Dato for udgivelse
31 jan 2012 09:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 okt 2011 09:24
SKM-nummer
SKM2012.65.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, S-498-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Uregistreret, nettilmelding, momsunddragelse, forsæt, strafsubjekt, revisoruddannet
Resumé

T var tiltalt for at have drevet uregistreret virksomhed og for at have udskrevet fakturaer med moms uden at angive momstilsvar i det selskab hvor hans datter var direktør. Selskabet skræddersyede løsninger til firmaer med henblik på at finde den rette revisor til et firma. T var uddannet statsautoriseret revisor og havde drevet andre selskaber.

T forklarede blandt andet at han var af den overbevisning at selskabet var momsregistreret, idet han havde foretaget internetregistrering vedrørende indberetning. T og selskabet havde gennem tiden modtaget flere registreringsbeviser med posten fra SKAT og han huskede ikke, om der også var et momsregistreringsbevis.

Byretten fandt at T var rette straffesubjekt. T bar risikoen for fejlagtig opgørelse af selskabets moms, idet T's bogføring var mangelfuld, svært gennemskuelig; der var i en række tilfælde ikke udstedt ordentlige fakturaer og kreditnotaer og benyttet usædvanlige og uigennemskuelige forretningsmetoder. Straffen fastsattes til 6 måneders fængsel, der blev betinget på grund af sagens alder samt en tillægsbøde på 650.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og strafudmåling, men gjorde fængselsstraffen delvis betinget på grund af den lange sagsbehandlingstid. Retten kunne ikke afvise, at T var af den opfattelse, at hans tilmelding til momsafregning via nettet samtidig havde momsregistreret virksomheden; men da han aldrig modtog et egentligt momsregistreringsbevis og momsopkrævninger var der indtrådt efterfølgende forsæt.

Reference(r)

Straffeloven § 289, momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 47, stk. 1 og § 57

Henvisning
  

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Birger Lennart Hagstrøm, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Anne Louise Bormann, Lotte Wetterling og Tuk Bagger med domsmænd).

-----------

Byrettens dom af 25. januar 2011, SS 1-734/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. marts 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 47, stk. 1, og § 57,

ved i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. august 2002, at have drevet registreringspligtig virksomhed, H1 ApS, uden at være registreret, samt for samme periode at have udskrevet fakturaer med opkrævning af moms uden at angive momstilsvar med i alt 688.684,00 kr., hvorved statskassen blev unddraget afgift med et tilsvarende beløb.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklageskriftet, idet det unddragne beløb dog bør nedsættes til 687.984,00 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret ved hovedforhandlingen den 2. juni 2010, at han ikke fandt forklaringen fra retsbogen af 19. oktober 2009 fyldestgørende. Han forklarede supplerende, at det direkte er forkert, at der står at han har stiftet 11 selskaber. Han har alene stiftet 2-3 selskaber. Det er heller ikke korrekt, når der står at han i 1994 deponerede sin bestalling. Det var i 1984. Tiltalte forklarer, at det er korrekt at han har været direktør i 11 selskaber. Han erindrer ikke i dag, hvem der stiftede de enkelte selskaber.

Selskabet H1 ApS er en videreførelse af aktiviteter fra et gammelt selskab. Virksomheden arbejdede med bistand til erhvervsvirksomheder til valg af revisorer. Tiltalte er statsautoriseret revisor uddannet i 1981. Han arbejdede som revisor fra 1981 til 1984. Herefter har han beskæftiget sig med konsulentarbejde.

Selskabet H1 ApS blev tilmeldt skat ved bilag 17. Tiltalte betragter det som en tilmelding der også vedrører moms. Han har ikke lagt specielt vægt på ordet indberetning. Han modtog da også efterfølgende bilag 19, der bekræftede ham i hans opfattelse af at alting var ok. Tiltalte forklarede vedrørende bilag 18, at han ikke med sikkerhed kan huske hvornår brevet blev fabrikeret. Det var formentlig i 2002, som der står i brevet.

Tiltalte bekræftede, at han blev indkaldt til et møde hos ToldSkat ved bilag 14. Som han husker det var det svaret på hans henvendelse i bilag 18. Det er korrekt, at han den 27. august 2002 afleverede bilagsmateriale vedrørende selskabet til ToldSkat.

Der var møde hos ToldSkat den 29. august 2002. I mødet deltog V.1 og LS. Han tror nok, at man på mødet gennemgik redegørelser jævnfør forhold 4 bilag 7. Tiltalte henledte opmærksomheden på, at han alene har underskrevet bilag 21 under protest. Det fremgår af bemærkningen nederst på første side i tilmeldingsblanketten. Tiltalte erindrer ikke, om man på mødet den 3. oktober aftalte noget om sikkerhedsstillelse. Selskabet havde indstillet aktiviteterne den 31. august 2002 som følge af tab.

Tiltalte fik på mødet den 3. oktober at vide, at det var strafbart, hvis han fortsatte med aktiviteten i selskabet uden at forholdene omkring moms var afklaret. Tiltalte henviser i øvrigt til årsrapporten, bilag 117, hvoraf også fremgår at aktiviteterne blev indstillet i 2002. Selskabet blev erklæret konkurs den 5. august 2003. Kurator fandt ikke, at der var tale om strafbart forhold i konkursboet.

Det er korrekt, at tiltalte stiftede selskabet H1 ApS blev stiftet via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tiltalte har ikke sendt andre anmodninger til ToldSkat om momsregistrering end den han sendte via bilag 17.

Forsvareren henledte opmærksomheden på bilag 26, hvoraf fremgår at selskabet H1 ApS er stiftet af ApS HH. Selskabet ApS HH er en slags holdingselskab for H1 ApS.

Vedrørende opgørelsen af beløbet i tiltalen erklærer tiltalte sig enig i opgørelsen af angivelsen af ansvar i perioden 1.1.2001 til 30.6.2002 med kr. 354.853. Tiltalte bestrider de øvrige poster opgjort under forhold 4, lige efter forhold 4 bilag 5. Et par mindre poster på højst nogle tusind kroner bestrides ikke.

Tiltalte har under hovedforhandlingen den 28. oktober 2010 forklaret, at selskabet H1 ApS var ejet af BT. Det fremgår af regnskabet for selskabet, jf. bilag 117. Hun ejede alle anparter. Tiltalte opererede via en stillingsfuldmagt. Det var BT, der var direktør for selskabet indtil den 1. oktober 2002. Herefter blev tiltalte direktør for selskabet. Det har hele tiden været ham, der har stået for bogføringen og den daglige drift af selskabet. For det modtog han et administrationsvederlag.

Tiltalte forklarer, at selskabet drev en revisormæglervirksomhed, hvor selskabet skræddersyede løsninger til firmaer med henblik på at finde den rette revisor til et firma. Det fremgår af bilag og 14, at registreret revisor NL lånte ham 25.000 kr. Baggrunden for lånet var, at tiltalte skulle finde en egnet kunde eller klient portefølje til hende. Det fremgår tillige, at tiltalte stillede sikkerhed i form af kaution for tilbagebetaling af lånet. Det var sædvanligt, at han krævede beløb af revisorerne for at få sikkerhed for, at de betalte de regninger, der muligvis efterfølgende blev udstedt. Der var enten tale om betaling eller udstedelse af gældsbreve. I den pågældende sag lykkedes det at finde en til at udføre arbejdet, hvilket betød at selskabet udstedte en regning til NL, jf. bilag 56. Det fremgår af regningen, at der skal betales 6.250 kr. i moms. Dette beløb indgår i den opgørelse, som selskabet har lavet vedrørende moms. Det er således tiltaltes opfattelse, at opgørelsen på de 6.250 kr. indgår 2 gange i anklagemyndighedens opgørelse af momstilsvaret.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 18 og 20, at notaen vedrører arbejde, selskabet har udført for Revisionsfirmaet R1. Via et tidligere selskab havde tiltalte anvist G1 ApS som kunde for Revisionsfirmaet R1. Denne forretning var imidlertid aldrig gennemført. Det bevirkede, at tiltalte for at gennemføre dette arbejde var nødt til at give en dekort på 24.000 kr. Det beløb, der blev opkrævet, var derfor som anført de 40.000 kr. med tillæg af moms med 10.000 kr.

Tiltalte blev foreholdt bilag 48. Tiltalte forklarer, at der er tale om en nota fra statsautoriseret revisor R1 til selskabet. Notaen træder i stedet for en kreditnota. Det fremgår af dette faktum, at forretningerne med G2 Group A/S og G1 ikke blev til noget. SKAT har fejlagtigt opført regningen, som om det var en regning fra selskabet til R1 og ikke omvendt. Betydningen af dette er, at den selvangivelse, som tiltalte har udarbejdet for selskabet, skal nedskrives med 10.000 kr.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 24, at checken blev udstedt af R2 Revision v/partner JK. Baggrunden, for at selskabet modtog 25.000 kr., var, at de skulle finde passende arbejde til revisionsfirmaet. Det var på forhånd aftalt, at hvis varen ikke blev leveret, skulle der betales en godtgørelse, således at der i alt skulle tilbagebetales 28.000 kr. Varen blev ikke leveret. Der er således aldrig udstedt en faktura vedrørende det her forhold. Tiltalte er ikke enig i, at der skal betales moms af et lån. Hvis der var blevet udstedt en faktura, var betingelserne for at lave en kreditnota også til stede.

Bilag 30 - 37 blev gennemgået. Tiltalte forklarer, at der blev udstedt et gældsbrev til sikkerhed. Forretningen blev aldrig til noget. Det viste sig, at KS hverken var registreret eller statsautoriseret revisor. På det tidspunkt var det et lovkrav i forbindelse med indsendelse af årsregnskaber m.v., at de blev underskrevet af en registreret eller statsautoriseret revisor. Det forhold, at forretningen ikke blev til noget, medførte, at KS aldrig afdrog nogen beløb på gældsbrevet. Inden det stod klart, at forretningen ikke blev til noget, havde tiltalte videresolgt gældsbrevet til DL. DL betalte 94.000 kr. for gældsbrevet, idet han var stillet en kursgevinst på 6.000 kr. i udsigt. Selskabet betalte som kautionister af på lånet, indtil selskabet blev erklæret konkurs. Det fremgår af bilag 16, opgørelsen i konkursboet, at restgælden på lånet blev anmeldt heri. Der blev aldrig udstedt nogen nota for forholdet. Forholdet er medtaget med 25.000 kr. i opgørelsen af beløbet i anklageskriftet.

Tiltalte afgav forklaring vedrørende bilag 38 - 44. Tiltalte forklarer vedrørende bilag 41, at selskabet modtog 35.000 kr. som forudbetaling af R3 Revision & Rådgivning ApS. Beløbet blev indtægtsført og momset. Imidlertid viste det sig, at kemien mellem R3 Revision & Rådgivning ApS og selskabet var dårlig, hvilket betød, at der aldrig blev gennemført nogen opgaver for R3 Revision & Rådgivning ApS. Tiltalte betragter beløbet på de 35.000 kr. som en form for erstatning i på grund af den dårlige kemi mellem ham og R3 Revision & Rådgivning ApS. R3 Revision og Rådgivning ApS har aldrig rejst krav om tilbagebetaling af beløbet. Det er således ikke korrekt, når det er anført, at de 7.000 kr. i tiltaltes egen opgørelse er medtaget.

Anklageren foreholdt tiltalte, at han havde indgået en aftale om at dokumentere, at forretningen aldrig blev gennemført. Hertil svarede tiltalte, at der blev stillet mange krav om dokumentation af forskellige forhold, som han ikke har opfyldt.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 62, at han er uenig i mange af tallene, men da der er tale om småjusteringer, agter han ikke at gøre mere ved det, udover den første post primo 36.000 kr. Posten fremgår af bilag 63, forpligtelse moms. Dette beløb drejer sig om åbningsstatus i forbindelse med etablering af selskabet den 1. januar 2001. Der er tale om et apporte indskud, det vil sige, at der er indskudt værdier i selskabet. Posten på de 36.000 kr. kan henføres til indskuddet af driftsmidlet Bus Neoplan på 96.000 kr. Indskuddet stammer fra det stiftende selskab.

Forsvareren præciserede, at han ikke er enig i formuleringen af tiltalen vedrørende den del, der vedrører Neoplan, idet der er tale om en forhøjelse af fradragene og ikke en undladelse af omsætning.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 65 - 70, at fejlen i momsberegningen erkendes. Det erkendes ikke, at forholdet er strafbart.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 74 - 76, at der er tale om et samarbejde med R2 Revision A/S. Tiltalte var nødt til at give R2 Revision A/S dekort på deres regning. Det skyldes formentlig tidligere klientafgang i forbindelse med deres tidligere samarbejde.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 78, at han ikke er enig i beløbet. Beløbet er ikke dokumenteret. Det fremgår af forhold bilag 144, at notanummer 010202 er annulleret. Notaen er på 50.000 kr., hvoraf 10.000 kr. udgør moms. Tiltalte kan ikke forklare, hvordan beløbet 21.087,50 kr. fremkommer.

Forespurgt af anklageren forklarer tiltalte, at han ikke er enig i reguleringen, selv om den fremgår af bilag 79.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 81 - 88, at han, jf. bilag 85, alene har modtaget 15.850 kr. fra G3 Holding. Restbeløbet har han aldrig modtaget. I forbindelse med samtaler med ToldSkat har han den 23. august 2003 fremsendt kreditnota på det resterende beløb. ToldSkat har også overfor tiltalte tilkendegivet, at beløbet heller ikke er bogført som betalt hos virksomheden G3 Holding fra Revisionsfirmaet R1. Bilaget er fremkommet som følge af, at ToldSkat traf en afgørelse i sagen 22. juli 2003.

Tiltalte forklarer vedrørende forhold 4, bilag 89 - 93, at den udgående moms kr. 2.000 vedrørende R4 Revision relaterer sig til et mellemværende til selskabet. Der er tale om et mellemværende, der forligsmæssigt blev opgjort til 50.000 kr. Selskabet afdrog på gælden med 10.000 kr. Det er ikke korrekt, når det er anført, at forholdet ikke er bogført. Det fremgår af bilag 146, side 1 og 5, hvor R4 Revision er opført med 10.000 kr.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 94 - 101, at det vedrører samhandel med R5 Revision A/S. Det fremgår af bilag 97, at der er aftalt en regulering på 70.000 kr. i forbindelse med G4 ApS m.v. Af bilag 98 fremgår, at der er en annulleringsnota vedrørende G4 ApS med videre på 56.000 kr. De øvrige 14.000 kr., der fremgår af bilag 97, beror på aftale.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 102 - 106, at det drejer sig om en kontantrabat på 5.000 kr., hvoraf 1.000 kr. udgør moms. Dette fremgår af bilag 105 og 106.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 107, at posterne under maj måned 6.000 kr. og 2.000 kr. bestrides. Posterne vedrører moms i forhold til forlig indgået med R4. Dette fremgår af bilag 147, side 1, 5 og 8.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 113, momstilsvar for juli måned 2002, at posten under udgående moms 25.000 kr. anerkendes. Det samme gør sig gældende vedrørende bilag 33 7.500 kr. Imidlertid anerkendes bilag 23 nota nr. 020701 på 25.000 kr. ikke. Dette skyldes, at det forhold, der ligger til grund for det, er et forhold, der aldrig blev effektueret. Det var således, at aftalen blev indgået med R6 Revision. Der blev udstedt et gældsbrev, der aldrig blev effektueret. Tiltalte er ikke i besiddelse af yderligere materiale vedrørende dette, idet alt materiale blev afleveret til ToldSkat enten i august eller oktober måned 2002. Angivelsen er lavet af ToldSkat. Tiltalte forklarer supplerende, at det fremgår af bilag 149, side 4, at der er tale om et gældsbrev til R6.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 114, at posterne vedrørende udgående moms anerkendes bortset fra 25.000 kr., hvor der ikke henvises til bilag. Kravet vedrører R7 Revision. Ydelsen blev aldrig leveret. Fordringen er anmeldt i konkursboet, jf. bilag 116. Endvidere fremgår det af redegørelsen fra kurator af 8. juni 2004, at kurator ikke har fundet omstødelige eller strafbare dispositioner i selskabet. Kurator har ikke senere rettet henvendelse til tiltalte.

V.1 har under hovedforhandlingen den 28. oktober 2009 forklaret, at hun er ansat som fuldmægtig i SKAT. Hun beskæftiger sig med momssager og er i afdelingen for økonomisk kriminalitet. Hun har arbejdet med momssager de sidste 10 år.

Vidnet forklarer, at denne sag blev startet, dels som følge af en henvendelse fra et andet skattecenter, som havde konstateret, at der blev drevet virksomhed, som ikke var registreret og dels som følge af en kampagne, som man var i gang med vedrørende selskaber, der ikke var momsregistrerede, men som man formodede kunne drive momsregistreret virksomhed. I sommeren 2002 skrev vidnet til tiltalte og anmodede om en forklaring vedrørende selskabets momsforhold. Dette resulterede i, at hun indkaldte tiltalte til et møde i regionen. 2 dage inden mødet modtog hun fra tiltalte regnskabsmateriale vedrørende selskabet for 2001. Der blev holdt et efterfølgende møde den 3. oktober 2002, hvor tillige regnskabsmateriale for perioden frem til august 2002 indgik. På mødet den 3. oktober blev registreringen af selskabet drøftet. Det var tiltaltes opfattelse, at selskabet var registreret for moms, jf. bilag 17, på internettet. Vidnet forklarer, at internetregistreringen på bilag 17 alene vedrører indberetning. Før denne del kan anvendes, skal selskabet registreres. Det sker ved, at der udfyldes en blanket, der sendes ind til ToldSkat. ToldSkat sagsbehandler blanketten og tager stilling til, om selskabet kan registreres. Herefter udskrives et registreringsbevis. Det er først muligt at indberette på nettet, når virksomheden er registreret. Vidnet forklarer, at hvis tiltalte havde benyttet sin Tast Selv-kode med henblik på momsregistrering for selskabet, ville han have konstateret, at der ikke var nogen periodeangivelse. Med henblik på indberetning på nettet præciseres, at det kun er vedrørende indberetningen. Det var dengang muligt at få en Tast Selv-kode, selv om man ikke var momsregistreret. Det er det ikke i dag. Ved mødet i oktober måned indvilgede T under protest i at udfylde en blanket med henblik på momsregistrering af virksomheden. Behandlingen af blanketten medførte, at der blev stillet krav om sikkerhedsstillelse fra selskabet. Sikkerhedsstillelsen udgjorde det opgjorte momstilgodehavende på 354.000 kr. med tillæg af moms for yderligere 3 måneder. Da sikkerhedsstillelsen ikke blev modtaget, blev selskabet den 8. november 2002 nægtet registrering. Denne del går helt automatisk, når sikkerhedsstillelsen ikke bliver stillet til tiden. Den manglende momsregistrering betyder, at selskabet ikke må drive virksomhed efter denne dato. Der er ikke konstateret momspligtig virksomhed i selskabet efter sensommeren 2002.

Forespurgt af forsvareren bekræfter vidnet, at der ikke af bilag 17 fremgår, at der forudsætningsvis kræves en registrering for, at Tast Selv kan benyttes. Det er dog en forudsætning. Det samme gør sig gældende vedrørende bilag 19. Vidnet forklarer vedrørende bilag 18, at hun modtog kopien af brevet den 30. august. Regionen har ikke registreret brevet på et tidligere tidspunkt. Det er normal procedure, at al indgående post registreres, men hun kan ikke afvise, at det ikke kan være sket i dette tilfælde.

Vidnet forklarer forespurgt af forsvareren, at det ikke er via netregistreringen, at man blev opmærksom på, at der muligvis var et problem i forhold til momsregistrering af virksomheden. Vidnet forklarer, at det fremgår af registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet blev stiftet den 1. januar 2001 under navnet H1X Group ApS. Selskabet var registreret med binavnene H1X.1 ApS og H1X.2 ApS. BT var anmeldt som direktør. BT udstedte en generalfuldmagt til T, og al korrespondance og samtale med selskabet har foregået via T. Selskabet tog senere navneforandring til H1 ApS. Ved samme forbindelse blev selskabets binavne slettet. Det var pr. 1. oktober 2002. Det præciseres, at BT underskrev fuldmagten i egenskab af direktør for H1X Group ApS, jf. bilag 15.

Vidnet forklarer, at hendes redegørelse er udarbejdet med baggrund i, at man har kigget på bilagsmaterialet og sammenholdt det med bogføringen. Vidnet forklarer vedrørende bilag 13, at hun betragter det som en form for faktura, der godt nok ikke opfylder kravene til en faktura. Der er tale om levering af en ydelse mod honorering. Fakturaen er på 25.000 kr. i alt inkl. moms. Dette betyder, at der burde have været svaret moms med 5.000 kr. efter vidnets opfattelse. Det er ikke posteret i selskabets regnskab. Beløbet på de 25.000 kr. er posteret som et lån, jf. bilag 14. Vidnet bekræfter, at rene lån, det vil sige, hvor der ikke stilles krav om modydelser, ikke er momspligtige, eller som udgangspunkt ikke er momspligtige. Det forhold, at ydelsen ikke blev leveret, har ikke betydning. Der foreligger ikke en kreditnota. Det er ikke undersøgt, om NL har løftet momsen af, men det har heller ingen betydning i forhold til pligten til betaling af moms.

Vidnet forklarer om sin uddannelsesmæssige baggrund, at hun er cand. merc. i finansiering og revision. Hun har endvidere gennemført Forvaltningshøjskolens uddannelse, spydspids i momsuddannelse.

Vidnet forklarer, at det først er under denne sag, at hun har hørt, at tiltalte ikke var enig i korrektionen. Han har på tidligere tidspunkter overfor hende givet udtryk for, at han var enig.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 18, at problemet er det fratrukne beløb på 24.000 kr. Vidnet har fået at vide, at beløbet vedrører gæld til et selskab, som tiltalte tidligere har stået for. Det er ikke muligt i dette selskab at trække noget fra, som der ikke er faktureret for i selskabet. Vidnet blev foreholdt, at tiltalte har forklaret, at der er tale om en rabat eller en dekort. Vidnet forklarer, at det er en ny oplysning for hende. Det er ikke ulovligt at give rabat.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 48, at det er en opgørelse over et mellemværende mellem T og R1. Opgørelsen er udarbejdet af R1. Det fremgår af opgørelsen, at momsbeløbet udgør 17.250 kr. Beløbet er efterfølgende fratrukket i selskabets regnskaber. Vidnet betragter ikke beløbet som en kreditnota, idet at den ikke opfylder kravet hertil. Vidnet fik af tiltalte forklaret, at beløbet vedrørte et forhold til et tidligere selskab, som tiltalte var indblandet i. Vidnet anfører, at tilbageførslen herefter burde være sket i det tidligere selskab og ikke i dette selskab.

Vidnet blev af forsvareren foreholdt, at beløbene 40.000 kr. og 24.000 kr. kan henføres til bilag 18. Det er således ikke korrekt, at der ikke er en nota på beløbet. Vidnet erklærer sig enig heri. Differencen i moms er herefter alene 1.250 kr., svarende til momsbeløbet af udført arbejde for G2 Group A/S 5.000 kr. Vidnet havde ikke den 22. juli 2003 set kreditnotaer vedrørende 40.000 kr. og 24.000 kr. Det er muligt, at der, efter sagen blev sluttet i august måned, er modtaget materiale fra tiltalte den 23. august 2003, der muligvis har indeholdt en kreditnota. Det erindrer vidnet ikke noget om i dag. Materialet blev returneret, idet sagen var afsluttet fra regionens side.

Vidnet forklarer vedrørende de 5.000 kr., at problemet her er, at hun ikke kan se en egentlig faktura. Såfremt der er en faktura, vil hun ikke afvise, at beløbet kan afløftes. Hvis beløbet ikke er taget med et andet sted, kan det afløftes.

Vidnet har under hovedforhandlingen den 6. januar 2011 forklaret vedrørende bilag 4-24, at det fremgår af aftalen, at der senest den 20. april 2001 returneres 28.000 kr., hvis der ikke er leveret klienter. Vidnet ved ikke, om virksomheden har leveret klienter. Der er ingen dokumentation for, at aftalen ikke skulle være gældende. Vidnet betragter derfor ydelsen som en momspligtig ydelse. Der er hverken lavet faktura eller kreditnota vedrørende forholdet. Såfremt begge dele var lavet, var der ikke noget momstilsvar. Hvis varen ikke var leveret, kunne der have været udstedt en kreditnota. Det er vidnets opfattelse, at hvis de 28.000 kr. ikke returneres inden den 20. april 2001, fremgår det af aftalen, at der skal leveres klienter.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 30 til 34. Vidnet blev foreholdt tiltaltes forklaring. Vidnet forklarer hertil, at det er nye oplysninger for hende. Grunden til, at hun traf den pågældende afgørelse, var, at hun ikke fandt det dokumenteret, at der ikke var tale om en momspligtig ydelse.

Vidnet forklarer, at hun ikke har været ude hos virksomheden. Hun ved ikke, om andre har været derude, men formoder det ikke. Hendes afgørelse er truffet på baggrund af en længerevarende sagsbehandling med flere møder og varselsskrivelser til T. Sagsbehandlingen tog cirka 1 år.

Vidnet blev foreholdt bilag 4-5, sagsfremstillingens side 10, hvoraf fremgår under punktet bilag 16, at T har forklaret, at der udelukkende er tale om en hensigtserklæring, og at samarbejdsaftalen aldrig er effektueret. Hertil svarer vidnet, at selskabet ikke har dokumenteret, at aftalen ikke blev til noget. Det kunne de for eksempel have gjort ved at fremlægge korrespondance. Det er selskabets pligt at dokumentere, ikke regionens pligt at gå ud og undersøge forholdet yderligere.

Udspurgt af forsvareren forklarer vidnet, at hvis det kan dokumenteres, at der ikke er noget mellemværende, skal der ikke svares moms. Vidnet forklarer vedrørende bilag 41 og 42, at momsbeløbet på de 9.000 kr. fremkommer ved moms af 64.000 kr. svarende til 16.000 kr. med fradrag af de 7.000 kr., som allerede er opført i regnskabet. Hvis det kan dokumenteres, at det forholder sig som forklaret af tiltalte, skal der ikke svares yderligere moms vedrørende dette forhold.

Vidnet forklarer vedrørende åbningsbalancen i bilag 63, at hun ikke har set, hvad der ligger til grund for udarbejdelsen af åbningsbalancen. Hun har ikke set nogen form for dokumentation for, at selskabet ejer en bus eller lignende. Det er først i forbindelse med denne sag, at det er gået op for hende, at beløbet bestrides. Selskabet er blevet anmodet om at fremsende kommentarer vedrørende korrektionen. Det har selskabet ikke reageret på. Regionen har ikke nærmere efterforsket forholdet.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 74, refusion klientafgang 50%, at refusionen for at blive godkendt skal vedrøre dette selskab. Tiltalte er blevet anmodet om at dokumentere det. Det har ikke været tilfældet. Mellemværender med tidligere selskaber skal afregnes med de tidligere selskaber. Man må gerne give rabat.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 72 og 73, at det er således, at hun husker det. Det vil sige, at det er hendes opfattelse, at T henviste til, at der var tale om modregning i klientafgang vedrørende nærværende selskab.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 78, at beløbet på de 21.087,50 kr. er medtaget, blandt andet fordi at T erklærede sig enig heri. Vidnet var ikke bekendt med, at det fremgår af bilag 144, finanskontokort, at regningen er bogført annulleret. Vidnet er ikke i besiddelse af bilagsmaterialet, og da det først er nu, at hun er klar over, at beløbet er anfægtet, kan hun ikke nærmere redegøre for, hvorledes beløbet på de 21.087,50 kr. er fremkommet.

Tiltalte forklarer vedrørende bilag 144, at der er tale om en fejl, at der er 2 notater, der har nr. 010202. Beløbet på de 21.087,50 kr. vedrører den anden af dem, der hvor der står annulleret ud for. Beløbet er hverken indtægts- eller udgiftsført, men blot opført som en annullation.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 81 - 88, momstilsvar på 12.580 kr., at beløbet udgør differencen på den opkrævede moms på 15.750 kr. og den betalte moms med 3.170 kr. Vidnet er ikke bekendt med, om regionen har undersøgt forholdet hos virksomheden G3. Vidnet blev af tiltalte oplyst om, at differencebeløbet på de 12.580 kr. var indeholdt i ydelsen, hvoraf der skal svares moms med 21.087 kr., bilag 78. Vidnet anmodede om dokumentation herfor, og da hun ikke modtog det, er hendes afgørelse faldet ud til, at beløbet skal betales.

Vidnet fik med henvisning til bilag 89, regulering af 2.000 kr. i udgående moms, forevist bilag 146, side 1 og side 5, hvoraf det fremgår, at der er bogført 10.000 kr. som garantierstatning vedrørende R4 Revision ApS. Vidnet forklarer, at det er en ny oplysning for hende. Beløbet er ikke tidligere blevet bestridt.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 97 og 98, at momsdifferencen rettelig udgør 2.800 kr. Fejlen er fremkommet, idet kurs 100 er benyttet i stedet for den kurs 80, som der rent faktisk blev afregnet i forhold til. Vidnet forklarer, at tiltaltes forklaring om forholdet er nye oplysninger for hende. Hun fik oplyst, at differencen oprindelig var medtaget i nogle omposteringer. Da hun ikke er i besiddelse af bilaget i dag, kan hun ikke forklare nærmere om det. Vidnet forklarer, at det er for at forhindre momsudbetaling.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 102 - 106, at hun ikke har set dokumentation for, at der er lavet en kreditnota eller på anden måde givet kontantrabat. Hun kan se, at det fremgår af bogføringen, men har ikke set noget underliggende bilag.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 107 med henvisning til bilag 147, at det er nye oplysninger for hende. Hun har ikke set dokumentation for, hvad forligsbeløbet vedrører, og om det er et forligsbeløb, der skal fradrages moms.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 113, at det er nye oplysninger for hende. Opgørelsen af moms er lavet på baggrund af selskabets egen bogføring. Vidnet erindrer ikke, at de har modtaget bilag vedrørende bogføringen fra 7. og 8. måned, men hvis det fremgår af hendes sagsfremstilling, forholder det sig nok således.

Vidnet forklarer vedrørende bilag 114, at det er nye oplysninger for hende, jf. hendes forklaring vedrørende bilag 113.

Forsvareren fremlagde brev af 9. maj 2003 fra H1 ApS og brev fra T af 23. august 2003. Vidnet forklarer, at hun den 11. april 2003 sendte en agterskrivelse til selskabet. Der blev givet en frist til den 28. april 2003 til at komme med eventuelle indsigelser. Vidnet traf den 29. april 2003 afgørelse ud fra, at der ikke var modtaget nogen bemærkninger til forslaget. Hun blev efterfølgende klar over, at T den 25. april 2003 havde ringet og forsøgt at få kontakt med hende. Herefter trak hun afgørelsen tilbage, og der blev i stedet arrangeret et møde den 22. maj 2003. Vidnet holdt den 22. maj 2003 møde med T. På mødet blev agterskrivelsen gennemgået. Dette førte til, at regionen accepterede visse korrektioner. Der var andre ting, som ikke umiddelbart kunne godkendes, hvor T blev anmodet om at fremsende dokumentation herfor. Han fik en frist til den 26. maj 2003 hertil. Den 28. maj 2003 havde vidnet ikke hørt noget, hvorfor hun rykkede for oplysninger med en frist til den 13. juni 2003. Fristen blev yderligere efter henvendelse fra T forlænget i 14 dage. Vidnet hørte intet fra T, og hun traf derfor den 22. juli 2003 endelig afgørelse i sagen.

Vidnet forklarer vedrørende kreditnotaer, at de bør dateres den dag, hvor hændelsen sker.

Anklageren fremlagde hjælpebilag. Vidnet forklarer vedrørende det første bilag, at det udgør en liste fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over revisorrelationer i forhold til T. Listen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra klientselskaberne. Vidnet forklarer, at det andet hjælpebilag vedrører selskabsrelationer, som T har været indblandet i.

Tiltalte afgav supplerende forklaring. Tiltalte oplyser, at der i retsbogen af 28. oktober 2010, side 4, øverst, ikke skal stå "fra G3 Holding", men "for G3 Holding". Vedrørende side 6, øverst, forklarer han, at han tidligere har været ude for, at SKAT har smidt materiale væk/forlagt. Vidnet forklarer, at han vedrørende mødet den 22. maj var af den opfattelse, at regionen ville komme med en ny agterskrivelse. Dette var baggrunden for, at han ikke indsendte yderligere materiale. Han blev derfor meget overrasket, da han modtaget afgørelsen i august måned. Han reagerede ved at skrive brevet af 25. august. Grunden til, at afgørelsen ikke blev påklaget, var, at selskabet gik konkurs.

Sagens bilag er løbende dokumenteret, jf. de afgivne forklaringer.

Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 25. april 2000 for overtrædelse af straffelovens § 279 med fængsel i 5 måneder, betinget.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførslen, herunder det forhold at selskabets direktør, som er tiltaltes datter, havde givet fuldmagt til tiltalte til at foretage alle dispositioner i selskabet, lægger retten til grund, at det var tiltalte, der drev og foretog alle væsentlige dispositioner i selskabet. Herefter finder retten, at tiltalte er rette straffesubjekt i sagen.

Af anklageskriftet fremgår, at der er udskrevet fakturaer med opkrævning af moms med i alt 688.648,00 kr., hvorved statskassen blev unddraget afgift med et tilsvarende beløb. Det forhold, at det ikke af beskrivelsen fremgår, hvor stor en del, der vedrører negativ moms, finder retten ikke bevirker, at gerningsindholdet i anklageskriftet ikke er tilstrækkeligt præcist beskrevet til at det kan danne grundlag for sagens behandling. Det unddragne beløb udgør tabet, d.v.s. det indeholder såvel positive som negative momsposter.

Tiltalte har forklaret, at han anmeldte selskabet til registrering for momspligt på internettet. V.1 har forklaret, at tilmeldingen alene angik muligheden for at registrere på nettet, når selskabet var momsregistreret. Hvis tiltalte havde prøvet at indberette moms via nettet, havde det ikke kunnet lade sig gøre. Under disse omstændigheder, hvor retten lægger vægt på, at tiltalte er uddannet revisor og har drevet andre selskaber, hvorfor han bør have en særlig viden om moms, finder retten det bevist, at tiltalte forsætligt har drevet registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret.

Tiltalte har erklæret sig enig i, at der for perioden 1.1.2001 til 30.6.2002 skyldes et momspligtigt beløb på 354.853 kr. Tiltalte har bestridt en række poster under bevisførslen med forskellige begrundelser. Retten finder, at den af tiltalte foretagne bogføring har været mangelfuld og svært gennemskuelig. Der er i en række tilfælde ikke udstedt ordentlige fakturaer og kreditnotaer. Der er også benyttet usædvanlige og uigennemskuelige forretningsmetoder. Under disse omstændigheder finder retten, at risikoen for fejlagtig opgørelse af selskabets moms i betydeligt omfang påhviler tiltalte. Retten finder således ikke, at bevisbyrden, f.eks. i forbindelse med, at der blev stillet sikkerhed i form af lån for gennemførslen af en forretning, alene ud fra tiltaltes forklaring om, at forretningen ikke blev til noget, er løftet. Retten finder heller ikke, at det forhold, at tiltalte forklarer, at han ikke ville have fået opgaven, hvis han ikke gav rabat for f.eks. klientafgange som følge af formidling i tidligere selskaber kan tillægges betydning. Det fremgår af fakturaerne, at ydelsen som blev leveret vedrører det af nærværende sag omhandlede selskab, mens fradragene vedrører andre selskaber. Hvis der havde været tale om rabat eller dekort, burde det have fremgået af fakturaen.

Retten finder, det godtgjort, at forholdet med revisionsfirmaet R1 i bilag 18, hvor der henvises til beløb vedrørende G2 Group og G1 er identiske med opgørelsen af momskrav fra revisor R1 i bilag 48. Retten finder herefter at momsposten på 17.250 kr. er medtaget to gange i SKATs opgørelse af selskabets momstilsvar, hvorfor momsunddragelsesbeløbet bør nedsættes med dette beløb.

Det fremgår af bilag 78, at SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales moms af en faktura, som de har set, med 21.087,50 kr. Tiltalte har forklaret at fakturaen er annulleret med henvisning til bilag 144. Da ingen kan forklare, hvad beløbet vedrører, finder retten at momsunddragelsesbeløbet bør nedsættes med dette beløb.

Retten finder videre i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand at det unddragne momsbeløb bør nedsættes med 800 kr., jf. bilag 97 hvor kursreguleringen fejlagtigt ikke var medtaget ved udregningen af det momspligtige beløb.

Retten finder det herefter bevist, at det uddragne momsbeløb i alt udgør 649.646,50 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 47, stk. 1 og § 57.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 650.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Retten har lagt vægt på forholdets omfattende og systematiske karakter. Under henvisning til den tid, der er gået siden unddragelsen fandt sted, finder retten at straffen undtagelsesvis kan gøres betinget med vilkår som nedenfor anført.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 650.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 4. oktober 2011, 13. afdeling, S-498-11

Byrettens dom af 25. januar 2011 (1-734/2010) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med det for byretten fremlagte anklageskrift, dog således at det unddragne beløb ændres til i alt 655.646,50 kr. og har endvidere påstået skærpelse, navnlig således at straffen gøres ubetinget.

Anklagemyndigheden har oplyst, at det samlede unddragne beløb fremkommer ved, at der fra det i anklageskriftet anførte beløb på 688.684 kr. skal fratrækkes 700 kr. (jf. bilag 97). 11.250 kr. (jf. bilag 18 og bilag 48) og 21.087,50 kr. (jf. bilag 78).

Tiltalte har for landsretten fremlagt nye bilag, navnlig i form at udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende en række af de i sagen nævnte selskaber, som var kunder i det selskab, tiltalen omhandler, og udskrifter fra ToldSkats registreringssystem om det omhandlede selskab samt mail af 30. september 2011 fra en medarbejder i SKAT Koncern IT. Endvidere er fremlagt en opkrævning fra ToldSkat til selskabet dateret 10. april 2003 vedrørende foreløbig fastsættelse af moms for perioden 1/7-02 - 31/12-02 samt oplysning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at der ikke i 2001 og 2002 har været optaget en person ved navn KS eller CS i styrelsens register over statsautoriserede og registrerede revisorer.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge i det væsentlige har forklaret som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne V.3 og V.2.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han og selskabet gennem tiden har modtaget flere registreringsbeviser med posten fra ToldSkat. Han erindrer ikke, om der også var et registreringsbevis vedrørende moms, og han kan ikke længere undersøge det, da ToldSkat har taget papirerne ud af selskabets mapper. I 2001 var det 17 år siden han havde deponeret sin bestalling som revisor, og selv om han fortsatte indenfor for revisorbranchen som mægler, har han ikke siden 1984 haft noget med momsindberetning at gøre. Det var ikke en forudsætning for hans arbejde som revisormægler, at han selv var praktiserende revisor, men kun, at han havde branchekendskab. Foreholdt støttebilag med oversigt over selskaber, han har været involveret i, har han forklaret, at flere af de nævnte selskaber ikke var momsregistrerede. Men det er korrekt, at han har været involveret i afregning af moms for 3 af selskaberne, og at han har været involveret ved stiftelsen af 2 af selskaberne. Foreholdt støttebilag vedrørende revisoroplysninger har han forklaret, at han ikke personligt har haft noget med disse selskaber at gøre, men at han i nogle tilfælde har måttet træde til, fordi en revisor ved navn SL, som han havde formidlet kontakten til, var brudt sammen. Hans datter var ikke involveret i driften af det selskab, der er omfattet af tiltalen. Han indtrådte som direktør i dette selskab, fordi der opstod problemer vedrørende økonomisk hæftelse i forbindelse med nogle forretninger i England, hvor de havde forsøgt at etablere mæglervirksomhed, men desværre havde lidt et stort tab. Der blev først angivet moms i selskabet så sent, fordi han havde travlt med andre opgaver, og hans datter var i udlandet og studere. Selskabet var solvent pr. 30. juni 2002 og gik kun konkurs på grund af ToldSkats krav om sikkerhedsstillelse og opkrævning af moms på de knap 700.000 kr., hvilket han som nævnt slet ikke var enig i.

Tiltalte har om de nye bilag, han har fremlagt for landsretten, forklaret, at de fremlagte print af skærmbilleder betegnet "Alle registreringsforhold" viser, at hans selskab har været momsregistreret i hele perioden fra 1. januar 2001 til 1. december 2002. Han har fået udskrifterne fra en medarbejder i SKAT, men vil ikke oplyse navnet på den pågældende. Den opkrævning fra ToldSkat dateret 10. april 2003 og benævnt "Foreløbig fastsættelse af moms for 1/7-02 - 31/12-02", som han nu har fremlagt for landsretten, viser, at selskabet allerede havde været momsregistreret, da der ellers ikke kan ske automatisk udskrivning af opkrævning af moms fra systemet.

Vedrørende bilag 18 har han forklaret, at det var en slags lån eller forudbetaling fra registrere/ revisor NL på 25.000 kr., og at det af fakturaen i bilag 56 fremgår, at de 25.000 kr. er fratrukket ved den endelige afregning over for NL. Der skal derfor kun svares moms af beløbet på 25.000 kr. en gang. Det er korrekt, at momsbeløbet skal være 6.250 kr. og ikke 5.000 kr. Der er således en difference på 1.250 kr. Dette beløb er ikke indregnet i beløbet på 354.853 kr., som han erkender ikke at have betalt i moms. Det er også korrekt, at selskabet som led i sin forretning ofte modtog forudbetaling eller en slags lån eller sikkerhedsstillelse fra revisorerne. Som modydelse gav selskabet sine kunder en garanti for at få tildelt andre opgaver. Han mener, det klart fremgår af hans bogføring, at der er tale om sådanne forudbetalinger. Der skal kun faktureres en gang for disse beløb. Enten ved hans modtagelse af beløbene eller ved den endelige fakturering. Der kan måske være spørgsmål om den rigtige periodisering af beløbene, men ikke om, hvorvidt der skal afregnes moms mere end en gang.

Vedrørende forretningerne med G2 Group ApS (bilag 18 og 20) har han forklaret, at det planlagte revisorskifte aldrig blev gennemført. Selskabet havde således faktureret for en ydelse, som aldrig var leveret og derfor skulle præsteres på anden vis. G2 Group ApS havde allerede betalt beløbet, og der var også svaret moms af fakturaen. Han mener derfor, at momsbeløbet skulle tilbageføres. Han er først blevet klar over, at ydelsen aldrig blev leveret, efter byrettens dom, hvor han er kommet i besiddelse af den rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som nu er fremlagt for landsretten. Det er korrekt, at beløbet indgår i selskabets eget momsregnskab, men efter de nye oplysninger mener han, at dette er forkert, og at der slet ikke skal svares moms af beløbet. Momsbeløbet udgør 10.000 kr. Beløbet indgår i på 354.853 kr., som derfor skal nedsættes tilsvarende.

Vedrørende notaen til statsautoriseret revisor R1 (bilag 48) har han forklaret, at han mener, det er uden betydning for afregning af moms i dette forhold, om beløbet faktisk blev betalt.

Vedrørende checken udstedt af R2 Revision (bilag 24) har han forklaret at der også her er tale om en forudbetaling fra en revisor. Bilaget skal ses sammen med bilag 74, hvoraf fremgår, dels at der er ydet en væsentlig rabat til denne kunde, og dels at de 25.000 kr. betalt ved checken er fratrukket ved opgørelsen af det samlede fakturerede beløb. Det var fordi de forudsatte ydelser ikke var blevet leveret. Han kan hverken afvise eller bekræfte, om dele af fakturaen i bilag 74 angår andre selskaber.

Vedrørende gældsbrevet til KS (bilag 30 - 37) har han forklaret at det viste sig, at KS ikke havde de oplyste revisionsmæssige kompetencer. Det er nu dokumenteret ved de for landsretten fremlagte oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samarbejdsaftalen var derfor en nullitet, og i øvrigt er KS senere død. Der blev ikke udstedt en kreditnota, fordi der heller ikke var udstedt en nota oprindelig. Han har for øvrigt kun modtaget 100.000 kr., så momsen kan kun være 20.000 kr. og ikke 25.000 kr. som hævdet af ToldSkat.

Vedrørende forudbetalingen fra R3 Revision & Rådgivning ApS (bilag 38 - 44) har han fastholdt, at selskabet kun har modtaget 35.000 kr. Hans selskab har ikke leveret klienter svarende til den resterende del af beløbet. Han har derfor efterfølgende givet dekort i et andet selskab, og han ved, at revisoren heller ikke har afløftet momsen af de omhandlede beløb. Aftalen blev slet ikke realiseret. De 7.000 kr., der er betalt i moms, skulle derfor heller ikke være betalt. Beløbet indgår i beløbet på 354.853 kr., som derfor skal nedsættes tilsvarende.

Vedrørende opgørelsen med fradrag for indgående moms (bilag 62) og særligt posten på de 36.000 kr., har han forklaret, at han ikke længere husker, om dobbeltdækkerbussen, som var blevet indskudt i selskabet fra begyndelsen, rent faktisk blev brugt af selskabet. Formålet med bussen var at transportere turister til Norge. Han mener i øvrigt ikke, at dette er en betingelse for momsfradrag. Han har ikke set bilagsmaterialet i selskabet siden efteråret 2002, hvor han afleverede det til ToldSkat. Han ved ikke, om ToldSkat overdrog materialet direkte til kurator, da selskabet gik konkurs, men kurator fik i hvert fald bilagsmaterialet. Bilagene vedrørende bussen hører til hos det gamle selskab, der indskød bussen i det nye selskab. Han ved ikke, hvor materialet om det indskydende selskab befinder sig, men det er ikke en del af det materiale, der blev afleveret til kurator.

Vedrørende bilag 65 - 70 har han bekræftet, at der var fejl i momsberegningen for så vidt angår disse beløb. Han husker ikke, om beløbene indgår i beløbet på 354.853 kr. men vil vende tilbage herom.

Vedrørende samarbejdet med R2 Revision A/S (bilag 74 - 76) har han forklaret, at det er rigtigt, at han ikke tidligere har fundet det nødvendigt at foranstalte bevisførelse om dette forhold, men det vidne, han har indkaldt for landsretten, vil kunne forklare herom.

Vedrørende et momsbeløb på 21.087,50 kr. (bilag 78) har han forklaret, at det nu fremlagte materiale fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen yderligere dokumenterer, at der ikke har været nogen aktivitet svarende til dette momsbeløb. Han kan fortsat ikke forklare, hvordan beløbet er fremkommet.

Vedrørende betaling fra G3 Holding (bilag 81 - 88) har han forklaret, at de nye oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dokumenterer, at der ikke har været noget revisorskifte og således, at der ikke har været leveret ydelser til G3 Holding eller andre selskaber i denne koncern ud over det, der er betalt for, jf. ordlyden i aftalen "G3 Holding mv.". Han kan ikke på nuværende tidspunkt huske, om selskabet for at opfylde den før omtalte "garanti" har anvist andre klienter til R1 svarende til de her omhandlede beløb.

Vedrørende R4 Revision (bilag 89 - 93) har han fastholdt, at alene beløbet på de 10.000 kr. skal indgå i momsregnskabet, da dette var det forligsmæssige beløb.

Vedrørende samhandelen med R5 Revision A/S (bilag 94 - 101) har han forklaret, at de nye bilag fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen yderligere dokumenterer, at der ikke skete revisorskifte i selskabet G4 ApS. Det samme gælder for de øvrige selskaber, der er nævnt i fakturaen. Det er derfor det samlede faktura beløb, der skal tilbageføres, dog ikke beløbet 15.000 kr., vedrørende selskabet G5 ApS, som han ikke har kunnet finde oplysninger om.

Vedrørende momsbeløbet på 1.000 kr. (bilag 102 - 106) har han fastholdt, at det drejer sig om en kontantrabat, og at der ikke skal svares moms af et beløb, som ikke er indgået.

Vedrørende momsbeløbet 10.143,02 kr. (bilag 107) har han forklaret, at det er korrekt, at der ikke er fremlagt dokumentation for selve forliget, bortset fra tallene i bogføringen. Han mener, at der må findes et bilag vedrørende forliget, men han har som nævnt ikke adgang til selskabets bilag. Bilaget må dog tillige findes hos selskabet R4.

Vedrørende selskabets Finans kontokort for perioden 01.07.02 - 31.07.02 (bilag 113) har han bekræftet, at alle poster vedrørende udgående moms anerkendes, bortset fra et beløb på 25.000 kr., "nota nr. 010702", og et beløb på 7.500 kr., "Christensen?". Del andet beløb på 25.000 kr., "nota nr. 020701 R6", bestrides. Der var heller ikke her blevet leveret nogen ydelse. Handelen blev derfor hævet, og der blev udstedt et gældsbrev. Det var DLs søn, der købte gældsbrevet på 100.000 kr. Ham bekendt er der ikke betalt på gældsbrevet. Han husker ikke, om der var bilagsmateriale tilgængeligt for ham under møderne hos ToldSkat og afhøringen hos politiet. Dette krav blev tilsyneladende ikke anmeldt i konkursboet.

Vedrørende selskabets Finans kontokort for perioden 01.08.02 - 3L08.02 (bilag 114) har han bekræftet, at alle poster vedrørende udgående moms anerkendes, bortset fra et beløb på 25.000 kr. vedrørende R3 Revision. Der var også her tale om, at de aftalte ydelser ikke blev leveret, og at der blev udstedt et gældsbrev. Der foreligger en dom herom. Der blev ikke betalt på gældsbrevet. Han har heller ikke set bilagsmaterialet vedrørende dette forhold. Kravet er anmeldt i konkursboet.

Han fik intet svar fra ToldSkat på sit brev af 23. august 2003. Han har dårlige erfaringer med, at ToldSkat forlægger dokumenter og har engang selv været part i en retssag, hvor ToldSkat blev dømt for at have forlagt et dokument. Han mener, at ToldSkat i denne sag har forlagt mindst et dokument, og at ToldSkat desuden har bortskaffet en række dokumenter, herunder de centrale registreringsattester.

Vidnet V.3 har forklaret blandt andet, at han husker, at han har haft samarbejde med tiltalte, men det er mange år siden. Materialet herom er destrueret i år 2010 i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Han var medejer af et revisionsfirma og benyttede tiltaltes revisionsmæglerfirma til at opsøge nye klientemner. Tiltaltes selskab modtog honorar herfor. Efter tiltaltes introduktion af klienterne overtog hans selskab al kommunikation med klienten i et almindeligt klient-revisor-forhold. Han tror, at tiltalte og hans selskab havde meget store likviditetsproblemer, for han skulle som kunde ofte betale forud, og nogle gange endte han også med at betale for ydelser, der ikke blev leveret. Han og en anden medejer af firmaet havde derfor en del tilgodehavender hos tiltalte, og aftalen med tiltalte var, at der skulle afregnes enten kontant eller med klienter. Deres samarbejde udviklede sig efterhånden også til et venskab. Foreholdt bilag 24, herunder med kopi af en check udstedt af vidnet til tiltalte på 25.000 kr., har han forklaret, at han godt kan huske denne episode. Tiltalte var denne dag ekstraordinært i nød og bad næsten på sine grædende knæ om at måtte låne penge af vidnet. Han er selv en alt for flink mand og lod sig derfor overtale og udskrev checken på 25.000 kr., men det var da selvfølgelig en forretning, og der skulle afleveres klienter for beløbet. Han har ikke opfattet det som et personligt lån, og beløbet er også indgået i hans regnskab. Han stoppede sine aktiviteter i R2 Revision A/S i 2004 og var startet her den 1. januar 2001. Han mener, at det var tiltalte selv, der tilbød at betale 28.000 kr. retur for de 25.000 kr. Hans samarbejde med tiltalte løb ud i sandet efter en tid, hvor han og den anden medejer af firmaet havde opsøgt tiltalte mange gange for at få de lovede klientemner, de havde forudbetalt for. Tiltalte forsøgte nærmest at undgå dem og var meget svær at komme i kontakt med. Til sidst havde han selv et meget stort samlet tilgodehavende hos tiltalte, men hans vurdering var, at kursværdien af tilgodehavendet var særdeles lav som følge af tiltaltes dårlige likviditet. Han kan ikke tro, at han har afløftet moms for disse beløb, da der skal være en faktura, før man kan afløfte moms. Det var ikke ham selv, der førte momsregnskabet i R2 Revision A/S. Han har ikke kunnet finde ud af alle tiltaltes selskabskonstruktioner, og han sørgede da også altid selv for at indgå aftaler med tiltalte personligt. Han har også opgjort sit tilgodehavende mod tiltalte personligt. Han mener ikke, han nogensinde har fået kontantbeløb fra tiltalte. Det tillod tiltaltes økonomi vist ikke. Der blev altid afregnet ved modregning i nye aftaler.

Vidnet V.2 har forklaret blandt andet, at han via et selskab er medejer af selskabet R3 Revision & Rådgivning ApS. Han har sammen med en kollega fra dette selskab haft samarbejde med tiltalte og tiltaltes selskab H1X.1 ApS. Tiltalte skaffede dem møder med potentielle klienter. Foreholdt aftale mellem R3 Revision og H1X.1 ApS (bilag 41) har han forklaret, at der kun blev leveret én kunde via denne aftale. Honoraret for denne kunde var på 15.000 kr. Det var herefter ikke muligt at få fat i tiltalte. Der er derfor ikke leveret kunder for det resterende beløb på i alt 80.000 kr. Det lykkedes ikke at inddrive beløbet senere, da de i en lang periode ikke kunne komme i kontakt med tiltalte, og de valgte ikke at forfølge kravet retsligt. Engang i år 2009 kom tiltalte pludselig tilbage, og så indgik de et nyt samarbejde med tiltalte, hvori det skyldige fra tidligere blev inddraget. De fik herefter formidlet nogle klienter af tiltalte. Han kan ikke på stående fod huske, hvordan de forskellige beløb er behandlet i forhold til moms i R3 Revisions regnskaber. Det er bestemt ikke hans opfattelse, at det skulle være aftalt, at de 35.000 kr. skulle være en erstatning fra R3 Revision til tiltalte for dårligt samarbejde.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at de skærmprint, der er fremlagt for landsretten, er print fra et erhvervsregistersystem, der samkøres mellem ToldSkat og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med alle oplysninger om selskaber. Da tiltalte ved mødet med ToldSkat i august 2002 under protest indvilgede i at underskrive en registreringsblanket, blev dette indtastet i systemet som en tvangsregistrering. I forbindelse med registreringen blev der manuelt indtastet de datoer, der skulle være gældende for selskabets skattepligt mv., herunder fra hvilken dato selskabet skulle være momspligtigt. Den anførte startdato 1. januar 2001 angiver således kun, at selskabet skulle være momspligtigt fra denne dato, men siger ikke noget om, at selskabet har været momsregistreret allerede fra 1. januar 2001. Det nye fremlagte bilag "Virk-kontrol" dokumenterer, at virksomheden ikke havde været registreret tidligere, og at der blev krævet sikkerhedsstillelse af virksomheden. Det følger af den anvendte kode 940, som er en kode til "angivelser" fra for sent registrerede virksomheder i henhold til momsloven. Hvis der er korrektioner, foretages der "efterangivelser". Kode 985 er en kode for efterangivelser fra for sent registrerede virksomheder l henhold til momsloven eller efterangivelser fra virksomheder i betalingsstandsning. Det fremgår af et af de nye bilag for landsretten, fremlagt i ekstrakt 5, side 31, at kode 985 er anvendt for tiltaltes virksomhed. Udgangspunktet er, at nyregistrerede virksomheder skal afregne moms kvartalsvis. Man kan godt vælge at afregne med kortere intervaller, altså månedsvis, men ikke med længere intervaller. Eventuel overgang til halvårlig afregning kan først ske på et senere tidspunkt og forudsætter, at virksomhedens omsætning ikke overstiger nogle faste beløbsgrænser. Den kvittering, tiltalte har fået fra ToldSkat om tilmelding til internatindberetning af moms, har ikke noget at gøre med at være momsregistreret. Det er stadig en forudsætning for at kunne benytte internetindberetning af moms, at virksomheden i forvejen er momsregistreret. Spørgsmål om sikkerhedsstillelse afgøres altid efter en konkret vurdering af den pågældende persons eller virksomheds samlede økonomiske forhold og mellemværender med ToldSkat. Hun mener, at de allerede på mødet med tiltalte gjorde opmærksom på, at der som led i den materielle behandling af momsregistreringen ville kunne blive truffet afgørelse om sikkerhedsstillelse. Selve momsangivelserne fremgår ikke af erhvervsregistreringssystemet, men kun af et særligt momssystem, der er et noget ældre og selvstændigt it-system. Systemet genererer selv foreløbige fastsættelser af moms. Hun kan bekræfte, at brevet fra tiltalte dateret 1. april 2002 først er modtaget af hende den 30. august 2002. Der udskrives et nyt registreringsbevis hver gang, der sker en ændring af registreringsforholdene, herunder også banale adresseændringer mv. Der kan således godt være udskrevet et registreringsbevis, uden at det betyder, at der er sket momsregistrering. Levering af ydelser mod vederlag er momspligtigt ifølge momslovens § 4. Hvis en ydelse ikke leveres alligevel, og aftalen således er annulleret, skal der ikke svares moms, men det forudsætter, at der foreligger fuldstændig dokumentation for forholdene i form af en faktura og en tilsvarende kreditnota eller anden sikker dokumentation.

Vedrørende notaen til NL (bilag 13) har hun forklaret, at det er korrekt, at denne nota ikke i sig selv opfylder kravene til en faktura i relation til moms. Der ville derfor blive krævet yderligere dokumentation for at kunne danne grundlag for momsfradrag. Hun har ikke modtaget nogen kreditnotaer fra tiltalte i forbindelse med sin behandling af sagen. Hun har ikke set på det materiale, der er fremkommet fra tiltalte, efter at hun havde truttet afgørelse i sagen, men henholdt sig til den klagevejledning, der var udleveret til tiltalte, og returnerede det nye materiale til ham.

Vedrørende notaerne i bilag 13 og bilag 56 skylder tiltalte efter ToldSkats opfattelse fortsat et beløb på 1.250 kr. i moms, da tiltalte alene har betalt 10.000 kr. i moms, men skal betale moms af begge beløb, dvs. 5.000 kr. og 6.250 kr., i alt 11.250 kr.

Vedrørende det fratrukne beløb på 24.000 kr. (bilag 18) fastholder hun, at beløbet kun kan fradrages i det selskab, det vedrører. ToldSkat kan ikke anerkende, at der modregnes moms i forhold til et andet selskab. Hvis tiltaltes selskab har et krav mod et andet selskab, må kravet rettes mod dette selskab. Når der er indgået aftale om levering af en ydelse, skal der svares moms. Men hvis en handel ikke er blevet til noget, og der foreligger en faktura og en kreditnota, er det korrekt, at der så ikke skal betales moms. Hun har imidlertid forstået praksis i tiltaltes selskab sådan, at hvis der ikke blev leveret tilstrækkeligt med klienter kort efter aftalens indgåelse, skulle der ikke ske tilbagebetaling af forudbetalte penge, men blot levering af yderligere klienter senere. Vedrørende notaen fra revisor R1 (bilag 48) er problemet, at der her tillige er fratrukket et beløb vedrørende G1. Der er således en fejl på 6.000 kr. vedrørende såvel bilag 18 som bilag 48. hvorfor tiltalte her skylder i alt 12.000 kr. i moms. Samtidig anerkendes det dog, at ToldSkat fejlagtigt har medtaget et beløb på 11.250 kr. i moms.

Vedrørende aftalen med R2 (bilag 24) fastholder hun, at der er indgået en aftale om levering af klienter og således, at der skal leveres en ydelse, hvilket udløser momspligt, Dette svarer til hendes forklaring i de tidligere lignende forhold, hvor der skal svares moms, medmindre tiltalte kunne dokumentere, at der var udstedt en kreditnota eller det på anden måde kunne sandsynliggøres, at det underliggende retsforhold var blevet annulleret, eksempelvis ved fremlæggelse af en skriftlig aftale herom med kunden. Hvis beløbet havde været tilbagebetalt indenfor den fastsatte frist, er det korrekt, at der havde været tale om et lån. Men dette var ikke tilfældet.

Vedrørende samarbejdsaftalen med Revisionsfirmaet R8 (bilag 30) har hun forklaret, at det er en underskrevet og bindende aftale, der således ikke kan opfattes som en hensigtserklæring. Som forklaret tidligere ændrer det ikke ved pligten til at svare moms, at der ikke sker betaling som aftalt, og hun har heller ikke i dette forhold set dokumentation for, at aftalen skulle være annulleret. Tværtimod fremgår alle bevægelserne af selskabets bogføring. Momskravet fastholdes derfor, Det følger af momsloven, at det påhviler selskabet at dokumentere indgående og udgående moms. ToldSkat skat derfor ikke efterforske i, om der måtte være indtrådt ophør af indgåede aftaler, hvis selskabet ikke selv fremlægger dokumentation herfor.

Vedrørende aftalen med R3 Revision & Rådgivning ApS (bilag 41) har hun forklaret, at momspligten indtræder ved leveringstidspunktet. I denne aftale er der ikke fastsat en frist for leveringen af ydelserne. I dette tilfælde vil selskabets formidling af nye klienter til R3 Revision i 2009 således blive opfattet som en del af den oprindelige samarbejdsaftale. Heller ikke i dette forhold har tiltalte fremlagt nogen dokumentation for, at den oprindelige aftale skulle være ophævet eller ændret. Ved aftaler om levering af ydelser er leveringstidspunktet dog ikke altid entydigt. For virksomheden er det derfor mest hensigtsmæssigt at skrive klare aftaler, herunder om leveringstidspunktet eller eksempelvis en frist herfor, og efterfølgende at dokumentere skriftligt, hvis der sker ændringer. Det er ikke en forudsætning for momspligt, at der tillige udskrives en faktura. Hun fastholder, at der på grund af praksis i tiltaltes selskab om, at der i tilfælde af manglende eller utilstrækkelig levering af klienter til kunderne ikke skulle betales penge tilbage til kunderne, men derimod ske levering af klienter senere, fortsat er momspligt af det oprindeligt aftalte beløb.

Vedrørende åbningsbalancen (bilag 63) og den omhandlede bus har hun forklaret, at hun ikke har set dokumentation for, at selskabet har købt en bus eller har haft brug for en bus til de forretningsaktiviteter, der er i selskabet. Selskabet har derfor ikke ret til momsfradrag herfor. Hun er i øvrigt enig i, at det er sædvanligt at indskyde aktiver i en ny virksomhed. Hun fik først i forbindelse med hovedforhandlingen i byretten at vide, at beløbet på de 36.000 kr. vedrørte en bus.

Vedrørende R2 Revision A/S og refusion klientafgang 50% (bilag 74) har hun forklaret, at der ikke er adgang til momsfradrag i den foreliggende situation, da moms skal afregnes inden for det enkelte selskab. Kontantrabatter er som nævnt tilladt, men der kan ikke ske modregning vedrørende andre selskaber. Heller ikke i dette forhold har tiltalte fremlagt skriftlig dokumentation, hun har kunnet forholde sig til. Der er dog en mindre regnefejl på 66 kr., i tiltaltes favør. Hun kan bekræfte, at tiltalte aldrig har fortalt hende, at fradraget på 50 % skulle vedrøre tidligere selskaber.

Vedrørende beløbet på de 21.087,50 kr. Faktureret til revisor R1 (bilag 78) kan hun fortsat anerkende, at det ikke er muligt al forklare nærmere om dette beløb, da hun ikke er i besiddelse af bilaget. Hvis dette beløb frafaldes, fastholder ToldSkat beløbet på. 12.580 kr. (bilag 81 - 88), da dette beløb ellers ikke vil være medtaget i momsregnskabet. I dette tilfælde foreligger der en reel faktura, så her er ingen tvivl om, hvornår momspligten er indtrådt, da det er datoen for fakturaen. Hvis synspunktet fra tiltalte også her er, at der ikke er sket fuld levering af de aftalte ydelser, skulle dette have været dokumenteret over for ToldSkat som tidligere forklaret. Heller ikke her har tiltalte dog fremlagt supplerende dokumentation til ToldSkat. En ensidig forklaring eller skriftlig tilkendegivelse fra tiltalte er ikke tilstrækkeligt, da eventuelle ændringer også skal være bekræftet af kunden.

Vedrørende R4 (bilag 89) bar hun forklaret, at ToldSkat intet kendskab har fået til, hvad indholdet af det nævnte indgåede forlig skulle være.

Vedrørende posterne omhandlet i bilag 102 - 107 har hun forklaret, at hvis der er ydet en kontantrabat, vil hun gerne indrømme et nedslag i momsberegningen, men hun har ikke set dokumentation herfor. Som tidligere forklaret påhviler det efter momsloven virksomheden at dokumentere grundlaget for indgående og udgående moms skriftligt. ToldSkat blander sig ikke i betalingsformer eller eksempelvis indgåelse af afdragsordninger. Optagelse af beløb i selskabets bogføring og selskabets fremlæggelse af simple betalingsudskrifter er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt til at dokumentere ændringer af aftalte beløbsstørrelser. Som nævnt skal der foreligge underliggende bilag for selskabets transaktioner og aftaler. Hun husker ikke, om bilagene vedrørende selskabet blev returneret til tiltalte eller kurator.

Vedrørende selskabets Finans kontokort for juli 2002, side 6 og for august 2002, side 1, (bilag 113 - 114) samt Finans kontokort for juli 2002, side 4, (ekstrakt 4. side 31) har hun forklaret, at hun heller ikke vedrørende disse beløb har set dokumentation for, hvad forliget vedrører, og om der indgår moms. Beløbet har ikke været anfægtet før sagens behandling i byretten, og der har derfor ikke tidligere været anledning til at foretage nærmere undersøgelser herom.

Vedrørende sagens behandling og forløb har hun forklaret, at da ToldSkat efter at have truffet afgørelse i sagen modtog nyt materiale fra tiltalte, henholdt de sig til afgørelsen og henviste til klageadgangen til Skatteankenævnet. Dette er helt sædvanlig praksis. Tiltalte var undervejs i sagsforløbet mange gange fremkommet med nye og ændrede oplysninger. Til sidst måtte sagen afsluttes hos ToldSkat.

Vedrørende det opdaterede hjælpebilag om revisorrelationer har hun forklaret, at dette er en oversigt over de revisorfirmaer, tiltalte har været tilknyttet, og som har været klienter hos tiltaltes selskaber. Oversigten er baseret på oplysninger fra de pågældende klienter, som i henhold til tidligere lovgivning skulle give oplysning om revisorrelationer. Hun har ikke selv haft noget at gøre med selskabet R9 Revision ApS. Vedrørende hjælpebilaget om selskabsrelationer har hun forklaret, at hun har kendskab til visse af de selskaber, tiltalte har været involveret i, men ikke alle. I alle de selskaber, hun har haft kontakt med, har tiltalte været direktør eller på anden måde haft en fremtrædende rolle. Det gælder også i de selskaber, hvor tiltaltes datter eller søn har været registreret som stifter eller direktør.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han fortsat har deponeret sin bestalling som statsautoriseret revisor, men vil kunne få bestallingen igen, når han vil, forudsat, at han deltager i noget obligatorisk efteruddannelse. Han er for tiden ansat som konsulent i en udenlandsk virksomhed, hvor han er provisionslønnet. Han er gift på 37. år og har to voksne børn. Hans hustru er lærer. De bor i et hus, som familien ejer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Med de begrundelser, der er anført i byrettens dom, er landsretten enig i, at tiltalte er rette straffesubjekt i sagen, og at der ikke er sådanne uklarheder vedrørende formuleringen af anklageskriftet, at det ikke kan danne grundlag for sagens behandling.

Skyldvurdering

Efter oplysningerne fra ToldSkat, herunder navnlig forklaringen fra vidnet V.1, må det lægges til grund, at virksomheden ikke har været registreret som momspligtig virksomhed, før tiltalte ved mødet med ToldSkat i august 2002 indvilgede i at underskrive en registreringsblanket, og ToldSkat herefter foretog en tvangsregistrering af virksomheden. Efter vidnets forklaring må det endvidere lægges til grund, at denne tvangsregistrering skete med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2001, så der kunne beregnes moms også for hele den forudgående periode, der havde været drevet virksomhed, og at dette er forklaringen på, at man ved en aktuel søgning i ToldSkat's registreringssystemer får oplyst, at virksomheden har været momsregistreret siden 1. januar 2001.

Landsretten finder ikke grundlag for at afvise, at tiltalte, da han den 31. marts 2001 tilmeldte virksomheden til afregning af moms via internettet, var af den opfattelse, at han også herved havde foretaget en registrering af virksomheden som momspligtig. Da tiltalte imidlertid ikke efterfølgende modtog et egentligt registreringsbevis for virksomheden som momspligtig og heller ikke modtog opkrævninger af moms i august 2001 i forbindelse med den halvårlige afregningsperiode, tiltalte selv har forklaret, han mente, at virksomheden var undergivet, findes han imidlertid i hvert fald senest i løbet af sensommeren 2001 at måtte være blevet klar over, at hans tilmelding på internettet ikke havde haft virkning som en egentlig momsregistrering. Ved ikke at reagere og forsøge at rette op herpå findes tiltalte således i hvert fald fra delte tidspunkt at have haft forsæt til at drive ikke-momsregistreret virksomhed, jf. momslovens § 47.

Tiltalte har ubestridt først indgivet momsangivelser til ToldSkat i august 2002 og har således overtrådt momslovens § 57.

Efter oplysningerne om virksomhedens økonomiske forhold, herunder de vidneforklaringer der er afgivet herom for landsretten, må det lægges til grund, at tiltalte var klar over, at virksomheden var økonomisk nødlidende og havde en meget presset likviditet. Ved ikke at sikre, at der løbende blev angivet pligtig moms til ToldSkat, findes tiltalte under disse omstændigheder at have været klar over, at der var en betydelig risiko for, at der ikke ville være midler til at betale det skyldige momstilsvar til ToldSkat senere. Tiltalte findes derfor at have haft forsæt til momsunddragelse.

Vedrørende størrelsen af det unddragne beløb bemærkes, at landsretten med den begrundelse, der er anført i byrettens dom, er enig med byretten i, at risikoen for fejlagtig opgørelse af virksomhedens moms i betydeligt omfang påhviler tiltalte, og at de forklaringer, tiltalte har anført om de foretagne dispositioner ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort. De nye bilag, herunder kreditnotaer, tiltalte har fremlagt og til dels udarbejdet efter ToldSkats afgørelse af sagen, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten finder dog ikke at kunne afvise tiltaltes forklaring om, at beløbet på 25.000 kr. i aftalen af 29. januar 2001 med revisor NL (bilag 13) er det beløb, der går igen i notaen af 20. september 2001 (bilag 56), og at der derfor ikke skal betales moms af dette beløb to gange.

På denne baggrund, og da landsretten i øvrigt er enig i anklagemyndighedens endelige opgørelse af det samlede unddragne beløb, nedsættes dette beløb med 5.000 kr., således ar det unddragne beløb udgør i alt 650.646,50 kr.

Strafudmåling

Fængselsstraffen findes passende udmålt.

Landsretten finder ikke, af EMRK artikel 6 er tilsidesat som følge af den tid, der er gået, siden de pådømte forhold blev begået. Landsretten finder derimod, at der er gået så lang tid, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig, jf. straffelovens § 82, nr. 14.

Fængselsstraffen gøres på denne baggrund delvis betinget, jf. straffelovens § 58, således at 2 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens resten af straffen gøres betinget på vilkår som nedenfor bestemt.

Ved afgørelsen herom har landsretten lagt vægt på lovovertrædelsernes systematiske karakter og navnlig på den omstændighed, at tiltalte ved dom af 25. april 2000 og således kort inden forholdene i nærværende sag blev begået, var blevet idømt 5 måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 279, også for forhold vedrørende hans drift af erhvervsvirksomhed. Der er endvidere lagt vægt på, at den lange sagsbehandlingstid i vidt omfang skyldes forhold, der kan henregnes til tiltalte.

Den idømte tillægsbøde og forvandlingsstraffen herfor findes ligeledes passende udmålt.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald for landsretten skal tiltalte betale sagens omkostninger for landsretten. Da de tidligere rejste sigtelser mod tiltalte for skattesvig, som oprindelig var en del af sagen, blev opgivet af anklagemyndigheden skal tiltalte dog ikke betale den del af salæret til den beskikkede forsvarer, der relaterer sig hertil. Tiltaltes nu beskikkede forsvarer, advokat Birger Hagstrøm, har oplyst, at han i de perioder under sagen, hvor han har været beskikket som forsvarer for tiltalte, i alt væsentligt har beskæftiget sig med forholdet vedrørende momssvig, og at advokat Lars Henriksen, der i en længere periode under sagens efterforskning var beskikket som forsvarer for tiltalte, i alt væsentligt beskæftigede sig med forholdene vedrørende skattesvig. Anklagemyndigheden har ikke kunnet oplyse, hvilke beløb der er udbetalt i salær til tiltaltes tidligere forsvarer, advokat Lars Henriksen, og har heller ikke kunnet redegøre nærmere for, hvilke arbejdsopgaver det betalte salær omfatter.

Under disse omstændigheder kan tiltalte alene pålægges at betale det samlede salær til den nu beskikkede forsvarer, advokat Birger Hagstrøm, mens statskassen endeligt skal afholde salærudgifterne til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Lars Henriksen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder, hvoraf 2 måneder skal fuldbyrdes.

4 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår nyt strafbart forhold i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 650.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter, herunder det samlede salær til tiltaltes nu beskikkede forsvarer, advokat Birger Hagstrøm. Salæret til tiltaltes tidligere beskikkede forsvarer, advokat Lars Henriksen, skal dog endeligt betales af statskassen.