Bestemmelser

Bestemmelser

  1. For så vidt andet ikke er bestemt forstås ved »tekstilstof« i dette kapitel kun vævet stof henhørende under kapitel 50-55 samt pos. 5803 og 5806, flettede bånd og snore, agramaner, possement og lignende varer, i løbende længder, henhørende under pos. 5808 samt trikotagestof henhørende under pos. 6002-6006.

  2. Pos. 5903 omfatter:

    a) tekstilstof, imprægneret, overtrukket, belagt eller lamineret med plast, uanset vægten pr. m2 og uanset plastens beskaffenhed, herunder celleplast, undtagen:

       1) tekstilstof, hvis imprægnering, overtræk eller belægning ikke er synlig med det blotte øje (almindeligvis kapitel 50-55, 58 eller  60); ved anvendelsen af denne bestemmelse tages en farveændring fremkaldt af imprægneringen, overtrækket eller belægningen ikke i betragtning

       2) varer, som ikke uden at briste kan bøjes med hånden omkring en cylinder med en diameter på 7 mm ved en temperatur mellem 15 °C og 30 °C (almindeligvis kapitel 39)

       3) varer, hvori tekstilstoffet enten er helt omgivet af plast eller er fuldstændig overtrukket eller belagt på begge sider med plast, forudsat at overtrækket eller belægningen er synlig med det blotte øje på anden måde end ved en farveændring fremkaldt af overtrækket eller belægningen (kapitel 39)

       4) tekstilstof, delvis overtrukket eller belagt med plast på en sådan måde, at stoffet fremtræder som mønstret (almindeligvis kapitel 50-55 og kapitel 58 eller 60)

       5) plader, ark, bånd og strimler af celleplast i forbindelse med tekstilstof, hvor tekstilstoffet blot udgør forstærkning (kapitel 39)

       6) tekstilvarer henhørende under pos. 5811

    b) tekstilstof fremstillet af garn, strimler og lignende, imprægneret, overtrukket, belagt eller beklædt med plast, henhørende under pos. 5604.

  3. Som »tekstilstoffer lamineret med plast« i pos. 5903 betragtes produkter, der er fremstillet ved samling af et eller flere lag stof med et eller flere lag plast eller plastfolie, som kombineres ved enhver proces, der samler lagene, uanset om plastlagene eller -folien i tværsnittet er synligt for det blotte øje

  4. Som »vægbeklædning af tekstilmaterialer« betragtes i pos. 5905 varer i ruller, af bredde 45 cm eller derover, der er anvendeligt til væg- og loftsdekoration, og som består af en tekstiloverflade, der enten er fastgjort på et underlag eller er blevet behandlet på bagsiden (imprægneret eller overtrukket med henblik på fastklæbning).

    Positionen omfatter dog ikke vægbeklædning bestående af tekstilflok eller -støv på et underlag af papir (pos. 4814) eller tekstilstof (almindeligvis pos. 5907).

  5. Som »gummeret tekstilstof« i pos. 5906, betragtes:

    a) tekstilstof, imprægneret, overtrukket, belagt eller lamineret med gummi:

    - af vægt ikke over 1 500 g pr. m2

    - af vægt over 1 500 g pr. m2, når indholdet af tekstil overstiger 50 vægtprocent

    b) tekstilstof fremstillet af garn, strimler og lignende, imprægneret, overtrukket, belagt eller beklædt med gummi, henhørende under pos. 5604

    c) tekstilstof bestående af parallellagte tekstilgarner sammenklæbet med gummi, uanset vægten pr. m2.

    Denne position omfatter imidlertid ikke plader, bånd og strimler af cellegummi i forbindelse med tekstilstof, hvor tekstilstoffet kun udgør forstærkning (kapitel 40), eller tekstilvarer henhørende under pos. 5811.

  6. Pos. 5907 omfatter ikke:

    a) tekstilstof, hvis imprægnering, overtræk eller belægning ikke er synlig eller kun er synlig på grund af en farveændring fremkaldt af imprægneringen, overtrækket eller belægningen (almindeligvis kapitel 50-55 og kapitel 58 eller 60)

    b) tekstilstof med påmalet mønster (bortset fra malede teaterkulisser, malede atelierbagtæpper og lign.)

    c) tekstilstof, der er delvis belagt med tekstilflok eller -støv, pulveriseret kork og lign. på en sådan måde, at stoffet fremtræder som mønstret; imiteret fløjls- og plysstof forbliver dog i denne position

    d) tekstilstof behandlet med appretur af stivelsesholdige produkter og lign.

    e) finerplader på underlag af tekstilstof (pos. 4408)

    f) naturlige eller kunstige slibemidler i form af pulver eller korn på underlag af tekstilstof (pos. 6805)

    g) agglomereret eller rekonstitueret glimmer på underlag af tekstilstof (pos. 6814)

    h) metalfolie på underlag af tekstilstof (almindeligvis afsnit XIV eller XV).

  7. Pos. 5910 omfatter ikke:

    a) driv- og transportremme af tykkelse under 3 mm, i løbende længder eller afskårne stykker

    b) driv- og transportremme af tekstilstof, imprægneret, overtrukket, belagt eller lamineret med gummi, eller fremstillet af tekstilgarn eller -snor, der er imprægneret, overtrukket, belagt eller beklædt med gummi (pos. 4010).

  8. Pos. 5911 omfatter følgende varer, der ikke skal anses som omfattet af nogen anden position i afsnit XI:

    a) nedennævnte tekstilvarer i løbende længder, i afskårne stykker eller kun tilskåret i kvadratisk eller rektangulær form (undtagen sådanne, der fremtræder som varer henhørende under pos. 5908-5910):

    -  tekstilstof, filt og vævet stof med underlag af filt, overtrukket, belagt eller lamineret med gummi, læder eller andet materiale, af den art, der anvendes til fremstilling af kartebeslag, samt lignende tekstilstof til anden teknisk brug, herunder plysbånd imprægneret med gummi, til belægning på vævespindler (vævebomme)

    -  sigteflor

    -  filterdug og groft vævet stof, af en art, der anvendes i oliepressere og lign., af tekstilmaterialer eller af menneskehår

    -  fladt tekstilstof, dobbeltvævet, filtet eller ikke, også imprægneret eller overtrukket, af den art der anvendes i maskiner eller til anden teknisk brug

    -  tekstilstof forstærket med metal, af den art der anvendes til teknisk brug

    -  snore, flettede bånd og lign., også overtrukket, imprægneret eller forstærket med metal til anvendelse i industrien som paknings- eller smørematerialer

    b) varer af tekstil til teknisk brug (bortset fra varer henhørende under pos. 5908-5910), fx tekstilstof og filt, endeløst eller forsynet med beslag, af den art der anvendes i papirmaskiner eller lignende maskiner (fx til asbestcement), samt pakninger, underlagsskiver, polerskiver og andre maskindele.  

 

Generelle bestemmelser for afsnittet

Klik her for at se "Generelle bestemmelser for afsnit XI"