Dato for udgivelse
09 Feb 2004 09:13
Resumé
ToldSkat København har foretaget kontroller hos restaurations- og bageribranchen.

Lørdag den 7. februar 2004 har Frederiksberg Politi og ToldSkat København igen foretaget kontrol i restaurationsbranchen på Frederiksberg.

 

Der blev også denne gang konstateret omfattende brug af sort arbejdskraft hos restauratørerne.

 

Ved de 19 kontrolbesøg blev der kontrolleret 72 ansatte. Heraf oplyste 28 at de netop var blevet ansat samme dag, at de var på dagpenge eller at de var på kontanthjælp. Endvidere blev 1 person uden gyldig opholds-/arbejdstiladelse anholdt efter af have forsøgt at stikke af.

 

Søndag den 8. februar 2004 foretog Tårnby Politi, Arbejdsdirektoratet, Tånby Kommune, Fødevaredirektoratet og ToldSkat København kontrol af bagerier i Tårnby og Dragør Kommuner.

 

Også her blev der konstateret brug af sort arbejdskraft.

 

Arbejdsdirektoratets og ToldSkat Københavns efterfølgende gennemgang af de indhentede oplysninger vil vise omfanget af unddragne skatter og afgifter samt omfanget af snyd med dagpenge og/eller sociale ydelser.

 

På trods af den hidtidige massive kontrolindsats mod restauranter i København og på Frederiksberg må vi konstatere, at brugen af sort arbejdskraft fortsat har et uacceptabelt højt niveau. Vi må samtidig konstatere, at problemet også gør sig gældende i bagerier.

 

ToldSkat København vil i hele 2004 sammen med de øvrige myndigheder fortsætte den målrettede kontrolindsatsen mod restauranter, bagerier og andre brancher hvor der er mistanke om brug af sort arbejdskraft.