Dato for udgivelse
16 Mar 2004 15:00
Resumé

Fremrykning af skattenedsættelsen og suspension af SP-bidraget.


Regeringen fremlægger pakken ”Flere i beskæftigelse – lavere ledighed”.

Pakken består af følgende:

  1. SP-bidraget på 1 pct. sættes i 2004 og 2005 til 0 pct. Dvs. borgerne skal ikke indbetale SP i disse to år.
  2. Skatteaftalen på 9,9 mia. kr. der indfases gradvist fra i år og frem til 2007 indfases nu i stedet fuldt ud allerede her i 2004.
  3. Som led i Skatteaftalen blev der indgået aftale om en ”ældrecheck” til pensionister uden indkomst ud over grundpensionen og tillægget. Den skulle indfases fra 2004 og frem til 2007. Også denne indfases nu fuldt ud i 2004.
  4. Der sker en fremrykning af offentligt støttede investeringer. Det gælder især fremrykning af boligbyggerier, der fremrykkes fra 2006 og 2007 til at skulle begyndes allerede her i 2004 samt en fremrykning af jernbanenetsforbedringer.
  5. Målrettede beskæftigelses- og uddannelsesinitativer. Der sættes øget fokus på kortuddannede, udvidet uddannelse af nyledige, bedre lånemuligheder for iværksættere m.m

Se materialet fra dagens pressemøde i Skatteministeriet.