Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for afsluttende ansættelse ved skattepligts ophør.

Afsnittet indeholder:

  • Afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt.
  • Frist for indsendelse af oplysningsskema ved skattepligts ophør.
  • Oplysningsskemaets indhold.

Afsluttende ansættelse ved skattepligts ophør

Der skal indgives et oplysningsskema for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten. Se ►BEK nr. 1492 af 6. december 2023,◄ § 11, stk. 1.

Det gælder, når:

  • Skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden grund end ved død. Se ►BEK nr. 1492 af 6. december 2023◄, § 11, stk. 1.
  • Begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, medmindre den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1. Se ►BEK nr. 1492 af 6. december 2023, § 11, stk. 3, nr. 1◄.
  • En person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. ►BEK nr. 1492 af 6. december 2023, § 11, stk. 3, nr. 2.◄

Frist for indsendelse af oplysningsskema

Oplysningsskemaet skal indgives senest den 1. maj i året efter det år, hvor skattepligten ophører, hvis personen er omfattet af reglerne om fysiske personer, der kun modtager en årsopgørelse. For øvrige personer er fristen den 1. juli i året efter det år, hvor skattepligten ophører. Se ►BEK nr. 1492 af 6. december 2023, § 11, stk. 1.◄

Oplysningsskemaets indhold

Oplysningsskemaet skal omfatte de skattepligtige indkomster fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten. Se ►BEK nr. 1492 af 6. december 2023◄, § 11, stk. 1, 2. pkt.

Hvis en person vælger, at der ikke skal ske helårsomregning efter PSL § 14, stk. 1, skal oplysningsskemaet udover nævnte skattepligtige indkomster også omfatte skattepligtige indkomster for perioden fra ophør af skattepligten indtil udløbet af det pågældende indkomstår, som om den pågældende fortsat var skattepligtig efter KSL § 1. Se PSL § 14, stk. 2, og ►BEK nr. 1492 af 6. december 2023◄, § 11, stk. 2.

Se også

Se også afsnit