Dato for udgivelse
01 Mar 2004 09:36
Resumé

Fredag den 27. februar 2004 har København Politi og Frederiksberg Politi sammen med ToldSkat København foretaget kontrol i bagerier i København og på Frederiksberg.


Fredag den 27. februar 2004 har København Politi og Frederiksberg Politi sammen med ToldSkat København foretaget kontrol i bagerier i København og på Frederiksberg.

 

Der blev konstateret omfattende brug af sort arbejdskraft i bagerierne.

 

Ved de 17 kontrolbesøg blev der kontrolleret 45 ansatte. Heraf oplyste 5 at de netop var blevet ansat i denne måned. Det blev konstateret, at 19 arbejdede sort, hvoraf 3 oplyste, at de var på dagpenge. Endvidere blev det konstateret, at der var 2 asylansøgere uden gyldig arbejdstilladelse, hvoraf den ene blev anholdt. Yderligere 2 personer forsvandt, da de så Politiet og ToldSkat.

 

En række bagerier vil blive udtaget til yderligere kontrol, da brugen af sort arbejdskraft indikerer udeholdt omsætning.

 

ToldSkat Københavns efterfølgende gennemgang af de indhentede oplysninger vil vise omfanget af unddragne skatter og afgifter samt omfanget af snyd med dagpenge og/eller sociale ydelser.

 

ToldSkat København vil i hele 2004 sammen med de øvrige myndigheder fortsætte den målrettede kontrolindsats mod bagerier og andre brancher hvor der er mistanke om brug af sort arbejdskraft.