Der vil her også være et link til en videoguide om Den juridiske vejledning, hvad den indeholder og hvordan man finder rundt i den.
Lars Rendboe orienterede om, at der sigtes mod en instruktion for medarbejderne i SKAT om moms- og lønsumsafgift i september.
Winnie Jensen supplerede med, at udvalget vil blive tilbudt en instruktion i forbindelse med mødet i oktober.
4. Status på lovprogrammet
Skatteministerens andel af lovprogrammet 2011/2012 var sendt ud til mødet.
Lene Henningsen orienterede om, at lovforslaget om pesticidafgift er sendt i høring, mens lovforslagene om regulering af afgiften på opladning af batterier m.v. og om afgiftspligt, hæftelse og morarente m.v. vedrørende registreringsafgift m.m. forventes at blive sendt i høring inden for et par uger.
Karen Gausland orienterede om, at lovforslaget om regulering af antallet af cigaretter i en pakke har været i høring og at høringssvarene er ved at blive samlet. Lovforslag om afgift på arbejdsskadeforsikringer og lovforslag om afgift på udbetalte erstatninger ved arbejdsskade vil meget snart komme i høring. Begge forslag er sendt i høring kort efter mødet.
5. Evaluering af udvalget
Winnie Jensen lagde op til en mindre evaluering, hvor de eksterne repræsentanter meget gerne må melde tilbage om, hvad de gerne vil have mere eller mindre af, og om der er behov for en ændret snitflade i forhold til Det Eksterne Kontaktudvalg. Skatteministeriet vil gerne have et åbent og uformelt samarbejde via udvalget, og repræsentanterne er også velkomne til løbende at give tilbagemeldinger.
Flere repræsentanter gav udtryk for, at de værdsætter dialogen, og at de meget gerne vil inddrages yderligere i forbindelse med udarbejdelse af styresignaler. Der blev henvist til, at organisationernes viden kan bidrage til at forbedre styresignalerne, herunder at de meget gerne må indeholde eksempler, og at der meget gerne må komme nærmere oplysninger om, hvornår de enkelte styresignaler forventes offentliggjort.
Winnie Jensen henviste til, at der som omtalt på sidste møde arbejdes med en opfølgning på Retssikkerhedschefens evaluering af styresignaler, og at Skatteministeriet fremover vil gøre øget bruge af udvalget i forhold til input til nye styresignaler og have øget fokus på orientering om, hvornår styresignalerne forventes offentliggjort. På næste møde vil hun orientere yderligere om dette arbejde.
Søren Lehmann Nielsen tilkendegav, at det er godt med orientering om det, der er i proces, men at der ind i mellem bruges for meget tid på enkeltsager eller noget, hvor der ikke er tale om ændringer. Han efterlyste mulighed for at kunne tage flere end selve udvalgsmedlemmerne med, når der afholdes instruktion for udvalget.
Winnie Jensen ville gerne imødekomme dette ønske og henviste til, at der også har været afholdt instruktioner, hvor dette var muligt bl.a. i forbindelse med skattereforminstruktionerne.
Kristian Koktvedgaard spurgte til muligheden for at drøfte momskomiteens arbejde i udvalget.
Jeanette Rose Hansen henviste til, at den mulighed ikke ligger lige for, da der netop er tale om et embedsmandsudvalg, men at der i forbindelse med kommissionens grønbog om momssystemet er forslag om et udvalg, hvor organisationerne kan være med.
6. Danmarks ambition og strategi på momsområdet under det danske formandsskab
Finansrådet havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Det fremgår af den officielle dagsorden for det danske formandskab, at "A new VAT strategy for the EU" er ét af fire punkter på skatteområdet. Hvordan har man tænkt sig at angribe dette? Hvordan stiller man sig i forhold til undtagelser? Vedr. sidstnævnte kan tilføjes, at det polske formandsskab har udgivet en Progress Report, hvoraf man får indtryk, at der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at fortsætte vejen mod et kompromis på direktivtekst vedr. finansielle ydelser. Dette er ikke helt i tråd med Danmarks holdning om at lade arbejdet ligge."
Jeanette Rose Hansen orienterede om, at en ny momsstrategi er en dansk prioritet, og at Skatteministeriet er enig i den strategi, som Kommissionen har lagt frem. Momsstrategien er netop sendt i høring.
For så vidt angår reducerede satser og fritagelser i det nuværende momssystem støtter Danmark, at man ser nærmere på begge disse områder. De reducerede satser anvendes i forskelligt omfang i medlemsstaterne, og de medfører administrative byrder for såvel virksomheder som administrationer, forvrider konkurrencen indenfor det indre marked og er i Danmarks øjne ikke et effektivt middel til at regulere adfærd. For så vidt angår de nuværende fritagelser må man se i øjnene, at tiden er løbet fra flere af dem grundet øget privatisering af tidligere traditionelle offentlige "monopoler". Strategien indeholder ikke konkrete lovgivningsinitiativer, men peger på problemer med den offentlige sektor og personbefordring.
Når der er foretaget nærmere analyser og der foreligger konkrete lovgivningsinitiativer, vil Danmark tage stilling til dem.
For så vidt angår fritagelsen for den finansielle sektor og arbejdet i EU-regi med at modernisere reglerne, bekræftede Jeanette Rose Hansen, at det ikke er en prioritet for Danmark. Det er korrekt, at der er en del medlemsstater, som gerne ser, at man gør arbejdet færdigt, fordi man allerede har brugt rigtig lang tid på forslaget. Men samtidig er der fire større udeståender, som medlemsstaterne simpelthen ikke kan blive enige om, fordi de har negative økonomiske effekter for dem. I den nuværende økonomiske situation ønsker man ikke provenutab, og forhandlingssituationen er derfor låst. Der kræves som bekendt enstemmighed for at få vedtaget forslaget.
Det fremgår også af den rapport, som Finansrådet henviser til fra det polske formandskab, at man skal undersøge visse områder nærmere. Kommissionen har lovet at være behjælpelig med dette, og når de analyser er færdige, vil man formentlig tage en drøftelse af disse. Der er med andre ord ikke udsigt til enighed vedrørende dette punkt.
Udover momsstrategien behandler det danske formandskab også andre emner på afgiftsområdet - eksempelvis forslaget til gennemførelsesbestemmelser vedr. mini one-stop-shoppen, forlængelse af Fiscalis programmet (nu kaldet FISCUS), en rapport fra den europæiske revisionsret vedr. momsunddragelse, diverse anmodninger fra medlemsstaterne til at fravige momssystemet samt en ændring af den administrative samarbejdsforordning på punktafgiftsområdet og ikke at glemme energibeskatningsdirektivet og den finansielle transaktionsskat. Mini one-stop-shoppen er en dansk prioritet.
Maria Vraa Schouw-Petersen fandt ikke konklusionerne i forhold til fritagelsen for den finansielle sektor helt i overensstemmelse med udmeldingen fra det polske formandskab, og hun spurgte til, om de fire udeståender er af politisk eller teknisk karakter.
Jeanette Rose Hansen oplyste, at de fire udeståender vedrører følgende:
· derivater, som er af teknisk karakter,
· pensionsfonde, hvor der er forskellige måder at afgrænse dem på landene mellem,
· ligestilling i forhold til forsikringsbranchen og
· porteføljer med forsikringer.
Maria Vraa Schouw-Petersen ytrede ærgrelse over, at momsforslaget om finansielle ydelser ikke kunne blive vedtaget, da det vil præcisere praksis på området i hele EU, og hun tilbød at være behjælpelig i det omfang, der var brug for afklaring af tekniske spørgsmål.
Kim Pedersen spurgte om, man kunne forestille sig, at Skatteministeriet udsendte et styresignal om praksis på området.
Jeanette Rose Hansen oplyste, at direktivforslaget stort set intet ændrer i forhold til dansk praksis, som den er beskrevet i momsvejledningen/den juridiske vejledning. Danmark har naturligvis også et standpunkt, der hvor der forhandlingsmæssigt er udeståender, men har ingen planer om at ændre praksis.
7. Praksis om registreringsafgift på mandskabsvogne
Håndværksrådet havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Angående registreringsafgift på mandskabsvogne så strider Landskatterettens afgørelse i en konkret sag SKM2011.748.LSR med Skats. Og da der også er en stigende interesse for regelsættet omkring mandskabsvogne i Håndværksrådets medlemskreds, vil vi gerne have uddybet, hvordan Skat ser på afgørelsen fra LSR."
Mogens Andreasen henviste til, at Skatteministeriet er enig i Landsskatterettens afgørelse og at der efter de konkrete forudsætninger i sagen er truffet afgørelse i overensstemmelse med reglerne på området. Der er kommet link til afgørelsen i den nye udgave af Den juridiske vejledning 2012-1.
8. Henstand med betaling af moms, afgifter (og skat) ved klage
Advokatrådet havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, kan der efter ansøgning gives henstand med betaling af den del af en skat mv., som en klage vedrører.
SKATs praksis i denne forbindelse er af virksomhederne blevet oplevet sådan, at SKAT stort set altid har imødekommet en ansøgning om henstand med moms, afgifter eller skatter, når en afgørelse er blevet påklaget.
I medierne har i de seneste måneder været omtalt flere tilfælde, hvor virksomheder, hvis grænsehandelskoncepter er blevet underkendt af SKAT, ikke har kunnet få henstand med betaling af den moms mv., der er en følge heraf. Der har været tale om tilfælde, hvor virksomhederne har påklaget SKATs afgørelse.
Hertil kommer, at der for nylig Advokatrådet bekendt for første gang af en landsret er taget stilling til anvendelsen af henstandsbestemmelsen i SKFL § 51, stk. 1, jf. SKM2012.3.ØLR. Landsretten gav i den nævnte dom ministeriet medhold i, at der under de konkrete omstændigheder ikke skulle gives den afgiftspligtige/skatteyderen henstand.
Advokatrådet anmoder i denne anledning om en orientering om, hvorvidt ministeriet generelt nu og fremover vil være mindre tilbøjelige til at imødekomme anmodninger om henstand efter SKFL § 51, stk. 1, end tidligere."
Winnie Jensen oplyste, at der ikke er sendt nogen juridiske meldinger ud om ændringer af administrationen af ordningen med henstand i forbindelse klage.
Der har inden for det sidste halve års tid været to sager, hvor SKAT har forlangt sikkerhedsstillelse. Sagerne har været specielle og konkret begrundede med, at der var en forøget risiko for, at kravet ikke, hvis SKAT fik medhold, kunne honoreres af skatteyderen.
I den ene sag tiltrådte Østre Landsret, at krav om sikkerhedsstillelse var berettiget. Sagen er anket.
SKAT vil stadig som altovervejende hovedregel meddele henstand, når en borger eller virksomhed ansøger herom i forbindelse med en klage over skat eller afgift. Hvis henstanden vil indebære en nærliggende fare for inddrivelsesmulighederne ved henstandens udløb, vil SKAT dog kunne nægte henstand eller - i praksis mere nærliggende - betinge den af sikkerhedsstillelse. Ved denne risikovurdering har SKAT med Østre Landsrets dom fået lidt friere rammer for skønsudøvelsen, idet der også vil kunne skeles til en manglende betalingsvilje, hvis en sådan er særligt sandsynliggjort, som det var tilfældet i den pågældende sag.
9. Verificering af udenlandske kunders navn og adresser?
Landbrug og Fødevarer havde spurgt til følgende:
a) Status på muligheden for verificering af udenlandske kunders navn og adresser i forbindelse med salg af ydelser?
b) Umiddelbart ser det kun ud til at dette nye krav gælder ved salg af ydelser (det fremgår i hvert fald ikke af forordningen, at kravet også omfatter varer) - mener Skatteministeriet også, at dette gælder ved salg af varer?
Susanne Dybdahl oplyste, at det fra 1. januar 2012 skulle kunne lade sig gøre at få vist udenlandske kunders navne og adresser, men at det dog endnu ikke virker for Spanien og Tyskland. Spanien er tilsyneladende ved at få løst et problem med et bestemt tegn over et spansk bogstav, hvorefter det skulle virke for dem. Det er ikke bekendt, hvad problemet er vedrørende Tyskland.
Maria Vraa Schouw-Petersen spurgte til, om der er en løsning vedrørende fællesregistrerede virksomheder.
Susanne Dybdahl henviste til, at Skatteministeriet på foranledning af en henvendelse fra en række virksomheder arbejder på at skabe en fælles forståelse for reglerne i EU. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet.
Søren Jensen oplyste, at kravet i praksis også gælder for varer. Det er korrekt, at forordning nr. 282/2011 (Gennemførelsesbestemmelser til Momssystemdirektivet) i artikel 18 kun nævner ydelser. Det skal ses i lyset, at der er tale om nye bestemmelser, der bygger på guidelines om de nye regler om beskatningsstedet for ydelser, som blev vedtaget i 2008 med virkning fra 2010 og frem. I forbindelse med varer og det indre marked pr. 1. januar 1993 er det ikke udarbejdet tilsvarende guidelines og bestemmelser i forordning nr. 282/2011. Men tilbage ved vedtagelsen af reglerne om moms og varer i det indre marked afgav rådet en erklæring om, at der udover fritagelse i tilfælde, hvor betingelserne for fritagelse objektivt set var opfyldt, var der også fritagelse i de tilfælde, hvor sælger var i god tro. EU-domstolen er kommet frem til det samme i sin retspraksis. Med hensyn til, hvad der i den forbindelse forstås som god tro, har EU-domstolen anvendt formuleringen, at "sælgeren har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om moms". Østre Landsret har udtrykt det samme på følgende måde "som har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed".
I artikel 31 i samarbejdsforordningen (forordning nr. 904/2010 (administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig)), som artikel 18 i forordning nr. 282/2011 henviser til, tales der da også både om varer og ydelser i forbindelse med verifikation af momsnumre og tilhørende virksomhedsnavne og adresser. At det er Skatteministeriets opfattelse, at kravet i praksis også gælder varer fremgår f.eks. af vejledningen "Sid ikke tilbage med sorteper - når du handler med EU-lande"
Susanne Dybdahl oplyste, at der et nyhedsbrev på vej til virksomhederne om kravene, hvor der lægges op til, at virksomhederne ved løbende samhandel skal verificere én gang i kvartalet.
10. Lovforslag om tilsat sukker
DI og Dansk Erhverv havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Et lovforslag om tilsat sukker er bebudet i finansloven for 2012, og et lovforslag skal fremsættes og vedtages i løbet af 2012. DI ønsker oplyst, hvornår et lovforslag ventes fremsat, herunder i hvilket omfang organisationerne vil blive inddraget i processen forud for fremsættelsen af et lovforslag."
"Dansk Erhverv ønsker en plan for den kommende udvidelse af sukkerafgiften til også at gælde, syltede agurker, asier, ketchup, syltetøj mv. Hvor langt er man i dette arbejde? Hvordan og hvornår inddrages organisationerne i det forberedende arbejde?"
Karen Gausland oplyste, at arbejdet med udmøntning af finanslovsaftalen i form af et lovforslag først lige er påbegyndt, men at Skatteministeriet i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget ønsker at inddrage alle berørte parter. Organisationer vil derfor hører nærmere fra Skatteministeriet i løbet af februar måned. Det vides endnu ikke, hvornår forslaget sendes i høring.
11. Status på mødemoms
I fortsættelse af tidligere møder havde DI bedt om en udmelding om mødemoms, idet de principielle spørgsmål nu må være afklaret. DI havde i den forbindelse bedt om en status på, hvor mange sager der udestår og hvornår SKAT påregner at have færdigbehandlet sagerne.
Kristian Jørgensen oplyste, at der er kommet ca. 2.400 sager ind, og at ca. 1/3 blev behandlet, inden der opstod usikkerhed om fortolkningen vedrørende bl.a. overarbejde. Målsætningen er, at alle sager skal være behandlet inden sommerferien 2012. Sagerne bliver prioriteret efter risiko og væsentlighed. 50% af sagerne udgør 3% af beløbet, og 10% af sagerne udgør 90% af beløbet, og her vil sagsbehandlingen være dybere. Rentemæssigt vil der blive taget udgangspunkt i angivelsesperioderne.
Lars Rendboe henviste til, at der blev sat spørgsmålstegn ved Skatteministeriets fortolkning af retningslinjerne i styresignalet SKM2010.622.SKAT om momsfradrag for bespisning af ansatte og forretningsforbindelser i forbindelse med møder i nogle konkrete situationer. Skatteministeriet har i styresignalet SKM2011.829.SKAT tilrettet fortolkningen vedrørende betingelserne for fradragsret for moms ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde, så betingelserne anses for opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde. Endvidere er dokumentationskravene for genoptagelse efter styresignalet SKM2010.622.SKAT beskrevet nærmere.
Efter Skatteministeriets opfattelse er overarbejde ikke uvarslet, når medarbejderen har haft mulighed for at indrette sig på at skulle arbejde over ved f.eks. at kunne medbringe en madpakke. Er der f.eks. tale om, at medarbejderne altid har overarbejde, har vedkommende mulighed for at indrette sig på situationen, og der vil ikke være tale om konkret uvarslet beordret overarbejde.
I en ny sag SKM2012.63.SR har Skatterådet ikke anset overarbejde i høsttiden for konkret uvarslet.
12. Orientering omkring status vedrørende EKKO (En skattekonto)
Det har været annonceret, at systemet skulle være klar i foråret 2012. DI havde derfor bedt om en status vedrørende EKKO, herunder hvornår systemet forventes sat i drift.
Susanne Dybdahl henviste til en orientering, som skatteministeren har givet til Finansudvalget om, at idriftsættelsen af bl.a. projektet Én skattekonto (EKKO) udskydes fra marts 2012 til et endnu ikke fastsat tidspunkt, dog tidligst primo 2013. Forsinkelsen skyldes manglende leverancer fra leverandøren CSC. Der skal foreligge en samlet plan for idriftsættelsestidspunktet for EKKO i begyndelsen af 2012. Der skal også udarbejdes et nyt aktstykke til Finansudvalget, men det er ligesom planen for idriftsættelselstidspunktet ikke klar endnu.
13. Status for ikke ikrafttrådt moms-lovgivning
Dansk Erhverv havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Folketinget lempede momsloven 7. juni 2006, men fastslog samtidig, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden. Det er angiveligt endnu ikke sket. Med den gamle og stadig gældende lov skal virksomheder betale en hel måneds renter, hvis de misser betalingen af moms med bare én dag. Med den nye lov skal der kun betales renter i det antal dage, som momsen betales for sent."
Susanne Dybdahl henviste til, at det af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af opkrævningsloven m.fl. (Én skattekonto), hvor ændring af rentereglerne blev gennemført, fremgår, at ikrafttræden af reglerne fastsættes af skatteministeren. Det var hensigten. at det kunne ske den 1. januar 2008. Det var dog en forudsætning herfor, at den (it)system-modernisering, der danner grundlag for driften af skattekontoen var afsluttet, og at systemet var klar til anvendelse.
Da Én skattekonto er forsinket, jf. pkt. 12 om status for Én skattekonto, er ikrafttræden af de ændrede renteregler tilsvarende udskudt.
14. Revision af fedtafgiften
DI og Dansk Erhverv havde bedt om at punktet på dagsordenen:
"Det er annonceret, at der i 2012 skal ske en revision af fedtafgiften. DI ønsker oplyst, hvorvidt der er nedsat en følgegruppe samt hvorvidt interessenterne er eller vil blive inddraget i den evaluering, som DI forventer vil ligge til grund for en revision af fedtafgiften."
"Dansk Erhverv ønsker en status for de foreløbige erfaringer med fedtafgiften samt for den annoncerede evaluering & serviceeftersyn af fedtafgiftsloven her i 2012."
Karen Gausland oplyste, at erfaringer med fedtafgiftsloven indgår i evaluering af loven. Skatteministeriet ønsker i forbindelse med udarbejdelse af et lovforslag at inddrage alle berørte parter. Organisationerne vil derfor høre nærmere fra Skatteministeriet i løbet af februar måned.
15. Oprydning i punktafgifter
Dansk Erhverv havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Status og tidsperspektiv for det i 2011 igangsatte analysearbejde vedr. "oprydning" i punktafgifter, herunder fx chokoladeafgiften, stempelafgifter og emballageafgifter. Tidligere hed det sig, at skattestoppet forhindrede en provenuneutral oprydning. Men hvad er status nu? Og indgår indsatsområdet i forbindelse med skattereform?"
Lene Henningsen henviste til, at der er tale om en opfølgning på et fjernsynsprogram "de gakkede punktafgifter". Der er et igangværende pilotprojekt på chokoladeafgiften, og stempelafgiften er også ved at blive moderniseret.
Til spørgsmålet om området indgår i forbindelse med skattereform, henviste hun til, at det i givet fald næppe ville være provenuneutralt.
16. AMBI-sagen
Dansk Erhverv havde ønsket seneste status i sagen vedr. at gøre krav gældende for erhvervslivet.
Hans Wørmer henviste til pressemeddelelsen af 23. november 2011, hvorefter EU-domstolens dom i sagen Lady & Kid A/S m.fl. mod Skatteministeriet (Domstolens sag C-398/09) efter Skatteministeriets opfattelse ingen betydning har for de ca. 27.000 administrativt afgjorte sager og for de ca. 600 retssager, der er afgjort ved retskraftige domme, da der er indtrådt forældelse.
Der er p.t. indkommet ca. 1.500 sager til SKAT på baggrund af EU-dommen, og de første forslag til afgørelser forventes sendt ud i februar.
I de få endnu ikke afsluttede sager i domstolssystemet vil Skatteministeriet rette sig ind efter EU-domstolens dom. Sagerne vil muligvis blive afsluttet ved forlig.
17. Afgift på reklametryksager i 2013
Dansk Erhverv havde spurgt til en plan for den annoncerede involvering af berørte organisationer samt efterlyst svar på, hvilken konkret afgiftsmodel og tilhørende beregning, der ligger bag provenuskønnet i forbindelse med finansloven.
Lene Henningsen oplyste, at der ikke er tid til at nedsætte en formel arbejdsgruppe, men at relevante parter, der kan bidrage med input og facts om processen, vil blive inddraget. Der er også en sammenhæng til den øvrige regulering af reklameområdet. Første udkast til et lovforslag skal gerne være klar til høring i juni.
18. Arbejdsskadeafgiften
Dansk Erhverv havde spurgt til den kommende arbejdsskadeafgifts praktiske udformning, beregningsgrundlag, ikrafttræden m.v.
Karen Gausland oplyste som også angivet ovenfor under pkt. 4, at lovforslaget forventes at komme i høring i næste uge. Lovforslaget er efter mødet sendt i høring.
19. Eventuelt
Winnie Jensen erindrede om, at næste møde i udvalget er den 23. maj 2012.