Dette afsnit er som vist i figur 3 opstillet med kolonner for:

  • Pos (varekode)
  • Varebeskrivelse
  • Tarifmæssig told
  • Bilag
  • Supplerende mængde
  • Varebestemmelser

Figur 3

Eksempel, jf figur 4:

Eksport (8 cifre)

 

- Figner, tørrede

0804 20 90

Fortoldning af T 1-varer (10 cifre):

 

- Figner, tørrede

0804 20 90 00

Figner, tørrede

Derudover skal der i følgende tilfælde yderligere angives en 4-cifret tillægskode:

  • antidumpingtoldordninger* (bilag 1)
  • visse landbrugselementer* (bilag 2)

Figur 4

-Figner
0804 20 10 00 --Friske 5,6%
0804 20 90 00 --Tørrede 8%

 

 

Varebeskrivelse

Varebeskrivelsen er teksten til hovedpositioner og underpositioner mv, jf. figur 5.

Figur 5

 

0302  Fisk, fersk, kølet, undtagen fiskefilet og andet fiskekød henhørende under pos. 0304:
-Fladfisk (Pleurosectidac, Bothiddac, Cynoglossidac, Soleidac, Scophthalmidac og Citharidac), undtagen lever, rogn og mælke deraf:
--Hellefisk (Reinhardtius  hippoglossoides) og helleflynder:
0302 21 10      00 ---Hellefisk (Reinhardtuis hippoglossoides) 8%
0302 21 30 00 ---Atlanterhavshelleflynder (Hippoglossus hippoglossus) 8%
0302 21 90 00 ---Stillehavshelleflynder (Hippoglossus stenolepis 15%
0302 22 00 00 --Rødspætte (Pleuronectes platessa) 7,5%
0302 23 00 00 --Tunge (Solea spp.) 15%
0302 24 00 00 --Pighvar (Psetta maxima) 15%
--Andre varer:
0302 29 10 00 ---Glashvarre (Lepidorhombus spp.) 15%
0302 29 80 00 ---Andre fladfisk 15%

 

De 4-cifrede hovedpositioner er anført som overskrifter (med halvfede typer).

Første underopdeling er markeret med én indrykningsstreg foran teksten (der er med halvfede typer), anden underopdeling med to streger, tredje underopdeling med tre streger osv.

I nogle tilfælde afsluttes varebeskrivelsen med en notehenvisning, fx EU 001). Det betyder, at specielle betingelser skal være opfyldt, fx bevilling (''end use''-ordning)*, særlige certifikater eller andet. Noterne findes i notefortegnelsen, der er optaget bagest i bind 1 og 2.

I afsnit XI (kap 50-63) er i forbindelse med varebeskrivelsen anført fx ''(TEXT 96)''. Dette er en henvisning til kategorinumrene i EU's tekstilaftaler.

 

Varer til særlig anvendelse (End-use)

Disse ordninger medfører en toldlempelse (toldfrihed eller toldnedsættelse) for varer til særlig anvendelse eller af særlig beskaffenhed.

Betingelserne for henførsel under disse underpositioner er fastsat i forordninger fra Europa-Kommissionen.

Hvis der kræves bevilling, skal ansøgning herom indsendes til de Toldstyrelsen, før varerne indføres.

 

Tarifmæssig told

I kolonnen er anført den toldsats, der skal anvendes for varer, der fortoldes fra tredjelande*. Er varen toldfri, er anført ''0''.

Toldsatsen er som hovedregel en procentsats, dvs den anførte procent af varens toldværdi. Der findes dog også specifikke toldsatser, fx pr. kg eller pr. liter.

Den told, der skal betales, kan være påvirket af andre forhold end den tarifmæssige told, eksempelvis antidumpingtold, toldsuspensioner, kontingentordninger mv., se under kolonnen "bilag".

En række varer er omfattet af EU's fælles markedsordninger for landbrugsprodukter. Toldsatsen for disse er en procentsats, en procentsats + € pr. kg eller en procentsats + et landbrugselement (le) angivet i €. Den månedlige kurs (EUR) findes i fortegnelse 8 side 1 i bind 2.

I henhold til artikel 53 EU-toldkodeksen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 952/2013) og artikel 48 i gennemførelsesbestemmelserne til EU-toldkodeksen (Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2447) anvendes den kurs som er fastsat af Den Europæiske Centralbank inden den næstsidste dag i måneden. Kursen anvendes i hele den efterfølgende måned.

Landbrugsordningerne er nærmere beskrevet i bilag 2

 

Bilag

Kolonnen indeholder markeringer, der henviser til følgende:

A: Antidumpingtold og udligningstold
S: Toldsuspensioner
L: EU`s landbrugsordninger
K: Toldkontingenter (ikke licensstyret)
I: INN-produkter

Markering i kolonnen betyder, at der kan være særlige toldordninger for nogle eller alle varer under toldtarifpositionen. Det kan derfor være nødvendigt med opslag i bilag 1, bilag 2 eller Toldtariffen, for at finde frem til en vares toldsats.

 

Suppl.
mængde

I kolonnen er anført de supplerende mængdeenheder, der skal angives i enhedsdokumentet, fx kg, netto, stk., par eller liter.

Hovedmængden skal altid angives i kg.

Kolonnen indeholder markering i form af bogstaver og tal for de særlige bestemmelser, som af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for nogle eller alle varer af den art, der er omfattet af toldtarifpositionen. Der findes særskilte kolonner for indførsel (I), udførsel (U) og transitering (T). Der findes dog bestemmelser som ikke er markerede. Det kan fx være varer med indhold af produkter omfattet af Washington-konventionen og varer til og fra lande der er omfattet af handelsembargo.

Markeringen er kun til brug for Toldstyrelsen, men viser dog, at der er bestemmelser, man skal være opmærksom på i forbindelse med toldbehandlingen.

Oplysninger om de forskellige varebestemmelser kan oplyses hos de pågældende myndigheder. Hvilke myndigheder, det drejer sig om, kan fås oplyst hos Toldstyrelsen.

* se ordliste