Dato for udgivelse
02 feb 2012 08:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 nov 2011 07:43
SKM-nummer
SKM2012.71.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Holbæk, BS 5-988/2011
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Køb
Emneord
Syn, skøn, skønsmand, egnet, sagkundskab, værdiansættelse, køberet
Resumé

Sagsøgers begæring om nyt syn og skøn ved ny skønsmand blev ikke taget til følge.

Skønsrekvirenten ønskede udmeldt nyt syn og skøn med ny syns- og skønsmand, der skulle være statsautoriseret ejendomsmægler.

Sagen drejede sig om at finde markedsværdien af en køberet til en ejendom. Den oprindelig udmeldte skønsmand, der var statsautoriseret revisor, havde afgivet erklæring om værdien. Skønsrekvirenten mente imidlertid, at erklæringen var fejbehæftet, herunder at der var anvendt en ikke egnet værdiansættelsesmetode.

Skønsrekvirenten foreslog oprindeligt, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer skulle pege på en egnet syns- og skønsmand. Den af FSR senere foreslåede syns- og skønsmand blev accepteret af begge parter, idet ingen fandt anledning til at betvivle den foreslåede og senere udmeldte syns- og skønsmands kompetencer til at besvare skønstemaet.

SKAT påstod, at den allerede foreliggende syns- og skønserklæring ikke ville give anledning til berettiget tvivl og usikkerhed om erklæringens rigtighed eller til at tro, at oplysninger eller skønstemaet var fejlfortolket.

Retten udtalte, at det efter retsplejelovens § 210 ikke er udelukket at foretage "nyt syn og skøn over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre mænd". Praksis fortolker dog bestemmelsen strengt, således at der skal en god begrundelse til for at etablere nyt syn og skøn.

Syns- og skønsmanden har nærmere redegjort for de principper og de usikkerheder, der er ved vurderingen af markedsværdien af køberetten.

Retten fandt, at den første syns- og skønsmand, der var udmeldt med begge parters accept, var kvalificeret til at besvare spørgsmålet om markedskursen på køberetten. Under hensyn hertil fandt retten, at begæringen om ny syns- og skønsmand ikke skulle tages til følge. Retten tillod derimod rekvirenten at stille supplerende relevante spørgsmål til den allerede udmeldte syns- og skønsmand, ligesom rekvirenten har mulighed for afhjemling af erklæringen.

Reference(r)
Retsplejeloven § 210
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.11.3

Parter

H1 ApS

mod

SKAT

Afsagt af byretsdommer

H. Hallenberg

Der afsagdes kendelse

I en landsskatteretssag mellem parterne har retten efter begæring af H1 ApS udmeldt en skønsmand til besvarelse af 2 spørgsmål:

  1. Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvad markedskursen af anparterne i H1 APS udgjorde pr. 19. december 2003.
  2. Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse markedskursen på køberetten på ejendommen pr. 1. marts 2003.

Skønsmanden besvarede spørgsmålene ved erklæring af 09.12.2010 (bilag 1).

Påstande

Rekvirenten - H1 ApS - har ved breve af 19.07.2011 og af 26.07.2011 anmodet om supplerende syn og skøn vedrørende spørgsmål 2 og om, at der udmeldes ny skønsmand - efter forslag af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Skønsindstævnte - SKAT - har nedlagt påstand om afvisning af anmodningen om afholdelse af nyt syn og skøn, herunder udmeldelse af ny syns- og skønsmand.

Sagen er behandlet på skriftligt grundlag.

Procedure

Rekvirenten har anført i sine skriftlige indlæg

Baggrunden for de stillede spørgsmål er, at det er afgørende for sagens korrekte løsning i Landsskatteretten, at det for Landsskatteretten oplyses, hvad den markedsmæssige værdi af anparterne, henholdsvis køberetten er på de to anførte tidspunkter.

Dette er da også baggrunden for, at Landsskatteretten har anmodet om, at der foretages syn og skøn med henblik på besvarelse af disse to konkrete spørgsmål.

Baggrunden for ønsket om denne opfattelse er, at skønsmanden ikke har besvaret spørgsmålet korrekt.

Skønsmanden har således ikke oplyst, hvad den markedsmæssige værdi af køberetten var. I stedet har skønsmanden oplyst, hvad værdien af køberetten i den konkrete sag var for rekvirenten selv.

Således fremgår det af skønsrapporten, at markedskursen på købsoptionen er fastlagt på baggrund af en lang række beregninger omkring klagers individuelle og efterfølgende forhold.

Jeg mener at skønsrapportens mangfoldige beregninger vedrørende de efterfølgende konkrete forhold i sagen klart påviser, at skønsmanden har foretaget en vurdering af værdien for klager og i øvrigt har anvendt uvedkommende efterfølgende forhold til værdiansættelsen.

Det er min opfattelse, at skønsmanden ikke har besvaret spørgsmål 2 korrekt, men i stedet har foretaget en beregning af værdien for rekvirenten, hvilket imidlertid ikke er det, der er spurgt til.

Argumentet støttes at følgende forhold

Den afgivne skønserklæring besvarer spørgsmålet om værdiansættelsen af anparterne i H1 ApS (spørgsmål) og bagefter spørgsmålet om værdiansættelsen af optionen på ejendommen (spørgsmål 2).

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 (værdiansættelsen af anparterne) anvender skønsmanden DCF-modellen til besvarelsen. Dette fremgår af skønserklæring p. 3. Denne metode indebærer - som beskrevet - at man først opgør det cashflow, der er i virksomheden mellem långivere og ejere.

Det fremgår at skønsrapportens p. 4 øverst, at

"den anvendte DCF-metode er tilpasset, så den udelukkende beregner værdien af de cashflows, som ejendomsprojektet ... forventes at generere."

Som det ses heraf, forudsætter skønsmandens værdiansættelsesmetode, at der indregnes fremtidige forhold i beregningen. Skønsmanden beregner herefter på siderne 4, 5 og 6 den fremtidige omsætning og de fremtidige udgifter. Yderligere fremgår det af side 6, at skønsmanden ligeledes beregner den skat, som selskabet skal betale i 2004 og 2005.

Konklusionen på værdiansættelsen kan ses af side 7, hvor det tydeligt fremgår, at der ved beregningen af værdien at anparterne i H1 ApS pr. 19. december 2003 tages udgangspunkt i de konkrete konstaterbare regnskabstal for H1 ApS for de efterfølgende indkomstår.

Dette medfører i sagens natur, at såfremt selskabet havde tjent 5 mio. kr. mere i de efterfølgende indkomstår, ville skønsmandens værdiansættelse at anparterne pr. 19. december 2003 være blevet markant større - uanset at byggeriet ikke var startet på dette tidspunkt.

Der er således tale om en værdiansættelsesmetode, der alene er udarbejdet på baggrund at efterrationalisering - vel at mærke en efterrationalisering, der bygger på selskabets faktiske konstaterbare udvikling i de efterfølgende indkomstår.

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 (værdiansættelsen af køberetten) er der taget udgangspunkt i de tal og det resultat, som er anvendt til værdiansættelsen at anparterne.

Det fremgår således at skønsrapportens side 9, at skønsmanden ved værdiansættelsen, at køberetten har taget udgangspunkt i de konkrete tal, der er konstateret hos H1 ApS i de efterfølgende regnskabsår.

Skønsmandens værdiansættelse bygger således på en tilbagediskontering at de efterfølgende objektive tal konstateret hos H1 ApS.

Det er min grundlæggende opfattelse, at den markedsmæssige værdi for tredjemand ikke modsvares at den tilbagediskonterede værdi, som man i bagklogskabens lys kan beregne, at køberetten i det konkrete tilfælde har haft for rekvirenten.

Værdien for rekvirenten har intet at gøre med den markedsmæssige værdi for tredjemand.

Der er ingen grund til at gennemføre et syn og skøn vedrørende den markedsmæssige værdi på en ejendom, hvis fastlæggelsen af den markedsmæssige værdi alligevel automatisk fastlæggelse i forhold til den værdi, som den pågældende ejendom konkret har for rekvirenten.

Det bemærkes yderligere, at skønsmanden ikke blev anmodet om at svare på, hvilken værdi køberetten havde for H1 ApS (rekvirenten), men derimod hvilken markedsmæssig værdi køberetten havde, hvilket i praksis betyder, at man skal anslå værdien for en uafhængig tredjemand.

Dette støttes også af, at hvis en hovedaktionær sælger en ejendom til sig selv, så vil man skatteretligt tage udgangspunkt i, hvad tredjemand ville have købt den pågældende ejendom til. Man vil derimod ikke tage udgangspunkt i lejlighedens værdi for den konkrete hovedaktionær.

Yderligere skal jeg bemærke, at et lighedstegn mellem værdien for H1 ApS og den korrekte markedsmæssige værdi for tredjemand forudsætter - ifølge den måde, som skønsmanden har foretaget beregningen på - at tredjemands forudsætninger for gennemførelsen af projektet skulle have været konkret ens med de forudsætninger, som H1 ApS havde på dette tidspunkt.

Yderligere forudsætter et sådant lighedstegn, at tredjemand konkret ville have haft nøjagtigt de samme finansieringsmuligheder, nøjagtigt de samme omkostninger (det bemærkes, at deltagerne i H1 ApS selv har haft kompetencerne til at gennemføre et sådant projekt, idet deltagerne er advokat, ejendomsmægler og ingeniør) og nøjagtigt de samme skattemæssige forhold, idet placeringen at projektet i et selskab med skattemæssigt underskud ville have givet en helt anden beregning af værdien end den værdi, skønsmanden når frem til.

Jeg må på baggrund af ovenstående konkludere, at skønsmandens værdiansættelser alene giver en tilbagediskonteret beregning at værdien af køberetten for H1 ApS.

Yderligere må jeg konkludere, at beregningen af den markedsmæssige værdi af køberetten tager udgangspunkt i de konkrete tal, som skønsmanden har beregnet ved besvarelsen af spørgsmål 1 (værdien af anparterne) hvor skønsmanden ligeledes har taget konkret udgangspunkt i rekvirentens konkrete efterfølgende forhold.

Yderligere må jeg konstatere, at værdiansættelsen er foretaget på baggrund af de konkrete forhold, der efterfølgende har været i H1 ApS, herunder konkrete udgifter til finansiering og evnen til salg af ejendommene til højest mulig pris. Således fremgår det, at skønsmanden har taget højde for den gennemsnitlige prisnedsættelse af grundene, som H1 ApS har måttet give.

Dette er alt sammen forhold, der siger noget om værdien af køberetten for H1 ApS.

Derimod siger værdiansættelsen af køberetten intet om værdien for tredjemand, der ikke vil have de samme forudsætninger for gennemførelsen af et sådant projekt som deltagerne i H1 ApS.

Det må være tydeligt, at dette ikke er tilfældet, og at skønsmanden således alene har værdiansat køberetten til den værdi, som han har beregnet den har haft for H1 ApS. Det må derfor også være tydeligt, at skønsmanden ikke har besvaret spørgsmålet om den markedsmæssige værdi for en uafhængig tredjemand.

På denne baggrund er det min opfattelse, at skønsrapporten ikke kan lægges til grund vedrørende værdiansættelsen af køberetten.

Dette støttes af, at der er tale om en køberet indgået mellem ikke - interesseforbundne parter, og at den første køberet blev indgået mellem køber og sælger i den fælles forståelse af, at ejendommen ville kunne udstykkes i parceller, jf. rapportens side 2, midterste afsnit. Det var således også sælgers formening, at ejendommen ville kunne udstykkes, men han valgte desuagtet at indgå køberetten til en værdi af 6,5 mio. kr. og ikke 9,79 mio. kr., (prisen på 6,5 mio. og den ikke vederlagte værdi på 3,2 mio. kr.)

Det har således formodningen imod sig, at "alle og enhver" ville have kunnet udstykke parcellen og opnå den indtjening, som H1 ApS endte med at opnå og derfor er en værdiansættelse tilbagediskonteret fra H1 ApS 's fortjeneste ikke en korrekt metode til værdiansættelsen.

Jeg må derfor insistere på, at der udmeldes en alternativ skønsmand til at gennemføre et supplerende syn og skøn. Jeg bemærker i den forbindelse, at det ikke er formålstjenligt at stille supplerende spørgsmål til den nuværende skønsmand, idet han i sagens natur må fastholde, at hans metode til beregning af værdien (for H1 ApS) er korrekt.

Jeg bemærker endelig, at der fra starten burde have været udmeldt to skønsmænd, således at den udmeldte revisor alene skulle have været forelagt spørgsmål om værdiansættelsen at anparterne. Der burde således oprindeligt have været udmeldt en yderligere skønsmand med en relevant talmæssig uddannelse (ejendomsmægler) til at besvare den del at skønstemaet, der ligger indenfor ejendomsmægleres fagområde (værdiansættelsen at køberetten).

Det bemærkes i samme forbindelse, at den udmeldte revisor jo ikke er sagkyndig indenfor vurdering af fast ejendom. Det forhold, at der ikke tidligere er blevet udmeldt en talkyndig mægler til vurdering af dette spørgsmål kan imidlertid ikke medføre, at den omhandlede revisor bliver kompetent til at foretage en korrekt værdiansættelse at køberetten.

Det synes derfor formålstjenligt at man - i tilfælde af, at der skal stilles supplerende spørgsmål - retter henvendelse til en fagkyndig ejendomsmægler med henblik på dennes besvarelse at det supplerende skønstema.

Rekvirentens sammenfattende anbringender

At den udmeldte skønsmand har foretaget en beregning af værdien at anparterne (spørgsmål 1) for rekvirenten ved at anvende rekvirentens konkrete efterfølgende forhold som indikation på værdien. Herefter har skønsmanden til besvarelsen at spørgsmål 2 anvendt de samme konkrete tal og konklusionen fra besvarelsen af spørgsmål 1.

Både besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 giver således alene en angivelse at (den tilbagediskonterede) værdien af aktiverne for rekvirenten selv. Imidlertid var opdraget at oplyse, hvad markedskursen var - ikke hvad den konkrete værdi for rekvirenten var.

Besvarelsen at spørgsmål 2 er således ikke sket korrekt, og Landsskatteretten - der har anmodet om gennemførelsen at syn og skøn med de to omhandlede spørgsmål - har ikke opnået et bedre beslutningsgrundlag ved besvarelsen af spørgsmål 2.

Såfremt der skal stilles supplerende spørgsmål, giver det ingen mening at bede den samme skønsmand om at besvare det samme spørgsmål på ny,

I stedet bør der rettes henvendelse til Dansk Ejendomsmægler Forening med henblik på at denne bringer en egnet skønsmand i forslag. Der er tale om værdiansættelse at fast ejendom, hvorfor en ejendomsmægler synes at være den mest fagkyndige person til besvarelse at skønstemaet.

I et supplerende indlæg af 12.10.2011 korrigeret ved brev af 18.10.2011 i anledning af indstævntes indlæg jf. nedenfor har rekvirenten bl.a. anført:

Det bemærkes helt grundlæggende, at det må anses for dokumenteret, at den fremlagte erklæring ikke er korrekt.

...

Der er ikke (nødvendigvis) lighedstegn mellem værdien for H1 ApS og for tredjemand. Såfremt der skulle være 100 % identitet, ville dette forudsætte, at tredjemand havde nøjagtigt de samme forudsætninger for at gennemføre ejendomsprojektet, som H1 ApS havde.

Skønsmanden har ikke foretaget undersøgelser af, om tredjemand måtte have samme forudsætninger til at gennemføre ejendomsprojektet, som H1 ApS havde, hvorfor det objektivt kan konstateres, at forudsætningen for skønsmandens værdiansættelse ikke er korrekt.

Det bemærkes i den forbindelse, at H1 ApS's ejerkreds besad samtlige de kompetencer (advokat, landinspektør, ejendomsmægler og financiér) som skulle til for at gennemføre projektet.

En identitet mellem værdien for H1 ApS og for en uafhængig tredjemand forudsætter således, at en uafhængig tredjemand har samme kompetencer, samme skattemæssige forhold, idet mulighed for underskudsfremførsel vil påvirke resultatet, samme finansieringsmuligheder etc.

Det er ganske usandsynligt, at en uafhængig tredjemand skulle have 100 % samme forudsætninger som rekvirenten, og derfor er det også forkert, når skønsmanden tager udgangspunkt i, at værdien for rekvirenten er den samme som værdien for en uafhængig tredjemand.

Værdiansættelsen er således foretaget med en klar fejlagtig forudsætning og dermed på et forkert grundlag.

Vedrørende skønsmandens kompetencer og rekvisitus bemærkninger om samme bemærkes, at ingen af parterne havde indvendinger imod den foreslåede skønsmand.

Det synes dog ganske oplagt, at en statsaut.- ejendomsmægler er mere kompetent til at fastslå den markedsmæssige værdi af en køberet, end en statsaut. revisor er.

Skønsmanden i nærværende sag har da heller ikke foretaget en egentlig værdiansættelse af køberetten, idet han - formentlig fordi han ikke er uddannet ejendomsmægler og derfor heller ikke er faglig kompetent til at foretage en værdiansættelse alene af dette aktiv - alene foretager værdiansættelsen af køberetten som en konsekvens af den værdiansættelse at aktierne, som han dog er kompetent til at værdiansætte.

Det bemærkes endelig, at skønsmanden i rapportens side 9 forudsætter, at der var en nettogæld på 0 kr. pr. 1. marts 2003. Dette er formelt korrekt, men det var jo en forudsætning for udnyttelsen at køberetten, at H1 ApS udbyttede køberetten ved at betale 6,5 mio. kr.

Endelig bemærkes, at det naturligvis ikke har betydning for vurderingen af rekvirentens ønske om supplerende syn og skøn, at nærværende sag har været længe undervejs.

Skønsindstævntes bemærkninger

Skønsrekvirenten påstår, at der ikke skal ske afhjemling af syns- og skønserklæringen ved at stille supplerende spørgsmål til den allerede udmeldte syns- og skønsmand, idet skønsrekvirenten på forhånd anser dette for ikke at være formålstjenligt.

Derimod påstår skønsrekvirenten, at der skal afholdes nyt syn og skøn med samme skønstema, som i det allerede gennemførte syn og skøn, nemlig at få oplyst markedsværdien pr. 1. marts 2003 af køberetten til ejendommen (spørgsmål 2). Det nye syn og skøn påstås gennemført med en ny syns- og skønsmand.

I modsætning til den i sagen udmeldte syns- og skønsmand, der er statsautoriseret revisor, påstår skønsrekvirenten nu, at den nye syns- og skønsmand i stedet skal være statsautoriseret ejendomsmægler.

Skønsrekvirentens påstand om et nyt syn og skøn begrundes med, at den udmeldte syns- og skønsmand ikke har besvaret spørgsmålet korrekt, fordi syns- og skønsmanden for det første ikke har oplyst markedsværdien for en uafhængig tredjemand, med derimod oplyst værdien for skønsrekvirenten, og for det andet har oplyst værdien på baggrund af en værdiansættelsesmetode, der inddrager individuelle og uvedkommende efterfølgende forhold.

Skønsrekvirentens påstand om, at der skal udmeldes en statsautoriseret ejendomsmægler som syns- og skønsmand begrundes med, at skønstemaet med at finde markedskursen på køberetten ligger indenfor de statsautoriserede ejendomsmægleres fagområde.

Skønsrekvisitus/indstævnte gør følgende gældende

Skønsrekvirenten har valgt ikke at stille supplerende spørgsmål til den allerede udmeldte syns- og skønsmand. Dette valg om ikke at søge syns- og skønstemaet yderligere belyst gennem supplerende spørgsmål til den udmeldte syns- og skønsmand må ved bevisbedømmelsen tillægges virkning til fordel for skønsrekvisitus, jævnfør retsplejelovens § 344, stk. 2 eller denne bestemmelses analogi.

Skønsrekvirenten har i brev af 19. maj 2009 til byretten foreslået, at det skulle være Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, som skulle pege på en egnet syns- og skønsmand. Dette forslag har skønsrekvisitus accepteret. Den senere af FSR foreslåede syns- og skønsmand blev accepteret af begge parter. Skønsrekvirenten har således ikke tidligere fundet anledning til at betvivle den foreslåede og senere udmeldte syns- og skønsmands kompetencer til at besvare skønstemaet. Tværtimod, er skønsrekvirentens ønske til syns- og skønsmand blevet imødekommet.

At skønsrekvirenten har ændret opfattelse og nu finder, at skønstemaet med at finde markedskursen på køberetten alligevel ikke ligger indenfor de statsautoriserede revisorers fagområde men i stedet ligger indenfor de statsautoriserede ejendomsmægleres fagområde, bør ikke få virkning til fordel for skønsrekvirenten.

Ifølge retsplejelovens § 210 er det muligt at afholde nyt syn og skøn ved andre syns- og skønsmænd, hvis retten finder det hensigtsmæssigt. Praksis viser dog her, at betingelserne for at afholde nyt syn og skøn er meget restriktive, således at det forudsætter påvisning af meget grove fejl og forsømmelser fra syns- og skønsmandens side. Det er ikke et tilstrækkeligt grundlag for afholdelse af et nyt syn og skøn, at en part er uenig med syns- og skønsmanden og synes, at syns- og skønsmanden burde have benyttet en anden fremgangsmåde eller andre principper ved vurderingen af markedsværdien af køberetten.

Skønsrekvisitus kan i den forbindelse henvise til Østre Landsrets kendelse offentliggjort som SKM2009.750.ØLR, Vestre Landsrets kendelse offentliggjort som SKM2004.70.VLR, og Vestre Landsrets offentliggjort som SKM2003.477.VLR.

En tilsidesættelse af den allerede foreliggende syns- og skønserklæring forudsætter altså, at der er berettiget tvivl og usikkerhed om erklæringen er fagligt fyldestgørende og således om erklæringens rigtighed, at der er oplysninger, der er fejlfortolket, og at der ved valg af værdiansættelsesmetode er begået væsentlige fejl.

Skønsrekvirenten har ikke dokumenteret, at disse forudsætninger for en tilsidesættelse foreligger i nærværende sag.

Syns- og skønsmanden skriver på side 1 syns- og skønserklæringen, at værdien af køberetten i handel og vandel mellem uafhængige parter er afhængig af en potentiel købers og sælgers konkrete forhold på det pågældende tidspunkt, herunder parternes behov for og interesse i at sælge/købe ejendommen hhv. anparterne og parternes forventninger til den fremtidige indtjening herfra.

Syns- og skønsmanden skriver videre, at besvarelsen på det udmeldte skønstema ikke giver den eneste korrekte værdi af køberetten, men den værdi, der efter hans bedste skøn kan fastsættes på det fastlagte tidspunkt med udgangspunkt i det udleverede materiale - og under hensyntagen til den viden, som parterne burde have haft på tidspunktet for overdragelserne.

Syns- og skønsmanden skriver endelig på side 7 i syns- og skønserklæringen, at udgangspunktet er, at værdien af køberetten er den samme som værdien af det underliggende ejendomsprojekt. Syns- og skønsmanden tilføjer, at markedskursen af køberetten efter hans bedste skan kan værdiansættes ved brug af samme værdiansættelsesmodel, som ved vurderingen af markedskursen på anparterne.

Markedsværdien, som er den værdi, et aktiv eller en forpligtelse kan handles til mellem uafhængige parter, kan enten findes på velfungerende markeder eller beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og værdiansættelsesteknikker. Og det er en sådan værdiansættelsesmodel syns- og skønsmanden har benyttet.

Skønsrekvisitus finder, at skønsrekvirenten ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er grundlag for berettiget at tvivle på den udmeldte syns- og skønsmandens evner, kompetencer og faglige kvalifikationer. Syns-og skønsmanden er statsautoriseret revisor. En statsautoriseret revisor løser blandt andet rådgivningsopgaver. Rådgivningsopgaverne kan spænde over alle former for rådgivning af økonomisk karakter, herunder blandt andet rådgivning om opstart af virksomhed, virksomhedsvurdering ved køb, salg, fusion eller opdeling, koncernstruktur, børsnotering og anden finansiering. En statsautoriseret revisor er således kompetent til og ikke uvant med at foretage vurderinger og værdiansættelser af materielle og immaterielle aktiver.

Konkret giver syns- og skønserklæringen ikke anledning til berettiget tvivl og usikkerhed om erklæringens rigtighed eller til at tro, at oplysninger eller skønstemaet er fejlfortolket. Det fremgår direkte af syns- og skønserklæringen, at syns- og skønsmanden ikke har misforstået eller fejlfortolket temaet. Syns- og skønsmanden skriver nemlig, at han har oplyst markedsværdien af køberetten i handel og vandel mellem uafhængige parter, og at det er sket under hensyntagen til den viden, som parterne burde have haft på tidspunktet for overdragelserne.

Det er helt op til syns- og skønsmanden frit at vælge, hvilken værdiansættelsesmetode han vil anvende. Syns- og skønsmanden erklærer, at den anvendte værdiansættelsesmodel efter hans bedste skøn kan anvendes.

Skønsrekvirenten er naturligvis ikke afskåret fra over for klageinstansen at fremføre sin kritik af syns- og skønserklæringen og procedere for egen opfattelse af de relevante forudsætninger og betydningen af de kendsgerninger og data, som syns- og skønsmanden har lagt vægt på.

Det er skønsrekvisitus opfattelse, at vi med den foreliggende syns- og skønserklæring er kommet frem til et resultat, der er anvendeligt i den bagvedliggende skattesag.

Da sagen allerede har verseret i lang tid, taler hensynet til sagens fremme også mod at imødekomme en begæring om nyt syn og skøn. Klagen blev indbragt for Landsskatteretten den 22. oktober 2007. Anmodning om syn og skøn blev fremsat den 19. maj 2009. Syns- og skønsmanden blev udmeldt af Retten den 22. oktober 2009. Og syns- og skønserklæringen er fra den 9. december 2010.

Retten begrundelse og resultat

Efter retsplejelovens § 210 er det ikke udelukket at foretage "nyt syn og skøn over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre mænd". Praksis fortolker dog bestemmelsen strengt, således at der skal en god begrundelse til for at etablere nyt syn og skøn.

Skønsmanden har nærmere redegjort for de principper og de usikkerheder, der er ved vurderingen af markedsværdien af køberetten.

Rekvirenten har påpeget, at skønsmanden har foretaget skønnet ud fra nogle forkerte principper.

Retten finder ikke, at den første skønsmand, der er udmeldt med begge parters accept, ikke er kvalificeret til at besvare det ønskede spørgsmål om markedskursen på køberetten. Under hensyn hertil finder retten ikke, at begæringen om ny skønsmand bør tages til følge. Rekvirenten vil have mulighed for at stille supplerende relevante spørgsmål til skønsmanden med angivelse af de forudsætninger skønsmanden skal tage hensyn til. Retten er enig i, at det ikke giver mening at stille nøjagtigt samme spørgsmål uden nærmere præcisering til skønsmanden. Endelig er der muligheden for afhjemling af erklæringen.

D e r f o r   b e s t e m m e s

Retten tager ikke rekvirentens begæring om udmeldelse af ny skønsmand til følge.

Retten tillader at rekvirenten stiller supplerende relevante spørgsmål til skønsmanden.

Sagen udsat på at afvente om der stilles supplerende spørgsmål.