| Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af sælgeres indtægter tjent via en platform for kalenderåret 2024. Vejledningen gælder også for de enkeltmandsvirksomheder der har valgt frivilligt at lade sig registrere som indberettende platformsoperatører. Vejledningen gælder for virksomheder, der stiller en digital platform til rådighed for brugere, og som gør det muligt at:            Sælge varer          Udleje uflyttelig ejendom           Udleje enhver form for transportmiddel          Udføre personlige tjenester Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven (lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024 om skatteindberetning med senere ændringer).  Indberetningen om sælgeres indtægter tjent via en platform følger reglerne i skatteindberetningslovens § 43 samt bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022, om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere.
 |